H

Hage

Ordet bruges sjældent alene i denne forbindelse, men sammensat til afbin­dings-, bænk-, slinge- samt tømmer- eller holdehage, se Kap. Arbejdsbænke

1. se endvidere klamme.

2 Hage- eller krogformet drejestål, drejehage.

Hajskind, se Kap. Slibe- og Pudsevørktøj

Halsbånd, se overdriver.

Halsjern (instr.)

Kort, svagt krummet huljern med forskellig krumning og diverse bredder, der anvendes af instrument­byggere til skæring af sneg­len på halsen af strenge­instrumenter.

Halvkryds, Halvkrøs, Halvmåne, og Halvmånekrøs,

se krøs, Kap. Høvle jy.

Halvrund savfil, se kransavfil.

Hammer

1. se Kap. Hamre

2. se øksehammer Kap. Økser

Hammer, elektrisk

se elektrisk hammer Kap. Bor og Boreværktøj

Hammerbor, se murbor Kap. Bor og Boreværktøj

Hammerholder CFP 87

1. strop på arbejdsbukser (på venstre bukseben), hvori en ham­mer kan hænge.

2. (læder)skede, til at fastgøre i en livrem, og hvor en ham­mer kan hæn­ges; bruges især af tømrere på tagarbejde.

Hammerhoved-afstandsmåler (piano) KND 89

Hammerklods

Klods, helt af bøg eller anden sej træsort, som jeg har liggende i min værk­tøjskasse og som jeg bruger når jeg fx skal hamre et dørtrin på plads uden at spolere forkanten af det nye trin.

Hammerkolbe, se loddekolbe.

Hammerstilk-bidetang (piano) KND 89

Hanefod, eller Hanefodsjern (mar.) Tomm 62

Kalfatrejern af en særlig skæv facon, der naturligt nok har fået sit navn fordi mennesker stedse søger at "navne" ting efter noget i forvejen alment kendt. Det er et af eksemplerne på den leg med ord, som vi alle gør brug af, mere eller mindre bevidst, og som helt klart har et skær af humor og lune over sig.

Hanefoden kaldes alternativt hønsefod eller hønefod.

Hanenøgle

Nøgle med kvadratisk kæbe, til åbning og lukning af gas- og vand­haner. En sådan nøgle findes ikke i enhver træsmeds værktøjskasse, men kan være gavnlig for tømrere og bygningssnedkerne på bl.a. nybyggerier.

Hapser Sn II? fidus?

er givetvis et lydefterlignende ord, man hører den ligefrem sige haps. Der har været forskellige hapsere i brug, men om de er det i dag er uvist, da de knytter sig til finering med håndkraft. Det er en finerkniv beregnet til fjernel­se af overskydende kanter og lim, evt. straks efter pårivningen. Et par stykker er beskrevet i den hedengangne Snedkeren (febr. 1943, aug. og nov. 1944). Den ene er lavet af en finersav, påsat en bevægelig klods der klemmer finer og sav sammen, den anden model består af en klods forsynet med et bar­berblad der skærer kanten af.

Hard Arkansas, se LJ 86

arkansassten, Kap. Slibe- og Pudseværktøj

Heftenål (tapet?)

Heftepistol

Apparat der bruges til at slå klammer i med for at fastholde em­ner i en foreløbig position. Heftepistolerne kan være fjederbela­stede, elektrisk drevet eller til trykluft; i alle tilfælde er det et halv- el­ler helautoma­tisk stykke værktøj.

Hegltand, TL 43

Hejltand, eller Hejltang (tapet.)

1. led sandsynligvis det samme som hegl(e), kæmme hør, hamp olgn. før spinding; i så fald er grundbetydningen stikke, jvf. mnt. hekele

Rundsyl. Ca 20 cm lang kraftig nål, banket flad på den øverste tred­jedel eller forsynet med skaft og evt. forsynet med et øje; bru­ges af møbelpolstrere ved alt polster­arbejde til at rette og forme stopningen med.

Hermitte (n), se Kap. Økser

Hest, se snitteskammel, Kap. Arbejdsbænke

HHS, se high-speed, Kap. Bor og Boreværktøj

Hickory

fra indiansk pohickery

Amerikansk valnød, der meget ofte anvendes til skæfter i stedet for ask.

Hilde, se radstok, Kap. Arbejdsbænke

Hjortespring se svinehans se Kap. Høvle

Hjulbar, se trillebør.

