F
Fadskraber, (bdk.) Rom 99
Definitionen er usikker, men forøg at se under skibsskraber.
Faldpasser
Passer, hvis ene ben er formet som en aksel, om hvilken det andet kan dreje; til meget små cirkler.
Fals-
on. d.s.; fra mnt. vals, af lat. falsum, svig, bedrag, falskhed
Falsejern (hjm.)
kan en hjulmand hjælpe?
Falsskærer, (husflid.) Rom 99
Falstang (vvs) TL 43
husk def
Fas
fra ty. fase, af lat. facies, ansigt; jvf. facet
Den tilslebne, skrå kant på skærende værktøj
Fast kæbe, se skruetvinge
Fast nøgle
(Skrue)nøgle med fast indstilling til én dimension (6, 8, 10...mm, eller 3/8, 1/4" osv), modsat skiftenøgle.
Faste nøgler benævnes efter deres udseende: gaffel-, ring-, ring-gaffelnøgle, topnøgle, m.fl. Faste nøgler er på ingen måde knyttet til et bestemt fag.
Fast skruetvinge, se skruetvinge
Fast vinkel
Vinkel med én, to, vist aldrig tre, faste indstillinger på eksempelvis 90? (normalvinkel ), 45? (gerings-) eller 60? (sekskantvinkel) det modsatte af smigvinkel eller universalvinkel
Fastnøgle, se fast nøgle
Fastspændingsværktøj
Dette uhåndterlige ord, som vist kun optræder i skriftsprog betegner værktøj der bruges til at spænde med, hvadenten det er høvlebænk, kile, knægt, skruetvinge eller andet.
Der er synonymer som er lidt mere brugervenlige: opspændings-, eller blot spændeværktøj, hvis ikke der er mennesker der går og siger spændetøj, ellers er det skrevet nu, analogt med lime-, slibe- m.fl. -tøjer. I brug i så at sige alle fag.
Faust (vvs) TL 43
Det samme som pfaffe
Fauteuilrasp [f,å'tö?i-] (bsk.? stm.?)
1. led fr., lænestol, lånt fra oht. foltistuol, ty. faltstuhl, klapstol, armstol; samme ord som dansk feltstol, klapstol
Meget finthugget rasp, der ifølge Håndværkets Bog II (Møbelsnedkeri) - afsnittet om Billedskæring - erstatter selv de mest fine file, således at pudsningen lettes betydeligt. Hvordan den er udformet er det ikke lykkedes mig at finde ud af. Bruges muligvis osse af stolemagere.
Fedrepind, se fireknægt
Fedtpind og Fedttap, (hjm.)
se hjulbuk, Kap. Arbejdsbænke
Fejeblad
eller fejespån, kan måske knapnok regnes blandt værktøjet, men hører dog naturligt sammen med kostene når der skal ryddes op eller gøres rent, hvadenten det er på værksted eller byggeplads.
Fejeblade fremstilles traditionelt i billigt blik eller nu om stunder i lige så billig plastic. Anvendes af: Alle håndværkere.
Fejekost, se kost
Fejespån, se fejeblad
Fernispensel
Anstryger med særligt fine børster; de yderste er kortere end de inderste. Anvendelse: Maler og snedker
Fidusværktøj Sn II
1. led gennem ty. fiduz, af lat. fiducia; egl. tillid, fortrolighed; i nuværende betydning fif, kneb eller trick
I den hedengangne "Snedkeren", organ for Snedkerforbundet var der gennem en årrække en rubrik med dette navn, og her blev for interesserede kolleger tegnet og fortalt om hjælpemidler og værktøjer, der ikke var i handelen, men opfundet og udviklet af kolleger. En del af disse fiduser blev optrykt i "Snedkerbogen", (1958), bd II.
Strengt taget kunne man vel sige at alt værktøj på et eller andet tidspunkt har været fidusværktøj, men hvis det har vundet hævd, har stået prøven, og eventuelt er blevet seriefremstillet, så er det blevet forfremmet og hører ikke længere til denne kategori. Pudshøvl, rubank og stemmejern er ikke fidusværktøj, og har ikke været det i årtusinder, mens bl.a. røvbaldehøvl, bænkstopper og kradser vel må siges at være det. Et andet eklatant eksempel er behandlet under bellahøjjern.
Alle fag kender til brugen af fidusværktøj. Det er på ingen måde begrænset, da det netop ligger i Håndværkets/håndværkerens natur at løse opgaver på den mest praktiske måde, hvilket undertiden indebærer at han må opfinde små hjælpemidler, eller som en meddeler sagde: "Det er den dovne håndværker der gø opfindelserne". Dovenskab i den forstand letter arbejdet - osse for dem der kommer efter.
