P

Pakkenål, Paknål

Sadelmager- og tapetsererværktøj. Speciel sækkenål, der undertiden anvendes som tapetserernål.

Pakøkse, se Kap. Økser Rom 99

Pal, og Palmekanisme,

se borskralde, Kap. Bor og Boreværktøj

Panserfil

on. panzari, fra ital. panciera (af lat. pantex, bug), egl. bugbeskytter

Grov fil med rundagtig "hugning", panserhugning, der er fræset dybt i cirkelformede buer. Panserfilen er selvrensende og derfor særligt anvendelig til arbejde i bløde metaller, træ, horn m.v. Fås almindeligvis i grov og fin kvalitet i flad med angel og halvrund uden til fastgøring i en særlig fileholder. Har kun mødt den hos en modelsnedker.

Panserhugning, se ovenfor.

Pantograf

ordet er sammensat af gr. panto, al-, hel- + gr. graphein, skrive

Tegneapparat, storkenæb, bestående af et forskydeligt parallelogram med to forlængede sider, og som anvendes til at forstørre eller formindske en plan figur, en tegning. (ill.)

Papdækkerhammer, se Kap. Hamre

I Papegøjenæb, se bellahøjjern.

II Papegøjenæb, se nedenfor, papegøje(næbs)tang.

Papegøjenæbstang

Papegøjenæb, eller universaltang, med flade, krummede kæber, hvis gab kan reguleres trinvis; polygribtang, vandpumpetang, papegøjetang. Almindeligt udbredt.

Papegøjetang

Vist almindeligvis kortform af Papegøjenæb(stang), mens det blandt glarmestre betegner en tang med let vinkelbøjede kæber, der anvendes til afbrækning af glaskanter.

Papkniv, se stanleykniv. (Tl 2)

Paraffin

fra fr., men vistnok dannet ret sent ned mod vor tid af et par latinske ord i analog med automobil og television m.fl.

Destillat af mættede kulbrinter, der danner et fast, voksagtigt stof. Bruges som smøremiddel, bl.a. til høvlsåler.

Parallelskruestik

Skruestik, hvis kæber åbnes og lukkes parallelt, i modsætning til en, hvor kæberne er forbundet for neden ved et hængsel.

Parallelskruetvinge, se håndskrue.

Parallelslæde (glarm.) Åffa

Paralleltang (piano) KnD 89

Parisersvend, se Kap. Træsmede

Parketskraber, se Kap. Slibe- og Pudseværktøj

Passe

Ordet hentet hos en hjulmager i Give. Formen er usædvanlig og kendes vist kun i forbindelse med skrabe, skraber. Det er en passer, muligvis en dansemester der anvendes til at måle huller i navet med.

Passer

fra ty.; afledt afpassen, afmåle, afpasse

Egl. værktøj, der anvendes til at afsætte eller måle cirkler, men inden for håndværk i bred almindelighed har mange andre former for værktøj fået denne benævnelse.

Passeren er i sin simpleste udformning et par ben, forbundet ved et led i det såkaldte hoved, og i enderne forsynet med en stålspids, en ridsefjeder eller et andet skriveredskab; den kan være udformet som stangpasser, der består af en stang med en styrespids i den ene ende og en forskydelig spids eller som faldpasser.

Særlige udformninger af den egentlige passer, er dansemester, bastardpasser, krumpasser og lignende, der nok så meget anvendes til måling som til afsætning.

Af passere med særlig funktion kan nævnes ottekantpasser, brugt af skibstømrere, ellipsepasser eller trebenet passer. Hvad med tistiksoval?

Endelig er der H. P. Dues hestehovedpasser (hjulmand), der er behandlet under fireknægt.

Herunder en oversigt over passere, behandlet i Træsmedens Håndværktøj:

Passer, trebenet, se trebenet passer.

Passerben

Om passerens ben, der markerer radius i en cirkel.

Patentangel, se Kap. Save

Patenthægte, se Kap. Save

Patentklup, se snittøj.

Patentlistehøvl, Rom 88

se listehøvl, Kap. Høvle

Patentskruetrækker

Skruetrækker, med spiral og evt. en fjeder, der drejer ved et tryk på skaftet. Spiralen er normalt dobbelt, og en pal bevirker at skruetrækkeren kun drejer den én vej når der trykkes på skaftet, og at den er inaktiv når hånden føres tilbage. Spiralprincippet er beskrevet allerede af Leonardo da Vinci, men blev - mig bekendt - ikke udnyttet før sent i sidste århundrede da amerikanerne begyndte at udvikle den såkaldte Yankeeskruetrækker®, et navn der undertiden knyttes til flere andre stykker værktøj fra USA, og som har været brugt som firmanavn af forskellige fabrikker, se Yankee.

De ældste patenter fra 1878 var uden spiral, blot med en pal indsat i håndtaget.

Bladet på en moderne Patentskruetrækker kan skiftes ud, enten til et af en anden størrelse, eller en mellem krydskærv/lige kærv.

Af øvrige synonymer har jeg, drill-, spiral-, amerikansk skruetrækker, (amerikaner), automatskruetrækker, samt mekanisk spiralskruetrækker.

Patron, se borepatron Kap. Bor og Boreværktøj

Pebernøddetræ, se Kap. Traditioner

Pech, eller (bdk.) 3232

Peck

Stavemåden usikker, måske dech? eller deck; og værktøjet er i øvrigt ukendt.

Pen, se Kap. Hamre

Penhammer, se Kap. Hamre

Pendulsav, se Kap. Save

Pensel

fra lat. penicillus, diminutiv af penis, hale

Egentligt et stykke malerværktøj, men bruges en del af træsmede til påsmøring af forskellige flydende materialer, bejdse, lak, politur eller maling.

Af pensler, nævnt i dette værk er følgende:

Personligt værktøj

Værktøj der ejes eller bruges af den enkelte på et værksted (bænkværktøj) eller en byggeplads; modsat fællesværktøj, der ejes af mesteren og anvendes af alle. En oversigt over de enkelte stykker værktøj findes i ovennævnte artikler.