Hjulbuk, se Kap. Arbejdsbænke

Hjulbænk, se radstok, Kap. Arbejdsbænke

Hjulbør, se trillebør.

Hjulcirkel (hjm.) jy

Det samme som stangpasser.

Hjulklods (hjm.) jy

1. se drivklods.

2. se radstok, Kap. Arbejdsbænke

Hjullad, se drejebænk, Kap. Arbejdsbænke

ej ODS, hvorfra?

Hjulmager, se Kap. Træsmede

Hjulmagerværktøj, og Hjulmand, se Kap.Træsmede

Hjulmandskniv, se båndkniv.

Hjulmandsværktøj, se Kap.Træsmede

Hjulnaver, se Kap. Bor og Boreværktøj

Hjulpasser, se stangpasser.

Hjulskærer (glarm.) JN 90

Glarmesterværktøj der bruges til skæring af svært glas, hvor dia­mant er uegnet (hvorfor og hvordan?), og som består af et (eller flere) skarpsleben stålhjul på et skaft, oftest forsynet med krøsel.

Jeg har fået ordet under en samtale med svendene på et glarmesterværk­sted på Østerbro, København. Svendene fortalte ligeledes, at før man kan bruge en hjulskærer, skal glasset fugtes med en tynd film af petroleum, - noget kun de færreste ved før de er blevet gjort opmærksom på det enten ved at øde­lægge både glas og værktøj gen­tag­ne gange, eller ved at have det fået fortalt af en erfaren hånd­værker.

Hjulstol og Hjulstol, se

radstok, ladbuk, og fugebuk, Kap. Arbejdsbænke

Hjultold, (hjm.) hvorfra?

def mangler.

Hjørnekanttvinge Bang 70

Er vel i grunden det de fleste træsmede vil kalde en kant­tvinge, eller en hjørne­tvinge, det der hos Rom (1899) kaldes en Gæringsskruetvinge altså en (skrue)­tvinge, til brug ved gerings­sam­linger, eventuelt en båndtvinge, der sammesteds er benævnt rammespænder.

Hjørnetingsel, se tengsel, Kap. Økser

Hjørnetvinge, se hjørnekanttvinge.

Hobbykniv

Kan strengt taget være hvilken som helst kniv, der anvendes til hobbybrug, morakniv, sløjdkniv, eller andet; men så vidt jeg ved er det en populær beteg­nelse for et knivskaft med tilhørende løse klinger, en Stanleykniv® som er almindelig blandt de fleste træsmede.­

Hobbyvinkel CFP 87

(Lille) vinkel til hobbybrug.

Hobelfix, se Kap. Høvle

Holdehage

1. Tømrerværktøj, det samme som afbindingshage.

2. Vinkelbøjet jernstykke til at sætte i billedskærerbænkens dup­huller og som bruges til at fastholde aflange plastiske emner, der skal bearbejdes på flere sider; jvf. mdl. op­lys­ning fra bil­ledskæ­rer O. W. Gjerding, Frederiks­berg. (ill) ms1. Nærmest en art pigdup. Se Kap. Arbejdsbænke.

3. Jvf. Dialektforskningsinstituttet (jy) en del af en radstok (se Kap. Arbejds­bænke).

Holdetang CFP 87

1. Kraftig tang, der kan fikseres så den selv spænder om em­net og lader brugeren have begge hænder fri. Vist ikke vi­dere al­minde­lig blandt træ­smede.

2. se spændestok.

Holdhage, se holdehage. OWG

Holt

egl. lille skov; ved, træ | nu kun i sammensætninger som iben-, pokken-, løs-, rundholt, olgn. eller i stednavne

I forbindelse med værktøj er der forskellige stykker, bukholt, for­holt m.fl.

Horn

urnord. horna, got. hourn; jvf. lat. cornu

1. og

2. se Kap. Høvle

3. se krykke, u. armsav, Kap. Save

Hors, se fælgbuk, Kap. Arbejdsbænke

Hoved

1. Den væsentligste del af et stykke værktøj, se hammer og økse.

2. Den tykke del af en vinkel, modsat tungen.

3. Klodsen på en skærebænk, se Kap. Arbejdsbænke

Hovedstykke, se høvlebænk, Kap. Arbejdsbænke

Hovtang, se knibtang.