Fiksertang
1. led af lat. fixare, fæste, fastgøre
Tang, som i den ene kæbe har en trekantet spids, der passer til en fordybning i den anden kæbe. Fiksertænger bruges til at fiksere stålrigler med, idet trekantspidsen efterlader et par flige i riglerne, og bukker disse sammen, så riglerne kun med vold kan adskilles bagefter. (ill - osse af brug).
Muligvis osse stavet fixertang. Tømrer/bygningssnedkerværktøj
Fil
eng. file, ty. feile; jvf. on. Þél; oprindelse usikker
File - og raspe - bruges i den ene eller anden form af samtlige træsmede, først og fremmest til arbejde i metal; til træ findes et fåtal, men i almindelighed findes de uegnede, da træslib meget let sætter sig i behugningen.
En fil består af en hærdet stålstang af forskellig form, flad, rund, tre- eller firkantet, og med hugning, der normalt er udført som diagonalhugning.
File fremstilles i dag på fabrikker ved smedning, slibning, hugning og hærdning. Længden varierer overordentlig meget, fra 75 til 600 mm. Det samme gælder profilen.
Hugningen foregår i dag (oftest) maskinelt, men blev tidligere foretaget med hammer og mejsel på fri hånd. De kan være enkelthugget eller dobbelthugget. På enkelthuggede file danner hugget en vinkel på 70-80? på længderetningen. Dobbelthugningen, krydshug, består af et underhug eller grundhug med en vinkel på 35-55? og et modsat rettet overhug på 75-80?. Dobbelthuggede file bruges først og fremmest til hårdt metal og er derfor ikke videre aktuelle for træsmede.
Endelig kan filen være forsynet med rasphugning, spredte dybe mejselslag, frembragt med en trekantet mejsel. Se rasp.
Panserfilen adskiller sig fra andre file ved at have fræsede cirkelbueformede tænder.
File har (jvf. Salaman 89) været kendt siden bronzealderen, og har indtil for nylig været udført af uddannede filehuggere, smede der var specialister i den slags arbejde.
File bruges først og fremmest til metalarbejde, og blandt træsmede i princippet kun til skærpning at værktøj der er så blødt, at det kan bearbejdes med stål, og altså ikke behøver bearbejdning på slibesten. Men selv om en fil ikke er videre brugbar til træ, bruges den dog undertiden, bl.a. fauteuil - af billedskærere og muligvis osse af stolemagere, og i sløjd kan de finde anvendelse; træslibet der sætter sig i dens tænder må derfor jævnligt fjernes ved at dyppe den i kogende vand.
Om der overhovedet er muligt i dag at købe håndhuggede file, ved jeg ikke, men jeg har set håndhuggede raspe hos violinbygger Jørgen Nielsen i København (neg). Filen optræder sjældent uden præfiks, se derfor osse ansats-, båndsav-, flad-, trekant-, og løvsavfil.
(+) angiver at der osse er en rasp med dette navn):
Ansatsfil (+), armfil, bagerrasp, bastardfil, bestødfil, billedhuggerfil (+), bor-, brødrasp, buefil = nedstryger, bænkfil, båndfil, båndsavfil, filrasp, firkantfil, flad- og forfil, fransk billedhuggerfil (+), fauteuil- (+), fugletunge-, gelænder- (+), glatfil, grov-, halvrund savfil = kransavfil, håndfræser (def. 2.), kabinet-(+), kantfil, kantsavfil, kniv-, knivsav-, kolbemagerrasp, kransavfil = halvrund fil, krum dobbeltrasp, kædesavfil, løvsavfil, læstmagerrasp, møllesav-, nøglefil, nålefil (+), panser-, rasp, riffelfil (+), rottehale-(fil) (+), rotterumpe (def. 1.), rundfil, røm(me)fil, sav-, skomager- (+), skrub- (+), sletfil (+), slimtapper, sløjdfil, snedkerfil, snegleborfil, stolemagerrasp, studsfil, surformfil, sværdsavfil-, tinhøvl, trappefil (+, trekant- og træfil (+)
Filangel, eller Fileangel
Den spidse angel (på en fil), der sættes ind i skæftet
Filebuk (forst.) Jess 83
Buk (af træ), hvor skovarbejderen kan klemme en skovsav med mens han filer den eller lægger den ud. Se osse fileklemme.
Filebørste TL 43
Stålbørste, kradsbørste, der bruges til rensning af file og raspe.
Anvendes generelt
Filegrat
skal det i det hele taget med her??