Peter-Spån-høvl, se Kap. Høvle Helge A

PH-kærv, eller Philips-kærv

Ph er kort for Philips®-kærv, hvortil skal anvendes en philips®-skruetrækker, en stjerneskruetrækker; se endv. krydskærv.

Philipsskruetrækker,

Stjerneskruetrækker med et enkelt, ligebenet kryds i modsætning til pzd-, eller pozidriv®-skruetrækkeren og supadriv®-skruetrækker, der har et lille ekstra kors diagonalt på hovedkorset. Se krydskærv.

Pianobygger, og Pianobyggerværktøj, samt

Pianoinstrumentmager, Pianomager, og

Pianosnedker, se Kap. Træsmede

Pigdup, se Kap. Arbejdsbænke

Pighammer, se Kap. Hamre

Pigkæp (savværk og handel)

En form for bådshage, der anvendes til håndtering af kævler. Udtrykket er brugt af Børge Dahl, i "Gammelt Værktøj" (1973).

Se osse vendehage eller kævlevender.

Pignæse, se stangpasser.

Pikkert, se bildehammer, Kap. Hamre

Pimpsten, se Kap. Slibe- og Pudseværktøj

Pincet

Bruges af dekupører ved samling af intarsiaarbejde - sammenlign fisker, og i øvrigt - hvis den findes i nødhjælpskassen - til at trække splinter ud med.

Pind, se fugepind.

Pindeflækker, se Kap. Økser DSI 1924

Pinol og Pinoldok, se drejebænk, Kap. Arbejdsbænke

Pionerøkse, se Kap. Økser

Pisker

Flad, meget langhåret pensel, anvendes af malere.

Piskeris, se håndboremaskine, Kap. Bor og Boreværktøj

Pistol

gennem ty. fra tjekkisk pistal, rør

Ordet står sjældent alene i vor sammenhæng; er oftest sammensat til fx. fugepistol, limpistol, sprøjtepistol, dykker-, eller sømpistol, m.fl. Se nedenfor.

Pistolgreb

Betegner det vinkelbøjede greb på boremaskiner olgn.

Pladebærejern

Jernstang med en krog i den ene og en ring i den ene ende, der anvendes når plader af en vis tyngde skal bæres i lodret stilling, og hvor det ikke er muligt at anvende glasløftere.

Engang jeg gik på værkstedet og skulle bære spånplader sammen med vor maskinsnedker, Knud Petersen, blev vi enige om at det var et for uhåndterligt ord, og fandt frem til at syvtal ville være mere passende. Dette ord være hermed foreslået. Udbredelse i øvrigt ukendt.

Pladeelevator

Loftpladelift, Pladelift og -løfter.

Den eneste pladeelevator jeg har kendskab til består af et (vandret) jernstativ, en ramme på enden af et ca 180 cm højt firkantet rør på hjul, forsynet med en anordning, et tandhjul og en tandstang, eller kæde der kan løfte og fiksere fx. loftsplader der skal monteres.

Liften presser pladerne mod loftet, så tæt at de omtrent slutter helt til, og derefter med lethed kan fastgøres med skruer eller lignende. Bruges især af bygningssnedker.

Pladejern

Træskomandsværktøj omtalt hos Jørgensen (1973, p 10) i sammenhæng med vinkeljern; angiveligt brugt ved afpudsning af træsko (som pudsejern?), men øjensynligt ikke nøjere defineret eller afbildet.

På Håndværksmuseet, Ledreborg Tømmerhandel, Roskilde ligger mellem træskoværktøjet nogle ægovale jern med ensidig fas, der kan monteres i enden af et skaft. Det kan være pladejern.

Pladelift, og Pladeløfter, se ovenfor, pladeelevator.

Pladesaks, se bliksaks.

Planhøvl, se Kap. Høvle

Plankesav, se langsav, Kap. Save

Planketang (mar.)

Ca. 120 cm lang tang med et øje i hver ende af grebene, beregnet til udtagning af planker fra svedekiste. I det ene øje blev et henved 4 m langt reb gjort fast. Det løber frit gennem det andet. Den har været i brug i det mindste på Frederikssund Bådeværft, og ordet er foreslået af bådebyggerne Viktor Jeppesen og Helge Askholm.

Helge skrev i et brev til mig (20.8.1991): "Lange Jeppe og jeg var enige om at den kun blev kaldt for "tangen" når vi brugte den nede på værftet.. ,så vi blev enige om at vi med god samvittighed kunne kalde den en planketang, ...det hentyder jo til brugen af den... Når svedekisten blev åbnet, stod der en skoldhed damp ud af kisten. Når dampen var drevet list væk så vi kunne se planken, tog en mand tangen og klemte den om planken samtidig med at en, to eller flere mand halede i rebet,... såre enkelt, ikke?"

Planvinkel

Vinkel uden anslag, murervinkel, tømrervinkel.

Plasthammer, og Plastichammer, se Kap. Hamre

Plasticspand, eller blot Plastspand

Spand af syrefast plastic, der bruges til opbevaring af tørre eller flydende materialer, evt. værktøj, der nemt skal kunne flyttes fra sted til sted.

Platbor og Plathans, se Kap. Bor og Boreværktøj

Plathøvl og Platstafhøvl, se Kap. Høvle

Platstål, hvorfra?

billedskærerjern?

Plattenstafhøvl, se Kap. Høvle

Plovhøvl, se pløjehøvl, Kap. Høvle

Plugbor, se rawlplugbor Kap. Bor og Boreværktøj

Pløgøkse, se pløkøkse, Kap. Økser

Pløjebænk, se Kap. Arbejdsbænke

Pløjehøvl, se Kap. Høvle

Pløkøkse, se Kap. Økser

Polerebal

1. led fra lat. polire

Er noget kun de færreste træsmede i dag kender til, da der ikke længere er tid til at kæle for arbejdet; det er blevet for bekosteligt.