Huggeblok, Huggebuk, og ej 38

Huggebænk, se Kap. Arbejdsbænke

Huggejern,

1. se stemmejern.

2. se rensejern.

Huggeklods, se Kap. Arbejdsbænke

Huggekniv, se båndkniv.

Huggeknop, Huggeknot, og Huggeknup,

se Kap. Arbejdsbænke

Huggepibe

Hugpibe, udhugger. Kegleformet, hult, cirkel-, stjerneformet eller ovalt stålværk­tøj, med en æg, der bruges til at hugge huller i læder, finer og lignen­de. Mest udbredt blandt tapetserere.

Hugger, se tømrer, Kap. Træsmede

Huggetveje, se Kap. Arbejdsbænke

Huggeværktøj

Værktøj til at hugge med, såsom stemmejern, økse m.fl.

Ordet er vist ikke almindeligt brugt i dag, og har vel i grunden en lidt akade­misk klang.

Hugjern

Synonym for stemmejern; ordet sandsynligvis ikke i al­min­deligt brug.

Dog bruger glarmestre muligvis udtryk­ket som synonym for ren­se­jern (set i TL 2)

Hugpibe, se hugge-.

Hulchel-, se hulkel-.

Huleblok, se Kap. Arbejdsbænke

Hulehage (drej.?)

Krogformet drejerværktøj (drejejern), der bruges til (ud)huling krogstål.

Hulejern eller (som tidligere stavet) Hulejærn Spl.1

Det er svært på grundlag af de kortfattede oplysninger i Dialekt­forsknings­instituttets Spørgeliste at afgøre om der her er tale om et huljern eller et andet stykke værktøj, da det ikke klart frem­går hvilket fag ordet er hentet fra. Under­søg evt. nærmere.

Hulekniv Ej 38/Spl.1

Hul båndkniv, hulkniv, men hvordan ser den i grunden ud?

Hulemaskine

Skemager/skemand; nærmest et apparat hvori træskeer kan spændes efter at være blevet groft tilhugget med økse, og tengsel (på Sydvestfyn: krumjern). I passende afstand er fastspændt en krum spånkniv af passende længde, ca 10 cm og fæstet på enden af et skaft. Med et enkelt snuptag, ved at bevæge knivens skaft opad eller nedad, udhules laffet (bladet) på skeen.

Hulestok, og Hulestol, se Kap. Arbejdsbænke

Hulglastang (glarm.) Åffa

Huljern

1. [hu'l]

Oftest en form for stemmejern, billedskærerjern el­ler drejer­jern med skålfor­met tværsnit (ill.) og fa­sen udvendig på krumnin­g­en. Se dog osse halsjern.

Hulheden kan være mere eller mindre udtalt. Billedskærermester Maria Hammerich taler bl.a. om højkæbede huljern, der vist er det samme som dem Lau­rits Jensen kalder dybe.

Undtagelsen er billedskærerens omvendte huljern hvor fasen sidder indven­digt på krumningen, se billedskærerjern­.

2. [hål]

Det samme som taphulsjern, lokbejl m.fl.

3. Drejerens hulmejsel, et drejerjern, der osse har navne som drejerør, skylp og skølp, og som bruges til skrub­drejning.

4. Træskojern.

5. Halsjern.

Bortset fra billedskærerens specielt udformede huljern findes de alminde­ligvis hos alle træsmede.

Huljern, Højkæbet, se huljern, def 1.

Hulkeljern (mods.) SvJ/StG 89

Værktøj der bruges til at danne hulkele med, og som fremstilles ef­ter behov i forskellige størrelser. vide ms.1.

Hulkniv EJ 38

Form for båndkniv, men hvordan ser den ud? Vist osse benævnt hulekniv.

Hulmejsel se huljern, def. 3.

Hulpasser, se dansemester. Tom 62/CFP 54

Hulpatron (drej.) Sn II

se under drejebænk, Kap. Arbejdsbænke

Hulsav, se (Hulsavbor, Kap. Save)

eller kronebor, Kap. Bor og Boreværktøj

Hulskabelon (modsn.) kurs 80

def mangler.

Hulstemmejern, se lokbejtel.

Hulstempel, se dørslag.

Hulstol (hjm.) jy

det samme som ladbuk?, se Kap. Arbejdsbænke

Hulstål, se drejerør.

Hult stikkejern SvJ/StG 89

form for huljern, der bruges af modelsnedkere.

