L
Lad
on. hlad, brolægning; egl. underlag, stillads
Oftest vel i sammenskrivninger som bilad, geringslad, klodselad m.fl. Evt. stavet lade.
Se bilad, Kap. Arbejdsbænke
Ladbuk , se radstok, Kap. Arbejdsbænke
Lade, se lad.
Ladsav, se Kap. Save
Laftehøvl, se Kap. Høvle
Lakbøtte
1. led fra ty. lack, persisk lak
Beholder til lak.
Da man førhen stod på snedkerværkstederne og pladrede celluloselak ud over selv store flader alene med en pensel, havde vi for oven i bøtten sat en pind på tværs til at stryge penselen af på, og i siden en skrue til at hænge den på når den ikke blev brugt. Pinden forhindrede at der kom for meget lak på penselen, og skruen bevirkede at børsterne ikke blev skæve når penselen stod ubrugt i længere tid. Med et låg på bøtten kunne både lak og pensler holde sig i længere tid.
Lakpensel
Pensel, der bruges til påsmøring af lak både af snedkere og malere; se bemærkninger under lakbøtte, samt cellu(lose)-lakpensel. Lakpensler er forsynet med fine, slebne børster; til celluloselakpensler kan anvendes grævlingehår.
Lakskraber (instr.)
Skraber, der anvendes til afskrabning af gammel lak på musikinstrumenter.
Laminathøvl, se Kap. Høvle
Lan
Fynsk stavemåde for land.
Lancet (modsn.) Kurs 80
Land
Anslag, oftest på høvle og save, men osse på vinkler og stregmål, bestående af en liste af træ eller metal, der styrer værktøjet, begrænser dets virkefelt.
Landmålerstok
Rundstok af 1 - 2 meters længde, med påmalede skiftevis røde og hvide, enten 20 eller 50 cm lange striber, der anvendes ved nivellering og ved afsætning af grunde. Landmålerstokken er ikke videre almindeligt anvendte blandt træsmede, men de kan vel forekomme i specielle tilfælde bl.a. v. udstikning af byggegrunde olgn.
Langbil, se bredbil, Kap. Økser
Langbænk, se Kap. Arbejdsbænke
Langhøvl, se Kap. Høvle
Langkrøs, se krøs, Kap. Høvle
Langredsel?? henvisning t. Feilberg
Langsav, se Kap. Save
Langtømmersav, se Kap. Save
Lap
vist fra mlat. labus, gr. labós
1. Et stykke afrevet tøj eller lignende, vist oftest i denne sammenhæng vel oftest i sammenskrivninger som polere-, afklaringslap, eller lign.
2. Om de pladeformede ender på en savangel, se Kap. Save
Lednøgle, se topnøgle.
Ledtommestok, se Kap. Mål og Måleværktøj
Ledtopnøgle Lic H 89
Topnøgle forsynet med et kardanled.
Leffel, se løffel.
Lejebuk, se borstang, Kap. Bor og Boreværktøj
Lerkniv
Efter mundtligt udsagn fra bødker Henry Sandahl en trekvart cirkulær båndkniv, der meget ligner bødkerens skave, men som han ikke mener er særlig anvendelig. Hvorfra han har udtrykket vides ikke.
Letbetonsav, se gasbetonsav, Kap. Save
Levantinersten, se Kap. Slibe og Pudseværktøj
Libelle
dem. af lat. libra, vægtskål, pund
Lille lukket rør, rørlibelle, eller dåse, dåselibelle, fyldt med alkohol, eller æter således at der kun dannes en minimal dampblære, og som er forsynet med et par streger eller en ring foroven i glasset, så vagen kan aflæses. Libeller sidder i vaterpas, og nivellerapparater. I nivellerinstrumentet aflæses libellen gennem et system af prismer, der viser halvdelen af hver ende af boblen. Når de to ender "spiller" har man fundet vagen.
Lige jern, se billedskærerjern
Ligefisse, se retskede.
Ligeskærerhøvl, se Kap. Høvle
Ligestok, (hjm.)
En stok, der anvendes til kontrol (men af hvad), når hjulegerne skal tappes. (se Karetmageren (1980)). Ligestokken kaldes osse liggestok, fugestok, og muligvis retskede.
Liggende simshøvl, se simshøvl, Kap. Høvle
Ligkiste, se Kap. Slibe- og Pudseværktøj
Ligkistesnedker, se Kap. Træsmede
Lilleput dørtvinge®
Lilleput er her et indregistreret varemærke og betegner en mindre, handy dørtvinge.
