S

Sadelgrab Carl F (54) p 91. "Til sadling af spær."

Sadelmagerkoben CFP 87

Ganske kort koben med skruetrækkerskaft, total længde 190 mm. Sadelmagerkobenet har ombøjet spids og kløft. Det anvendes af tapetserere bl.a. ved møbelpolstring til at trække bredhovedede messingsøm ud med.

Sadelmagerhammer, se Kap. Hamre

Sadelmagerrasp Sal 89

Fundet hos Salaman (1989) og oversat fra engelsk. Jeg ved derfor ikke om der i forvejen findes et sådant ord på dansk.

Det er en kraftig rasp med svag runding på begge sideflader, hugget i parallelle diagonalmønstre. Udtrykket har sin rod i det sandeltræ, den sadelbom, der danner stellet og giver sadlen form, men det er uvist om ordet sadelmager har (haft) samme betydning i dansk eller hvem der har fremstillet sådanne stel.

Saks

on. sox, egl. betegnelse for et sværd; besl. m. lat. secare, skære

Se i øvrigt boltsaks og pladesaks.

Sakshøvl, se okshøvl, Kap. Høvle

Samlebræt, se blok, Kap. Arbejdsbænke

I Samson

En kraftig skruetvinge der er blevet anvendt til samling af ringstykker (skinner) på hjulfælge i fald der ikke er blevet brugt hele, sammensvejsede jernringe. Værktøjet er omtalt hos Salaman (1989) og hos Tunis (1966), og består her af en U-formet ramme med gevind i de åbne arme, samt et tværstykke, eller af 2 L-formede stykker der skrues sammen ved hjælp at møtrikker.

Salaman har ikke kunnet finde hjulmagere der har set en Samson i brug og jeg har selv haft svært ved finde belæg for at dens anvendelse her i landet; jeg troede længe det skyldes at man både i de engelsktalende lande og herhjemme forlængst var gået bort fra at bruge hjulskinner. Imidlertid har vi smed i Marbjerg ved Roskilde, det lejlighedsvis ringer hjul efter den metode.

To smededøtre jeg har talt med, Johanne Hansen (f. ca 1884) og Juliane Due (f. ca 1905) har med års mellemrum fortalt om det dramatiske arbejde med at ringe hjul da de i deres barndom hjalp faren, Johanne i Sengeløse, Juliane i Horslunde; men begge kunne kun huske at det var hele ringe der i glohed tilstand blev lagt om træringene.

II Samson CFP 87

Jvf. CFP-katalog (1987) er det (registreret) varemærke, der betegner en

1. "tumling"-skruetrækker og

2. en fleksibel klinge til skruebits og som kan sættes i tumlingen eller i boremaskine.

Sander og Sanderforsats,

se rystepudser, Kap. Slibe- og Pudseværktøj

Sandhage (mods.) Kurs 80

def mangler.

Sandpapir, Sandplate og Sandsten,

se Kap. Slibe- og Pudseværktøj

Sandsæk, se finersæk.

Sav, og Savafretter, se Kap. Save

Savangel, Savarm, og

Savbjælke, se armsav, Kap. Save

Savblad, se Kap. Save

Savbladshuller, se lokkeapparat, Kap. Save

Savblok FLG 81, P 33

I "Livet i Klokkergården" (Grundtvig 1981) betegner en savblok to savbukke sat sammen med to krydslagte træstykker, hvilket almindeligvis er hvad man kalder en savbuk.

Der kan skyldes at ordet er dialektisk, men kan osse være fordi Lars Rasmussens erindringer stammer tilbage til 1830-rne eller 40-rne.

Savbue, se buesav, Kap. Save

Savbuk

1. Almindeligvis to (eller tre) X-er, holdt sammen af en jernbolt og et par diagonalt anbragte træstykker. Det er det ene af disse X-er, som Lars Rasmussen kalder savbuk (se Grundtvig 1981), mens han kalder denne savblok. I øvrigt findes synonymerne savlad, savelad eller savstol, samt (†) savkrykke, og (næppe brugt) savstilling. Man kan ikke sige at savbukken er et træsmedeværktøj, og den vil næppe være at finde på værksteder, snarere i hugge- og brændehuse, evt. blandt skovarbejdere.

2. Løvsavbuk.

Savekammerat (forst)

Kraftig fjeder, osse kaldt savkammerat, der i den ene ende gøres fast i skovsav, mens den anden fastgøres i jorden, således at skovarbejderen kan arbejde alene. Normalt er der to mand om at trække saven.

Savelad, se savbuk.

Savfil

En (trekantet) fil til filing af save. Se endvidere båndsavfil, trekantfil, slim taper samt den rhombeformede sværdsavfil. Om afretning af savblade, se savafretter, Kap. Save.

