Madrasnål (tapet.)

Særlig tapetserernål.

Magasinskruetrækker

Lommekruetrækker med magasin i skæftet til låse klinger eller bits. Sådanne skruetrækkere blev opfundet før år 1900, ganske få år efter at skruetrækkeren blev almindeligt anvendt af træsmede. Givetvis mest alm. i hobbysammenhæng.

Magnethammer, se Kap. Hamre

Mahl, og Mahlbræt, se mal, Kap. Mål og Måleværktøj

Mahlsimshøvl, se simshøvl, Kap. Høvle

Makaronijern (bsk.) LJ 86

Ligeledes kaldt skuffejern eller makaronijern, se billedskærerjern.

Mal, se Kap. Mål og Måleværktøj

Malerlineal

Lineal af træ, l. ca 100 cm, der anvendes af bl.a. malere til aftrækning af streger og til afrivning af tapet.

Malerrulle

Cylinderformet rør beklædt med skumgummi, loddent skind eller lignende og sat i en holder med skaft (det kan evt forlænges med et kosteskaft). Bruges især af malere til hvidtearbejde eller maling af vægge.

Malingskraber, LIC 89

Skraber, der anvendes til at fjerne maling med.

Malsimshøvl, se simshøvl, Kap. Høvle

Marketteri-, se dekupør-, Kap. Save

Marmoreringspensel

Forskelligt formede pensler til marmorering og ådring. Malere.

Marmorhammer, se Kap. Hamre

Marqet(t)eri, se dekupør-, Kap. Save

Maskinbor, se Kap. Bor og Boreværktøj

Maskinskruenøgle

def. Mangler

Mastebygger, og Mastehugger, se Kap. Træsmede

Mastehøvl, se Kap. Høvle

Mastemager, se Kap. Træsmede

Mastestaf ???

Mastetømmermand, se Kap. Træsmede

Matbørste, eller Mattonebørste

1. led er i grunden et persisk (arabisk) ord, shah mat, kongen er død; egentlig et skakudtryk

Børste (nævnt i CFP-katalog, 1954), der utvivlsomt fortrinsvis anvendes af møbelsnedkere til mattering af lakerede overflader, vel især celluloselakerede, der blev trukket af med ziehklinge, slebet med ståluld og sluttelig børstet med en korthåret børste.

Mavebælte og Maveskind, se sømpose

Med, Meddrag og Medekrog, se drag.

Mejerihammer, se Kap. Hamre Sandahl

Mejsel

fra ty. meissel, on. meitill; opr. bet. (v.) "hugge"

I grunden blot et fladt, seks- eller ottekantet "kileformet værktøj med dobbeltfaset æg i den ene ende og slagflade i den anden".

Længden varierer ml. 10-25 cm (bænkmejsel) og 60-70 cm (murmejsel).

Blandt håndværkere er der ingen tvivl om hvordan en mejsel ser ud eller hvordan den skal defineres, men blandt andre sprogbrugere kan der være en tendens til at benævne stemmejern med dette ord. Især har der pr. tradition blandt arkæologer været tendens til at anvende dette ord - rimeligvis fordi man har været usikker m.h.t. anvendelsen. Jeg vil dog foretrække at kalde dem stemmejern til trods for at de er fremstillet af flint eller anden form for sten.

Mejsler findes i forskellige former:

1. Den almindelige, lidt butte mejsel, som vi kan kalde fladmejsel, og som fås i bredder ml 20-35 mm og diverse tykkelser.

2. Elektrikermejsel, der er meget flad mejsel, nærmest blot et stykke hærdet fladjern med æg og slagflade; fås ligeledes i diverse størrelser.

3. Krydsmejsel, hvor æggen er ganske kort, 10-12 mm og sidder på tværs af fladsiden; en særlig smal form for mejsel, og endelig

4. Drejermejsel, der ikke er beregnet til at slå på, men til at holde i hånden, hvorfor den er skæftet; se i øvrigt drejerjern.

Mejsler er almindelige hos alle træsmede, men blandt metalsmede er derudover en række andre mejsler i brug.

Mejselbor, se stødbor, Kap. Bor og Boreværktøj

Mekanisk rawlplughammer, se

rawlplughammer, mekanisk, Kap. Hamre

Mekanisk skruetrækker og

Mekanisk spiralskruetrækker, se patentskruetrækker.