Fileholder
Holder til panserfil
Fileklemme, Fileklo, Fileklov eller Fileklup,
Skruestik, filklup, -klo, -klov eller (file)klemme, hvori et savblad fastspændes når det skal files; sammenlign filebuk, og savfil(e)buk. Er i brug hos alle træsmede der (endnu!!) filer save. Lønudvikling og teknologisk formåenhed har bevirket at det stort set ikke kan betale sig at file en sav op. - I hvert fald gøres det ikke på byggepladser men nok på mindre værksteder (båndsav), mens fx. Rundsavklinger sendes til særlige fileværksteder, der har maskiner til arbejdet. Bruger man armsav er det i grunden lige så billigt at købe et nyt blad frem for at bekoste ̋ timeløn på en opfiling, og fukssvans forhandles tandspidshærdet. Skal den skærpes må den først udglødes, og det koster langt mere end de 30 kr man skal give for en fabriksny
Filklemme, Filklo, Filklov og Filklup, se file-
Filrasp
Kombineret fil og rasp; fil på den ene side, og rasp på den anden. Vist kun almindelig til sløjd og hobbybrug.
Filt
fra mnt. vilt, ty. filz, jvf. eng. felt; besl.m. filter
Bruges af malere og møbelsnedkere til filtrering af politur (shellak) - se filter, eller - især blandt snedkere - som beklædning på bl.a. pudseklodser
Filter
fra fr. filtre, mlat. feltrum; egl. lånt fra germ.; afledt af filt
Filtre bruges i mange sammenhænge, hvor det er formålstjenligt at fraskille partikler af den ene eller anden art, fx. ved luftindtag på en kompressor, i støvposer på maskiner, i kaffemaskiner og cigaretter, men det jeg først kommer til at tænke på er min læremesters gamle hat..
Den blev i min læretid i 50-erne brugt til filtrering af shellak, og hver morgen var det min pligt - efter at jeg behørigt havde tændt op i limovnene - at rense hatten for den klæbrige substans af voks, der havde afsat sig siden dagen i forvejen, og at hælde den filtrerede politur på en gammel vinflaske, vi havde stående til formålet. Det var dengang vi brugte at lakere med celluloselak oven på nøddebejdse, og det ikke gik an at lakere direkte oven på bejdsen, så fik det en gang meget tynd filtreret politur. I denne forbindelse har filteret været i brug hos møbelsnedkere og malere
Filthat
2. led on. hottr, hattr, måske besl. m. ty. hut, omsorg, beskyttelse, varetægt (og med (verbum) hytte, i betydningen "beskytte, skærme, vogte, værne"?)
se filter
Finerkantskærer, se finersav Kap. Save
Finerkniv
Kniv, - i de fleste tilfælde vel egl. en sav med enkelt buet skær, der bruges til skæring af finer; lille finérsav med tænder hele vejen rundt (CFP 87), hapser. I brug blandt snedkere
Finerpressejern
(Støbejerns)strygejern, der opvarmes på limovnen og derefter brugt til finering af (mindre) flader med varmelim. I dag kan det vel hænde at man anvender et elektrisk strygejern til formålet, men der er langt imellem dem der bruger varmelim nu om stunder. Finering er et af snedkerens arbejdsområder
Finersammensætter (snedker) Sn II
definition mangler!!
Finerskærer, se Kap. Save
Finersæk (snedker) msn p224/TL43
1. Gummisæk, der pumpes lufttom ved vakuum) og anvendes ved finering af især kelede lister og profiler.
Vacuumfinering synes at være indført i begyndelsen af 30-erne her i landet og er en enkel og genial løsning på et stort og vanskeligt håndterligt problem. Metoden kræver en sugepumpe og en "vindkedel" (vacuumkedel) foruden den specielt udformede gummisæk. Sækken er fremstillet af 1,5 mm svær bilgummi, ca 80 x 250 cm, i bunden forsynet med en slange der forbindes med vindkedlen. Sækken lukkes i den åbne ende med to jernstænger der klemmes sammen inden suget sættes til. I sækken lægges en bundplade forsynet med et par aftagelige sider og med noter til den slæde -ligeledes med lodrette sider - der tjener som underlag for emnerne. Når ventilen til vindkedlen åbnes smækker sækken sammen og presser fineren tæt til blindtræet
2. Lærredssæk, fyldt med opvarmet sand, sandsæk, eller spånsæk (fyldt med høvlspåner), der ligeledes bruges til finering af buede flader, hvor vacuumfinering ikke er velegnet, da sækken for hastigt lægger sig over profilen og spærrer limen inde i lommer. I dette tilfælde spændes med tvinger eller finerpresse.
Firejern (hjm.)
1. led muligvis tallet 4 (fire), efter ty. viereisen
Kraftigt stemmejern, der bruges til "firing", dvs. udstemning, af taphuller i egerbænk ("nav") og fælg; skæret har nærmest form som et skuffejern (ill), og taphullet bliver derfor firkantet
Fireknægt (hjm.) Raae/Ej 38
Lille træmodel, vistnok en flad pind med en langagtig udskæring, der bruges til kontrol af styrtet (smigen) i navets taphuller under boring og firing (udstemning). Fireknægtens opgave er ikke helt klar for mig, og de fleste oplysninger om den har jeg fra Ellen Raaes spørgeliste (u.a.) Ud over den nævnte har hun ordene fjederknægt, fyreknægt, fedrepind, firemærke, firepind, firespån, fjedreknægt, smigkæp, egemål, egeprøve, stemmespån, model, stemmemodel og stemmekile -alle som forslag.