Savfilebuk (forst)

Forholdsvis høj buk, der anvendes i skoven når savene skal files. Bukken er indrettet med - eller nærmest som - en fileklemme og er så lang at den kan gabe over en skovsav. Den eneste savfilebuk jeg har kendskab til fastholder savbladet i kæberne udelukkende ved benenes skræven, sådan at saven fastholdes nærmest som holdt i en tang.

Savfil(e)klo, se filklo.

Savkammerat, se savekammerat.

Savklemme DGB 806:79

Vist egentlig det samme som filklo.

Savklinge, se Kap. Save

Savknage, Savknap, og

Savknop, se armsav, Kap. Save

Savkrykke

1. se krykke, u. armsav, Kap. Save

2. se savbuk ovenfor.

Savlad, se savbuk.

Savlægger, og Savlæggertang,

se savudlægger, Kap. Save

Savryg, se savblad, Kap. Save

Savskrue, se u. armsav, Kap. Save

Savskærerbuk, se Kap. Arbejdsbænke

Savskærersav, og Savsnor, se Kap. Save

Savstel, og Savstilling, se armsav, Kap. Save

Savstol, se savbuk.

Savtand, se Kap. Save

Savudlægger, Savudlæggerjern, og Savødelægger,

se -udlægger, Kap. Save

Schenehøvl, se skinnehøvl, Kap. Høvle

Schlæger, se slæger.

Schwacherbor, Schweitzerbor og

Schwerinerbohre, se Kap. Bor og Boreværktøj

Schwerinerhøvl, se Kap. Høvle

SDS-system, se Kap. Bor og Boreværktøj

Sejlefløj og Sejlfløj (møll)

Seegerringstang TL II, 1273

Tang, der bruges ved montering af låseringe, låsringstang.

Sejlmagerpose, se kalfatrepose.

Sekskant stiftnøgle og Sekskant stiftskruetrækker begge CFP 87

Carl F-katalogets betegnelse for det der populært kaldes Unbrakonøgler. De fås i størrelserne 1/16 - 3/8", samt 1,5 - 10 mm og findes hos enhver håndværker.

Sekskantvinkel

Vinkel på 60°, der er lig 1/6 cirkelsnit.

Selvkridtende snor, se snoreslag.

Selvoprullende båndmål

se båndmål Kap. Mål og Måleværktøj

Senkel, se lod.

Sepiaskal, se Kap. Slibe- og Pudseværktøj

Sideafbider og Sidebidetang,

Bidetang, hvis kæber - i modsætning til endebidetangens - sidder parallelt med grebene; se osse skævbider. Ingen specificert faggruppe.

Sidebænkhage, se Kap. Arbejdsbænke

Sidelæns bidetang, se skævbider, TL 2

Sidesimshøvl, se simshøvl, Kap. Høvle

Sidestyr

1. spiral på sneglebor, se Kap. Bor og Boreværktøj

2. land på høvl, se Kap. Høvle

Sidestål (drej.)

Sideøkse, se Kap. Økser Dahl 73

Sigtepind (forst) Jess 83

Et hjælpemiddel som skovarbejdere bruger til bestemmelse af et træs faldretning under fældningen.

Der er to typer:

a: består af to korslagte stænger, sammenholdt i den ene ende (men hvordan?). De frie ender lægges ved forhuggets kanter (eller i bunden af forhugget?) og trekantens spids peger i faldretningen.

b: Et T-formet redskab, hvis overligger lægges i bunden af forhugget og virker på samme vis som a.

Sikling(e), se ziehklinge, Kap. Slibe- og Pudseværktøj

Sildekassesnedker, se bådebygger, Kap. Træsmede

Siliciumkarbid se carborundum, Kap. Slibe- og Pudseværktøj

Simshøvl, Simshøvl, nærgående og Simshøvl, tætgående,

se alle simshøvl, Kap. Høvle

Sink(e)jern (sn?) hvorfra?

Hertil kan bruges en gammel båndsavklinge, en kasseret ziehklinge el. lign., evt. skæftet, eller blot med en klud viklet om den ene ende, som hugges ned i bunden af fordækte hulsinker efter at der er skåret så langt med en sav som det er muligt. det samme værktøj kan naturligvis anvendes på samme måde til sinkning på gering.

Jeg kan svagt erindre at vi brugte det på værkstedet i min læretid; men jeg husker ikke om det var et købt stykke værktøj, eller noget vi selv havde fremstillet. Snedkerværktøj.

Sinkemodel TL 47

Model, der anvendes ved fremstilling af sinker, således at de får ensartet størrelse og form. Fortrinsvis snedkerværktøj. Ill. 674.23, p.73

Sinksav, se armsav, Kap. Save

Sirhøvl, se Kap. Høvle

Sirjern

Billedskærerjern, der bruges til afpudsning?, se osse zirjern.

Sjabelon, se skabelon.

