K

Kabelfri, se akku-.

Kabelsav, se rygsav, Kap. Save

Kabeltromle

1. led fra fr. câble, grundbetydning, ankertov

2. led samme ord som tromme

Tromle hvorpå et elektrisk kabel kan rulles op. Der findes forskellige udformninger af kabeltromler, afhængigt af kablets længde og kapacitet.

Store kraftige tromler står i et stativ på gulvet, mens de små, med en kabellængde på 5-15 m kan være indkapslet i en såkaldt skildpadde. (ill)

Kabinetfil og Kabinetrasp

1. led fra fr.; opr. bet., hytte, jvf. kabine

Fil med fin hugning, der bruges til udformning af skabsmøbler (kabinetter), siger Laurits Jensen i Billedskærerbogen (1986).

Kabinetfilen kaldes osse snedkerfil. Kabinetrasp formodes at have en lignende udformning og funktion, men er ikke set beskrevet nogetsteds. Rimeligvis brugt af snedker og billedskærer.

Kabyskasse, Kabyskiste (mar.) He A 90

værktøjskasse af form som en skibstømrerkiste, så lang at der kan ligge en fuchssvans i den, på bagsiden forsynet med en strop af reb.

Når kassen skal transporteres fra værkstedet til arbejdsstedet stikkes skarøksens skaft igennem stroppen og kassen tages over skulderen. Muligvis det samme som digtekiste. Se endvidere skibstømrerværktøj i Kap. Træsmede.

Kadaversnedker, se ligkistesnedker, Kap. Træsmede

Kaffepose, se kridtbajs.

Kalfatrehammer, se Kap. Hamre

Kalfatrejern

etymologi: se kalfatring

Digtejern. Forskelligt udformede stykker værktøj, der bruges af bådebyggere når de skal tætne nåderne imellem bordplankerne; nogen af dem har mere eller mindre skarpe kanter, mens andre har en v-formet udskæring langs den forholdsvis lange ”æg”. Bredden (tykkelsen) varierer efter det nåd der skal digtes.

De forskellige jern har naturligvis forskellige navne:

1. Hanefod, eller hanefodsjern, der osse kaldes hønse- eller hønefod (ill Salaman, p 117) er et særligt skævt, asymmetrisk jern.

2. Klamaj, klamajjern eller klamej er et særligt stort kalfatrejern, der bearbejdes med en tohåndsmukkert, et klamajslag. Kun større skibe får klamaj.

3. Rabat, rabatjern har dobbelt v-formet udskæring.

4. Stuvejern bruges til at stuve værket med, bringe det længere ind i nådet, efter den første sætning, der foregår med:

5. Sæt(te)jern, der er et smalt jern som anvendes til at få første gang værk bragt ind i nådet.

6. Hos Rom (1915) er nævnt et naglejern der angiveligt er et kalfatrejern.

Til brug på svært tilgængelige steder, fx. i damkuttere, forlænges kalfatrejernet, og hvis det skal anvendes i klinkbyggede både bliver det forkrøppet. Det var ofte sætjernene der fik denne behandling hos værftets smed.

Johs. Christensen mente ikke det gik hurtigt nok med sættejern til klinkbyggede joller og opfandt derfor en rulle ”på størrelse med en gammeldags tokrone” og ca 3 mm tyk til at presse bomuldstråden ind i nådet.

Se endvidere kalfatring og klamaj.

Kalfatrekølle, se Kap. Hamre

Kalfatrepose (mar.) He A 90

Ravndugspose af form og størrelse som en seglmagerpose, med cirkulær bund ø ca 25 - 30 cm), h. omkr. 30 cm forsynet med 4 huller i randen til et par hanke lavet af tovender. Anvendes af bådebyggere til opbevaring af kalfatrejern. Min meddeler, bådebygger Helge Askholm, der fortrinsvis arbejdede i Frederikssund, har fortalt at han og kollegerne stak skaftet af kalfatrekøllen igennem hankene og tog posen på nakken når de skulle på kalfatring.

I Vendsyssel har jeg på værfter set kalfatreværktøj ligge klar i en trækasse.

Kalfatring (mar.)

fra holl. kalfat(er)en, ty. kalfatern, jvf. mlat., ital. calafatare; ordet muligvis opr. arabisk.

At tætte et skib med værk, bestående af opkradset tovværk eller blår (?) ved at drive det ind i fugerne (nåderne) med kalfatrejern og kalfatrehammer (eller -kølle) og derefter mætte det med beg.

Det kræver stor øvelse at kalfatre rigtigt, for bliver værket for løst holdes vandet ikke ude, og gøres det for fast, sprænges plankerne. Større både får flere gange kalfatring, der sluttes af med en gang klamaj. Bådebygger Helge Askholm har fortalt at han i sin tid var med til at bygge et ca 750 BRT stort skib (G. C. Amdrup) i midten af 1940-ne, og at det efter klamajningen var blevet henved 10 cm smallere, fordi værket havde presset så meget på plankerne at skrogets facon ændrede sig.

Kalkkost

Hvidtekost, stor anstryger med børster af plantefibre (græshår) eller kunststof. Se ose nedenfor, kalkpensel. Ordet kalkkost er vistnok brugt fortrinsvis uden for faglig sammenhæng; jeg mindes det fra min barndom på landet. Murere og malere taler om hvidtekost. Carl F (1954) har den med i to udgaver, en med fiber og en med hår. Hhv. 18 x 7 rækker og 14 x 7 rækker. Anstrygeren har rene børster og i 1954 21 x 8 rækker. Almindelig alle steder hvor der er behov for at bruge ”bred pensel”, ikke kun hvidtning, med osse fx. tapetsering til klister. Carl F afbilder en rund kalkkost, diameter 60-80 mm.

Kalkpensel

Ligeledes fra Carl F (54). Fiber. Diameter 35 mm.