Mellemtap, se snittøj.

Menneskefoderalmager,

se ligkistesnedker, Kap. Træsmede

Mensurlineal, se Kap. Mål og Måleværktøj

Mergle-, se merle-.

Merlespiger, eller Merlespir (mar)

1. led fra holl. marlen, fortøje, bevikle

2. led fra mnt. spiker; besl.m. spyd, spir m.fl.

But, spids genstand, der anvendes - især af riggere - ved splejsning af tovværk; mergle-, mærgle-, eller mærlespir.

Et stort mærlespir kaldes ters, og hvis de er lavet af jern, isenters, jernters; splejs(e)horn og vistnok osse drejer er de sidste synonymer.

Messingknippel, se Kap. Hamre

Mester

on. maistari, af lat. magister

l. ejeren af en håndværksforretning, et værksted.

2. i sammenskrivninger: dansemester.

Mestergris, se Kap. Traditioner

Metalbor, se Kap. Bor og Boreværktøj

Metalforsænker, se oprømmer, Kap. Bor og Boreværktøj

Metalsav og Metalsavbue,

se nedstryger, Kap. Save

Metalstempel

se brændemærkejern.

Metalstiksav,

se nedstryger, Kap. Save

Meter, Metermål, og

Meterstok, se Kap. Mål og Måleværktøj

Midterbånd (bdk.) jy.

er det overhovedet værktøj?

Midterstang se bom, u. armsav, Kap. Save

Mikrometer, se Kap. Mål og Måleværktøj

Millimeterstregmål, se stregmål.

Mineraluldskniv

Lang, bred kniv, der anvendes til skæring af mineraluld.

For ikke længe siden havde den en almindelig skarp æg, men jeg har ladet mig fortælle at det ikke længere er tilladt at fremstille dem sådan (der er i de senere år kommet temmelig strikse lovregler om anvendelse af knive - forårsaget af en række knivdrab), hvorfor de nu fremstilles savtakkede. Rockwoolkniv kaldes den osse. Fortrinsvis bygningssnedker.

Miniskraber, Surform® CFP 87

Meget kort surform-værktøj med en krummet sål og et skaft. (ill)

Ingen specifik faglig tilknytning.

Model

fra lat. modus, måde║ordet har flere betydninger; men grundbetydningen er "rettesnor", "form", eller "norm"; "forlæg" er måske endnu bedre.

1. Gengivelse i fuld eller reduceret skala af et arbejde der skal udføres. Brugt i denne sammenhæng et værktøj.

2. Skabelon, der anvendes når der skal afsættes mål på flere ens emner. Ikke mindst karetmageren har et antal modeller til sin rådighed til brug ved de forskellige fælgstørrelser; men se forstrygningsbræt og ko. Muligvis osse karetmagerens fireknægt.

3. se stemmeknægt eller fireknægt.

Modelkrampe (mods.) kurs 80

nærmere forklaring udbedes

Modellereværktøj (bsk.) OWG 89

Værktøj, der anvendes - især af billedskærere - ved modellering, fx. modellerpind.

Modellerpind (bsk.)

Træpind formet på forskellig vis, især mod spidserne, og som især anvendes af billedskærere til formning i plastisk stof, som de undertiden arbejder i. Om billedskærerens særlige arbejdsbetingelser og -metoder, se Kap. Træsmede.

Modelsnedker, se Kap. Træsmede

Modelsnedkerskølp E A Berg

Huljern med indvendig fas, nævnt i et katalog fra E. A. Berg, Eskilstuna.

Modelsnedkerværktøj, se Kap. Træsmede

Modhold, se forholt.

Modler eller

Motler. Flad børstepensel, brugt af malere.

Modulstang, se Kap. Mål og Måleværktøj

Moniertang [må'njé]

1. led efter den franske gartner Joseph Monier (1823-1906) der i 1867 opfandt den jernarmerede beton.

Osse kaldt bindetang eller rabitztang. Knibtang med små kæber og lange greb der bl.a. bruges til sammenbinding af det jernskelet som forstærker betonen, og som (så vidt jeg har kunnet finde ud af) osse anvendes til fremstilling af de såkaldte rabitzvægge, ståltrådsvægge, der pudses. Moniertangen anvendes af mange træsmede som almindelig knibtang, da den er mere handy end den almindelige bredkæbede.