Førhen et udbredt snedkerværktøj, og de gamle kan fortælle at en polerebal består fx af en strimmel forvasket og filtet uld, ca 8 x 30 cm, der rulles stramt sammen og hæftes med et par sting. Derefter omvikles denne pølle med et stykke kraftigt bomulds- eller hørlærred.

Nu har man et stykke værktøj, der på sin vis er færdigt, men endnu ikke brugbart, hvad det først bliver når det er helt gennemvædet med politur og er blevet brugt i det daglige arbejde gennem lang tid. Om polering kan man læse i Jepsen (1980), eller i Polerebogen, (1947). Ballen kaldes osse polereklud, eller poler(e)lap; se endvidere afklarings-, og klarelap.

Poleredåse Jeps 80

Dåse, hvori opbevares polerebal, afklaringsbal og lign., der ikke ret godt tåler udtørring. Især hos møbelsnedker.

Polereklud, og Polerelap, se polerebal. Jeps 80

Polerestål, se ziehklingestål.

Polerlap, se polerebal.

Polérside, se spejlside.

Polstrerbuk, se buk, Kap. Arbejdsbænke

Polygribtang

1. led dannet af gr. poly, mange, flere

Tang med flere indstillinger; papegøjetang, papegøjenæbstang, vandpumpetang, sammenlign universaltang.

Porehammer, Porhammer, eller

Porkhammer, se Kap. Hamre

Portstregmål, se stregmål.

Porttømrer, se tømrer, Kap. Træsmede

Postebor, se rørbor, Kap. Bor og Boreværktøj

Pozidriv®kærv, og Pozidriv®skruetrækker

Er en form for krydskærvsskruetrækker, eller stjerneskruetrækker, der er udviklet inden for de seneste år, så vidt vides først af Philips.

Forskellen på pozidriv (PZD) og Philips (Ph) er at førstnævnte kærv er mere åben end Ph-kærven og her et kors, på tværs af hovedkrydset, således at det er vanskeligt at anvende den ene form for bit til den anden kærv. Det er til nøds muligt med en almindelig håndskruetrækker, men så godt som umuligt med en skruemaskine.

Presse

hvorfor står det her?

Profilhøvl, se kel-, Kap. Høvle

Profiljern, se Kap. Høvle

Profilklods, se Kap. Slibe- og Pudseværktøj

Profilskabelon, (mods.) Kurs 80

hvad er det for en hund?

Profilskraber

1. Skraber med profileret skær (ill), der anvendes til afskrabning af maling olgn. fra profiler. Malerværktøj?

2. Se kradser, Kap. Høvle

Profilsnapper, Kap. Høvle hvorfra

Propbor, se Kap. Bor og Boreværktøj

Propjern eller Proppejern

1. Stemmejernslignende kniv, klingetykkelse ca 6 mm, hvormed mørtel kradses ud i murfuger, når der skal proppes med træpropper. Gengivet i Carl F-katalog (1962). Tømrere og snedkere har gennem tiden udfoldet mange fantasifulde bestræbelser for at finde frem til brugbart værktøj til dette formål. Johannes Bruun brugte det store tandhjul fra en cykel, sat på et skaft, Axel Andersen i Ramsømagle fik hos den lokale smed lavet en hammer med en lang ret pen, men det morsomste udtryk er dog røvharpe. Alle problemer er dog nu løst med opfindelsen af karmskruen. Et værktøj med en lignende funktion men til brug ved udtagning af hele sten, fx ved hulmursisolering er juletræet.

2. (Mar.) se Kap. Bor og Boreværktøj

Prøvebolt og Prøvetap

Tap med gevind, der passer til snittøjets gevind, og som anvendes til afprøvning af det gevind der bliver skåret. Se endv. snittøj.

Vist især drejerværktøj, i nogen grad anvendt af møbelsnedkere.

Psykrometer

1. led gr. psykro, kulde

Fugtighedsmåler, der virker ved hjælp af et tørt og et vådt termometer. Den relative luftfugtighed beregnes ud fra en skala.

Pudsebræt

Filtklædt rektangulært bræt med et håndtag på midten, der anvendes af murere til pudsning. Ses undertiden i træsmedens værktøjsbeholdning, men er ikke almindeligt brugt, og slet ikke i det daglige arbejde.

Pudsebuk, se buk, Kap. Arbejdsbænke

Pudsehøvl se puds-, Kap. Høvle

Pudsejern (træsk.) Ej 38

Værktøj der anvendes af træskomagere til glatning af træskos indvendige flader; se endv. fladjern, pladejern, rensejern eller skrabejern, samt skraber.

Hvordan værktøjet ser ud og hvordan det bruges har jeg ingen anelse om. Se dog neg 900522 (sønderborg).

På Håndværksmuseet, Ledreborg Tømmerhandel, Roskilde findes nogle spidsovale jern med centerhul til fastgøring på et langt skaft blandt træskoværktøjet. Her kaldes de fladjern.

Pudseklods, se Kap. Slibe- og Pudseværktøj

Pudsekniv (kurv.) Petau

Pudsekork, se Kap. Slibe- og pudseværktøj

Pudsepensel TL 2

Langhåret pensel, anvendt af glarmestre ved kitning af ruder. Når ruden er kittet færdig afsættes en smule kridt fra en kridtsæk langs kanten, og der børstes efter med pudsepenslen.

Pudseske, se murske.

Pudseskive, Kap. Slibe- og Pudseværktøj

Pudshøvl, se Kap. Høvle

Pumpebor, se Kap. Bor og Boreværktøj

Pumpemager, se Kap. Træsmede

Pundsel, se punsel.

Punkterapparat (bsk.) LJ 86

Punkteringsapparat

1. led af lat. punktum, prik

Apparat der brugs af billedskærere samt sten- og billedhuggere når de skal overføre 3-dimensionale forlæg til arbejdsstykket.

Punkterapparatet består af et T-formet stativ af træ eller metal. Stativet er forsynet med et antal huller, hvori er sat tre lange ben, der kan justeres i højden. Endvidere er der monteret en nål, der kan drejes i tre led, det ene med et kuglehoved - se LJ p. 25.