Firemærke, Firepind og Firespån, se ovenfor
Firflækker, se flækker
Firjern, se firejern
Firkantfil
1. led er tallet 4, on. fjórir, got. fidwor; besl.m. lat. quattuor, sanskrit catvaras
Fil med kvadratisk tværsnit. Almindeligvis spidser filen mod den ene eller begge ender. Længde 75-500 mm. Hugningen oftest dobbelt (se fil). Finheden er grov-, for- eller slethugning. Jvf. Teknisk Leksikon I (1943) kaldes de største firkantfile bestød- eller armfile. Ingen specifik faggruppe
Firspidscirkel, (bdk.) jy
Firspidspasser, eller Pol 84
Firstikspasser
Form for passer, brugt af bødkere, men hvordan ser den ud og hvad bruges den til???
Er det en reduktionspasser?, eller en firstikspasser?
Fiskehalejern, se billedskærerjern
Fisker (dek.)
En art syl, eller stikbor, der anvendes af dekupører når intarsia-arbejde skal samles, og som bruges til at lægge de ofte meget små stykker finér på plads.
Ftzenjern SvW/JohsP 90
af uvis opr.; muligvis har det forbindelse med stednavnet Fitzen i Holsten. Hos Heine (1990) hedder det dog Fitchen- eller Fichen-, og forklares med oprindelse i fransk ficher, stikke ind, fæste
Jeg har kun hørt dette tysk-prægede ord i Sønderborg, hvor bygningssnedker Sv. Warneche og museumshåndværker, snedker Johannes Petersen brugte det om en hængselbejtel, et ålejern
Fixertang, se fiksertang
Fjederknægt, se fireknægt
Fjederpasser
Passer, hvis ben holdes adskilt ved hjælp af en fjeder
Fladfil
Fil med to huggede flader og med hugning på kanterne; sammenlign ansatsfil. Almindelig i alle værktøjskasser blandt bygningssnedkere og tømrere, men sikkert udbredt blandt mange andre faggrupper
Fladjern, se pudsejern
Fladmejsel
Mejsel, hvis æg er parallel med de to bredeste sideflader, i modsætning til krydsmejsel. Almindelig blandt bygningshåndværkere
Fladt huljern, se billedskærerjern
Fladtang
Tang med flade kæber, i modsætning til rundtang, spidstang, m.fl. Ingen specifik faggruppe kan angives
Fladtengsel, Fladtingsel, Fladtinsel, og Fladtængsel,
se fladtengsel, Kap. Økser
Flisedorn (murer)
Jvf. Teknisk Leksikon I (1943) en "speciel dorn, som benyttes...til "boring" (hugning) af huller i fliserne... Den betjenes som en mejsel og benyttes i nogen tilfælde som en sådan." Længde 90-95 mm
Flisemaskine, se flisevinkel. TL 43
Flisemejsel (murer) TL 43
80-100 mm lang mejsel, der bruges til deling af vægfliser olgn.
Flisespartel (murer) TL 43
Meget bred spartel med gummi-"skær"; anvendes til afrensning og vask af nyopsatte flisevægge.
Flisetang (murer) Tl 43
Knibtang med skarpe, mejselformede kæber. Tangen forsynet med fjeder der åbner kæberne og bruges til afklipning af fliser.
Flisevaterpas (murer) TL 43
Henved 16 cm langt vaterpas, der bruges ved flisearbejde.
Flisevinkel (murer)
Flisemaskine. T-formet stållineal forsynet med forskydeligt land, der anvendes når fliser skal deles. Glasuren gennemhugges med flisemejsel og flisehammer, eller gennemskæres med diamant (glasskærer), og knækkes med slag af hammeren
Flitsprøjte
1. led fra eng. flit, fare hastigt frem og tilbage, (fra on. flytja), eller ty. flitzen, fare, pile (af sted) hvis ikke det er et ordspil på fly/flea, flue eller loppe
Vist opr. et registreret varemærke, der en tid lang var nærmest synonymt med sprøjte til insektbekæmpelsesmidler.