Montørtang, se elektrikertang.

Mophøvl, og

I Mops, se næsehøvl, Kap. Høvle

II Mops, se murske.

Morakniv®

Sløjdkniv, tollekniv, af svensk fabrikat; en kort, smal kniv med tilhørende skede, der ofte anvendes i sløjdundervisning eller til hobbybrug.

Morsehøvl, se Kap. Høvle

Motler, se modler.

Motorhåndhøvl, se elhøvl, Kap. Høvle

Motorkædesav, se kædesav, Kap. Save

Motorsander, se rystepudser, Kap. Slibe- og Pudseværktøj

Motorsav, se Kap. Save

Muggert, se Mukkert, Kap. Hamre

Mulepose, se sømpose.

Multihøvl, se Kap. Høvle

Murbor, se Kap. Bor og Boreværktøj

1. led. fra lat. murus; ordet indkommet med stenbygningsteknikken

Murbuk, se stilladsbuk, Kap. Arbejdsbænke

Murerhammer, se Kap. Hamre

Murerlineal

Stållineal, der anvendes af murere.

Murerlod eller Murlod

anvendes af murere til at undersøge om en murflade er i lod. Benyttes sammen med en nød, en firkantet plade eller en cylinder, en anelse større end loddet, hvorigennem loddet går. Når nødden holdes mod muren for oven skal loddet lige gå fri for neden.

Murersnor, se mursnor.

Murervaterpas

Særligt udformet (?) vaterpas, brugt af murere.

Murervinkel

20-60 cm lang ret stålvinkel, nærmest lig tømrervinkel.

Mureske, se murske.

Murhammer se murerhammer, Kap. Hamre

Murkelle

fra ty.mauerkelle

Kun dialektisk, nævner ODS; det samme som murske. Se osse kelle.

Murlod, se murerlod, ovenfor.

Murmejsel

Mejsel, der anvendes ved mejsling i murværk, til fuger eller sten. Almindeligt træsmedeværktøj.

Murske

Populær (blandt ikke faglærte) betegnelse for flere vidt forskellige stykker af murerens vigtigste værktøj. Det mureren kalder murske (dialektalt murkelle) er en stor trekantet flad plade af jern, siddende på et håndtag af træ, større end en spandske.

Murskeer findes i mange forskellige former og har vel lige så mange navne, som imidlertid ikke interesserer træsmede videre, fordi vi kun lejlighedsvis har dem i hånden, og da helst ikke hvis der er murere i nærheden. Se dog osse, knækske, kelle, fugeske og løffel.

Mursnor

Egl. snor der spændes langs en murflugt, flugtsnor, for at mureren har noget at sigte efter mens han lægger stenene; kraftig, stærk snor, der bl.a. kan anvendes lodsnor. Et alternativ er vistnok:

Murersnor.

Musehøvl, og Mushøvl, se Kap. Høvle

Musikersav, se stradivarius, Kap. Save

Mærgle-, se merle-.

Mærkehammer (forst)

se udvisningshammer, Kap. Hamre

Mærkejern (bdk.) Rom 99

forklaring udbedes /gives

Mærkekridt

Kridt(stykke) - eller andet velegnet materiale -, i form af rund eller firkantet skrivestift, der anvendes til afmærkning, nummerering og deslige; se osse mærkepen og speedmarker. Ses lejlighedsvis hos enhver form for træsmed.

Mærkelære, se talmeter, Kap. Mål og Måleværktøj

Mærkepen

Speedmarker eller lignende skriveredskab, der bruges til afmærkning eller til skrivning af meddelelser. Sammenlign mærkekridt og speedmarker.

Mærkeskraber

Mærkningsdiamant (glarm.) Åffa

Mærle-, se merle-.

Møbelfletter, se Kurvemager, Kap. Træsmede

Møbelkonservator og Møbelsnedker, se Kap. Træsmede

Møbelmager, se Kurvemager, Kap. Træsmede

Mølle hvorfra

fra lat. mola, kværnsten; besl.m. mole

Apparat, der bruges af møbelsnedkere ved polering af lange, smalle stykker, sarge eller andre ikke-regulære emner.