Hultengsel, og Hultengsle, se tengsel, Kap. Økser

Hund, se svøbelægte.

Hurtigknepper, se stiksav, Kap. Save

Hurtigskruestik, se skruestik.

Hus, se høvlhus, Kap. Høvle

Husflid

Betyder egentlig "fremstilling af genstande i hjemmet", først og frem­mest til eget brug, men osse med salg for øje. Ordet er vist ikke særligt almindeligt længere, men i 1950-erne blomstrede husflids­foreninger, der drev bl.a. undervisning i træsløjd, men osse i an­den form for sløjd. De genstande der blev fremstillet i løbet af blev vist på en udstilling om foråret.

Husholdningstang

Værktøj, der på én gang er knibtang, brækjern og andet. Længde ca 250 mm. Omtalt i Teknisk Leksikon (1943), men vist ikke brugt i faglig sammen­hæng.

Husnavar (norsk), se Kap. Bor og Boreværktøj

Husnisse eller Husskrue (n)

Det var min mangeårige ven, lærer Mogens Søgaard, København, der gjorde mig opmærksom på ordet, men det stod som et mysterium indtil jeg fik fat i Nor­mans Høvelens Historie, hvor han skriver om en husskruehøvl og i litteratur­listen henviser til en artikel om hus­skru­e­fremstilling (Norman, 1948).

Husskruer blev anvendt som en art dunkraft hvormed hu­se kun­ne løftes fra grunden for reparation eller under­mu­ring. De består af en grund­plade og en svær bjælke hvor­igennem to kraftige træskruer kan bevæges. En hus­skru­e i brug fremgår af illustratio­nen.

Husskruehøvl, se Kap. Høvle

Hustømrer, se Kap. Træsmede

Hygrometer

Fugtighedsmåler, der anvendes til at måle den relative luft­fugtig­hed i rum, eller den absolutte fugtighed i materialer (fx træ).

Hylde, se langbænk, Kap. Arbejdsbænke

I Hæfte

substantiv

1. Det samme som skaft, håndtag eller skæfte.

2. se Hæftri Kap. Mål og Måleværktøj

II Hæfte

verbum, grundbetydning, fastgøre

Hæftemaskine

1. led se II hæfte

Maskine der bruges til at fastgøre lister, finer eller andet ved hjælp af hæfte­klammer eller kramper. Hæftemaskinen er enten fje­der­be­lastet, og arbejder ved hjælp af el eller trykluft. Almindelig på træsmedeværksteder.

Se også hefte-, samt klammepistol.

Hæftri, se Kap. Mål og Måleværktøj

Hægtangel, se savangel Kap. Save

Hækstemmejern HPD/JJ

1. led fra nt. hek, led, dør, have; besl.m. og gennem tiden påvirket af hæk (i bet. hegn); egl. om et ribbeværk| i denne betydning om hækkeriet, hækværket, de tremmer, der støtter sejlene på en møllevinge

Kraftigt, langt og smalt stemmejern, brugt af møllebyggere.

Et eksemplar jeg har set hos karetmager H. P. Due var fæstet med en dølle til skæftet, og ikke som sædvanligt med angel. Møllebygger Jens Jørgen­sen, berettede (mundt­ligt 1990) at han ikke længere kan købe si­ne Hækstem­mejern, men er nødt til at forlænge et stemme­jern eller få fremstil­let et nyt jern, evt. af et stykke ud­rangeret fjederstål el­ler lignende, for at det kan nå igennem den op til 60 - 70 cm tyk­ke møllevinge når han skal stemme ud for hækkeværket, osse kaldet hækkeriet.

Stavene i hækkeriet, hækskederne, er tilspidsede på alle fire si­der, og hullerne skal følgelig passe til formen, således at hækskederne kan kile sig fast, hvor­for det ikke er muligt at udstemme dem med kædestemmer eller lignen­de.

Hos møllebygger Frede Dahl, Varpelev, Stevns, har jeg set tap­jern, der kan være op til 60-70 cm lange, og som stort set har sam­me funk­tion som Hækstem­mejern.

Den tredje jeg har snakket med er Johannes Petersen, der er mu­se­ums­snedker i Sønderborg, og som tidligere har arbejdet hos en fynsk møllebygger. Han er i be­sid­del­se af et fabriks­frem­stillet Hækstemmejern fra omkr. år 1900, skæftet med angel, og med et svært bryst, samt et mellemlæg af læder mellem bryst og angel.