Kalveben, Kalveknæ

Ved en enkelt lejlighed har jeg hørt en gammel (anonym) snedker omtale et lille koben som et kalveben, eller kalveknæ men om det er mere end en enlig svale skal jeg ikke kunne sige.

Kangohammer, se Kap. Bor og Boreværktøj

Kaninpik, se stiksav, Kap. Save

Kannelyrehøvl, se Kap. Høvle

Kanon

Det er min “gamle” mester, Bengt Sørensen, København, der har foræret mig dette slangudtryk, der for tilfælde var anvendt om en boltpistol.

Kansassten, se Kap. Slibe- og Pudsevørktøj

Kant- og Nothøvl, se Kap. Høvle ÅV 1918

Kantfil (nu næppe brugt)

Betegnelse for tre- eller firkantet fil, modsat rund eller flad fil.

Kanthøvl, se Kap. Høvle

Kantsavfil

Jvf. Fagordbog en trekantfil med ligebenet tværsnit, der især bruges til filing af save, jvf. båndsavfil.

Kantskraber, se kanthøvl, Kap. Høvle

Kantstryger, se rubank Kap. Høvle

Kanttvinge

En art skruetvinge, der blot består af en spindel, monteret på en klods med et hak, der passer til en skruetvinges rygskinne. ill CFP 91.56

Kanyle

af lat. canula, lille rør; besl. m. kanon

Nål til isætning i en injektionssprøjte der anvendes bl.a. ved reparation af gammel finer olgn. Konservator, restaurator og instrumentbygger. Jeg kan her nævne at fx osse kalkmalerikonservatorer finder anvendelse for den når de skal befæste løstsiddende puds.

Kapsav, se Kap. Save

Kapus, se krydsøkse, Kap. Økser

Karbidøkse, se Kap. Økser Carlsø

Karbo-, se carbo-.

Kardanled

1. se borsving, Kap. Bor og Boreværktøj

2. se topnøgle, nedenfor.

Kardæsche eller Kardæsk

Langt pudsebræt anvendt af murere ved pudsearbejde. Det er uvist om formen kardæsche er dialektal, jeg har hørt den i Vendsyssel.

Karetmager, se Kap. Træsmede

Karetmagerbil, se Kap. Økser Waa-p. p.16

Karetmagerbor, se Kap. Bor og Boreværktøj

Karetmagerbænk og Karetmagertang, se Kap. Arbejdsbænke

Karetmagerværktøj, se Kap. Træsmede

Karetmagerøkse, se Kap. Økser

Karmvinkel prax 44, p 677

definition mangler

Karnishøvl, se gesimshøvl, Kap. Høvle

Kassejern (bsk.) OWG 89

Kasseformet billedskærerjern, der findes i både lige og krumme udgaver, se også skuffejern og makaronijern.

Kassekoben, se brækjern.

Kassemager, se pianosnedker, Kap. Træsmede

Kassenothøvl, se Kap. Høvle

Kasseskraber

Så vidt jeg har kunnet finde ud af er det (jvf. Rom 99) et bødkerværktøj der anvendes omtrent som en skave, eller måske er det en fadskraber (se Kap. Høvle), mens Tommerup (1962), definerer værktøjet som et modelsnedkerne bruger i deres virke. En tredje mulighed er at det er hvad bådebyggere kalder en skibsskraber, der er lig den ovenfor nævnte fadskraber.

Kasseåbner Rom 99

Jvf. C. Th. Rom (1899) et værktøj der meget ligner en sømudtrækker, men bruges i stedet til at åbne kasser og lignende med, og den har så vidt jeg ved en vis lighed med den i Fagordbog 1933) afbildede kisteåbner. Sammenlign cigarkasseåbner og møllebyggerjern. Vides ikke hvorvidt den findes på værksteder.

Kastesnor (forst) Jessen 83, p 49

Lang snor med et lod i form af en sandpose eller lignende i den ene ende, der anvendes af skovarbejdere til at trække ”hængere”, (d. v. s. hængte træer) ned med. Loddet kastes over hængeren nær toppen, loddet samles op og skovarbejderen trækker træet ned ved at hale i begge ender af snøren.

Kat Seiergaard 89

Frits Seiergaard, Frederikshavn har i et brev fortalt at en kat i Vendsyssel (Sæby) er en opmærkningsklods, med indsatte stifter, der bruges til opmærkning for skruer m.v.

Det må vist være det samme som en ko, eller et forstrygningsbræt. Snedkerværktøj.

Katederbænk, se Kap. Arbejdsbænke

Kedel (bdk) jy

Bruges af bødkere til kogning af øltønder og -træer.

Derudover ved jeg intet

Kehle-, se kel-.

Kelehøvl, se Kap. Høvle

Kelejern (bsk) OWG

Jvf. oplysning fra billedskærer O. W. Gjerding er det et billedskærerværktøj, men andet ved jeg ikke.

Kan hænde det er hvad Laurits Jensen (1986) kalder et stafjern?

Kelhøvl, se Kap. Høvle

Kelle

Stor ske, murkelle? til brug ved stukkatør- og gipsarbejde. Måske osse murerudtryk.

Kernebor, se Kap. Bor og Boreværktøj

Kernekassehøvl, se Kap. Høvle

Kile

Kiler bruges i stor udstrækning og mange sammenhænge af stort set alle faggrupper, både som værktøj, og som materiale. Undertiden er det ikke muligt at afgøre hvornår det er værktøj og hvornår det er materiale, for kiler laves i mange forskellige materialer, fra primitive træ-, over grove smedejernskiler (anvendes til flækning af kævler eller brænde) til støbte plastickiler, (”Knudsenkiler”?), der bl.a. bruges ved gulvlægning til nivellering af strøer. Når bygningssnedkeren samler fyldingsdøre sætter han kiler i tappene for at disse bedre kan fylde taphullet ud, og ved skæftning af hamre og økser slås en i skaftet af samme grund.