Møllen består af et bræt, hvis ene ende er formet som en rund tap med bryst og et andet bræt, der på midten har et taphul. Tapbrættet spændes lodret i høvlebænken og et andet fastgøres til emnet der nu kan lægges over tappen og drejes på bekvem måde under arbejdet.

Møllebygger, se Kap. Træsmede

Møllebyggerjern

Værktøj der undertiden bruges af møllebyggere, der ikke er i stand til at kravle rundt oppe i en mølle, endsige ude på vingerne med en hel værktøjskasse i favnen, og som derfor må rationalisere.

Derfor består et Møllebyggerjern af hammer, økse og koben og måske et par stykker mere på én gang.

Det har jeg fået fortalt af Jesper Petersen, der oprindeligt er guitarbygger, og ordet er verificeret hos møllebygger Frede Dahl fra Varpelev, Stevns, der dog almindeligvis kalder det spejderøkse.

Jeg er ikke sikker på at spejdere vil anerkende værktøjet. Jeg har talt med en tidligere pigespejder om det, mag. art. Marianne Zenius, og hun kan ikke på nogen måde forestille sig hvad spejdere kan anvende det til.

Århus Værkøjsmagasin har i kataloget fra 1917 afbildet et sådant værktøj, fremstillet helt i jern. Her kaldes det et universalværktøj.

Salaman afbilder værktøjet under opslaget box opener, hvor han på samme vis omtaler og beskriver cigarkasseåbneren.

Møllebyggerværktøj, se Kap. Træsmede

Møllesavfil CFP 87

er jvf. Carl F. Petersens katalog fra 1987, en 16-26 cm lang flad fil med én rund kant (eller to runde kanter) og fin hugning hele vejen rundt, modsat ansatsfil, der mangler hugning på den ene smalle kant.

Mørtelske, se murske.

Mål, se Kap. Mål og Måleværktøj

Målebånd, se båndmål, Kap. Mål og Måleværktøj

Målehjul, se båndmåler, Kap. Mål og Måleværktøj

Måleklup, Målelægte, og Målepind,

se Kap. Mål og Måleværktøj

Måleridser (forst.) Vallø

En træ- eller jernstang med en eller to tilspidsede jernstænger i den ene ende, og en (eller flere) krøgede ridseknive placeret i bestemt afstand herfra. Måleridseren anvendes til afsætning af mål på træstammer og kævler der skal afkortes i skoven.

Måleskive, se båndmåler, Kap. Mål og Måleværktøj

Målesnor, Målestok, og Måleværktøj,

se Kap. Mål og Måleværktøj

Naglebor, se sømbor, Kap. Bor og Boreværktøj

Nagleformer (bdk.) jy.

se knapmager.

Naglejern, se kalfatrejern.

Nagletrækker (bdk.) jy.

se antrækker.

I Nav

Forkortelse af I naver, se Kap. Træsmede

II Nav, se naver, Kap. Bor og Boreværktøj

Navbor, se Kap. Bor og Boreværktøj

I Naver, se Kap. Træsmede

II Naver, se Kap. Bor og Boreværktøj

Naverbor, se Kap. Bor og Boreværktøj

Naverbånd

Jvf. Feilberg et bånd hvori et navr ophænges.

Naverkop, se Kap. Bor og Boreværktøj

Naverkvæder, se Kap. Mål og Måleværktøj

Naverslug, se Kap. Bor og Boreværktøj

Navr, se Kap. Bor og Boreværktøj

Nederbånd, (bdk.) jy.

se lugbånd.

Nedladerhøvl, Nedladningshøvl, Nedlæggerhøvl, og

Nedlægningshøvl, se Kap. Høvle

Nedstemningsapparat til skabshængsler, se bellahøjjern.

Nedstemningsjern (dobbelt), se dobbelt nedstemningsjern, sn.

Nedstryger, Nedstrygerblad, Nedstrygerbue, Nedstrygerhåndtag,

Nedstrygerklinge og

Nedstrygersav, se nedstryger, Kap. Save

Nibtang, se niptang.

Nikkel-, se forniklet.

Nippeltang, Nippetang, samt Niptang

Vist egl. en mindre kraftig knibtang, men jvf. ODS lille flad-, eller rundtang, hvormed noget afklippes.