Hæl

1 Den bageste endeflade af en høvl (se Kap. Høvle).

2. Den ombøjede del, vinklen, på et brækjern eller et koben.

Hælejern (træsk.) ej 38

def mangler.

Hælenaver, se hælebor Kap. Bor og Boreværktøj

Hængelod, se murerlod.

Hænger Jess 83

Betegnelse for et træ der har hængt sig fast i grenene på et an­det under fæld­ningen, hængt træ.

Hængselbeitel, Hængselbejtel eller Hængselbetel

Tyndt, ca 25 mm bredt jern, der bruges til nedstemning af hængsler i (for­rammer til) garderobe­skabe, køkkenskabe olgn.

Værktøjet kaldes ligeledes - jvf. Carl F. (1962) ef­ter formen på skæret - krydsmej­sel, krydsbejtel, lyre­mej­sel, endvidere fitzenjern (sønderjysk) eller Ålejern. En københavnsk taxachauffør med en fortid som bygningssnedker fortalte at de på hans lærested sagde lokjern.

Se endvidere bellahøjjern.

Hængselbrækker, Hængselbukker eller Hængselbøjer

Værktøj der består af et stykke fladjern i her ende et påsvejset rundt hoved (ill). Begge hoveder er udboret så de passer til hængsler med en diameter på hhv. 22 og 17 mm, og de har en slids, så hovedet kan presses ned over hængslerne, når de skal bukkes.

Nogle kalder den Hængselbøjer, hængselvrider (hørt i Vendsyssel) eller hængsel­retter; jeg har dog ikke først og fremmest hørt træsmede anvende disse udtryk, der har været brugt af isenkræmmere; dog forlyder det fra Vendsyssel at ordet er i brug i hvert fald i Strandby. Poul Schmidt, der er kommet med ordet, mener ikke betegnelsen hængselbrækker bruges i faglig sammenhæng. Dog tror jeg det kan an­ven­des som slang­udtryk.

Det er ikke helt klarlagt hvornår hængselbukkeren, som jeg foretrækker at kalde den, kom i brug, men det er i hvert fald efter at man holdt op med at bruge hollandske hængsler og var gået over til hamborghængsler. Snedker Frits Seiergaard har - vistnok i 50-erne - set en fremstillet af en cykelpedal. Den tidligste omtale af værktøjet i et katalog er indtil videre Carl F, 1954. Især brugt af tømrer og bygningssnedker.

Hængselmodel, se beslåningsskærer.

Hængselretter, se hængselbukker.

Hængselskærer, se bellahøjjern.ææSn II

Hængselstregmål, se stregmål.

Hængselvrider, se hængselbukker.

Hængt træ, se hænger.

Høgenæb (mar.)

Bådebyggerens stiklod, osse benævnt spillemand

Høj buk,

se polstrerbuk under buk, Kap. Arbejdsbænke

Højkæbet huljern, se billedskærerjern.

Højremand, se bødker, Kap. Træsmede

Hønefod, Hønsefod, se hanefod (eller evt. kalfatrejern).

Hønsning, se indkitning, Kap. Traditioner

Høvlerevolver

Hjælpeværktøj, fundet i bogen Værktøj til Husbehov.

Et vinkelformet træstykke, der anvendes ved stødhøvling af fx. lister (ill).

æPå det vandrette stykke afsættes en streg, og der høvles til den halve streg. Værktøjet anvendes sandsynligvis ikke af faguddan­nede træsmede, men af folk der fusker i faget.

Høvletand, se savtand, Kap. Save

Høvletvinge Bang 70

I princippet en kiletvinge, der i hobbysammenhæng bruges til opspænding af emner i fald man ingen høvlebænk har.

Se Kap. Høvle

Håndafretter, se elhøvl, Kap. Høvle

Håndbil, se bindøkse, Kap. Økser

Hånddrejer (bdk.) Dahl 73

Bødkerværktøj, osse kaldet håndvinde (bødkervinde), knebel- eller knippelvin­de samt blot vinde og som an­vendes til at samle sta­verne for oven, så der kan påsættes beslagbånd. Større emner holdes sammen ved hjælp af en bræt- eller gulvvinde.