Kiler bruges af fx. bygningssnedker som værktøj ved isætning af døre og vinduer - for at fastholde karmen indtil den skrues fast, eller til at flække med, egekævler, bl.a., (bådebyggeri) idet flækning giver en bedre kvalitet end savskæring. Desuden er de således anvendelige ved træfældning (dog ikke kun af forstfolk), hvor de dels er med til at regulere faldretningen, dels forhindrer saven i at sætte sig fast i træet, se fældekile og kilejern.

Kilen er ingen ny opfindelse; dertil er den for enkel, - sikkert omtrent så gammel som menneskeheden.

I vikingetiden brugtes en mellemting mellem en økse og en kile, som man kaldte blegði, hvad der vel nærmest kan sammenlignes med en flækøkse, og i visse dialekter (Fyn, Falster i hvert fald) kaldes kilen en vægge.

Dialektforskningsinstituttet har derudover opsamlet ordet knægt i denne betydning hos en hjulmand i Støvring i Jylland. Se osse bødkerens, digtekile.

Kilegang

Udstemning eller rille (i værktøj), hvori en kile indspændes, fx på en høvl, s. d.

Kap. Høvle. Se osse kilespor.

Kilejern (forst) Jessen 83

Jernplade, ca 12 x 8 x 1 cm der lægges under en fældekile.

Kileklods

Et rigtigt stykke fidusværktøj, som jeg kun har set et enkelt eksemplar af, nemlig hos snedkermester Bengt Sørensen, København, men som, vist ikke er helt ualmindelig. En kileklods er en lang svær klods med en svalehaleudskæring på tværs af midten og en kile, der kun løseligt passer til udskæringens bredde (snittegning). Udskæringens og kilens lodrette side er polstret, for ikke at beskadige de døre der spændes op i den.

Kileklodsen bruges når døre skal forsynes med beslag, evt. når de skal høvles på kanten. Den er nem at medbringe på en byggeplads af snedker og tømrer.

Da jeg engang fortalte min fætter, bådebygger Helge Askholm om Kileklodsen, sagde han: ”Jamen sådan nogen havde vi da på vore bukke på værftet...”

De blev brugt bl.a. til at fastholde bordplanker der skulle stryges med høvl på kanten.

Synonyme udtryk efterlyses.

Kilespor, se kilegang.

Kiletvinge

Tvinge af træ, der spændes ved hjælp af kiler, modsat skruetvinge. Staves osse Kiletvinge.

Kileøkse, se Kap. Økser

Kiletvinge, se kiletvinge.

Kimmer, se bødker, Kap. Træsmede

Kisteri

1. led lån fra La. cista, gr. kísté

Ri, der er så kort at den kan ligge i en værktøjskiste. Maritimt udtryk.

Kisteåbner

Værktøj, der bruges til åbning af kister, kasser olgn. i stedet for koben. (ill FfS, T.25) og hos Rom (1899). I grunden er det nok lidt ensidigt kun at gengive dette ene stykke, idet sadelmagerkoben, spejderøkse (møllebyggerjern) og cigarkasseåbner kan bruges på samme vis. Sammenlign kasseåbner.

Kit, se kittedag, Kap. Traditioner

Kitafrensnings-maskine TL 2

Let boremaskine forsynet med et rensejern af hårdt stål, og som blandt glarmestre bruges til afrensning af kitfalse. Se osse nedenfor: kitfræser.

Kitdag, se kittedag, Kap. Traditioner

Kitfræser

Overfræserbor der bruges til afrensning af kitfals i fx vinduer. Set i brug på Proviantgården, Slotsholmen, ultimo 1992. Sammenlign kitafrensningsmaskine.

Kitkniv, se kittekniv.

Kitkugle (modsn.) kurs 80

def. tak

Kitning se indkitning og kittedag, Kap. Traditioner

Kitsprøjte

Var hvad min far, gartner Kaj Askholm (1908-65) kaldte den sprøjtepistol, fugepistol, som han brugte når kan skulle kitte vinduer i drivhusene.

Kittedag, se Kap. Traditioner

Kittekniv

Kniv, der anvendes til kitning; undertiden kaldt kitkniv. Fortrinsvis glarmester, men ikke ualmindelig på snedkerværksteder og blandt landhåndværkere.

Klamaj (mar.)

fra ty., nt. klameien; egl. at bringe det gamle værk dybere ind i nådet forinden et fartøj digtes

Stort kalfatrejern, klamajjern, eller klamej(jern) - forsynet med et langt skaft - der slås med tohåndsmukkert et klamajslag.

Kun større skibe klamajes, og da efter 2 - 3 gange kalfatring. Mens én mand kan kalfatre, må der således to mand på opgaven med at klamaje, den ene holder jernet, og den anden bruger klamajslaget.

Klamajhammer, se Kap. Hamre

Klamajjern, se klamaj.

Klamajslag, se klamajhammer, Kap. Hamre

Klamej, se klamaj.

Klamhage, se klemmehage.

Klamme

fra mnt.,ty.; besl.m. klemme

1. En to gange vinkelbøjet (metal)klemme eller hage, der af bl.a. tømrere anvendes til at fastgøre eller sammenholde planker olgn. Se osse afbindingshage, hage, samt holdehage.

2. Jvf. (jy.) en del af en radstok, se holdehage. Hjulmand.

3. I forstmæssig sammenhæng: stor ”skydelære”, der anvendes til måling af træstammers tykkelse, klemme, måske osse klup.

Klammepistol

Håndværktøj der anvendes til isætning af klammer, enten ved hj.a. fjeder, ved trykluft eller el-kraft; se osse hæftemaskine. Nærmere definition under sømpistol.