Limapparat
Apparat (af uvis udseende og funktion), som bruges ved fugelimning, se fugelimningsapparat. Formentlig noget der bruges af snedker.
Limbord
Større limovn, vist oftest damplimovn, forsynet med kogeplads til varmelim. Var især alm. på snedkerværksteder.
Limbuk, se buk, Kap. Arbejdsbænke
Limebænk, se bloktvinge, Kap. Arbejdsbænke
Limetøj, eller Limeværktøj
Værktøj der anvendes ved limning, limværktøj.
Limfarveanstryger, eller Limfarvepensel
Loftspensel, stor rund eller firkantet pensel (hvidtekost), der bruges til limfarvning; se osse anstryger. Malerudtryk.
Limhage hvorfra?
Værktøj der anvendes under limning af træ, men hvordan ser det ud og hvordan virker det?
Limklemme, se listeklemme TL 43/CFP 87
Limknægt
Lang knægt, eller skruetvinge, der anvendes ved limning, limtvinge. Alm. på snedker- og tømrerværksteder.
Limkoger Åv 25
En vandgryde på siden af en limovn, hvor inderpotten fra en limpotte kan stilles til opvarmning. Især snedkerværksteder.
Limovn
Nærmest en art flad kakkelovn, eventuelt med en vandgryde på siden, eller nogle komfurringe i pladen, hvorpå kan sættes en limpotte, til opvarmning. Den flade plade er beregnet til at lægge emnerne til forvarmning, så de kan opnå passende temperatur, så limen ikke størkner for hurtigt dermed mister bindeevnen.
Tidligere blev der fyret med spåner og andet affald i limovnene, og det var yngste lærlings pligt at holde den varm hele dagen.
Limovne er vist ikke længere særligt almindelige, om de måske end kan findes på ældre værksteder, men før centralvarmen fik rigtigt indpas, og mens varmelimen var i daglig brug, var de uundværlige på alle snedkerværksteder.
Husk gengivelserne i Åv 25.
Se osse damplimovn.
Limpensel
Pensel, der anvendes til påsmøring af lim. Rund børstepensel med messingforbinding. Jern har det med at gå i forbindelse med (varme)limen, og er derfor uegnet. Se osse Koldlimspensel. Fortrinsvis snedkere.
Limpistol
1. Trykluft- eller hånddrevet pistol til påsmøring af (især) monteringslim, limsprøjte. Snedker og tømrer.
2. Flere firmaer har (vistnok i slutningen af 80-erne) udviklet en elektrisk opvarmet limpistol, hvori kan sættes nogle staver bestående af en form for kunstharpiks, der smelter og derefter kan presses igennem en dyse. (ill). Har selv haft den i anvendelse som bygningssnedker ved udfyldning af huller i gulve eller lign.
Limpotte
Potte, oftest af jern, (se dog nedenfor) hvori snedkerlim opvarmes. Limpotten består af en ydre, vandfyldt beholder (varmelim tåler ikke at komme over kogepunktet) og en indre, emaljeret potte, hvori den opløste lim ligger. Den ydre vandfyldte gryde holder endvidere limen varm nogen tid efter at den er taget af ovnen. At den indre potte er emaljeret skyldes at varmelim ikke heller tåler at komme i forbindelse med jern. Af den grund har der tidligere været fremstillet limpotter af bly. Sådanne har jeg set i Den gamle By i Århus; den ene fra 1845 er ornamenteret med billeder af værktøj (4121/10286), den anden er fra 1795. (ill). Snedkerværksteder især.
Limpresse
spørgsmål om det er håndværktøj se ms 1
Limpåføringsrulle Cfp 87
Limpåsmører
Poul Schmidt har på sit snedkerværksted i Osted et gammelt eksemplar, formentlig fremstillet i 1950-erne, af aluminium. Det er en beholder med nedbøjet håndtag og et riflet hjul af jern, som han brugte til påføring af varmelim til finerede kanter.
Carl F (Katalog, 1987) nævner og afbilder lignende påføringsruller (som de kaldes her) med gummiruller, idet de leveres med en glat og en nopret.
Limskraber
Værktøj der bruges til afskrabning af overflødig lim, især varmelim, der er temmelig hård ved værktøjet. Limskrabere er nok ikke så almindeligt udbredt nu som tidligere, hvor der på ethvert tømrer- og snedkerværksted blev anvendt varmelim bl.a. til sammenlimede brædder, hvor man i dag hellere bruger spånplader eller krydsfinér.
Limskrabere kan være fremstillet af et gammelt høvlejern eller lignende, sat på et passende skaft, eller - som vi havde det hvor jeg var i lære - en kort "roehakke" lavet af fladjern med et relativt blødt skær, der kunne skærpes med en fil (ill). Endvidere kan enhver form for skraber bruges.