Flitsprøjten består af en blikcylinder med en beholder loddet på tværs under forenden af cylinderen og en dyse til forstøvning af insektmidlet. Den var almindelig indtil langt op i 1950-erne (og måske endnu senere?), eller indtil den blev udkonkurreret af aerosolflasker (spraydåser), men da jeg var i lære som møbelsnedker (1954-59) brugte vi den fyldt med fortynder, som vi sprøjtede ud over de nylakerede flader for at få luftbobler til at forsvinde; vi lakerede stort set altid med pensel, og ved at forstøve en smule fortynder ud over en nylakeret, våd plade undgik vi bagefter at skulle reparere blærekratere med ny lak, og den påfølgende aftrækning med ziehklinge blev lettere og hurtigere. Til gengæld var der ingen der tænkte over farerne ved at stå i dampene fra organiske opløsningsmidler, heller ikke selv om der var røster fremme om at det nok ikke var helt ufarligt. Vi mente bare at det var en nem måde at få sig en kæp i øret på; - men billig kan man nok ikke kalde den
Flugtsnor, se mursnor
Flækkejern Ej 38
1. mellemting mellem økse og båndkniv, brugt af træskomænd til flækning af træstykker.
2. Bødkerværktøj? kløvejern, (se ill i ms 1.)
Flækkekniv
ordet vistnok dannet af Soph. Müller (1897)
Flintkniv fremstillet af en flække (et langt tyndt afspaltet stykke flint).
Flækker (kurvem.)
Værktøj, som kurvemageren bruger til at flække vidjer med. Kurvemager Bent Fischer, Gentofte har meddelt at de kaldes tre- eller firflækkere.
Fod, samt Fod-
on. fótr, got. fotus, lat. pes, gr. pus; besl. m. fjed
1. I egentlig betydning, ganglem
2. Det nederste af noget, det der hviler på gulvet, understel.
3. Længdemål, se Kap. Mål og Måleværktøj
Fodhage
omtalt hos Hannover (1893), men ikke nærmere beskrevet bortset fra det korte udtryk: "...som ikke bankes fast, men fastspænder Godset ved Hjælp af et Ekscentrikklemmeapparat."
I Formål, se fod, Kap. Mål og Måleværktøj
II Formål, se Kap. Mål og Måleværktøj
Fodpasser
1. led, fod 1
Passer med udadvendte fødder, dansemester.
Fodstykke, se Kap. Arbejdsbænke
Foldebuk, se buk, Kap. Arbejdsbænke
Forhold, Forholder? eller Forholt (mar.) He A 90
ODS nævner kun forhold(er) i betydningen "fast støtte ell. underlag..., hvorimod en nittes oprindelige hoved (sæthovedet) hviler under nitning.
Jeg kan ikke se rettere end af er sket en forskydning af udtalen fra hold til holt, formentlig under påvirkning af det kendte ord holt i betydningen træ, ved. Det er det man kalder en "folkeetymologi"
En (rund) i enden svagt konveks jernstang med et hul i, der bl.a. anvendes når der skal sættes sømplader på klinkbyggede både. Et synonym er modholder.
Når (kobber)sømmet er slået i med den lille klinkhammer, lægges sømpladen på plads, forholtet anbringes uden på pladen og der bankes fra ydersiden for at få pladen på plads så bordene klemmes tæt sammen.
Bådebyggere har flere størrelser forholt, der passer omtrentligt til de sømstørrelser der anvendes. De stykker jeg har set hos bådebygger Helge Askholm har haft en længde af omtrent 15 cm, diameter ca 3 cm, og tilsyneladende håndlavet. En af dem havde klinksætter (nagleformer) i den anden ende.
Forholt og klinksætter ligner hinanden men må ikke forveksles. Klinksætteren har en konkav udboring, der passer nogenlunde til det færdige nittehoved. (her bør være fotos af fx. Helges værktøj.)
Et nok så sigende men vulgært udtryk for samme værktøj er kusse
Forkantjern (tøm.) TL 43
Huljern, der anvendes ved udstemning for trin i trappevanger. Fasen sidder indvendigt
Forklæde, se skødeskind
Forkromet øjemål
1. ord betyder egl. "gøre til krom" dannet af gr. chrôma, farve; metallisk grundstof, der danner stærkt farvede forbindelser, opdaget 1797
se øjemål
Forlagstøj FfS
1. led efter ty. vorlage, (vbs) til vorlegen ; egl. hvad der lægges eller sættes foran noget andet
I "Fagordbog for Træindustrien" (1933) står der at det er et "Værktøj, der anvendes ved Formning af kelede Døre"; men det er en temmelig tynd forklaring; derfor ønskes hjælp fra kompetent bygningssnedker eller tømrer
Forland, se land. TL 43
Forlængerhøvl, se forlængersav, samt lærlingeindvielse, Kap. Traditioner
Forlængerled, se topnøgle
Forlængersav
Sammenlign forlængerhøvl, pålæggerhøvl, stræksav og pålægshøvl.