Sjakhøvl, Sjokhøvl, og

Sjokrubank, se Kap. Høvle

Sjæleriver (bdk.)

husk def. og tegning fra Henry

Skabelon

fra ty. schablone, der muligvis går tilbage til fr. échantillon, prøve, mønster

1. Kurvelineal.

2. Model, der angiver arbejdsstykkets omrids eller hoveddimensioner. Skabeloner anvendes først og fremmest hvis emnet afviger fra de rette linjer. Således bruger hjulmageren skabeloner i stort tal til forskellige hjuldiametre.

Skabelondiamant (glarm.) Tl 2

Diamant, brugt ved blyindfatning.

Skabelonkniv og Skabelonsaks (glarm.) Tl 2

Værktøj, der anvendes ved blyindfatning.

Skaft, se greb.

Skage, se tværskage, Kap. Høvle

Skaftrør, se dølle.

Skalastok, se Kap. Mål og Måleværktøj

Skammel, se Kap. Arbejdsbænke

Skareæg Rask 1938

se skarveæg.

Skarrehøvl, se fugehøvl, Kap. Høvle

Skarreøkse, se skarøkse, Kap. Økser

Skarstenskraber®

Egentlig blot en skraber med en udskiftelig klinge i bredderne 35 og 62 mm af fabrikatet "Skarsten®" (svensk); men det er vistnok efterhånden nærmest blevet et synonym for skrabere i almindelighed. Salaman (1989) mener den er udviklet i USA. Skarstenskraberens håndtag er et fladt træhåndtag forsynet med en holder af jern til klingen, der kan fås i diverse profiler. Den bruges oftest til at fjerne gammel lak og maling med.

I 1930 introducerede Århus Værktøjsmagasin denne skraber under navnet skrabehøvl, der i hvert fald er blevet hængende både i Teknisk Leksikon (1943) og i et Carl F katalog fra 1962. Skraberen har kunnet fås i to udformninger: Et fladt træhåndtag med holder til skæret, og en holder, bestående af en vendbar plade forsynet med et revolvergreb og fastgjort med en stor knop. (ÅV 1930) Ingen specifik faggruppe.

Skarveæg Rask 1938

eller skaræg, er jvf. Rasmus Rask (1936) lig fasen på et skærende værktøj.

Skarvøkse, se Skarøkse, Kap. Økser

Skave jy.

se skaver, Kap. Høvle

Skavehøvl, se skaver, Kap. Høvle

Skavejern og ODS

Skaveklinge se ziehklinge, Kap. Slibe- og Pudseværktøj

Skavekniv

Skaver, se Kap. Høvle

Skavjern, og Skavklinge,

se ziehklinge, Kap. Slibe- og Pudseværktøj

Ske

on. skeið, til got. skaidan, fra)skille; grundbet., noget fraskilt, kløvet; besl. m. slev, spån, skede og ski

1. Jvf. spandske, skælske, m.fl.

2. Se rørbor, Kap. Bor og Boreværktøj

Skebor, se Kap. Bor og Boreværktøj

Skedejern, se skaver, Kap. Høvle

Skejern (skemager) DgB

I Den gamle By i Århus opbevares et krogformet tveægget stykke værktøj med et rundt skaft, total længde 327 mm.

Ordet er nævnt i Dialektforskningsinstituttets spørgeliste I, samt i ODS, hvor det er defineret som kniv eller lign. til at udskære skeers laf med.

Se ms 1. Skejernet må ikke forveksles med drejerens krogstål. Derimod anvender træskomænd et lignende stykke værktøj kaldt skraber eller pudsejern.

Skelske se skælske.

Skemager, og Skemand, se Kap. Træsmede

Skibbor og Skibsbor, se Kap. Bor og Boreværktøj

Skibshøvl, se Kap. Høvle

Skibskiste, se kabyskasse

Skibsskraber

1. Betegnelsen for en række forskellige skrabere der alle har det til fælles at de er monteret på et langt skaft. De kan være trekantskrabere, profilskrabere eller specielt udformede skrabere, fremstillet af et gammelt savblad eller af en fil.

Fabriksfremstillede skibsskrabere er oftest trekantede, med et skaft i længderne 200 - 330 mm; men de kan undertiden sættes på endnu længere skafter, hvis brugeren har behov derfor.

2. En meget speciel udformning er nærmest at ligne ved en bugthøvl, der i steden for håndtag har et par tappe, der er fastgjort i et langt skaft (skizze ms1). En sådan skraber anvendes diagonalt udvendigt på bordklædningen til afskrabning af gammel maling eller lign. og til afhøvling af dæksplanker, dækskraber.

Se i øvrigt Kap. Høvle.

Skibssmed og Waap

Skibssnedker, se Kap. Træsmede

Skibstømmermandsøkse, se Kap. Økser

Skibstømmersav, se Kap. Save

Skibstømrer, se Kap. Træsmede

Skibstømrerjern (mar.) Rom99/ODS

Svært stemmejern med rektangulær profil (uden affasning) og skæftet i en dølle. Bredder fra 3/4 til 1½".

Skibstømrerkiste

Værktøjskiste der benyttes af en skibstømrer eller bådebygger. Neg 900522

Se kabyskasse.