Hånddril, se Kap. Bor og Boreværktøj

Håndfræser, illustreret i HbBf, p 56

1. Vist det vi i almindelig tale på værkstedet, hvor jeg har arbej­det i flere år, kalder en Elu-fræser, der har monteret en ca 3 mm bred klinge, og som kan bruges til at fræse noter eller fal­se i træ. Ses vist især hos bygnings­snedker og tømrer.

2. I et katalog fra V. Løwener (1924) er nævnt en håndfræser til brug for blikkenslagere. Den minder meget om en panserfil, og kan fås med eller uden holder.

3. En folder fra et isenkramfirma (Imerco, 1973) nævner håndfræseren som et stykke der kan sættes i en elektrisk borema­ski­ne. Typisk til hobbybrug.

Håndgjord Åffa

Gjord, der kan holdes i hånden, når man skal løfte eller flytte bl.a. glastav­ler; se endv. skuldergjord og gjord. Muligt i brug hos glarmestre og pianobyg­gere.

Håndgreb

Det samme som greb, hæfte, håndtag eller skaft, skæfte.

Håndkitpistol, se håndpistol.

Håndkost, se støvekost.

Håndkrøs, og Håndkrøse, se Kap. Høvle

Håndlampe og Håndlygte

Lygte der kan holdes i hånden, og som enten er tilsluttet lysnet­tet (ill), - der så oftest vil være benævnt håndlampe, eller som har et indbygget batteri (i CFP- katalog 1987 kaldes en sådan for akku-håndlygte). Bruges af byggehånd­værkere.

Håndmaskine

Maskine til at holde i eller føre med hånden i modsætning til stationære maski­ner, der er placeret på et eller andet stativ.

æHåndmaskiner blev udviklet allerede før sidste århundredeskifte, men fandt først udbredelse her i landet efter sidste verdenskrig, mens de i Tysk­land og Schweiz kom i anvendelse langt tidligere i århundredet. Maskinerne blev i stor udstrækning udført i let­metal, der nu så vidt gørligt er afløst af plastic.

æDe anvendes på værkstedet, men vel først og frem­mest på byg­gepladser og ved spjældarbejde. De fleste tømrere og byg­nings­snedkere har et passende udvalg i værktøjskassen, bestående af fx borema­skine, skruemaskine, stiksav, evt. suppleret med en el-høvl, hånd-rund­sav og måske et par stykker til.

Sammenlign bordmaskiner.

Håndniveau

Primitivt nivellerinstrument til at holde i hånden.

Håndoverfræser

Lille, flytbar overfræser, der kan anvendes hvor som helst der er adgang til en stikkon­takt, i modsætning til en stationær.

æDen almindelige overfræser er den der arbejder med et hurtigt­ro­terende bor; men jeg har bl.a. hørt Bengt Sørensen benævne Elufræseren (der har en 3-4 mm bred rundsavklin­ge) overfræser. Se i øvrigt håndfræser. Almindelig på tømrer- og snedkerærksteder.

Håndpistol

Nævnt i Teknisk Leksikon (1968-77) under glarmesterarbejde; den er ellers hvad der her er benævnt fugepistol, og som i Åffas kata­log (1971) kaldes håndkit­pistol, der anvendes til fugemasse eller meget lind kit - osse af tømrer og sned­ker. Se endv. fugepistol.

Håndsavfileklo TL 2

Fileklo til håndsav.

Håndskrue

En form for skruetvinge (af træ eller metal), parallelskruetvinge, med to modsat­rettede skruer, der skal aktiviseres på en og samme tid (ill); bruges (vist) især af instrumentma­gere, men hos visse me­talarbejdere kaldes den værk­­tøjs­­­ma­­ger-skruetvinge (Værktøjslære, 1967).

Håndskruestik, se skruestik.

Håndskruetrækker TL

Skruetrækker, der i modsætning til patent-, eller el-skruetrækker, skal drejes med hånden alene.

Håndskåner, se Kap. Høvle

Håndspage

2. led vist fra mnt. spake, tværstang

1. En 1,5-2 m lang stang, der bruges til at dreje et spil med.

2. Løftestang af træ.

Håndspilææ(forst)æJessen 83

Hjælpemiddel for skovarbejdere, der ved hjælp af spillet kan trække hængere ned.

Håndstøder (modsn.) Kurs 80

Def. please. I grunden vist et formerværktøj, der dog finder anvendelse blandt models­nedkere.