Klamp (mar.) He A 90

grundbetydning, klods

En træklods med et spir i midten, brugt til hvad? Spørg!!

Klamphugger, se Kap. Træsmede

Klap

1. se Kap. Høvle

2. se klaphammer, Kap. Hamre

Klaphammer, se Kap. Hamre

Klapjern, se Kap. Høvle

Klapper, se klaphammer, Kap. Hamre

Klapstøder (mods.) Kurs 80

def. mangler

Klaushøvl, se Kap. Høvle

Klaverbygger og Klaverbyggerværktøj,

se pianosnedker, Kap. Træsmede

Klaushøvl, se Klaushøvl, Kap. Høvle

Kleinhage Kerteminde Mus.

Vist egl. betegnelse for trappespænde.

Klemhage, se bænkhage, Kap. Arbejdsbænke

Klemme

1. I sammenskrivninger som limklemme, skrueklemme, m.fl.

2. (Bdk.), se rejseklemme.

3. se klamme.

Klemmebænk, og Klemmehage, se Kap. Arbejdsbænke

Klemmetræ

hvem og hvad?

Klemmetvinge Åffa 71

Kan der være det samme som listeklemme? , se kopi fra KB

Klempuns??

Klinge

vist dannet med henblik på sværdets klingende lyd

1. Bladet på skærende værktøj; kniv-, sav-, eller økseblad.

2. Ziehklinge.

3. Blad på skruetrækker, skruespids eller bit Bang, 70

Klinkhammer, se Kap. Hamre

Klinksætter He A 90

I maritim sammenhæng. Af andre faggrupper bruges ord som knapmager, kop(f)sætter eller nagleformer. Anvendes sammen med forholt og klinkhammer ved sammenføjning af bordene i klinkbyggede både. Et stykke rundjern af passende størrelse med en konkav udboring i den ene ende, der bruges til at forme og afglatte naglehoveder på kobbersømmene.

naglehovederne må ikke have skarpe kanter eller slagmærker efter klinkhammer, da de ellers kan komme til at beskadige de sarte fiskeredskaber (garn eller lignende).

Klods

Kortform for

1. strygesten eller hvæssesten, se Kap. Slibe- og Pudseværktøj

2. pudseklods, se do

3 kileklods.

Klodselad, se stødklods.

Klodsvinkel, se anslagsvinkel.

Klohammer, se Kap. Hamre

Klokkebor, se Kap. Bor og Boreværktøj

Klophammer, se klap-, Kap. Hamre

Klopsav, se klovsav, Kap. Save

Klovsav, se Kap. Save

Klub, se klup.

Kludrekile, og Klumrekile (bdk.) jy.

se digtekile.

Klup

fra ty. Kluppe; besl.m. kløve

1. (Forst.) se klamme.

2. Værktøj, der anvendes til gevindskæring af møtrikker eller skruer, snittøj. Fortrinsvis smedeudtryk, men høres osse blandt drejere og snedkere.

Klædekølle, Klædespån og Klækølle, se Kap. Hamre

Kløft(e)hammer, se Kap. Hamre

Kløveapparat (kurvem.)

1. led on. kljufa; besl.m. klov og kløft

Se spalter, (spaltekniv, eller kløver) eller skinnehøvl.

Kløvejern ej. 38

1. Forst.: jernkile, kløvekile, i dialekter: vægge, til at kløve træ med.

2. Flækkejern, træskomandsværktøj til kløvning af træskotræ

3. Bødkerværktøj (jy), kun til bunde (assistance ønskes!!)

Kløvekile, se kløvejern.

Kløvekniv (kurve.?) DGB. 953:50

spalter?

Kløvepind, se spalter.

Kløver

1. ”person, der kløver træ, sten olgn.” (ODS)

2. ”om redskab til at kløve noget med” (smstds), kløvejern, -kile ell. lign.

3. kurvemagerudtryk, se spalter.

Kløveøkse, se Kap. Økser

Kløvsav, se klovsav, Kap. Save

Kløvøkse, se kløveøkse, Kap. Økser

Knag og Knage, se under armsav, Kap. Save

Knapmager (bdk.) FfS t.84

Om bødkers nagleformer. Se osse klinksætter.

Knarre, og Knarrebor, se Kap. Bor og Boreværktøj

Knast, se høvlnæse, Kap. Høvle

Knastbider, se snedker, Kap. Træsmede

Knastbor, se forstnerbor, Kap. Bor og Boreværktøj

Knastskinne, se lægtehammer, Kap. Hamre

Knastøkse, se Kap. Økser

Knebelvinde (bdk.) jy?

Knippelvinde, se bødkervinde.

Knevbånd, se overdriver.

Knibe, se krykke, u. armsav, Kap. Save

Knibetang, eller mest almindeligt Knibtang

1. led, egl. betydn. klemme, presse, nappe

Besl.m. niptang; tang til at bide (knibe) materialer over med. En knibtangs kæber gør lige mod hinanden, i modsætning til saksens, der passerer hinanden, og derved igennem materialet. Bruges af så at sige alle og findes i enhver husholdning, ethvert hobbyrum og på værksteder.

Den almindelige udtale af ordet er [kniw-], og jvf. Grundtvig (1981) er den falsterske udtale (stavemåde?) [næb-].

Sammenlign i øvrigt nip-, og bidetang; en knibtang af mere specifik udformning med små smalle kaldes osse for rabitztang, eller bindetang, se moniertang.

Knippel, se Kap. Hamre

Knippelvinde, (bdk.) Sønderborg slot

Vistnok det samme som hånddrejer.

Kniv

on. knífr, vist Besl.m. knibe

Kniven findes i utallige udformninger til lige så mange formål. Den har været kendt siden stenalderen, hvor man fremstillede den i flint.