Skibstømrersav, se Kap. Save

Skiferdækkerhammer og

Skiferhammer, se Kap. Hamre

Skifersten, se Kap. Slibe og Pudseværktøj

Skiferøkse, se Kap. Økser

Skiffer, se skifer.

Skiftenøgle

Skruenøgle der kan indstilles til møtrikker af forskellig størrelse; bachonøgle, svensknøgle, eller engelsk nøgle.

Skiftenøgle, engelsk og Skiftenøgle, svensk, se ovenfor.

Skildpadde

Slang for kabeltromle af den slags der ligger fladt på gulvet med 3 - 4 stik. Ordet er brugt af snedkermester Bengt Sørensen. I øvrigt ingen specifik faggruppe.

Skinne, se rørbor, Kap. Bor og Boreværktøj

Skinnegangshøvl, se Kap. Høvle

Skinnehammer, se Kap. Hamre

Skinnehøvl, se Kap. Høvle

Skive

sen on. skìfa, osax. sciva; grundbet. muligvis "afskåret stykke" - og i så fald beslægtet med skib og skifer

se talje.

Skivebor, se Kap. Bor og Boreværktøj

Skivepudsemaskine, se Skivepudser, Kap. Slibe og Pudseværktøj

Skivrsav, og Skivrtesav, se skovsav, Kap. Save

Sko, se rørbor, Kap. Bor og Boreværktøj

Skomagerfil og Skomagerrasp

Fil og rasp med fin hugning, der jvf. Laurits Jensen (1986) anvendes af billedskærere.

Skottbenk (n), se pløjebænk, Kap. Arbejdsbænke

Skotsav, se Kap. Save

Skotteknup, se Kap. Arbejdsbænke

Skotthøvl, se stryghøvl, Kap. Høvle

Skotøkse, se Kap. Økser

Skovarbejder og Skovfolk, se Kap. Træsmede

Skovhammer, se Kap. Hamre

Skovhugger se Kap. Træsmede

Skovkniv

Se ODS, og konferer med forstmand; osse skovmandskniv.

Skovl

Et redskab, der lejlighedsvis bruges af træsmede til gravning eller til oprydning i steden for fejeblad. Hvorvidt det er bestemte typer der bruges vides ikke, men dem jeg oftest har set har en krykke på enden af skaftet. En træsmed er ikke øm med sin skovl som fx. en jord- og betonarbejder er det, men denne skal heller ikke leve af den på samme måde som hin. se osse spade.

Skovljern (instr./bsk.?) JN89

er betegnelsen for et kort, svært huljern, billedskærerjern, forsynet med et langt skaft. Sammenlign med makaronijern og kassejern.

Skovløber, se Kap. Træsmede

Skovløkse, se Kap. Økser

Skovmand, se Kap. Træsmede

Skovmandskniv

Stor kniv med tilhørende skede og evt. skaft af horn eller lign.; skovkniv.

Skovmål, se Kap. Mål og Måleværktøj

Skovningskile (forst) Vallø

Fældekile der anvendes ved træfældning, evt i forbindelse med kilejern og som med skovhammeren drives ind i fældesnittet for dels at give træet den rigtige faldretning, dels for at motorsavens sværd ikke skal klemmes fast.

Skovrider, se Kap. Træsmede

Skovsabel, se rask.

Skovsav, se Kap. Save

Skovsmål, se skovmål, Kap. Mål og Måleværktøj

Skovøkse, se Kap. Økser

Skrabehøvl

Introduceret i 1930 af Århus Værktøjsmagasin som en ny, forbedret udgave af ziehklingen. I grunden hvad der i dag er synonymt med skarstenskraber. Den fås i to udgaver, begge med udskiftelige klinger, den ene med et 2½" skær til grovere arbejde, og et 3½" skær til finere arbejde - forsynet med revolvergreb.

Skrabejern

1. Se skavejern.

2. Træskomagerværktøj, rensejern, der jvf. Ella Jensen (1938) bruges til indvendig afpudsning af træsko.

3. Drejerjern, (se Milt85)

4. Billedskærerjern, grundjern.

Skrabekniv (træsk.) GdH/Ej38/Dgb

Kniv til at skrabe med, jvf skavekniv.

I Den gamle By i Århus findes en sådan (skizze ms1. 506,507:45)

Skrabe(r)

Skraber, i dag vist sjældent "skrabe" bruges af mange vidt forskellige faggrupper både indenfor og udenfor træsmedenes kreds, og de er alle udformet så de bedst passer til deres formål, hvadenten de skal stryge penge ned i lommen på casinoets bankør, østers på bunden af Limfjorden eller krummer af en bageplade.

Blandt træsmede og beslægtede fag er ligeledes en række skrabere i brug; de har kun det til fælles at de kan skrabe.