Håndstål, (drej.) Sn II

Drejerjern, der holdes i hånden og som støttes mod drejebænkens forsætter.

Håndsving

Fast krumtap, hvormed en vinde, en kran eller en slibesten kan drejes ved hjælp af håndkraft.

Håndtag

Det samme som skaft, skæfte, hæfte eller håndgreb.

Håndvalse

Gummivalse, der jvf. Snedkerarbejde i Praksis (1944), er blevet brugt til på­smøring af kauritlim. Sammenlign limpåsmører og limpåføringsrulle.

Håndvinde (bdk.) DgB 856:50, pl 4444

Det samme som hånddrejer.

Håndværkerblyant CFP

Sekskantet skriveblyant (snedkerblyant) til brug for håndværkere, fås i hård­hederne 2 - 4, som er mellemhård til hård. Se osse blyant.

Håndværktøj

Det fremgår af bogen "Teknologisk Forandring" (Hansen et al. 192, p.90), at håndværktøj bevæges manuelt eller maskinelt, og føres manuelt hen over eller imod arbejds­stykket mens det omvendte er tilfældet med maskiner, hvor det er emnet der bevæges. Det er til dato den bedste definition jeg har truffet på, hvorfor jeg vil tillade mig at bruge den som udgangspunkt i denne bog.

Nedenfor, gengives det modificerede skema fra ovennævnte værk:

Jeg vil udvide definitionen og påstå at:

Alt værktøj der "bruges i hånden", altså værktøj, der er mobilt, kan flyttes fra sted til sted, eller som kan holdes i hånden, ligge på bænken, være i en værktøjskasse eller lignende er håndværktøj. Begrebet håndværktøjsmaskine indgår derfor i min defini­ti­on, og vil ikke blive yderligere diskuteret.

Her skelnes nemlig ikke mellem det der drives ude­lukkende ved hånd­kraft, og (det der er el-drevet, og som almindeligvis kaldes) håndmaskiner. Til trods for at der måske kan opstå misforståelser eller at læserne vil være uenig i min defini­tion, tillader jeg mig os­se at definere større stationære stykker, høvlebæn­ke, tælleheste osv. som håndværktøj. Det samme er naturligvis tilfældet med bødkerens store stryghøvl, der heller ikke bevæges. Jeg går det ud fra den betragtning at det ikke er maskiner, og at de ikke bevæges, hver­ken manuelt eller maskinelt, men at de i mange tilfælde er forud­sæt­ningen for at det "almin­delige" håndværktøj kan anvendes. Disse større stykker værktøj kan findes i Kapitlet Arbejdsbænke.

Se endvidere i forordet, side III samt artiklerne værktøj og red­ska­ber.

Håndværktøjsmaskine, se håndværktøj.

Håndværn, se Kap. Høvle

Hårbørste

Børste af hår, ikke en til at børste hår med; se børste.

Hårhygrometer, se Fugtighedsmåler.

Hårpensel

Pensel af hår (modsat børster ) til farve, bejdse, lak mv. For maler især, og snedker.

I

Ikke eksisterende værktøj

se lærlingeindvielse, Kap. Traditioner

Inderstål (drej) Tomm 83

muligvis lig et ringstål eller en drejehage.

Inddelingsskive

???

Indkitning, se Kap. Traditioner

Indlægningskniv æ(instr.)

Kniv - i rockmiljø jvf. guitarbygger Ivan Nio, osse kaldt - "purf­ling­kniv" med to parallelle, stil­bare blade sat i en holder der kan sam­men­lignes med et stregmål, som anvendes af instrument­byggere til opridsning for det tofarve­de indlæg (belistning) der ses langs kan­ten af stren­ge­instru­men­ters bund og dæk (ill. 8906--). Før indlægget kan pla­ceres ridses noten op med en kniv og tømmes med en spånudtager.

Indskæringsjern (instr.)

def. mangler

Indskæringskniv Ej 38

se rendekniv

Indspændingstang, se tang, Kap. Arbejdsbænke

Indstillelig skruenøgle

Det samme som skiftenøgle, se svensknøgle eller engelsk nøgle.

Injectionssprøjte, eller Injektionssprøjte

1. led af lat. injectio, kaste ind

Sprøjte med en kanyle, der bruges til indsprøjtning af lim i sam­linger, eller under gammel finer hvorved man undgår at skille emnet helt ad. Injektions­sprøjte bruges især af instrument­magere og restauratorer af gamle møbler.