Instrumentmagere bruger endnu en lidt anden udformning (ill) til afskrabning af lim på indersiden af strengeinstrumenter.
Limspartel CFP 87
Fintandet spartel udført i plastic, brugt til påføring af forskellige former for lim.
Limspreder TRÆ 58
beskrivelse
anvendes især til kaseinlim (koldlim).
Limsprøjte, se limpistol.
Limstav(er) prax 44, p.471
Der rent sprogligt godt kan optræde i ental, men som altid i praksis bruges flere sammen, er lavet af ca 3/4" x ca 4" brædder af passende længde - henved en meter - med et antal parvis forskudte huller (ill), som anvendes i forbindelse med fugelimtvinger til limning af flere ensartede bræddebunde, skabssider og lign.
Limningen foregår ved at 2-3 limstaver anbringes på høvlebænken eller over et par (lim)bukke, med passende afstand, hvorefter emnet lægges på plads. Så anbringes endnu en limstaver oven på tvingerne og der spændes sammen. Nu kan et nyt hold tvinger sættes i frie huller og processen gentages indtil arbejdet er færdigt eller stakken er blevet for høj... (ill). Findes endnu på snedkerværksteder, men sammenlimede brædder er ellers forlængst afløst af spånplader eller fiberplader.
Limtvinge CFP
En tvinge der består af et stål- eller nylonbånd af op til 8 meters længde, og som især er anvendelige til at spænde over geringssamlinger og lignende.
Se også geringsskruetvinge og rammespænder. Har ikke set dem andre steder end i CFP-kataloger, men er formentlig udbredt på snedkerværksteder.
Limtøj, Limværktøj
Kaldes det værktøj, der anvendes ved limning, hvis ikke der bruges det mere mundrette lim(e)tøj; exx: bloktvinge, limbord, limpotte, finerhammer, eller tvinger af forskellig art.
Lineal
"Redskab (af træ, metal olgn.) til at trække (lige) linjer efter" står der i ODS.
Linealen er oftest en flad stang eller evt. udformet som trekantlineal, med vinkler på 90° og 45°.
Se osse kurvelineal.
Linealholder (glarm.) Åffa 71
Linnedklud
1. led fra lat. lineum, hør; muligvis et låneord fra germ.; besl.m. lineal. Af pressede hørfrø laves linolie/linoleum.
Klud af bomuld (oprindeligt hør), der først og fremmest bruges af møbelsnedkere i en polerebal.
Linoleumskniv
Kniv, der bruges til skæring af linoleum og lignende materialer, og som består af et krogformet skær med æg på både yder- som inderside (ill).
Det er oprindeligt en kniv, monteret fast på et skaft - den bruges endnu af mange gulvlæggere, subsidiært bygningssnedkere - mens der til stanleyknivene er udviklet løse blade med skær kun i den indvendige side af krogen.
Alternativt kaldes den linoleumsskærer.
Linoleumsskærer
se linoleumskniv.
Listehuggemaskine, se geringssaks.
Listehøvl, se Kap. Høvle
Listeklemme
Klemme eller tvinge, der anvendes ved fastgøring af lister og lignende, og som fastholder kæbernes spænd ved friktion, modsat skruetvinge. Findes fortrinsvis på snedkerværksteder og blandt instrumentbyggere.
Osse kaldt limklemme, skydeklemme.
Listeklippemaskine, se geringssaks.
Listepensel CFP 87
Er hvad Carl F-katalog (1987) bruger af udtryk for små runde pensler, diameter 4-7,5 mm. Udbredelse uvis.
Listesaks, se geringssaks.
Listesav, se Kap. Save
Listhøvl, se listehøvl, Kap. Høvle
Loch-, se lok-.
Lod
1. Værktøj, der hængende i en (lod)snor, angiver den vinkelrette på vandret, altså netop "lod"-ret. Loddet er meget nøjagtigt, når det får lov til at hænge i ro, mere nøjagtigt end lodbrættet, der kan komme ud af vage og lod. Førhen brugtes et lod i vaterpasset, i steden for libelle, se lodbræt. Alle tømrere, snedkere og murere er i besiddelse af et.
2. Let smelteligt metal, loddetin, anvendt ved lodning.
Lodbræt eller Loddebræt
Egentlig et bræt med en bøjle, hvori hænger et lod, der peger mod et hak i brættet (ill), førhen brugt i steden for vaterpas med libelle; kaldes ligeledes loddestok, loddebræt, lodstok, se endv. vagebræt og lodvaterpas. Alle byggehåndværkere.