1. Se trekantkraber.

2. Spånskraber; den ligner meget en sneskraber.

3. Limskraber.

4. Profilskraber, kradser,

5. Skibsskraber, se Kap. Høvle

6. Se skave, Kap. Høvle

7. Et træskomandsværktøj, omtalt hos Jensen (1938), uden tvivl det samme som et pudsejern.

8. skarstenskraber

9. vinduesskraber

10. ziehklinge

Skraberhammer, se Kap. Hamre

Skralde, Skraldebor, Skraldeborsving, Skraldehjul og

Skraldemekanisme, se Kap. Bor og Boreværktøj

Skraldenøgle

Skruenøgle, velsagtens oftest en topnøgle, med skralde.

Skraldesving, se Kap. Bor og Boreværktøj

Skrave, se skave, Kap. Høvle

Skraveringskniv DgB 1559:50, pl 4618

Jvf. oplysninger til Den gamle By fra snedkermester Borella-Hansen i Hillerød er det en kniv, der blev anvendt efter grundpolering af den lyse indlægning, som blev skraveret med kniven og derefter indgnedet med en blanding af grafit eller lampesod og øl. Derefter blev poleringen gjort færdig. Som sådan et møbelsnedkerværktøj.

Skrivediamant

def. Mangler.

Skrivekniv (træsk.) Ej38

Kniv der anvendes til at frembringe ridser i en træskos overflade med.

Skrivetand, se savtand, Kap. Save

Skrubbestål, se skrubstål.

Skrubhage

Drejehage, der bruges til den første skrubdrejning.

Skrubhøvl, se Kap. Høvle

Skrubrasp

Grovtandet rasp.

Skrubrival

Rival, der bruges til den første grove afglatning af et boret hul.

Skrubrør og Skrubstål (drej.)

se skølp.

Skrue

fra mnt. schruve ; grundbetydning vistnok egl. "kegleformet trækile" uden skruegang

1. I almindelighed:

Skruen har været kendt i årtusinder. I grunden er det naturen selv der har udviklet den; menneskeheden har blot kopieret, vistnok i begyndelsen ved at tilføje en sneglegang til en cylinder af træ. De ældst kendte er fra Pompei (se Kap. Høvle, opslaget høvl), hvor de blev brugt i presser af en eller anden art (litt.: Held by a thread.). Bræddebolten er ældre end træskruen, men ikke engang bræddebolten var almindeligt anvendt før den kunne fabriksfremstilles uden urimelige omkostninger.

Den tilspidsede træskrue med kærv er første gang omtalt 1556, men blev ikke almindelig før efter 1850 (se skruetrækker). Skruer blev i begyndelsen håndlavet, vel omtrent som man fremstiller søm, og blev primært brugt inden for våben og anden finmekanik; kærven blev filet eller savet ud.

For henved 200 år siden lykkedes det en engelsk mekaniker at fremstille en drejebænk der var i stand til at lave et så nøjagtigt gevind, at den kan udnyttes i moderne teknik.

De første skruetrækkere optræder ikke i de trykte kilder før 1812 (jvf. Salaman 89 og Paul Wright, 1979).

2. Et alternativt udtryk for høvlebænkens spindel.

Se Kap. Arbejdsbænke

3. Krykke på armsav se Kap. Save

Skrueafdrejer (instr.?)

def. mangler

Skruebit

Betegnelse for en (kort) udskiftelig skruetrækkerklinge, der kan sættes i en (patent)skruetrækker, en skruemaskine eller lignende.

Almindeligvis anvendes to former for bits, enten Ph = Philips eller PZ = Pozidriv, der svarer til to forskellige udformninger af krydskærven, men undertiden ses en tredje, Torx, der er sekstakket stjerneformet. Se endvidere under bit.

Skrueblik

Lille klup til gevindskæring.

Skruebolt, se snittap.

Skruebor, se Kap. Bor og Boreværktøj

Skruebænk

Høvlebænk med skruer, se Kap. Arbejdsbænke

Skrueforsænker, se oprømmer, Kap. Bor og Boreværktøj

Skruegang og Skruegænge,

Samme ord som gevind.

Skrueholder

Lille fjederbelastet klo der kan sættes på en skruetrækker og som fastholder skruen indtil den bider sig fast.

Skruehøvlebænk,

Skruebænk, se høvlebænk, Kap. Arbejdsbænke

Skruekasse

Kasse til opbevaring og transport af skruer, søm og andre smådele, jvf. sømkasse.

Skruekasser kan i dag købes i blik med rum i forskellig størrelse, der passer til forskellige skruelængder. Visse fabrikater har desuden reoler til 34 kasser, der evt. kan fastgøres i en varevogn. Generelt brugt af snedkere og tømrere.

Skrueklup

Klup (definition 2.) der anvendes til gevindskæring, snittøj.

Skruekniv

Dialektalt for skruetrækker.

Skrueknægt

Form for skruetvinge af jern (sjældent træ) med almindelig skruetvinge i den ene ende og flyttelige knægte i den anden. ill.