Knive laves i dag i stål, og som værktøj bruges den i nogen grad af træsmede, om den end ikke er det mest almindelige stykke værktøj i hans hånd. Dog vil der hos mange snedkere og tømrere ligge i det mindste en Stanleykniv og en mineraluldskniv i værktøjskassen, eller i mangel af bedre, en Morakniv®, en sløjdkniv, eller en tollekniv, en lille dolk, især anvendt til hobbybrug og i sløjdundervisning. bådebyggere anvender i nogen udstrækning tællekniv (tollekniv), mens træskomænd, hjulmagere og bødkere i stor udstrækning bruger båndknive i mange forskellige former - hvoraf en særlig kaldes (stem)studser. Endvidere i glarmesterfaget til blyarbejde eller i form af kitkniv.

Instrumentbyggere har flere knive i anvendelse, bl.a. indskæringskniv, osse kaldt purflingkniv og varmekniv. Og på ethvert snedkerværksted ligger finerkniv (-sav), mens snitseren vist er gået af brug.

Skovarbejdere bruger den machetelignende skovsabel eller oprisningskniv.

I det følgende - for overskuelighedens skyld - en fortegnelse over samtlige knive nævnt i denne bog:

Akselsnitser, Baldkniv, Billedskærerkniv, Blykniv, Bondehøvl, Bred båndkniv, Bredkniv, Bænkkniv, Båndjern, Båndkniv, Drejekniv, Drejerkniv, Finerkniv = hapser, Grenkniv = rask, Hjulmandskniv = båndkniv, Hulekniv = hulkniv = båndkniv? Hulkniv, Indlægningskniv = purflingkniv, Kitkniv, Kittekniv = kitkniv, Kløvekniv, Krumkniv = båndkniv, Linoleumskniv, Linoleumsskærer, Lugkniv, Lukkniv, Mineraluldskniv = rockwoolkniv, Morakniv?, Oprisningshuggert, Papkniv, Pudsekniv, Purflingkniv = Indlægningskniv, Rask, Rendekniv, Retkniv, Ridsejern, Ridsekniv, Ridser, Rockwoolkniv = mineraluldskniv, Rundjern, Rundkniv, Skabelonkniv, Skavekniv = skrabekniv, Skovkniv, Skovmandskniv, Skrabekniv, Skraveringskniv, Skrivekniv, Skruekniv = skruetrækker, Sløjdkniv, Smalkniv, Snidser, Snitjern, Snitkniv, Snitser, Snittekniv, Spaltekniv, Spidskniv, Spånhøvl = båndkniv, Spånhøvl, Spånkniv, Stanleykniv, Stemstudser, Studsekniv, Studser, Stødkniv, Toldekniv, Tollekniv, Træskærerkniv, Tælgekniv, Tællekniv, Udhugningskniv, Varmekniv.

Knivbuk, Knivbænk og Knivebænk,

se skærebænk, Kap. Arbejdsbænke

Knivfil

Fil der har form som en kniv, flad fil med kileformet tværsnit og afrundet ryg, (ill) så tværsnittet bliver afrundet trekantet.

Vist det samme som knivsavfil. Almindelig på træsmedeværksteder.

Knivkrøs, se krøs, Kap. Høvle

Knivpulver, se Kap. Slibe- og Pudseværktøj

Knivsavfil TL ii 1279

se knivfil.

Knivskammel, se skærebænk, Kap. Arbejdsbænke

Knivskær,

1. se Kap. Bor og Boreværktøj

2. se Kap. Høvle

Knivtang

Synonym for knibtang.

Knophøvl, se Kap. Høvle

Knægt

fra mnt. knecht, egl. stor dreng eller mandsperson i underordnet stilling; sammenlign dreng; i mange forbindelser betyder K- ”noget der støtter eller bærer noget”, jvf. hyldeknægt m.fl.

1. se bænkedreng.

2. Lang (skrue)tvinge.

3. Jysk (ordet opsamlet af Dialektforskningsinstituttet i Støvring hos en hjulmand), kile.

4. I oprindelig betydning et vinkelbøjet stykke træ, førhen oftest en naturlig krøge, der sættes fast på væggen og som anvendes til at bære forskelligt værktøj eller modeller. Alle værksteder.

Ko

on. kyr; Besl.m. gr. bűs og lat. bos

Opfattelsen af hvad en ko er for en størrelse og hvad den kan bruges til varierer fra fag til fag, og fra egn til egn i landet. Nedenfor er gengivet de definitioner jeg har fået kendskab til.

1. Hjælpeværktøj, model til afsætning af faste mål - i bredeste betydning. I denne forbindelse er det især interessant at der bruges et så kort ord, hvilket tyder på at træsmede, specielt snedker/tømrer der arbejder med sådanne modeller ikke har gidet bruge de længere og langt mere uhåndterlige betegnelser som forstrygningsbræt, skabelon, eller lignende, men siger en kortform, ko eller kat.

Det er betegnende at man laver sig en ko når der er behov for den, gerne hvis der er mange ens emner der skal afmærkes, hvadenten det er på døre, vinduer eller tappe og taphuller der skal udformes.

Øvrige synonymer: opridsningsmodel, streg(e)spån, forstrygningsklods samt andenæb!!

2. Død murer.

3. Termorudeløfter; et træstykke, 20 - 25 cm langt, endende i en ca 10 cm bred vifte med en fas på henved 3 cm, som anvendes til isætning af afstandsklodser, især til termoruder.

Koben

kofod. Jernstang af vidt forskellig længde, fra det lille kalveknæ, kalveben, på 30-50 cm, det endnu mindre sadelmagerkoben på ca 20 cm, anvendt af bl.a. tapetserer, til brækjernet, der kan være 1 - 1,5 m langt og som i den ene ende er bøjet i en hæl med spaltet tå - oftest fremstillet i 8-kantet stangjern - jord- og beton, bygningsarbejdere. Modsat hælen findes oftest en svagt ombøjet, skærpet, kileformet ende uden kløft. (ill af div.).

