G-tvinge, se skruetvinge.

Gadekost, se kost.

Gaffelbuk (forst) Jess 83

Redskab, brugt ved afkvistning af mindre træer. Gaffelbukken består af en (jern?)stang forsynet med to gafler, den nederste, der hviler på jorden er parallel med stangen, den øverste er vinkelret på og støtter mod et stående træ. Omtrent på midten af stangen er vinkelret (påsvejset?) en pind, hvorpå træet der skal afkvistes, hviler.

Gaffelnøgle

Gaffelformet, fast skruenøgle (fastnøgle), der fås i mange forskellige størrelser fra ganske få mm og opefter. Se nedenfor.

Gaffel-stjernenøgle

Fastnøgle med gaffel i den ene ende og stjerne i en anden.

Se i øvrigt oversigten over nøgler.

Gearingsmål, se geremål.

Ge-tvinge, se skruetvinge.

Gedefod

af ty. geisfuss

1. stemme-, stikke- eller billedskærerjern, der danner en ret, stump eller spids vinkel i skæret (ill), og som især bruges af billedskærere, men osse af drejere, samt i snittappe, snittøj.

Synonymer: stikkejern, trekantjern, formjern, geisfus, gejsfuss, bedefod.

2. se Kap. Høvle

Gehr-, se ger-.

Geisfus(s), og Gejsfus(s), se gedefod.

Gelænderfil, se -rasp.

Gelænderjern Rom 1931

Huljern af samme form som et krumt billedskærerjern, der anvendes af gelændersnedkere ved udformningen af håndlister.

Gelænderrasp

Fil/rasp/filrasp - er det en fil kaldes den følgelig gelænderfil - til brug for gelændersnedker. Den er ombukket i hesteskoform og bruges ved tildannelse af håndlister. G-raspen har undertiden begge hugninger, står der i Teknisk Leksikon (1943)

Genirids (bdk.) jy

1. led enten af I Geni, af lat. genius; besl.m. general m.m.fl.; besl.m II Geni, menneske med helt enestående egenskaber), eller af II Geni af mlat. (in)genium, maskine, jvf. ingeniør; besl. m. gi(e) (svær taljeblok)

Vistnok en form for tegnesæt (ellipsepasser?), der bruges til at lave ovale bunde med.

Ordet kræver bestemt en nærmere forklaring - helst ill.

Gennemslagsdyknagle

Her er et eksempel på at træmennesker sprogligt går andre veje end metalfolk, der i dette tilfælde ville have kaldt værktøjet dorn eller dørslag.

Min meddeler, bygningssnedker Poul Sørensen, Søborg, fortalte sommeren 1989 at det er en dyknagle med lang spids, der bl.a. er blevet brugt ved ilægning af hollandske hængsler, der blev fæstnet med svære dykker, og at den kan fås i forskellige størrelser, varierende fra 3 - 8 mm.

Ger-, Gere-

vist fra ty. gehren; men osse on. geiri, grundbet. kile, spids; afl. af ger, (on. geirr, spyd; | ordet har altså ad krogveje fundet tilbage til vort sprog og har i dag den nogenlunde faste betydning, "vinkel på 45◦"

Alternative stavemåder er gehr-, gerings-, sjældent gire-, eller gære-.

Gerekasse, Gerelad og Geremål, se gerings-.

Gerichtmål eller Gerigtmål, se konturmål.

Gerings-

vbs. til gere, skære på gering, se ger; velsagtens fra ty. gehrung

Geringsanlæg LIC h 89

Styr til en fukssvans, bestående af en arm i støbt aluminium, hvorpå med en fløjmøtrik er fastgjort en aluminiumsplade, der igen har en pånittet stålplade. Fukssvansen placeres mellem aluminiums- og stålpladen, og armen lægges langs det emne der skal skæres i smig. Jeg har ikke set træsmede anvende anlægget, derimod elektrikere der skulle skære plastickasser til kabler. Desuden er det muligvis brugt i hobbysammenhæng.

Geringsblok, se stødklods.

Geringskasse, og Geringskiste, se skærekasse.

Geringsklods, se stødklods.

Geringslad, se skærekasse.

Geringsmaskine, se geringssav, Kap. Save

Geringssaks

1. Saks med anlæg til gering, samt afmærkning for retvinklet klip; listesaks, der anvendes bl.a. til overskæring af glaslister, små staflister olgn. - især i bygningssnedkeres værktøjskasse.