Ikke-eksisterende værktøj, først og fremmest brugt i forbindelse med lærlingeindvielse (se Kap. Traditioner), men jeg har dog i min læretid hørt et sådant udtryk anvendt af en af svendene på værkstedet - jeg tror det var Hans Ploug - da han var kommet for skade at skære et emne for kort: "Så for s..., ræk mig lige en forlængersav"
Formjern
Det samme som gejsfus, se billedskærerjern
Formskærer, se læsteskærer, Kap. Træsmede
Forniklet øjemål
1. ord egl. "gøre til nikkel"; jvf. forkromet | nikkel, fra sv. nickel, efter ty. kupfernickel. Det er personnavnet Nikolaus, der ligger til grund
Et af de øjemål man undertiden anvender forbindelse med lærlingeindvielse, eller i spøg (se endvidere Kap. Traditioner, samt forlængersav)
Forskær
Knivskær på bor eller høvl, som sidder foran det egentlige skær og som (oftest) arbejder på tværs af fiberretningen, således at det egentlige skær kan skrælle de løsnede spåner væk
Se endvidere Kap. Bor og Boreværktøj, samt Kap. Høvle
Forstilling, se simshøvl, Kap. Høvle
Forstmålebånd, se Kap. Mål og Måleværktøj
Forstrygningsbræt, og Forstrygningsklods [,forstry?'nengs-]
Forstrygning er tilridsning (afskrivning) af emner med parallelle kanter, parallelafstregning.
Fidusværktøj, model eller skabelon, der anvendes ved tilridsning af taphuller. Det består af to brædder, det ene vinkelret på det andet og med et udstemt hul, passende i form, placering og størrelse med taphullet.
Det er snedkermester Poul Sørensen, der har fortalt mig om forstrygningsklodsen (mdl. meddelelse 1989), og er hvad bl.a. tømrersvend Poul Erik Hansen kalder en ko. Findes blandt (bygnings)snedkere og tømrere
Forstøverflaske og Forstøversprøjte
Til forstøvning af væsker blev i min læretid anvendt en flitsprøjte, men i mellemtiden er der blevet udviklet små handy plasticsprøjter, forsynet med en aftrækker og en indstillelig dyse der virker på samme måde. Forstøversprøjter er velsagtens sjældent i brug i faglig sammenhæng og jeg kan ikke angive nogen bestemt tilknytning.
Forsæt eller Forsætter, se drejebænk, Kap. Arbejdsbænke
Fortang, Fortang, fransk, Fortangsforlænger, og Fortangsskrue
se høvlebænk, Kap. Arbejdsbænke
Fransk
som stammer fra Frankrig
Fransk billedhuggerfil, samt Fransk billedhuggerrasp, se billedhuggerfil, og billedhuggerrasp
Fransk fortang, se høvlebænk, Kap. Arbejdsbænke
Fransk jern
Ifølge instrumentbygger H. J. Christensen, Kalundborg et stemmejern der langs kanten er affaset helt ned til bagsiden i modsætning til de almindeligt anvendte der kun er affaset et stykke ned ad godset. Jeg har ingen idé om hvem der ellers kan finde på at bruge det
Friskærerkniv
husk def
Fræsekniv (træsk.) Ej 38
1. led lånt fra fr. fraise, jordbær, pibekrave, pæleværk og forsænker, besl. m. frise, se fris-
Form for båndkniv, brugt af træskomænd, rendekniv, med et v-formet skær (ill se ms. A5)
Fræser
Drejerværktøj, enten i form af et stjerneformet rør, der bruges til udboring af propper eller riflede skiver til at sætte i drejebænken.
Drejer Ernst Brandt i Roskilde anvender bl.a. sidstnævnte til fremstilling af snoede søjler hvis de ikke kan laves på maskine
Fuchssvans-, Fuchssveif, Fuchsswejf, og Fuchsswans
se fuks-, Kap. Save
Fugbank, se fugehøvl, Kap. Høvle
I Fugbuk, se bænkdreng
II Fugbuk, se hjulbuk, Kap. Arbejdsbænke
Fuge
fra ty. fuge; besl.m. fag og med (sammen)føje; ordet er både verbum, substantiv og verbalsubstantiv
Fugebank, se fugehøvl, Kap. Høvle
Fugeblok, se hjulbuk, Kap. Arbejdsbænke
Fugebræt?
Jævnfør ODS er det et fugelad
I Fugebuk (hjm.) Kragel 52, p.68
ODS siger "(nu lidet brugt) stativ til anbringelse af arbejdsstykket ved fugning" og Fagordbog (1933) har formuleringen "Træstativ, der anvendes i Forbindelse med Fortang ved Fugning af længere Brædder eller Planker"; men ingen af disse ordbogsfolk (akademikere og lærere!!) har formået at forklare, at det i virkeligheden drejer sig om noget så almindeligt som en:
1. Doven dreng, en lærekammerat, eller en bænkemads m.fl., se bænkdreng. Altså især tømrer- og snedkerværktøj.
2. Fra Djursland har Dialektforskningsinstituttet hentet ordet hos en karetmager som udtryk for radstok, men det kræver nok nærmere efterforskning. Se osse Kap. Arbejdsbænke under hjulbuk
II Fugebuk (med fedtpind) (hjm.)
se hjulbuk Kap. Arbejdsbænke
I Fugebænk, se Kap. Arbejdsbænke
II Fugebænk, se rubank, Kap. Høvle
Fugejern
1. Murerens fugeske
2. Glarmesterværktøj; jvf. ODS et "redskab, hvormed glassets kanter tilpasses", hvordan det så skal opfattes
Fugelad(e)
Mon ikke det skulle vise sig at være en bænkedreng?, der ligeledes kaldes fugebræt.
dog: ill. TL 47, 674.05, p 15.