Sammenlign i øvrigt cigarkasseåbner, møllebyggerjern og Kisteåbner.

Kod- eller Kodde-, se Koj-.

Kofod, se koben.

Kojsæk [kǻj-]

1.led: Den officielle stavemåde er Kodde. Ordet er vidt udbredt både i Jylland og på øerne, men med forskellig udtale og diverse stavemåder gennem tiden, bl.a.: kod, kåd, kot (jvf ODS); Feilberg henviser til det fra Kåj. Betydningen er testikel, nosser, sjældnere scrotum, pung (med indhold) - især hos dyr

Jeg kun dog kun hørt det brugt af tømrer Ole Rasmussen, født i Horsens. Betydningen er ”nossepose”, se sømpose.

Kolbe

grundbetydning, kølle, knippel, klump, m.fl.; egl. skal det være kolv; samme ord som kalv

1. Se loddekolbe.

2. ”Stanglignende forlængelse af forsk. redskaber (evt. med en fortykkelse på enden)”, lyder definitionen i ODS, her om borkolbe, eller angel se Kap. Bor og Boreværktøj

Kolbemager, se Kap. Træsmede

Kolbemagerrasp, se rasp.

Ordet er en oversættelse fra engelsk, så jeg er ikke sikker på om det overhovedet optræder på dansk.

Koldbråd (dial. falst.)

se dørslag.

Kolonnebænk, og Kolonnesløjdbænk, se Kap. Arbejdsbænke

Kolv

on. kolfr, nt. kolbe||samme ord som kalv (der kan føres tilbage til io. *geleb, trykke sammen, og som er beslægtet med så forskellige ord som globus, jordklump, og hvis grundbetydning synes at være ”noget rundt, hvælvet, svulmende”), men næsten ikke brugt. Ordet er medtaget her på grund af etymologien; se i øvrigt kolbe

Kom-bag-om, se kutlægger.

Kombi-

Forkortelse af kombinations-.

Kombiforbor, se Kap. Bor og Boreværktøj

Kombihøvl, se Kombinationshøvl, Kap. Høvle

Kombihøvl, surform, se surform kombihøvl.

Kombinations-

af sen lat. combinatio, egl. ”sammensætte af flere elementer

Kombinationshøvl, se Kap. Høvle

Kombinationstang,

Kombitang, hvis kæber er indrettet til flere formål på en gang, og er eksempelvis både bide- og fladtang, eller lignende. Ses lejlighedsvis hos træsmede.

Kombinationsvinkel Zett 77

Vinkel med flere gradinddelinger fx. 90 og 45. Almindeligt forekommende.

Kombitang, se kombinationstang. LIC, h 89,

Kompressor

fra lat., af com, med, sammen + premere, presse, trykke

Apparat der er i stand til at sammenpresse (især) luft, der kan anvendes til mange forskellige formål. De ældste kompressorer var store stationære maskiner både med eller uden trykbeholder, men inden for de seneste år er der fremkommet mange handy apparater, der har en beholder på fra 5-8 l og tilslutning til det almindelige lysnet, til store 380 V mobile kompressorer med en kapacitet på 50 -100 l, der anvendes fortrinsvis hvor der er behov for at tilslutte flere trukluftdrevne værktøjer, fx. ved gulvlægning, hvor der er brug for store sømpistoler.

De mindre anvendes vel fortrinsvis til stift- og dykkerpistoler, til kitsprøjter og fugepistoler eller andre ikke videre krævende opgaver. Formentlig almindelig både på værksteder og byggepladser.

Kongeslag, se Kap. Hamre

Konservator, se møbelkonservator, Kap. Træsmede

Kontrahøvl, se Kap. Høvle

Konturmål, se gerigtmål, Kap. Mål og Måleværktøj

Kontursav, se Kap. Save

Konvolutmager, se ligkistesnedker, Kap. Træsmede

Kop

vist lånt fra mnt.; jvf. lat. cupa, tønde; måske dog opr. germ. ? kube, skål

1. se kopbor, Kap. Bor og Boreværktøj

2. se oliekop.

Kopbor, og Kopbor, snoet, se Kap. Bor og Boreværktøj

Kopfsætter

Bødker- eller blikkenslagerværktøj, der anvendes når der skal dannes hoved på en nagle/nitte, se osse klinksætter. Blikkenslagerværktøjet kaldes ligeledes kopsætter. Sammenlign i øvrigt med kusse og antrækker.

Kopnaver, se naver, Kap. Bor og Boreværktøj

Kopsætter, se kopfsætter.

Korjern (piano) KND 89

1. led af kor, samling af strenge

Kork, og Korkklods, se Kap. Slibe- og Pudseværktøj

Korund, se smergel, Kap. Slibe- og Pudseværktøj

Korsbil, se Korsøkse Kap. Økser Waa-P, p 25, 26

Korthøvl, se Kap. Høvle

Kost

Hvorvidt kosten hører til blandt træsmedens værktøj er vel tvivlsomt, men ingen håndværker undgår at få den i hånden i sin karriere, da der nødvendigvis må fejes op en gang imellem, hvadenten det er på værkstedet eller ude hos fremmede. Koste findes i flere udgaver, fra den store gadekost, med stive børster af plantefiber eller plastic, den mindre og blødere fejekost med hår- eller plasticbørster, til den lille støvkost, (håndkost) der kan komme ind i alle hjørner, og som især malere i høj grad gør brug af til afstøvning før maling.

Krabber, eller Kraber (mar.)