Apparatet placeres på originalen og et mål afsættes, hvorefter det overføres til emnet, hvor det sættes nøjagtigt på tilsvarende sted. Nålen afsætter nu en prik, ikke kun i det aktuelle punkt, men osse i den givne dybde. Ved hjælp af en række målepunkter kan billedskæreren derefter udforme sit emne som en nøjagtig kopi af originalen.

Punkternål

lille kørner.

Punsel, sjældent Puntsel (bsk.) OWG 89

af lat. punctio, stik, sevidere under punkterapparat

Lille stålstang, tidligere osse stavet pundsel, der bruges som stempel ved opdrivning eller ciselering i forskellige materialer.

Billedskærere arbejder ikke kun i træ, men må gribe fat i hvilke materialer der er for hånden for at få det daglige udkomme. Derfor tangerer de ofte andre fag, fx billedhuggerne, eller lignende, men udnytter deres erfaringer, som alle håndværkere vil gøre, hvis de kender deres begrænsning.

Purflingkniv [pö∙flin'], se indlægningskniv.

Pyramidetænder, se savtand, Kap. Save

PZD, se pozidriv-.

Pælebor, se Kap. Bor og Boreværktøj

Pælebukker, se Kap. Træsmede

Pælejern, se Kap. Bor og Boreværktøj

Pørtbænk, se ørtebænk, Kap. Arbejdsbænke

Påhøvl, Påhøvlingshøvl, Pålæggerhøvl, og Pålægshøvl

er alle ikke-eksisterende værktøj, i lighed med forlængersav og lignende. Udtrykkene bruges spøgende (i fuldt alvor), eller i forbindelse med lærlingeindvielse, se Kap. Traditioner.

Q

Querhøvl, og Qverhøvl, se tvær-, Kap. Høvle

R

Rabat, samt Rabatjern (mar.)

Kalfatrejern med dobbelt æg, der drives med klophammer.

Rabitzsaks

efter rabitz(væg), brandsikker væg fremstillet af kalkpuds på jerntrådvæv

Godt 20 cm lang saks der benyttes til trådvæv olgn. Vel mest for murere.

Rabitztang CFP

I grunden blot en knibtang med korte smalle kæber og lange greb, i CFP-katalog (1987) findes de i fabrikaterne Knibex® eller Bacho®. Denne type kaldes ligeledes bindetang, se moniertang. Har formentlig fået navn efter rabitzsaks. Almindeligt udbredt blandt træsmede og murere.

Racloir (bsk.) OWG 89

fr. skrabejern

Ove Gjerdings betegnelse for et grundjern, se billedskærerjern.

Radbuk, se fugebuk, Kap. Arbejdsbænke

Radiatorpensel

Langskaftet, flad pensel, tandbørstepensel, kutnik(ker), kuttenligger eller kuttenlægger, hvis børster er bøjet i en stump vinkel i forhold til skaftet. En stor kutnik, ca 50 mm, benævnes jumbo. I Vendsyssel har jeg hørt den benævnt kom-bag-om, men udtrykket kan godt være landsdækkende.

Anvendes muligvis især til maling af radiatorer, men jeg har set mange malere bruge den til meget andet -bl.a. til glatning af fugemasse. Netop her er den brugbar, og siden jeg så det har jeg ikke brugt andet selv.

Radikalhøvl, se Kap. Høvle

Radiusskærer (glarm.) Åffa 71

Radstok, se Kap. Arbejdsbænke

Rammehøvl, se Kap. Høvle

Rammeklemme, se listeklemme.

Rammemand, se -snedker, Kap. Træsmede

Rammesav, se armsav, Kap. Save

Rammesnedker, se Kap. Træsmede

Rammesnøre hvorfra?

Jvf. egne notater en snøre med et spænde til samling af rammer (Stanley?). Sikkert det samme som rammespænder.

Rammespænder Rom 99

Jvf. ODS "en art skruestik, hvori rammer spændes under tørringen"; men de folk der har skrevet artiklen der har ikke kigget ordentligt efter i Roms katalog (1899), hvor den er illustreret (fig. 169.), og hvor den osse kaldes gærings-skruetvinge, altså det samme som båndtvinge eller rammesnøre. Hvorvidt den er eller har været udbredt er usikkert, men sandsynligvis blandt rammesnedkere og glarmestre.

Ramsav, se rammesav, Kap. Save

Rask (forst) Agama

muligvis fra sv. rask, rask, hurtig

En i Sverige, vistnok af skovarbejdere, udviklet tohånds oprisningshuggert, machete, eller oprisningskniv, bestående af et ret kort, lettere kroget knivsblad sat på et ca 60 cm langt skaft. Så vidt jeg ved er det fabrikken der har lanceret navnet, dels som handelsnavn, dels som typebetegnelse. I Agamas katalog er den omtalt som rasken, men jeg kan ikke for tiden afgøre om det er en bestemthedsbøjning af ordet.

Sammenlign skov(mands)kniv og skovsabel.

Rasp

gennem mnt. fra ofr. raspe, der er et lån fra oht.

I princippet en grov fil, hvor hugningen består af spredte trekanter, der gør den velegnet til træ, idet træslib ikke så let sætter sig fast her.

Raspe findes i mange udførelser og størrelser, akkurat som filene; fås almindeligvis i længder ml. 15-45 cm med fin eller grov hugning. Salaman (1989) omtaler bl.a. følgende:

1. kabinetrasp, flad eller halvrund, 4 - 16" lang, og i forhold til hvad han kalder trærasp ("wood-rasp") med tyndere blad, fladere kurve og finere hugning.

2. "kolbemagerrasp" (gunstocker's rasp), der er flad eller halvrund og med noget grovere hugning end 1.)

3. "læstmagerrasp", (lastmaker's rasp) der er i kraftigere udførelse, 14 - 18" lang og brugt ved udformning af sko- og støvlelæster.

4. rund rasp, eller rottehalerasp, 4 - 24" lang med o-formet tværsnit, brugt til bl.a. til at forstørre huller med.