2. Svær fodbetjent saks med et retvinklet skær der bruges til geringsklipning af større lister, listehuggemaskine, listeklippemaskine. Ses på snedkerværksteder og hos glarmestre.

Geringsskærekasse

Dette noget monstrøse ord er vist ikke almindeligt blandt træsmede, og jeg har svært ved at forestille mig en professionel bruge det i daglig tale, hvor man almindeligvis blot siger skærekasse, skærelad, eller lignende.

Geringstvinge Zett 77

Hjørnetvinge, en form for skruetvinge, måske osse rammespænder, (Rom, 1899), der kan spænde over et hjørne der er samlet på gering. Hannover omtaler og afbilder en (1893 p. 2, fig 5.). Den spændes ved hjælp af excentrik. Han slutter sin kortfattede omtale med bemærkningen: “Man har ogsaa andre Former af Gæringstvinger”.

Geringsvaterpas FfS

I princippet en trekantvinkel med en libelle eller med et lod, egl. synonymt med vinkelvaterpas.

Geringsvinkel

vinkel på 45°, geremål, gerings-, eller germål.

Gerkasse, Gerlad, og Germål, se gerings-.

Gestel, se armsav, Kap. Save

Gestemspån, se stemmeknægt.

Gevindbakke, Gevindslåer, Gevindskæremøtrik og Gevindsnit

1. led fra ty. gewinde, afledt af winden, vinde

se snittøj.

Gips

gennem ty. fra mlat. gypsum, gr. gypsos

Vandholdig, svovlsur kalkart (CaSO42H2O), "letspat" der især anvendes i brændt tilstand inden for byggeri.

Gipsfashøvl

Den eneste jeg nogensinde har set - hos en bygningssnedker - er en (let)metalblok forsynet med et skråtstillet knivsblad fra en stanleykniv.

Gipsske TL 43

Murske med lancet- eller spatelformet blad der ofte benyttes af elektrikere ved indmuring af dåser eller lign.

Gipssko

En art primitiv sandal (jeg har set dem af aluminium eller andet letmetal), bestående af en sål med en tårem; under sålen en revle på tværs under midten og i tåen en platte.

Gipssko bruges når gipsplader skal stødes op mod et loft eller lignende, således at man tager skoen på den ene fod, støder platten i tåen ind under gipspladen og træder hælen nedefter, hvorefter pladen kan fastholdes i løftet tilstand indtil den han fastgøres med et par skruer eller søm. Følgeligt bygningssnedkerværktøj.

(ill.: gerne fot.)

Gipsværktøj

Ikke nærmere defineret værktøj, der anvendes ved gipsarbejde, vel fortrinsvis af bygningssnedkere.

Dog har jeg set noget helt specielt stykke i brug en dag en håndværker skulle fastgøre proppede skruer i en gipsvæg, men desværre havde han ikke andet navn til værktøjet end ovennævnte.

Hos Bengt Sørensen, København, havde vi en ca 25-30 cm lang bøjle forsynet med et forskydeligt land og et par tandede skærehjul, der kørt langs en gipsplade gjorde det muligt at brække kanten af.

Dette værktøj var langt nemmere at håndtere end retholt og kniv, men har den ulempe at bøjlen begrænser arbejdsdybden.

Kender nogen værktøjet (osse andre ende de her og ovenfor nævnte stykker) og har et navn til det, vil jeg gerne høre nærmere.

Gire-, og Girings-, se gere-, og gerings-.

Gjord

Bred rem af hamp ell. lign.

Som "værktøj" anvendes sådanne når tunge, uhåndterlige genstande skal flyttes, evt. i forbindelse med en bæresele. Se endv. Skuldergjord. Formentlig fortrinsvis blandt flyttemænd og klaverbyggere.

Gjord(e)strammer (tapet.) (ill i TL 43)

Rektangulær træklods, i den ene ende forsynet med en halv snes korte syle (fig. 1).

Ved udspænding af gjordene stikkes sylespidserne gennem gjorden, og klodsens modsatte ende spændes mod sargen, samtidig med at gjordstrammeren presses nedefter. (fig 2) Herefter fastgøres gjorden. Proceduren kan gentages nogle gange i fald gjorden er meget lang.

Glar, se glas.

Glarkiste

Lille tremmekasse til opbevaring og transport af glastavler, glaskiste. Ses hos glarmestre, på tømrer- og snedkerværksteder, især på landet.

Glarmesterdemant (†) , og Glarmesterdiamant, se diamant.

Glarmesterlineal ???

Glarmesterstige TL 43

Trekantbygget stige. Vangerne for neden sikret mod udskridning v.hj.a. pigge.