Nittehammer, se Kap. Hamre

Nittetrækker, (bdk.)

se antrækker.

Nivelleringsapparat eller Nivellerinstrument

1. led fra fr. niveler, til niveau

Landmålingsinstrument, en astronomisk kikkert, oftest placeret på en trefod, der anvendes til at udstikke niveauer eller højder v.hj.a. en landmålerstok, et stadie, eller anden form for målestok.

Nivellerinstrumentet anvendes fx. ved afsætning af byggegrunde, ved udlægning af gulvstrøer, eller i det hele hvor det er formålstjenligt at afsætte den absolutte vandrette. En variant af instrumentet er teodolitten.

Nonius, se skydelære, Kap. Mål og Måleværktøj

Normalvinkel

vinkel på 90°, ret vinkel.

Norsk bor, se Kap. Bor og Boreværktøj

Norsk bøgesten, se bøgesten, Kap. Slibe- og Pudseværktøj

Norsk tomme, se tomme, Kap.Mål og Måleværktøj

Nossegynge, Nossepose, og Nosser, se sømpose.

Notbuk, se buk, Kap. Arbejdsbænke

Nothøvl, og Nothøvl, fransk, se Kap. Høvle

Nothøvljern, Notjern, og Notkradser,

se alle Kap. Høvle

Notsav, og Notsav, dobbelt, se Kap. Save

Nottand, se notjern, Kap. Høvle

Nummersæt

1. led fra lat. numerus, antal

Samling af stålstempler med tallene 0 - 9, der bruges ved nummerering af genstande, idet stemplerne hamres ind i emnet. Findes spredt på især snedkerværksteder.

Nuthøvl, se nothøvl, Kap. Høvle

Nybyggerøkse, se Kap. Økser

Nydje, og Nye, se nødde, Kap. Hamre

Næb

1. se hammerpen, Kap. Hamre

2. bådebyggerværktøj, stiklod?, gæk.

3. se andenæb.

Næbtang, se knibtang.

Nærgående simshøvl, se simshøvl, Kap. Høvle

Næse, Næsefalshøvl, Næsehøvl, og

Næsesimshøvl, se simshøvl, Kap. Høvle

Nød, se murlod.

Nødde, se Kap. Hamre

Nøgle

1. om skruenøgle.

2. om savudlægger, se Kap. Save

Nedenfor en oversigt over nøgler nævnt i teksten:

Aftrækkernøgle, Akselnøgle, Bachonøgle, Bestrengernøgle, Cembalostemmenøgle, Engelsk skiftenøgle, Engelsk nøgle, Engelsk skruenøgle, Engelsknøgle, Fastnøgle, Gaffelnøgle, Gaffel-stjernenøgle, Haknøgle, Hanenøgle, Indstillelig skruenøgle, Kølsvinsnøgle, Lednøgle, Ledtopnøgle, Ringnøgle, Rørnøgle = rørtang, Rørtopnøgle, Sekskant stiftskruetrækker, Sekskant skiftenøgle, Skiftenøgle, Skraldenøgle, Skruenøgle, Stemmenøgle = stemmehammer, Stiftnøgle, Svensk nøgle, Svensknøgle, Topnøgle, Unbrakonøgle, Universalnøgle = skiftenøgle = Universalskruenøgle.

Nøgle, engelsk, se engelsk nøgle.

Nøgle, fast, se fast nøgle.

Nøgle, skifte-, se skiftenøgle.

Nøgle, svensk, se svensknøgle.

Nøglefil

Lille rømfil, længder ml. 75-200 mm, der bl.a. anvendes når nøgler og låse skal tildannes, men som lige så vel kan bruges til alt småt filearbejde af bl.a. bygningssnedkere.

Nøglehulsbor, se Kap. Bor og Boreværktøj

Nøglehulssav, se Kap. Save

Nåd

Fugerne mellem bordplankerne på et skib kaldes måder.

Nådhammer, se Kap. Hamre

Nådjern eller Nådriver (mar.)

Kroglignende bådebyggerværktøj, hvormed nåderne renses for beg og værk før omkalfatring.

Se osse nådriver, rev, ræv, og rive.

Nålefil, og Zett 77

Nålerasp

Lille fil der anvendes til fint arbejde. Den cylindriske angel medregnes i længden, normalt 14-20 cm. Udbredelse ukendt.