Loddebolt, Loddejern, Loddekolb, Loddekolbe eller Loddekolv
Den opr. loddekolbe er nærmest at ligne med en hammer (hammerkolbe) med en lang kileformet retpen, fremstillet af kobber, der er en fremragende varmeleder. Evt. er hovedet tilspidset og sat i forlængelse af skaftet - i stedet for på tværs (her kaldt spidskolbe). Sådanne kolber, bliver opvarmet i en flamme, og kan skaffes i mange forskellige størrelser; den mest almindelige i dag er sikkert den elektriske, der er langt lettere at regulere temperaturen på, idet den er styret af en termostat. Mest alm. blandt metalarbejdere.
Lodsnor
Snor med et lod (def. 1) i enden til bestemmelse af lodlinjen.
Lodstok, se lodbræt.
Lodvaterpas
Vaterpas med libelle i en (eller begge) ender til bestemmelse af lodlinjen. I de fleste tilfælde osse udført som vaterpas. Lodstokke med libelle er langt de mest almindelige i dag, sammenlign Loddebræt; de fås udført både i træ, helst en stabil sort som fx. mahogni, og bedst lamineret, eller i metal (aluminium).
Loftpladelift, se pladelift.
Loftspensel, se limfarveanstryger.
Lokar, se stryghøvl, Kap. Høvle
Lokbejs, Lokbeitel og Lokbejl, almindeligvis dog: Lokbejtel
1. led efter ty. loch, hul; grundbet., åbning
Svært stemmejern, huljern (def. 2), smaljern, eller taphulsjern, som flere andre benævnelser er, hvor æggen sidder på smalsiden. Det er derfor tykkere end det er bredt og er følgelig et jern der bedre kan holde til tungt arbejde, og anvendes særligt af tømrere fx. i svære bjælker olgn. end det almindelige stemmejern, hvor kraftigt det så end udformes. Findes desuden på snedkerværksteder. Lokbiel og lokbil er vist de sidste synonymer.
Lokbiel og Lokbil, se lokbejtel.
Lokjern, se hængselbejtel.
Lokkeapparat for savblade, se Kap. Save
Lokkeskive, eller blot Lokskive (bdk.)
Ifølge Fagordbog (T 84, fig 890) en svær jernklods med en række forskellige huller, brugt af bødkere, uvist til hvad. Formentligt til lokning af huller i tøndebånd. DgB 977:50
Lommebåndmål, se Kap. Mål og Måleværktøj
Lommekile (forst.) Agama 86
lille fældekile.
Lommepasser Rom 99
passer, der kan foldes sammen og puttes i lommen.
Lommesav, Åffa 86
Juniornedstryger, se nedstryger, Kap. Save
Lommeskydelære
Lille skydelære (se Kap. Mål og Måleværktøj), der kan ligge i en lomme, jvf. lommepasser, og lommebåndmål.
Luftsprøjte, se fugepistol. NL/FlJ 90
Lommevaterpas
Vaterpas, ikke større end at det kan være i en lomme.
Lug, Lug-, Luk, og Luk-,
Bødkerudtryk. Egl. "forsyne med lug" eller luk, hvilket vil sige den not i tøndestaver, hvori låg og bund sidder i klemme. Lug bruges om større emner, mindre er forsynet med krøs.
Lukhammer, se Kap. Hamre
Lukhøvl, se Kap. Høvle
Lukkealen, se Kap. Mål og Måleværktøj
Lukkniv (bdk)
Kniv, hvormed der skæres lug.
Lukmål og Lukpind, se Kap. Mål og Måleværktøj
Luksav, se luksav, Kap. Save
Lukøkse, se Kap. Økser
Luthier, se Kap. Træsmede
Lydpindejern JesP
Lydpindeopsætter
Svagt S-bøjet stykke fladjern, 20-25 cm i længden, i den ene ende tilspidset og den anden et påsat hoved med nogle indskæringer (ill), som anvendes af instrumentbyggere til at isætte lydpinden (sjælen) i strengeinstrumenter; osse lydpindeopsætter, eller støvleknægt.
Lyremejsel FfS
Gaffelformet hængselbejtel, med et lyreformet eller trekantet udsnit, ålejern, eller fitzenjern (ill.), sammenlign bellahøjjern. Var i tidligere tid alm. især blandt snedkere.
Læggehage, se læghage.
Læggetang, se savudlægger. prax 44
Læghage
1. Primitiv savudlægger, læggehage, skrænkklinge, eller sæthage bestående af en flad, nærmest skeformet plade med et håndtag og nogle hak i kanten (ill FfS T 12, fig 84). Nu vist afløst af læggetang.