Ordet har vist ikke overlevet som substantiv, hverken i den ene eller den anden stavemåde. Det var opr. betegnelse for en ridspind, brugt af bådebyggere og skibstømrere, for at tydeliggøre de streger der skulle hugges eller skæres efter.

Som verbum har ordet endnu gyldighed, da jeg har hørt det brugt af min mester, Bengt Sørensen, -”og så krabber du listen eller brættet til” i betydningen snitter så en samling bliver tæt. Se endvidere andenæb.

Kradsbørste, se filebørste.

Kradser, se Kap. Høvle

Kradsstok???

def. mangler

Krafttang Rom 99

bidetang med udveksling?

Krampe, se G-tvinge.

Kran

egentlig betydning er tranefugl; besl.m. lat. grus, og gr. géranos, trane

1. Redskab der bruges til tunge løft, hejseværk, ell. lign.

2. Stativ til støtte for tømmer olgn. der lagres stående. Hvordan det ser ud vides ikke. Fagligt tilhørsforhold ukendt.

Kranbor, se Kap. Bor og Boreværktøj

Kransav, se Kap. Save

Kransavfil

Halvrund savfil.

Kranscirkel, se stangpasser.

Kravlebuk (murer)

se buk, Kap. Arbejdsbænke

Kreppasser ??

Kresel, Kreutzel og Kreuzel, se krøsel

Kridtbajs, Kridtpose (glarm.) TL 2

2.led vistnok af baj, groft, løstvævet flonel

En kaffepose, osse kaldt, kridtsæk, eller -pose af stof fyldt med vandrevet kridt, der bruges i forbindelse med kitning af ruder.

Når ruden er kittet færdig, banker glarmesteren let med kridtsækken langs kanten af glasset så der afsættes et fint lag oven på den bløde kit og børster efter med en blød pensel.

Kridtsnor, og Kridtsnor-ten, se snoreslag.

Kridtsæk, se kridtbajs.

Kridttråd, se snoreslag.

Kristoffer Gori

l. se svinehans, Kap. Høvle

2. I malerfaget, stor pensel, anstryger.

Krogmejsel, Krogstål Rom 99

Drejerværktøj:

1. Krogformet drejekrog, krogmejsel, anvendt til drejning af hulheder og huller. ODS.

2. Gevindstål til udvendigt eller indvendigt gevind. Oplysn. fra drejermester Brandt, Roskilde.

Kronbor og Kronebor, se kronbor, Kap. Bor og Boreværktøj

Kronesav, FfS

Det samme som kronebor, se Kap. Bor og Boreværktøj

Krudthammer, se Kap. Hamre

Krukke

Beholder af glas, ler eller porcelæn der anvendes til opbevaring af flydende varer, vel oftest bejdse, bejdsekrukke. Snedkerværksteder.

Krum dobbeltrasp, se fransk billedhuggerrasp.

Krum gedefod, eller Krum gejsfus, se billedskærerjern.

Krumbil, se Kap. Økser

Krumcirkel, se krumpasser.

Krumhøvl, se fælghøvl Kap. Høvle Feilberg

Krumkniv (bdk.) jy

Båndkniv med krumt blad, der anvendes af bødkere til udhuling af stavernes indvendige side.

Ordet er desuden anvendt i Ella Jensens spørgeliste om træsko og træskofremstilling (Ej 38, p.197, fig 12) DGB 1200:50, 492:66.

Krumpasser

1. Passer med krumme ben, vist især anvendt af drejere, krumcirkel (?)?

2. Hestehovedpasser, se Kap. Mål og Måleværktøj

3. (?) Følepasser, se nedenfor.

Krumpasser med mål (modsn.) SvJ/StG

Modelsnedkerværktøj, vistnok det samme som Følepasser.

Krumsav, se svejfsav, Kap. Save

Krumstudser (bdk.) DGB 1200:50

se studser.

Krumsål, se Kap. Høvle

Krumt huljern (bsk.)

Billedskærerjern, huljern med krumt længdesnit. Vist osse kaldt højkæbet huljern.

Krumt jern (bsk.)

se billedskærerjern.

Krumtengsel, Krumtingsel og Krumtængsel,

se kumtengsel, Kap. Økser

Krumøkse, se krumbil, Kap. Økser

Krusejern, se krøs, Kap. Høvle

Krushammer, se Kap. Hamre

Kryds, se Kap. Bor og Boreværktøj

fra mnt. kruze, egl. samme ord som kors

Krydsbil, se Kap. Økser

Krydsbåndmål, se Kap. Mål og Måleværktøj

Krydsel, se krøsel.

Krydsfilet sav, se savblad, Kap. Save

Krydsfinersav, se Kap. Save

Krydshøvl, se okshøvl, Kap. Høvle

Krydsjern (bdk.) Rom 99

krøsmejern, se krøs, Kap. Høvle

Krydskærv

Er vistnok først udviklet af Philips®, (se Salaman 89, screwdriver Ph), og senere ændret af Pozidriv® og Supradriv®, og muligvis af flere andre firmaer.

Philips-kærven er et enkelt ligebenet kors med ret stejle vægge, mens Pozidriv- og Supradriv-kærven er større, mere åben, med skrå vægge, ligesom der er skåret par minimale diagonalkors i de sidstnævnte der bevirker at bitten får bedre fat. Pzd- og Supradriv er stort set identiske, og man kan til nød anvende en Ph-skruetrækker i dem, mens det omvendte ikke et tilfældet.

Det kan dog altid anbefales at anvende den rigtige skruetrækker eller den rigtige krydskærvsbit (i patentskruetrækker eller skruemaskine) til den aktuelle kærv.

Se endvidere stjerneskruetrækker.

Krydskærvsbit, se krydskærv.

Krydsmejsel

1. Mejsel, hvor æggen sidder på tværs af bredden, oftest en meget smal mejsel.

2. Ålejern, hængselbejtel, eller fitzenjern.