Skruemaskine

Mekanisk, el- eller trykluftdrevet skruetrækker. Det er usikkert hvorvidt den trykluftdrevne skruemaskine overhovedet er i brug blandt træsmede i dag (måske på værksteder?), mens den el-drevne er meget populær, både den til kabel og den batteridrevne (kabelfri), se akku- eller batteriskruemaskine.

Skruemaskiner, oftest forsynet med krydskærvsbit, er uden tvivl i færd med at fortrænge patentskruetrækkeren, der har været på markedet det sidste hundredår og meget brugt af alle former for træsmede.

Skruemejsel se skruetrækker.

Skruenaver, se Kap. Bor og Boreværktøj

Skruensier, se skruetrækker.

Skruenøgle

I sin simpleste form et skaft forsynet med et gab, der kan fatte om polygonale skruehoveder eller møtrikker, fast nøgle, svensknøgle, skiftenøgle, gaffel-stjernenøgle, stjernenøgle, engelsk nøgle, eller topnøgle.

Skruenøgle, engelsk, se engelsk skruenøgle.

Skruenøgle, fast, se fastnøgle.

Skruenøgle, indstillelig, og Skruenøgle, svensk, se svensknøgle.

Skruesnit, Opf.b 3.4,p.253

Skruesnittap, og Skruesnittøj, se snittøj.

I Skruespids, se trækskrue, Kap. Bor og Boreværktøj

II Skruespids, se bit.

Skruestik eller (næppe længere brugbart) Skruestikke

fra nt. schruufstich(en) ║ 2. led fra nt. stichen, pind m.fl. betydninger

Den officielle definition på en skruestik er (jvf. ODS) "et redskab til fastholdelse af et arbejdsstykke..., i sin simpleste form bestaaende af to kæber, "bakker", der kan skrues mod hinanden v.hj. a. ...en skrue..."

Skruestikker findes på alle værksteder og i hughuse. De består af et par (støbejerns)kæber eller bakker, der oftest bevæger sig parallelt fra eller mod hverandre i en kulisse. En sådan kaldes parallelskruestik, i modsætning til smedens stang-, bue- eller bænkskruestik, der er noget kraftigere i udførelsen, og hvis kæber er hængslet for neden i to lange "ben" hvoraf det ene er fastgjort til filebænken.

Bakkerne bevæger sig v. hj. a. en spindel, der spændes med en spændepind (-stok).

Hurtigskruestikken kan hurtigt omstilles fra lille til stor spændvidde eller omvendt, mens svingskruestik er fastgjort på en lodret aksel.

Hos træsmede ses undertiden små håndskruestikker, der ikke kan fastgøres til noget, men holdes i hånden og spændes v.hj.a. en vingemøtrik. Sådanne anvendes til at fastholde småting, fx. små jern der skal slibes.

En snedkerskruestik er en parallelskruestik, der med lethed kan fastgøres på høvlebænken.

Skruestikker behøver ikke altid at være fremstillet helt af jern. Strengt taget er høvlebænkens tænger en form for skruestik(ker), til trods for at de gennem tiden har forandret navn, ligesom en savfileklo er en specialiseret skruestik (med eller, normalt) uden skrue.

En af træskruestikkerne er billedskærerens etau, der er forsynet med jernbeslag og spindel af jern og til at spænde på arbejdsbord eller bænk ved hjælp af en bolt, sådan at den kan drejes i alle retninger om den lodrette akse.

Det er ikke til at sige hvor almindelig etau'en er her i landet, men jeg har set den hos billedskærermester O.W. Gjerding, mens den er omtalt i Billedskærerbogen (Jensen 86).

I Den gamle By, på Sønderborg Slot og hos drejer Ernst Brandt i Roskilde (der energisk fastholdt at det er en skruestik), har jeg set såkaldte spændeblokke (def 2) der vistnok osse kaldes skruestok (ill. 900522), men jeg har egentlig ikke set nogen rimelig beskrivelse af hvordan og af hvem de anvendes, bortset fra ODS's lakoniske at de er "brugt til fastholdelse af træ der skal saves". Salaman siger godt nok at "such Vices are favoured by coachbuilders and wheelwrights for holding felloes while trimming them." Men da danske hjul og karetmagere anvender høvlebænk (i modsætning til deres angelsaksiske kolleger) kan jeg ikke se at der skulle være specielt brug for at spænde fælgstykker op på denne måde. Derimod tror jeg at vide at fx træskomænd har kunnet finde anvendelse for dem.

Se endv. Rørholder og rejfklo.

Skruestok

Jvf. ODS dialektalt, se skruestik.

Skruestål (drej.) FfS T.86

et savtakket stål der bruges til gevinddrejning.

Skruetap, se trækskrue, Kap. Bor og Boreværktøj

Skruetrækker

efter ty. schraubenzieher, fordansket til skruensier, der dog synes at være helt udgået af sproget igen.

Tidligere osse kaldt skruensier, skruekniv, -mejsel eller -udtrækker. Skruedriver er en dansk udtale af engelsk screwdriver; vistnok kun slang.