2. se bellahøjjern.
Lægtehammer, se Kap. Hamre
Længdehøvl, se Kap. Høvle
Lære
1. Hvad der bruges til at afpasse, eller at rette noget ind efter olgn., skabelon, jvf. slibelære (se Kap. Slibe- og Pudseværktøj)eller dyvelborelære, se Kap. Bor og Boreværktøj.
2. Om Måleværktøj, jvf. skydelære, se Kap. Mål og Måleværktøj.
Lærekammerat, se bænkknægt.
Lærerbænk, se Kap. Arbejdsbænke
Lærersav, se Kap. Save
Læstemager, Læsteskærer og Læstmager,
se Kap. Træsmede
Læst(e)magerrasp, se rasp.
Oversættelse fra engelsk (Salaman 89). Det er usikkert om der endnu findes egentlige læstemagere/læsteskærere i Danmark eller om faget i lighed med mange andre er forsvundet, evt opslugt af skomagerfaget eller afløst af industriel fremstilling.
Løbehjul (bdk)
se båndmåler, Kap. Mål og Måleværktøj
Løber, del af krøs, se Kap. Høvle
Løffel
fra ty. löffel, ske, jvf. laf, den hule del af en ske
Murske med trapetzformet plade; sikkert ikke almindeligt anvendt af træsmede, men lejlighedsvis kan man måske komme i nærheden af en sådan. Ellers et værktøj brugt af murere.
Løft(e), se Kap. Traditioner
Løftestang
Vægtstang, der anvendes til at rokke eller flytte tunge genstande eller bruges som brækstang. Ingen specifik faggruppe.
Løgjern, og Løjjern, se krøs, Kap. Høvle
Løgnhals (mar.)
Fra Frits Seiergaard, har jeg fået meddelelse om at en løgnhals er en liste med en række indskæringer, der anvendes til opmærkning af visse emner - for mig uklart hvilke. Seiergaard har fået udtrykket fra en bådebygger i Hundested. (se tegning)
Løvsav, Løvsavblad, og Løvsavbue,
se løvsav, Kap. Save
Løvsavbuk
En tynd (træ)plade med en V-formet udskæring, der anvendes til støtte for emner, der skal bearbejdes med løvsav. Sandsynligvis kun (sløjd- og/eller) hobbyværktøj.
Om det er tilfældet her ved jeg ikke, men fra Frederiksborg Amt kender jeg udtrukket kusse om et lignende bræt, der sættes på kanten af en båd der anvendes til ålestangning, og hvor ålejernets stang glider op og ned. Kender nogen udtrykket i denne forbindelse, vil jeg gerne høre om det.
Løvsavfil FfS
Små file med forskellige tværsnit, der efter sigende anvendes til skærpning af løvsavklinger, vist egentlig nærmere hvad vi i dag kalder nøglefil. Ses undertiden især blandt bygningssnedkere.
Løvsavklinge, se løvsav, Kap. Save
Løvsavtvinge CFP
Lille skruetvinge, der består af et to gange vinkelbøjet fladjern med en fingerskrue, som anvendes til at fastholde en løvsavbuk på et arbejdsbord. Sløjd-(? og) hobbybrug.
Løvsavværktøj
Værktøj, der anvendes ved løvsavarbejde.
Låsejern DgB
Nærmest et svært stemmejern eller lokbejtel - set i Den gamle By i Århus - med et 17 mm skær som anvendes ved nedlægning af låse i dørblade. Lignende jern er omtalt hos Carl F (1954) med 16, 17 eller 19 mm skær. Bygningssnedkere- og tømrere har kunnet finde anvendelse for værktøjet hvor der ikke er brugt langhulsboremaskine, kædestemmer eller Makastemmer.
Låserenser
Et stykke firkantet jern, tilspidset i den ene ende og svagt bukket, samt hamret fladt i den anden. Brugt af bygningssnedker og tømrer til at rense spåner op af låsehuller ved dørbeslåning.
Låseringstang CFP
Tang, der anvendes når låseringe skal aftages og påsættes.
Låseringstangen fås enten med lige spids, eller i en udgave hvor spidsen er bøjet 90°. De findes til både udvendige og indvendige ringe, idet indvendige skal bukkes sammen for at blive frigjort, mens de udvendige skal bøjes udad for at komme fri af noten, de sidder fast i. Jeg har kun set den hos bygningssnedker/tømrer Bengt Sørensen, København.
Se osse seegerringstang.