Inspektionsspejl (instr.)

Spejl, ikke ulig et tandlægespejl, der kan bevæges ind i bugen på musikin­stru­menter, der på denne måde kan undersøges for even­tu­el­le skavanker. Spejlet bruges desuden ved arbejde inde i det halv eller helfærdige instrument, fx. ved opsætning af lydpind el­ler lignende. (ill 8906- arbejdsbordet)

Instrumentbygger, og Instrumentmager, se Kap. Træsmede

Instrumentmagerværktøj

Se under de enkelte fag: guitarbygger, violinbygger, pianosned­ker, eller -bygger, orgelbygger, fløjtebygger, buemager og cembalobyg­ger.

Isenters, se mærlespir.

J

Japansk kniv, se nedenfor.

Japansk værktøj

I nogle tilfælde anvender danske håndværkere - jeg har kun set det hos en enkelt snedker - japansk værktøj, herunder save, stemmejern, knive og måske høvle. Malere bruger ofte de små bløde japanspartler.

Værktøjet er tydeligvis af en helt anden tradition end den vi er vant til. Således er savene ret korte, ofte med meget fine tænder og af angivelig høj kvalitet. Stemmejern, knive og høvljern er af "lamineret" stål, d.v.s. at det er damasceret, hvilket giver det en særlig styrke, og efter sigende gør dem lettere at skærpe.

Af brochuremateriale fra Japanska Magasinet i Stockholm fremgår det at savbladenes længde er 210 - 240 mm, at de kan fås i for­skel­lig bredde, oftest som rygsav, og at savene trækkes mod bru­ge­ren. Det gælder meget af det japanske værktøj, at det netop trækkes; det gælder osse høvlene.

Japanske knive anvendes i det mindste af en enkelt træsmed her i landet, buemager Hans Jørgen Christensen i Kalundborg.

De japanske stemmejern er fremstillet af en blød kerne der er påsvejset et lag hårdt stål. På bagsiden er kernen frilagt og forsænket i forhold til stålet; dette for at forbedre friktionen, og for at gøre skærpningen hurtigere.

Så vidt vides forhandles det ikke er i landet. Foruden i Sverige kan værktøjet købes i Tyskland.

Japanspartel, se spartel.

Jern

1. Grundstoffet jern, kemisk betegnelse Fe, som er alminde­ligt fo­re­kom­mende i naturen.

2. Betegnelse for skærende værktøj, der egentligt består af stål.

Jern, krumt, Jern, krumt omvendt, Jern, lige og Jern, omvendt, se billed­skærerjern.

Jernskibstømrer, se Kap. Træsmede

Jernskruetvinge

Skruetvinge af jern, modsat de gammeldags, der var lavet af træ, og som i visse tilfælde foretrækkes af træsmede, fordi de ikke er i stand til at øve det samme tryk som jerntvin­gerne, og som heller ikke er så slemme til at lave mærker i emnerne. Findes på alle træsmedeværksteder.

Jernspartel

Billig spartel.

Jernspindel

1. høvlebænkspindel af jern, se høvlebænk, Kap. Arbejdsbænke

2. spindelen i en skruestik.

Jernters

Isenters, se ters, eller merlespir.

Jernvægge, se vægge.

Jomfrupasser

Ifølge Niels Broberg en passer der ikke kan sprede benene ret me­get, trebenet passer.

Juletræ Hardy G 91

Svært, trekantet, savtakket værktøj af jern; spidsen fladt mej­selformet med rørformet h³ndtag. Total længde 20-25 cm, l. af h³ndtag ca 10 cm, der bruges til udkradsning af murfuger således at der kan udtages en hel sten. Værktøjet siges at blive anvendt bl.a. ved hulmursisolering. Det eneste exemplar jeg har set tilhører møbel- og bygningssnedker Hardy Gronemann.

Sammenlign røvharpe.

Jumbo, se kuttenlægger.

Junior nedstrygerbue, og Juniorsav, se nedstryger, Kap. Save

Jærn

Gammel, forældet, stavemåde for jern. I Byskovs retskrivnings­ordbog (1918) er gen­givet begge stavemåder under opslaget jern, det samme er tilfældet i Kapers DANSK­-NORSK-TYSK HAAND-ORDBOG (1900), mens ODS (rentrykt 1927) og Fagordbog (1933) begge henviser til jærn