Lig spids.

Odrings-, se ådrings-.

Okshøvl, se Kap. Høvle

Oliekande

1. led fra lat. oleum

Beholder, kande med lang tud, hvori opbevares olie, der bruges til smøring af værktøj, hængsler eller lign., smørekande, tryksmørekande.

Oliekop FfS

Lille (glas)beholder til olie der bruges under polering eller til smøring af høvlsåler.

Oliemærkekridt TL 2

Olieholdig mærkekridt.

Oliesandpapir, Olieslibesten, Oliesten, og

Oliestensskifer, se Kap. Slibe- og Pudseværktøj

Omskriver 1259

Jvf. notater fra Jerslev, Vendsyssel i Dialektforskningsinstituttet et bræt eller "flad pind som en lineal" med en pig i den ene ende og udefter huller hvori kan sættes søm eller ridsepind.

Omskriveren er nu blevet afløst af en stangpasser, der er kendt i flere faglige sammenhænge.

Omslag og Omslagsbor, se Kap. Bor og Boreværktøj

Omvendt jern, og Omvendt krumt jern, se billedskærerjern.

Opbanker (glarm.) TL 2

Glarmesterværktøj der bruges ved blyarbejde.

Opmærkningsklods (mods.) Kurs 80

Opmærkningsmodel prax 44

Vist egl. det samme som model, eller blot ko.

Opmærkningsværktøj

Det værktøj der bruges ved opmærkning: blyant, lodbræt, vinkel, Talmeter®, diverse modeller, olgn.

Oppindetang (træsk.) Ej 38

I Ella Jensens liste spørges om "der kendes" et sådant udtryk uden at det er defineret nærmere.

Oprenser (bdk.) jy.

se støvle, under krøs, Kap. Høvle

Opretterhøvl, se Kap. Høvle

Opridsningsmodel, se ko.

Oprisningshuggert og Oprisningskniv (forst.)

Skovsabel. Se osse rask.

Oprømmer, og Oprømmerbor, se Kap. Bor og Boreværktøj

Opslagsjern

Tapetsererværktøj i form af et forkrøppet stemmejern, der dels bruges som mejsel, dels som koben når der skal fjernes gammelt betræk, gjorde olgn.

Opslåerkølle, se Kap. Hamre

Opspændingsværktøj

Værktøj, hvormed eller hvori noget spændes ved limning eller for at fastholde det under arbejdet: tvinger, høvlebænk, eller lignende.

Opsvakningsbor, og Opsvækningsbor,

se svakkerbor Kap. Bor og Boreværktøj

Optrækker (bdk.)

Hageformet værktøj, hvormed bødkere trækker den øverste bund (låget) på plads i krøsningen. Det skulle være det samme som et snedkerdrev.

Optrækplade, se trækbræt.

Optrækspapir (mods.) Kurs 80

Orgelbygger og Orgelbyggerværktøj, se Kap. Træsmede

Ottekantpasser (mar.)

Firbenet passer, der bruges til afmærkning af ottekanter.

vide ms 1; men nærmere forklaring udbedes af kompetent pers.

Ottestiksoval (bdk.) jy.

Ovaltegner DGB 140:50

Ordet er fundet i Den gamle By i Århus, og jeg tror det er en tilfældig museumsskrivers indfald, der har skabt et nyt ord for en ellipsograf (hvis ikke osse det er en neologisme), en ellipsepasser.

Overdriver (bdk.) jy.

Bånd, der anvendes til måling af bugen på en tønde eller lignende. Jvf. notater i Dialektforskningsinstituttet, er det, det største slagbånd, der osse kaldes halsbånd, bugbånd, rejsebånd eller knevbånd.

Overfaldsmejsel sn ii

def. mangler

Overfræser

Maskine med et kort, hurtigtroterende bor, der anvendes til fræsning af noter, eller ved ilægning af beslag, skinner olgn; sammenlign håndfræser, håndoverfræser, og Elu-fræser.

Overfræserbor

Kort bor, længde 45 - 85 mm, ø 3 - 26 mm forsynet med et eller to sideskær, beregnet til overfræser.

Overhæng, se Kap. Save

Overhøvl, og Overhøvlingshøvl, se Kap. Høvle