Skruetrækkere synes ikke at optræde i kataloger eller andre trykte kilder før begyndelsen af 1800-tallet, hvilket må betyde at skruer til samlinger ikke har været anvendt af træsmede før den tid (jvf. Salaman). Hvordan det forholder sig her i landet har jeg ikke undersøgt, men i England blev træskruer ikke almindeligt anvendt før midten af forrige århundrede.

Skruetrækkere blev ikke fabriksfremstillet før efter 1840. Se endvidere skrue.

Bøssemagere og andre finmekanikere har brugt skruer og skruetrækker længe før den tid.

Den traditionelle håndskruetrækker består af en stålstang forsynet med et skæfte. Stangen er mejselformet i den ene ende, så den passer i skruens kærv. Længden varierer fra 2 til 24", og bladets bredde fra under 1 mm til henved 25 mm. Tykkelsen af bladet varierer ligeledes stærkt, afhængigt af kærvens bredde.

Egentlig håndlavede skruetrækkere af dansk oprindelse har jeg ikke set noget steds, men de er nævnt og illustreret hos Salaman.

Før de støbte plastichæfter blev opfundet, kunne det være et problem at få skaftet til at sidde ordentligt fast, hvilket bevirkede, at skruetrækkeren oftest blev fremstillet af fladjern i forskellige udformninger, eventuelt med pånittet skæfte af træ.

Ret tidligt blev der fremstillet magasinskruetrækkere med udskiftelige klinger, der magasineres i skæftet. Sådanne blev førhen fremstillet helt i jern (stål) og er ofte ganske korte, typisk 3", men er dog set længere, i nutiden med gennemsigtigt plasthæfte.

I 1897 blev den første patentskruetrækker (dril-) patenteret i Amerika og kom på markedet (jvf. Wright, 1979). De første vist blot med en palmekanisme der bevirker at bladet kan stilles til kun at bevæge sig den ene vej ved hj.a. en stilleknap, og hurtigt herefter fulgte spiralskruetrækkeren forsynet med dobbelt spiral og med eller uden fjeder der returnerer håndtaget (omtalt hos Rom 1899).

Patentskruetrækkeren kaldes undertiden Yankeeskruetrækker, en betegnelse brugt om amerikansk værktøj og af forskellige firmaer som registreret varemærke. Alle spiralskruetrækkere har udskiftelige klinger, både til lige kærv og til krydskærv. Traditionelle klinger er runde, cylindriske og føres i størrelserne 5,5 - 8 mm ø. I CFP-katalog (1987) nævnes en Scröder-skruetrækker med ¼" bitholder til vendbare bits. De fås i længder helt op til 25 - 26", -635 mm (Stanley/Yankee®).

Gennem tiden er der blevet lavet forskellige systemer skrueholdere til fastholdelse af skruerne inden de skruer sig selv fast i emnet, men egentlig effektivt er det aldrig blevet før med krydskærven, der, hvis den er af samme art som skruetrækkeren, bedst er i stand til at holde på en løs skrue, ikke mindst hvis den kombineres med en magnetisk skruetrækker.

Stjerneskruetrækkeren er en af de senest tilkomne inden for familien, der nu osse rummer skruetrækkere der passer til unbrako og torxkærv® (ill. CFP.).

En af afarterne i korte skruetrækkere er tumlingen (CFP).

Skruetrækkerklinge

1. til borsving Bang70

Vanskeligt tilgængelige eller kraftige skruer lader sig lettere bevæge hvis man sætter en løs klinge i borsvinget i stedet for at bruge en ordinær skruetrækker. Man har kunnet få sådanne klinger med firkantet angel, men det er i dag lige så nemt at anvende en 1/4" (vendbar) bit. Selv har jeg brugt det til karmskruer, (især krydskærv) hvis ikke skruemaskinen har fungeret godt nok eller været stærk nok. Hos snedker Hardy Gronemann har jeg set en gammel dobbelt skruetrækkerklinge, der åbenbart har kunnet sættes i borsvinget. Hardy har arvet det efter sin morfar.

Salaman nævner endvidere en særlig bred, fiskehaleformet klinge, som han kalder billiardbordsbit, ligeledes til borsving.

2. Se (skrue)bit.

Skruetvinge

I nogen tilfælde stavet skruetvinger skønt ordet er ental, i flertal derfor skruetvingere.

Tidligere brugtes udelukkende faste skruetvinger, hos træsmede gerne af træ; sådanne findes osse i dag, se nedenfor, C- eller G(e)-tvinge.

Den almindelige jernskruetvinge består af en rygskinne med en påsat fastsiddende arm, samt en forskydelig arm (med en håndskrue), der kan bevæges langs rygskinnen. I enden af spindelen er en bevægelig tryksko.