ODS har formuleringen: "Hjælpeapparat, som bruges ved fugning af tyndere Brædder, (jvf. fugebuk)"
Fugelimningsapparat Sn II?
det samme som limapparat?
Fugelimstav, se limstav
Fugelimtvinge TL 43
Består af et par + formede jernklodser, stikplader, (i Århus Værktøjsmagasins Katalog, 1930 osse benævnt krydsnok, eller modtryksplade, den ene forsynet med spindel og spændeklods, som bruges i forbindelse med limstaver. I mange tilfælde er det limstaver og stikplader tilsammen, der kaldes fugelimtvinge. I dag nok sjælden, men tidligere i flittig brug på snedkerværksteder
Fugepapir
Klisterbånd af papir med belægning af gummi arabicum, der fugtet bruges til at sammenholde finer(flager), der af snedkere skal samles til fx skabsdøre, bordplader olgn.
Sandsynligvis er der ikke længere megen brug for fugepapir som vi brugte det i min læretid. I de fleste tilfælde er det afløst af finérsammensættere, der er maskiner, der langt hurtigere kan klare arbejdet, og som heller aldrig kommer til at lægge fineren lag på lag
Fugepind
1. Retvinklet klods af omtrent samme længde som en rubank, der anvendes til at lægge under høvlens sål, nærmest som en form for land, ved fugning af brædder for at få kanterne absolut retvinklede, hvilket er en forudsætning for en god limfuge.
Selv har jeg kun set fugepinden i brug ganske få gange, og da blev den holdt i hånden, men mon ikke den kan fastgøres på rubanken osse?
Jeg har ikke set den i brug siden min husflidsperiode i de tidlige halvtredsere, men gamle snedkere kan givetvis fortælle om den.
2. Mere eller mindre S-formet træpind, der gennemfugtet med vand, anvendes til at glatte fugemasse med. Fugepinde kan købes i forskellige bredder, der passer nogenlunde til fugebredden. De skal ligge i (sæbe)vand i nogen tid for at fugemassen ikke skal hænge ved, og i nødsfald kan man anvende en fugtet finger. Et par fugemænd jeg fik i tale en dag (Niels Larsen og Flemming Jensen) havde desuden ordene pind, krykkepind, og S-pind om de forskellige former for fugepinde. Krykkepinden er meget smal med et ret skarpt knæk, mens s-pinden har et blødere sving
Fugepistol CFP 87
Der er to grundtyper:
1. Den ene udformning består af en lukket cylinder, et stempel og en fugespids, en dyse der normalt afskæres skråt i enden, så åbningen passer tilnærmelsesvis til fugebredden. Denne model er beregnet til poser med fugemasse eller lignende.
2. Den anden type, der anvendes til patroner med nogenlunde faste vægge, er mere eller mindre åben, enten en billig "skeletmodel", hvor et par stænger holder patronen i position, eller en dyrere og bedre, forsynet med en halvcylindrisk støtte for den.
Stemplet fremføres i begge tilfælde ved håndkraft eller trykluft (eventuelt en kulsyrepatron). Håndpistolens stempel sidder på en (tand-)stang der bevæges ved hjælp af en "aftrækker", som presser stemplet ned og dermed fugemassen ud i dysen.
Fugemænd benævner værktøjet dels med slangudtryk, bazooka, dels efter måden stemplet aktiveres på, luftsprøjte, til trykluft, medens den spinkle model er benævnt stiletpistol (alle tre meddelt af Niels Larsen og Flemming Jensen). Findes i øvrigt hos glarmestre, bygningssnedkere, malere og tømrere.
Sådanne pistoler bruges til fugning med "Seccomastic", Silikone, akryl eller lignende, der fås i stive pap- eller plastpatroner eller i stanniol/plasticposer
Fugepresse
aner ikke hvad det er for noget
Fugerør, se fugeske
Fugeske
Murske, der bruges til fugning af murværk. Murere benævner den ligeledes fugejern, (fugejærn) og fugestål.