5. "sadelmagerrasp", som har svagt ovalt tværsnit, brugt til udformning af træsadler.

6. trærasp, med fladt, kvadratisk eller halvrundt tværsnit, 4 - 24" lang og kraftigere udførelse end kabinetraspen.

7. "brødrasp", eller bagerrasp, der ikke er et træsmedeværktøj, men noget der bruges til at skrabe den svedne skorpe af brød med, en flad riflet plade, ca 5 x 15 cm med et træhåndtag parallelt med pladen. Den forveksles ofte med træværktøj, siger han, og måske er det den der inspirerede opfinderen af surform-raspen i midten af halvtredserne.

8. "tohåndsrasp", en ca 120 cm rasp med panserhugning og håndtag i begge ender, enten af træ eller jern. Sådanne raspe skulle være brugt af karetmagere til hjulaksler, men jeg har ikke set sådanne her i landet.

Salaman har ofte sine udtryk fra gamle kataloger, som han synes at have haft adgang til i uanede mængder, foruden at han gennem et halvt århundrede besøgte værksteder overalt i Europa og USA.

Foruden de ovenfor nævnte, hvoraf nogle nærmest er kuriosa, bruges der her i landet billedhuggerrasp, filrasp, der er en bastard med fil på den ene og rasp på den anden side.

Oversigt over file og raspe findes under opslaget fil.

Ravndugshylster

Ordet er nævnt i Fagordbog (1933), og er her defineret som rullemappe fremstillet af ravndug, en form for svært læddred.

Rawlbor, se Rawlplugbor®, se Kap. Bor og Boreværktøj

Rawlplughammer®, mekanisk,

se Kap. Hamre

Rawlplugholder

Sekskantet skaft til løse rawlplugbor®.

Recordhøvl®, se Kap. Høvle

Redskab

Ordet bruges - vist især af ikke-håndværkere - undertiden om værktøj, men almindeligvis har det en bredere betydning, som udrustning, tilbehør, grejer eller lignende, samt om de hjælpemidler, der anvendes ikke mindst inden for jordbrug, gymnastik eller lignende..

Inden for forstvæsen, i museumssammenhæng og måske ligefrem generelt foretrækkes udtrykket redskab frem for værktøj, mens håndværkere foretrækker værktøj som udtryk for deres daglige hjælpemidler. Forholdet kan måske allerbedst illustreres i anekdotisk form:

Da jeg som dreng begyndte min karriere ved høvlebænken i en "husflidsforening" på Fyn, fik vi af "Snedker Rasmussen" en af de allerførste timer fortalt at "de' he'rtte ré'skawer, det he'er væŕtøj! - Ré'skawer æ nå'd di bru'r ve' laijbru'et" - eller på dansk: "Det hedder ikke redskaber, det hedder værktøj! Redskaber er noget de bruger ved landbruget."

En anden måde at udtrykke det på er at redskaber først og fremmest er det værktøj der bruges til bearbejdning af jord(en), mens værktøj er noget der bruges til forarbejdning af andre materialer, hvadenten det er træ, metal eller andet.

Reduktionspasser (bsk.?)

Ove Gjerding har nævnt ordet for mig og forklaret at det er en passer der sakser, således at de to sæt ben har ulig længde.

Reduktionspasser bruges når der skal kopieres i en anden størrelse end originalen, hvadenten det er op eller ned.

Har den en skala, så reduktionsgraden kan aflæses?

Synonym(er)? ill Heine, 90, abb. 149.

Reformpudshøvl, se Kap. Høvle

Rejfklo

Mindre klo, der spændes i en skruestik ved rejfning, d.v.s. filing af skrå metalflader. I grunden et smedeværktøj.

Rejs, se stangpasser. Raae

Rejsebom (tøm.)

1. Vandret bom, der sættes øverst på et stillads og anvendes til ophejsning af materialer v.hj.a. et hjul og et tov. ODS har den lidt kryptiske definition: "dels om en som kran anvendt stolpe, hvormed noget rejses i, nu specielt til ophejsning af tømmer ved husbygning, dels om lodret stolpe i husbygningsstillads", hvilket fører til mine definitioner:

2. Lodret tømmerstykke i stillads, der støtter rideplanker og stikbomme.

3. Bjælke eller lægte, der anvendes ved rejsning af spærene i en bygning; kan det mon osse være en hund eller en svøbelægte?

Rejsebånd jy

Egl. beslagbånd. Et sæt på fire beslagbånd består af rejsebånd, halsbånd, og bugbånd. Så vidt jeg ved hedder i det mindste et af dem overdriver.

Tøndebånd af metal, der anvendes når en bødker skal rejse staverne i et arbejde. Bruges i forbindelse med den nedennævnte rejseklemme, der sættes fast på båndet.

Rejsegilde, se Kap. Traditioner

Rejseklemme

Bødkerværktøj, bestående af et fladt, gaffel- eller kamformet træstykke, der sættes ned over rejsebåndet, når en tønde eller et kar skal rejses, for at støtte den første staver mens bødkeren holder den sidst rejste, indtil de alle står samlet og derved støtter hinanden i rejsebåndet.

Se endv. drillepind.

DgB 959:50, pl 4435, ill ms 1.

Rejsmål og Rejsrids, se stangpasser.

Rempudser, se båndpudser Kap. Slibe og Pudseværktøj

Rendebor, se Kap. Bor og Boreværktøj

Rendekniv (træsk.) Ej 38

En art båndkniv med et v-formet skær til fremstilling af furer i træsko.

Rensehammer, se Kap. Hamre

I Rensejern (træsk.) Ej 38

Værktøj der er blevet brugt af træskomænd til afpudsning af den indvendige side af træsko.

Se osse pudsejern og træskojern.

II Rensejern (glarm.) Tl 2

1. Hugjern, egl. blot et stemmejern med forstærket skæfte, der bliver brugt til afrensning af kit.

2. udhugningskniv (?), en stor kniv (minder om en kødøkse) med en bred flad ryg, til afrensning af kit i faste noter. Illustreret i Tl 2, sp. 1483.