Glas

fra mnt. glas, samme ord som glar; vist besl. m. glans; i oldsprogene almindeligt i betydningen rav, jvf. oeng. glær, lat. (lånt fra germ.) glesum.

Glas er ikke nogen egentlig kemisk forbindelse, men en opløsning, der hovedsageligt består af kiselsyre, og som holder sig også i fast form. Glas begynder at blive blødt ved 5-800°C og smelter ved "noget højere temperatur", idet det ikke har noget egentligt smeltepunkt. Glas, som vi kender det i dag, er et kunstprodukt, der har været fremstillet de sidste 3000 år - siden 1570 i Danmark, men der findes "naturligt" glas i form af obsidian, der er et vulkansk produkt, der blandt andre steder forekommer i USA, Mexico og Ungarn.

Glas- og fliseskærer CFP 87

Ses sådanne hos træsmede? Murerværktøj.

Glascutter [-kått’r], (glarm.)

se glasskærer.

Glaslineal??, se glarmesterlineal?

Glasløfter (glarm.)

Det er CFP-kataloget (87), der angiver dette ord for et håndtag med en eller flere sugekopper (d.v.s. at de kan være to-, tre- eller fir-pattede), der v.h.a. vakuum kan suges fast på (glas)plader, som derved lettere kan transporteres; men om glarmestre vil kendes ved ordet er usikkert. Se derfor rudeløfter og endvidere pladebærejern og armforlænger.

Glasskærer

Skaft med en krøjsel, og for enden af denne et antal små skarpslebne stålhjul, der bruges til skæring af (især svært) glas, hvor diamanten er uegnet (?).

Salaman (1989) nævner at kom frem så tidligt som i 1885 og at den nu "bruges af de fleste fagfolk" fortrinsvis glarmestre. Det var simpelthen udviklingen af passende stålkvaliteter der gjorde det muligt.

Når man bruger glasskærer, fugtes glasset med en tynd film af petroleum eller lignende, ellers virker det ikke og man ødelægger skæret på rullerne. Se i øvrigt skærehjul.

Glastang (glarm.) TL 2

Tang der jvf. Teknisk leksikon (1968 ff) bd. II anvendes af glarmester til blyarbejde og ifølge Teknisk Leksikon I (1943) er en fladtang, specielt til brug ved afbrækning af smalle glasstrimler fra svært glas.

Glatfil, se sletfil.

Glidestykke, se skruetvinge.

Glitteplade, se amerikaner. TL 43

Glødeskriver CFP

Et håndtag med en metalbøjle der opvarmes af en elektrisk strøm, og som anvendes til at mærke fx. værktøj med eller i hobbyarbejde hvor det er populært at brænde tegninger, mønstre olgn. i træ.

Gnubber, se simshøvl, Kap. Høvle

Goldenberg® ziehklinge

se ziehklinge Kap. Slibe- og Pudseværktøj

I Grad, og Grad-

sen on. grada, cirkelgrad, af lat. gradus

l. om cirkelens inddeling i 360° eller 400 NG (nygrader).

2. om termometerets inddeling.

II Grad, og Grad- se grat.

Gradmåler, se Kap. Mål og Måleværktøj

Gradvinkel (mods.) kurs 80

1. led I grad

Spørg modelsnedker hvad det er for en ting.

Grafit

ordet er dannet i 18. årh. af en tysk geolog; til gr. gráphein, tegne, skrive (fordi Grafit kan bruges som skrivemateriale); mineral, bestående af frit kulstof (og aske); anvendes især til blyanter (blandet med ler) og som smøremiddel, fx til låse

Grafit indeholder op til 99% frit kulstof og er efter diamant den reneste i naturen forekommende form for frit kulstof. Samtidig er det et af de blødeste materialer der findes, hårdhed 1 (modsat diamant, hårdhed 10).

Grafitstift

Svær stift, meget lig en stang oliekridt, der anvendes til mærkning olgn.

Grat

1. Skarp kant eller ryg, ru kant dannet med forsæt, fx. på en ziehklinge, eller opstået ved unøjagtig (evt. foreløbig) bearbejdning (bl.a. under slibning af værktøj), jvf. ruæg, vildæg og råæg.

2. Fure med skråt indadgående kanter, skråfals, not, (sjældnere) "fer", sammenlign grathøvl, og gratsav.

Graverenål, Gravørnål, og Graverpen, se gravør-.

Gravespade, se spade.

Gravstik(ke), eller Gravstikkel

fra ty. grabstichel

se gravørnål.