Der er tre typer på markedet; foruden den almindelige flade ske er der fugerør, og brændejern, der bruges til kelede fuger
Fugespids
Det koniske rør, en dyse der sættes i enden af fugepistolen eller på selve patronen med fugemassen
I Fugestok (hjm.) jy
se ligestok
II Fugestok, se hjulbuk Kap. Arbejdsbænke
Fugestol 1918, Støvring
Et af de steder ordet kendes fra er Støvring, Vendsyssel, hvor det er pikket op hos en hjulmager, men uden at det fremgår hvordan den ser ud eller bruges. Der er sikkert tale om en hjulbuk, der skal findes i Kap. Arbejdsbænke. Ellen Raae har ordet med i spørgelisten (u.a.), men hun er ikke sikker på definitionen.
Muligvis kan det være en bænkedreng
Fugestål, se fugeske
Fugletungefil
Oval, nærmest linseformet, tilspidset fil med dobbelthugning; profilen er formet efter to forskellige cirkelslag. Tykkelse og bredde aftager stærkt mod spidsen. Den fås i to finheder: grov og mellemfin. Dog jvf. Teknisk Leksikon (1943) i alle tre former for hugning. Længde, 75- 350 mm.
Anvendes vistnok først og fremmest af billedskærere
Fugtighedsmåler
Instrument, af forskellig udformning, der måler:
l. luftens relative vandindhold, og
2. vandindholdet i forskellige stoffer, eksempelvis træ.
Den simpleste form for fugtighedsmåler er hårhygrometeret, der består af et totalt affedtet menneske- eller hestehår, der er sat i forbindelse med en viser og en skala, som viser det relative vandindhold. En anden form er psykrometeret, som virker ved hjælp af et vådt og et tørt termometer. Endelig er der elektroniske fugtighedsmålere, der måler den elektriske modstand i forskellige materialer; jo større modstand, jo mindre fugt og vice versa. Ikke mindst findes den blandt instrumentmagere, der har stort behov for at kende luft- og materialefugtighed.
Se endvidere hygrometer, og psykrometer
Fuks-
fra ty. fuchs, egl. ræv, eng. fox
Fyreknægt, se fireknægt
Fyrjern (bdk.) jy
Et simpelt jernstativ, osse med navnet spånjern, flettet sammen af tøndebånd eller andet velegnet materiale og som anvendes af bødkere når tønder skal "fyres", i.e. opvarmes eller dampes før de kan bøjes til den rette tøndeform.
Processen foregår på den måde at en halvfærdig tønde uden bund placeres uden om fyrjernet, der er fyldt med spåner eller andet affaldsbrændsel, der derefter antændes. Staverne holdes fugtige med vand. Det siges (jvf. Salaman) at staverne bedre holder formen efter fyring end hvis de anbringes i svedekiste eller under damphætte
Fældejern (forst) Jessen 83
Redskab der bruges af skovhuggere ved fældning af træer, en form for løftestang, bestående af et ca ?? cm langt skaft med et svagt udbøjet håndtag og i modsatte ende en stålplade der kan sættes ind i savsnittet. Fældejernet bruges til at regulere faldretningen med, vist fortrinsvis ved mindre træer. Se næstnævnte fældekile
Fældekile (forst) Agama 86
Fremstillet af jern, letmetal eller plast, og anvendes ved træfældning hvor det ikke er til at bruge fældejern til at få stammen til at falde i en bestemt retning eller for således at saven ikke kommer i klemme under fældningen. Brugen af kiler er beskrevet ret udførligt i Jessens "Træets Fældning " (1983)
Fælgbar og Fælgblok, se Fælgbuk, Kap. Arbejdsbænke
Fælgbør, se Fælgbuk, Kap. Arbejdsbænke
Fælgcirkel, (hjm.)
se stangpasser
Fælgrev, (hjm) Raae
def eller henvisning
Fællesværktøj
1. led. adj., egl. gen. af fællig; on. félag, sammensat af fé (da. fæ, got. faíhu, lat. pecu, pecus (heraf penge, pekuniær); besl. m. får, feudal m.fl., hvilket viser tilbage til en tid hvor kvæg var vigtigste betalingsmiddel) og on. leggja, egl. betydning, "sammenl?gning af gods, penge", altså fællesskabets ejendom | vi har endnu i sproget det mærkelige ord "danefæ", der betyder død mands, eller ingen mands gods
Værktøj der anvendes af alle på et værksted eller en byggeplads, og som mester er hovedansvarlig for, modsat personligt værktøj, eller bænkværktøj som den enkelte svend ejer eller har lånt af mester. Det afhænger noget af de enkelte fag hvad der er fællesværktøj og hvad der er personligt eller bænkværktøj. Hos møbelsnedkere er man fælles om fx lokbejtler, specielle høvle (herunder grund-, not-, kel- og falshøvle), grat-, stik- og svejfsav, fukssvans, boreværktøj og tvinger.
Følepasser FfS
Passer af særlig konstruktion, forsynet med en måleskala. Men hvad bruges den til og af hvem?