Retangel DgB

Ordet er fundet i Købstadsmuseet Den gamle By, og det kan være en fejlskrivning for retnagel.

Retholder Tl 47

Form for retholt, der anvendes til at finde ud af om noget er vindskævt, fx hvis et bord eller en stol står og vipper. Retholderen lægges over to af benene og man sigter hen over det for at se om de bageste er lige lange, eller et par lægges på en flade og på samme vis konstateres det om fladen vrider. Som sådan snarest et møbelsnedkerudtryk.

Retholt

1. Lang lineal af stål eller oprettet træ, (hvis træ da fx 3/4 x 4") med en længde på ca 300 cm, der anvendes til opretning af strøer eller lignende. Retske, -skede, eller -skinne. Retskeden er af min kollega Kim Ulvig blevet kaldt ligefisse. Almindelig blandt tømrere.

2. kardæsk.

Rethøvl, se Kap. Høvle

Retkniv

Båndkniv med ret skær, modsat krum-; bruges til både groft og fint arbejde. Jvf. rettekniv.

Retnagel?? DgB 898:49, 1216:47

Værktøj, bestående af en tilspidset svær jerntråd, i den ene ende ombøjet til et øsken, længde ca 300 mm, der ifølge oplysninger i Den gamle By i Århus bruges ved sinkning og trappearbejde. Af provinienskortet fremgår at sinkerne blev gennemboret og naglen banket gennem hullet for at fastholde træet. Brugt af møbelsnedker?

Retpasser??

Retpen, se Kap. Hamre

Retske, Retskede, og Retskinne, se retholt og kardæsk.

Retsnor, se kridtsnor. Waa-P.

Retstok (mods.) Kurs 80

Retsål, se Kap. Høvle BW 89

Retteambolt

Ambolt uden horn til opretning af rundsavklinger; bruges i forbindelse med rettehammer. Nok kun på (Maskin)snedkerier.

Rettehammer, se Kap. Hamre

Rettekniv, (bdk.) jy.

Er det mon det samme som retkniv?

Retteskede, og Retteskinne, se retholt.

Retøkse, se Kap. Økser

Rev (mar.)

Osse kaldet rive, defineret under nådjern.

Revolverhammer,

Mærkehammer, se Kap. Hamre

Ri, se Kap. Mål og Måleværktøj

Ribbeskabelon, se tulade.

Rids jy.

Stangpasser, hvis ellers oplysningerne er rigtige

Ridsbor, og Ridsebor, se ridsbor, Kap. Bor og Boreværktøj

Ridsecirkel

(Næppe længere brugt), se i stedet ridspasser.

Ridsefjeder, og Ridsefjer

Tegnepen med to spidse blade, hvis mellemrum fyldes med blæk eller tusch; Ridsefjeren sættes i et (penne)skaft eller en passer, og bruges bl.a. til opstregning af blyantsstreger.

Ridsejern, se ridsekniv

Ridsekniv (forst.) Vallø

(Folde)kniv forsynet med et krøget skær (eller som der står i ODS, "bøjet i en snæver halvcirkel") og som bruges til udvisning af træer; ridsejern, ridser.

Ridsemål, se stregmål.

Ridsenål, se ridsestift.

Ridsepasser

Stikpasser, eller blot en passer, hvori der kan indsættes en ridsepen.

Ridsepen

se ODS

Ridsepig, Ridsepind, og Ridsepren,

se Kap. Bor og Boreværktøj

Ridser,

1. se ridsekniv.

2. se ridsepen.

Ridsespids, og Ridsestift

Ridsenål. Egl. tynd hærdet stålstang der anvendes til opmærkning i metal. Anvendes dog osse af træsmede til opmærkning på træ.

Se endv. ridsbor, Kap. Bor og Boreværktøj

Ridsestok (mar.) BF 90

Et udtryk brugt bl.a. af skibssnedkere, og som betegner en tegning i fuld størrelse udført på en plade eller lignende. Vist ellers alm. brugt.

Ridsesyl, se ridsbor, Kap. Bor og Boreværktøj

Ridsklo

??? se blåt kort.

Ridsmål (hjm.) HPD 89

1. Karetmagerudtryk (og kun det?) for stregmål.

Det er H. P. Due, der under en samtale har nævnt dette ord for mig, men om det gælder uden for Vestlolland ved jeg ikke.

2. Ordet er nævnt hos Raae, hvor hun anfører at det gælder for en meget primitiv og forældet stangcirkel, der blot består af "en lægte med huller", noget jeg nu rettere ville karakterisere som en "pind" forsynet med diagonale rækker af huller og i den ene ende et greb. Ridsmålet er angiveligt blevet brugt i stedet for stangpasser.

Rie, se ri, Kap. Mål og Måleværktøj

Riffelfil, se -rasp. TL 43/Kurs 80

Riffelhammer, se Kap. Hamre

Riffelrasp

det samme som eng. riffler, ell. fr. riflard

I grunden det samme som fransk billedhuggerfil, resp. -rasp.

Riflet sål, se jernhøvl, Kap. Høvle

Rigelbeitel, eller Rigelbejtel, som osse kaldes

Rigeløkse

Osse kaldt anslagsjern, er i ODS, der her citerer Salmonsens udmærkede Leksikon, et "lille stemmeværktøj" eller stemmeværktøj til udstemning af taphuller olgn. Desværre siger ingen af definitionerne noget om dets udseende. Imidlertid må det være hvad der almindeligvis kaldes rigelbejtel eller rigeløkse, der anvendes netop til taphuller eller til nedlægning af (mindre) låse, fx i møbler.

Det er således en form for stemmejern, ofte udformet som dobbelt rigeløkse, der er bukket omtrent som en murhage to modsat vendende rette vinkler, og som har ægge der vender på langs, resp. på tværs af længderetningen, som på afbindingshagen.

Rigelbejtel anvendes af bl.a. møbelsnedkere til udstemning af rigelhuller i skurtlister, hvor der ikke er plads til at anvende stemmejern. Det er i øvrigt gået mere eller mindre helt af brug efter indførelsen af kæde- og "Makastemmer" (svingmejselstemmemaskine).