Gravørnål

1. led til gravere, gennem ty. fra fr. graver, der er lånt fra nt., holl. grafen, grave; besl.m. grav, (se gravsav) | en gravør er således en person der indridser figurer, bogstaver m.v. i træ, metal og deslige

Lille mejsel (med skrå æg?), der anvendes til gravering og billedskærerarbejde i miniatureformat, fx i hårde materialer som elfenben. (ill. div. former - osse af arbejdet).

En gravstik er ikke til at slå på, men til at føre udelukkende med hånden, hvorfor skæftet er udformet med en drue i øverste ende, se skæfte.

Billedskærermester O. W Gjerding har fortalt, at han kalder værktøjet en échoppe; han har ordet fra fransk, da han arbejdede en årrække i Paris efter I verdenskrig, men om dette udtryk er almindeligt brugt blandt billedskærere vides ikke, kun at det tilhører den "franske tradition" inden for billedskærerfaget (se billedskærerbænk, samt billedskærer).

Gravstikken benævnes osse, graverenål, gravstik(ke), gravstikkel, eller blot stikkel.

Grebning, se bilad Kap. Arbejdsbænke

Grenkniv (forst.) Vallø

se osse rask.

Grenspade (forst) Jessen 83

Afkvistningsspade til brug for afkvistning af nåletræ og småt tømmer. Det er grenene tykkelse der afgør om der skal bruges spade, økse eller kædesav ved arbejdet.

Grevling og Grevning, se grebning Kap. Arbejdsbænke

Gribetvinge Jes P

find def.

I Gris

ordet er specielt nordisk, måske lydefterlignende, eller beslægtet med (bl.a.) fr. gris, grå

1. stregespån.

2. skruetrækker til tegnebestik.

II Gris, se mestergris, Kap. Traditioner

Griseøre, se ziehklinge, Kap. Slibe- og Pudseværktøj

Grovfil

Fil med store hug; modsat forfil, bastardfil og sletfil.

Værktøjet er vist ikke almindeligt blandt træsmede; snarest hos metalarbejdere.

Grovhuler, se Kap. Bor og Boreværktøj

Grovhøvl, se Kap. Høvle

Grundhøvl

1. se Kap. Høvle

2. Billedskærerværktøj; jvf. Ove Gjerding er det et mejsellignende jern (altså ingen egentlig høvl), der bruges til at arbejde i bunden af billedskærerarbejder med, grundjern.

Grundjern

1. Jern til en grundhøvl (s.d., Kap. Høvle)

2. Billedskærerjern, jvf. Fagordbog (1933) er det krumme jern med ret æg, der kan have æggen vinkelret på længderetningen eller danne andre vinkler i forhold til denne. Det må være sådanne jern som O. W. Gjerding kalder for "grundhøvl", eller med hans franske ord "racloir", skrabejern, eller "tarabiscot" (som egentlig betyder huljern).

Grundsav, se Kap. Save

Grundskær, se Kap. Bor og Boreværktøj

Grundtap, se snittøj.

Grundtjern, se grundjern.

Græshårspensel

Billig, grov pensel, græspensel (?) forsynet med "græshårsbørster"; ikke egnet til maling ell. lign, men anvendelig til bl.a. koldlim. Snedker- og tømrerværksteder.

Græskost (mur.) TL 2

se kalkkost.

Græspensel? se græshårspensel.

Grøssel, se krøsel.

G-tvinge, se skruetvinge.

Gulvskrue (tøm.)

Kraftig skrue med et krumtapformet sving, der skrues i bjælker (eller strøer) under gulvlægning, sådan at brædderne kan kiles sammen og foreløbig fixeres indtil der bliver sømmet fast; muligvis samme ord som træskrue (ill 8907). Sammenlign gulvtvinge.

Gulvtvinge (mar.) He A 90/CFP 54

Form for skruetvinge eller -knægt brugt bl.a. på Frederikssund Bådeværft. Den er fremstillet at vinkeljern og forsynet med nogle modhager. En fabriksfremstillet tvinge er afbildet hos Carl F i kataloget fra 1954; brugbart for tømrere i steden for gulvskrue.

Gulvvinde, se brætvinde.

Gummisvamp

Svamp, fremstillet af (opskummet) gummi og som er blevet brugt til påsmøring af (kaurit)lim, hvis man skal tro oplysningerne i "Snedkerarbejde i Praksis".

Gæk, se stiklod

Gær(e)-, og Gæring-, se gere- eller gering-.

Gøg, se Kap. Høvle