Krydsøkse, se krydsbil, Kap. Økser

Kryk (sjældent), eller Krykke

ordet besl. m. krog

1. Egl. tværhåndtag på skovl, spade, eller sav (på både armsav og skovsav).

2. (?) jvf. ODS et krumbøjet drejestål med bred æg, til drejning af endetræ.

Krykkepind NL/FlJ 90

se fugepind.

Krysmejern, se krøs, Kap. Høvle

Krøjsel og Krøjeltang (glarm.) TL

fra ty. krösel, måske til krosen, knuse

En Krøjsel, eller krøsel, som den udelukkende benævnes i ODS, er glarmestrenes gamle symbol, som endnu findes i laugets bomærke (ill), men som ikke længere genkendes af alle glarmestersvende, hvilket jeg har konstateret ved at snakke med nogen af dem om det.

Krøjsel, der osse kaldes krydsel, kresel, kreu(t)zel eller krøseljern er et lille hammerformet stykke værktøj med et hak i siden, omtrent som i en nøgles kam (ill), som bruges til at krøsle/krøjsle med, d.v.s. at afbrække små stykker af en glaskant, fx i irregulære ruder, eller stykker af mosaik. Krøjseltangen har en lignende funktion, men er nærmest en art fjederbelastet fladtang. Krøselen er ældre end diamanten, men den findes på de fleste diamant- eller hjulskærere.

Krøpjern (piano) KND 89

Krøptang (piano) KND 89

Krøs, Krøs, amerikansk, og Krøsbræt,

se krøs, Kap. Høvle

Krøsel, og Krøseljern, se Krøjsel.

Krøsholt, Krøshoved, og Krøshøvl,

se krøs, Kap. Høvle

Krøsjern, Krøsme, eller Krøsmejern, (dial. falst.)

se krøs, Kap. Høvle

Krøstand, og Krøstræ, se krøs, Kap. Høvle

Kuglehammer, se Kap. Hamre

Kuglelodstok Tomm 83

se lod-vaterpas.

Kuglepenhammer, se Kap. Hamre

Kuglestål, se drejejern.

Kulisse eller sjældent Kulisje

fra fr. coulisse, egl. fals, hvori noget kan løbe

Ledeskinne, der styrer bagtangen på en høvlebænk, billedskærerbænkens fortang eller skruestikkens kæber.

1. se høvlebænk, og billedskærerbænk, Kap. Arbejdsbænke

2. se skruestik.

Kunstbor, se forstnerbor, Kap. Bor og Boreværktøj

Kunstdrejer, se Kap. Træsmede

Kunstsnedker, se Kap. Træsmede

Kurvehøvl, se Kap. Høvle

Kurvelineal

Lineal der ikke er ret, som ordinære linealer, men danner (forskellige) kurver; bruges vel især som tegneredskab.

Kurvemager, se Kap. Træsmede

Kurvemagerhammer, se Kap. Hamre

Kurvemagerkniv

Kurvemagersyl Rom 99

Kurvemagerværktøj, se Kap. Træsmede

Kurveskabelon (mods.) Kurs 80

def???

Kusse (mar.) FA 90

Er jvf. mdl. meddelelse fra tidligere bådebygger Folmer Andersen (f. på Djursland), et rørformet værktøj med en udboring i den ene ende, som bruges til påsætning af klinkskiver. Ordet er slang, og hører til vulgærsproget, men det er ikke ualmindeligt blandt håndværkere, især i de traditionelle mandefag. Torben Witt, Aalborg Historiske Museum, har mundtligt meddelt mig at vulgærudtryk af særlig grov art især florerer i smedefaget.

Se i øvrigt forholt og klinksætter, samt løvsavbuk, hvor der er en kommentar til ordet.

Kutlægger, Kutnik(ker) eller Kuttenligger

Jvf. Vinterberg og Bodelsen (1966) en tjærekost eller en mop, mens kutnikker blandt malere er hvad de fleste vil kalde en radiatorpensel, eller en vinkelpensel, en vinkelbøjet, mere eller mindre bred, flad pensel. En meget stor kutnik, på ca 3” kaldes en Jumbo. Fra Frits Seiergaard har jeg fået oplyst at den osse kaldes kom-bag-om.

Kvaderhøvl, se Kap. Høvle

Kvartmåne, forsøg at se krøs, Kap. Høvle

Kvasøkse, se risøkse, Kap. Økser

Kværbil, se kværøkse, Kap. Økser

Kværhøvl, se tværhøvl, Kap. Høvle

Kværøkse, se Kap. Økser

Kymer, Kymmer, se bødker, Kap. Træsmede

Kæbe

Den bidende eller fastholdende del af tænger og skruestik, samt borsving; se endvidere bakke.

Kædesav, se Kap. Save

Kædesavfil, CFP

Rund fil med fin hugning, beregnet til filing af kædesavtænder.

Kædestemmer

Kædestemmere som håndværktøj er vist sjældent forekommende, men set i Håndbogen for Byggefagene. Jvf. kilden særdeles anvendelige for tømrere.

Kæfert, se egeviser.

Kællingetand

Oversat fra engelsk, se grundhøvl, Kap. Høvle

Kæpskinner, se Kap. Høvle

Kærnebor, se kernebor, Kap. Bor og Boreværktøj

Kærnekassehøvl, se kernekassehøvl, Kap. Høvle

Kævlevender (forst?- handel)

Kølle, se Kap. Hamre

Kølsvinsnøgle, se lærlingeindvielse, Kap. Traditioner

Kørner (drej.)

Er hvad de fleste træsmede vil kalde en form for dyknagle, men kørneren har en mere stump og spids afslutning, og bruges først og fremmest til opmærkning af metal.

Kåd- og Kåj-, se kojsæk.

Kållbrått, se dørslag.