Rillehøvl, se kannelurehøvl Kap. Høvle Åv 1918

Ringenaver, se Kap. Bor og Boreværktøj

Ring-gaffelnøgle LIC h 89

Fast skruenøgle med ring (stjerne) i den ene, og gaffel i den anden ende. Gaffel-stjernenøgle.

I Ringhøvl, se grundhøvl, Kap. Høvle

II Ringhøvl, se skave, Kap. Høvle

Ringnøgle, se ringgaffel-nøgle, eller topnøgle.

Ringpensel Spekter 31

Rund malerpensel forsynet med et antal (normalt tre) ringe af tyndt blik eller en snorforbinding, der kan tages af tillige med en korkprop, der sidder mellem børsterne, når penselen er blevet slidt.

Ringstål (drej.) Milt.85

Ringformet drejestål, der er en videreudvikling af drejekrogen.

Selve stålet er påskruet en stang med et langt skaft, som almindeligt anvendt ved drejestål. Hos Miltersen (1989) er beskrevet et venstreringstål, med linksgevind, i modsætning til hans tidligere omtalte (ibid. 1986) "almindelige" ringstål. Begge former bruges fortrinsvis i endetræ.

Risøkse, se Kap. Økser

Ritmål, se stregmål.

Rival [ri∙'val]

(Op)rømmer eller rivel. Oftest svagt konisk, polygont stykke værktøj, der anvendes til udvidelse og glatning af huller (især i metal).

Rivaler kan være skærende eller skrabende. Ældre former havde tre - femkantede tværsnit og er skrabende, mens nyere former har flere (snoede) skær. Størrelser fra 1-50 mm.

Håndrivaler drejes med et vindejern, isættes et borsving, er vinkelbøjede eller har faste greb.

Bortset fra instrumentbyggere, bødkere, hjulmænd, og enkelte andre bruges det vist ikke almindeligt blandt træsmede. Instrumentmagerne anvender især rivaler til de koniske skruehuller i strengeinstrumenters hals, mens bødkere og hjulmagere bruger dem til spunshuller og hjullejer.

Rive, (mar.) Tom. 62

se nådjern.

Rivebræt

Lille pudsebræt, undertiden dækket med filt. Er det den der osse kaldes amerikaner? Murerværktøj.

Rivel

Dette ord er meddelt mig af tidl. skovarbejder Torben Sørensen, der mente det skulle stamme fra Mou (Top 1495); se rival.

Rivemand

Ufaglært eller pensioneret håndværker der førhen gav sig af med at fremstille høstriver af træ. Litt: Bjarne Stoklund i BUDSTIKKEN 1960, pp 67-91; ill. p 81. (se og kap. Træsmede)

Riveskafthøvl, se Kap. Høvle

Rockwoolkniv®

Mineraluldskniv, fremstillet af eller for firmaet Rockwool. Især anv. af bygningssnedkere.

Rokokkohøvl, se Kap. Høvle

Rokokkojern

Billedskærerjern af forskellig form med lige skær.

Rondel, se sliberondel Kap. Slibe- og Pudseværktøj

Rottehale

1. rund, tilspidset fil eller rasp; rottehalefil, rotterumpe, eller rundfil.

2. drejerværktøj? - set i DgB (2126:50, pl 4702) - et 455 mm langt skærende? værktøj med et krumt ombøjet skær (ill. ms. 1)

3. muligvis betegnelse for svejfsav, se Kap. Save

Rottehalefil, se rottehale 1.

Rotterumpe,

1. se rottehale 1, og

2. svejfsav, Kap. Save.

Roulet(te) (træsk.?) Ej 38

Det er uvist om dette stykke værktøj overhovedet bruges af danske træsmede. Jeg har hentet det fra Ella Jensens spørgeliste (1938), men aldrig set nogen besvarelse på det, men så vidt jeg ved er der et skomagerværktøj med dette navn, et lille hjul i stjerneform, der kan fremstille forskellige mønstre. Ligeledes er det et smedeværktøj, der anvendes på samme måde som ovenfor beskrevet.

Rubank, Rubankhøvl, Rubhøvl, og

Rubænk, se Kap. Høvle

Rudeløfter, eller TL II

glasløfter; vist oftest i form af sugekopper, der kan være enkelt, med én sugekop, to-, tre- eller firpattet, har jeg fået oplyst af glarmester Bent Thomsen. Sammenlign armforlænger og pladebærejern.

Rudeskærer

??

Ruhbank, se rubank, Kap. Høvle

Ruhøvl, se Kap. Høvle

Rulle, se kalfatrejern.

Rullebuk, se Kap. Arbejdsbænke

Rullemappe

Omslag med lommer til opbevaring af værktøj, bor, stemmejern eller lignende, der skal ligge i orden og ikke tåler at gnide mod hinanden.

Rullemapper anvendes af alle træsmede, der ikke hele tiden står på et værksted ved den samme bænk, men den går under forskellige navne.

I Fagordbog (1933) hedder den blot ravndugshylster, hvad jeg personligt finder lidt spagt, velsagtens fordi min egen er lavet af læderimiteret plast, hvad er meget almindeligt i dag.

Billedskærere bruger i høj grad rullemappe, men benævner den (jvf. Jensen, 1986) enten berliner eller trouseau, alt efter hvilken tradition de tilskriver sig, den franske eller den tyske.

I Nordsjælland (hvad med andre dele af landet?) hedder rullemappen blandt bådebyggere en borpose.

Rundfil, se rottehale.

Rundhøvl, se Kap. Høvle

Rundingsskabelon (mods.) Stg89/K.80

se ms 1

Rundjern eller Rundkniv DI, hvorfra?

En båndkniv med et sving (konkavt) på midten.

Rundkørsel, se båndmåler, Kap. Mål og Måleværktøj

Rundsav, se Kap. Save

Rundsavlæggeapparat

Omtalt og illustreret i Århus værktøjsmagasins katalog fra 1918, nr. 668. Se kopier.

Rundskrubhøvl, se Kap. Høvle

Rundskærer (glarm.) Tl 2

En glasdiamant eller et hjul placeret på en målestang, således at den kan forskydes langs stangen, der i den ene ende er forsynet med en sugekop. Visse modeller kan anvendes til ovalsnit.

Rundstafhøvl, eller

Rundstavhøvl, se Kap. Høvle

Rundsten, se Kap. Slibe- og Pudseværktøj

Rundstokhøvl, se Kap. Høvle

Rundstål (drej.)

Drejemejsel med konveks (udadbuet) æg.

Rundsyl, se hegltand.

Rundtang

Tang, hvis kæber er runde (og evt. tilspidsede). ill.

Rundtingsel se Kap. Økser

Rup(pe), se treben.

Ruæg

Råæg, (vist sjældent) rådæg, eller vildæg; den æg der dannes når værktøj slibes på den grove (carborundum)sten.

Ryddenaver, se Kap. Bor og Boreværktøj

Ryddestok, og Ryddestol, se Kap. Arbejdsbænke

Rydningsøkse, se Kap. Økser

Rydske, se naver, Kap. Bor og Boreværktøj

Ryg

Bagsiden af et savblad, se Kap. Save

Rygjern

Er jvf. ODS er det en "tømrermejsel med opretstående kam (ryg) langs jernet". Der findes gamle illustrationer af rygjernet, men hvordan det præcist har været anvendt kan jeg ikke sige for tiden, da det uden tvivl er blevet afløst af helt andet værktøj. Der er ingen tvivl om at det har været anvendt til "heavy duty" formentlig fortrinsvis af tømrer.

Rygsav, se Kap. Save

Rygskinne

Den skinne der bestemmer en skruetvinges længde, og som fastholder de to kæber, den faste og den bevægelige.

Rystepudser, se Kap. Slibe- og Pudseværktøj

Rævehale og Rævehalesav,

se fukssvans, Kap. Save

Rømfil eller Rømmefil

(Mindre) tynd tilspidset nøglefil.

Rømmer

fra ty. räumer eller eng. reamer

Ordet anvendes i det mindste af buemager H.J. Christensen, Kalundborg om de rivaler han bruger. Det er dog nævnt i ODS, blot ikke præcist i denne betydning.

Rømtand, se Kap. Save

Rør

Drejerens hulmejsel, drejerør, eller skølp, der anvendes til skrubdrejning.

Rør- og Taghammer, se Kap. Hamre

Rørbor, se Kap. Bor og Boreværktøj

Rørdørtvinge CFP 87

I grunden blot et par beslag til at fæstne på et vandrør af passende længde. Rørskruetvinge?

Røreøkse = rørøkse, se Kap. Økser

Rørhammer, se Kap. Hamre

Rørholder, eller rørskruetvinge.

Tvinge med trekantede kæber i et stativ; den ene kæbe sidder på en spindel, og kan evt. vippes bagover for at man kan udtage røret. Det er egl. et smede- eller blikkenslagerværktøj, der bruges i forbindelse med en rørbænk (pionerbænk) når rør skal skæres med nedstryger eller med klup. (litt.: Teknisk Leksikon, 1943)

Rørklup

Klup til gevindskæring i rør.

Rørko

Murerværktøj. Pudsebræt på et skråtstillet skaft, der anvendes bag jernrør, hvor et almindeligt pudsebræt ikke kan komme til.

Rørlibelle, se libelle.

Rørnøgle

Alligatornøgle, se osse rørtang.

Rørsaks, se trådsaks.

Rørskruestik, se rørholder.

Rørskruetvinge

1. se rørholder.

2. se rørdørtvinge.

Rørtang

Undertiden kaldt rørnøgle, der ellers jvf. Teknisk Leksikon (1943) kaldes alligatornøgle. Kraftig tang med forskydelige kæber, der kan reguleres v.h.a. en skrue, og som anvendes til samling og adskillelse af rørsamlinger olgn., især af smede og VVS-folk. Ses ikke så sjældent hos træsmede, der lejlighedsvis kan gøre brug af dem. Gennem tiden er der udviklet mange forskellige former, men kun nogle få konstruktioner har vist sig brugbare i det lange løb. De fleste er indstillelige. Den mest almindelige er den svenske rørtang, der er alle andre overlegen. Fås i størrelser der kan gabe op til 5". Til dimensioner over 5" anvendes kæderørtang.

Rørvævssaks

Saks med en tandet og en glat kæbe, med lige eller bøjet skær. Minder om en rabitzsaks, og anvendes især af murere til overklipning af rørvæv.

Rørøkse, se Kap. Økser

Røvbaldehøvl, og Røvballehøvl, se Kap. Høvle

Røvharpe (bsn.)

Propjern af særlig konstruktion. Det er snedker Frits Seiergaard, der har været så venlig at gøre mig opmærksom på dette særegne stykke værktøj, der førhen blev brugt af bygningssnedkere og tømrere, til at kradse fuger ud med før propning, fx. ved isætning af vinduer og døre. Hans forklaring er at en lægtestump, ca 60 cm lang forsynes med et antal 5"-søm, eller dykker, og han mente at have set værktøjet i brug i 30-rne.

Johannes Bruun har på Fyn anvendt et lignende stykke værktøj, som han dog intet navn havde til, men som var et skaft påsat et gammelt tandhjul fra en cykel; det holdt bedre end søm, der bliver slidt for hurtigt.

Under fidusværktøj i Snedkerbogen (1958) er omtalt en røvharpe, fremstillet af 4 - 5 stykker gammel båndsavklinge. Her går den under betegnelsen...

Sådant værktøj bruges slet ikke i dag, hvor man (stort set) ikke propper og sømmer karme, men anvender karmskruer, der ikke blot er nemmere at have med at gøre, men som, brugt rigtigt, holder bedre, fordi de går i stenen og ikke i fugen. Sammenlign dog juletræ.

Rådæg, og Råæg, se ruæg.