Udladning fra 50 - 200 mm, spændvidde mellem 100 - 2000 mm. Der fås derudover små løvsavtvinger med en spændvidde under 50 mm, beregnet til at fastholde et løvsavbord, og faste skruetvinger, hvor begge arme er fastgjort til rygskinnen, så gabet ikke kan reguleres.

Sådanne skruetvinger var førhen ofte fremstillet i træ, evt. forstærket med en tynd rundstang af jern indvendigt langs ryggen.

Faste skruetvinger bruges i høj grad inden for skibsbyggeri, hvor de undertiden er fremstillet af værftets egen smed, typisk 3-4' lange, men i givet fald endnu længere.

På engelsk kaldes faste skruetvinger C, eller G-tvinger (Salaman har ordet Ge), fordi de ligner disse store bogstaver; men jeg har ikke hørt dem benævnt således på dansk, muligvis fordi vi her i landet som oftest foretrækker de regulerbare. En undtagelse er instrumentmagere, violinbyggere olgn. der har brug for et bredt spænd.

Der har i tresserne været gjort forsøg med at fremstille "skruetvinger" uden skrue, men med excentrisk tilspænding. Jeg har kun set et enkelt eksemplar, stemplet "Patent Betsy" men ingen afbildinger af dem i kataloger.

Husk den særlige udførelse "til mindre hjulringe, DgB pl 3760. notater 1989, Århus!!

Skruetvinger findes endvidere i særlige udformninger, som kanttvinger, som universaltvinge, (Salamans universal cramp), i form af knægte, dørtvinger (rørdørtvinger), og fugelimtvinger. Strengt taget kan høvlebænkens tænger vel osse kaldes en slags skruetvinger, al den stund de spændes med en spindel.

Skruetvinger, se ovenfor

Skrupelmåler, se skydelære, Kap. Mål og Måleværktøj

Skruphøvl, se skrubhøvl, Kap. Høvle

Skruprør, se skrubrør.

Skræbor, se Kap. Bor og Boreværktøj

Skrænkklinge, se læghage.

Skråbejtel DgB 401:48

muligt et museumsudtryk.

Skråjern, se billedskærerjern.

Skråmejsel

1. se billedskærerjern.

2. drejejern med skrå æg, se ansætter.

3. Smedeværktøj. Mejsel til overhugning af glødende jern.

Skråmål, se smigvinkel.

Skuemester

Faglig dommer, udpeget af svendeprøvekommissionen, som bedømmer de udførte svendestykker. Halvdelen af skuemestrene er mestre og resten svende.

Skuffejern

Osse kaldt kassejern eller makaronijern, se billedskærerjern.

Skuldergjord

Gjord, bæresele, der lægges om skulderen for at hjælpe med løftet af tunge genstande.

Skulp(e), se skølp.

Skumpistol CFP87

nærmere beskrivelse!

Skurerjern

1. led vistnok sa. o. som substantivet skure, langagtig fordybning, kannelure

Jvf. Teknisk Leksikon (1943) meget bred stenhuggermejsel anvendt ved skurering, d.v.s. at lave små riller i stenens overflade.

Skuresten, se Kap. Slibe og Pudseværktøj

Skydelære, se Kap. Mål og Måleværktøj

Skydemal (mar.)

vinkel, større end 90°, men er det værktøj?

Skydemål Rom88/93

1. Se skydelære.

2. Se måleklup.

Skyder, se skydelære, Kap. Mål og Måleværktøj

Skydetvinge DgB

se listeklemme.

Skylp, se skølp.

Skylpbor, se naver, Kap. Bor og Boreværktøj

Skyrsav og Skyrtsav, se skørsav, Kap. Save

Skyversav (træsk.?) Ej38

se skørsav eller skovsav, Kap. Save

Skyvertsav, se skørsav, Kap. Save

Skæfte

Er et lidt drilagtigt ord, der både optræder som substantiv og verbum, vist mest almindeligt som verbum i betydningen "forsyne med skaft, håndtag", men substantivisk om håndtaget, skaftet især på våben (bøsseskæfte, ell. lign.), men i faglig sammenhæng osse om hæfte = skaft.

Skægøkse, se bredbil, Kap. Økser

Skælske (mur.)

Smal ægformet murske, der har fået sit navn fordi den opr. blev anvendt til at (for)skælle med, d.v.s. at bestryge med skælkalk, kalk der blev brændt af (muslinge)skaller.

Skær

til roden i verbet skære, besl.m. bl.a. lat. secare (se saks), med skarre(høvl), skør(sav) o.fl.a.

1. Den yderste skarpe del af skærende værktøj, æg.

2. Den vinkel som fasen på skærende værktøj danner mod æggen.

Skærebor

Jvf. ODS forældet betegnelse for en snittap, osse kaldet skæretøj, men så vidt vides kun benævnt sådan af smede, ikke af træsmede.

Skærebænk, se Kap. Arbejdsbænke

Skærediamant, se diamant.

Skæredup, se pigdup, Kap. Arbejdsbænke

Skærehjul (glarm.)

se glasskærer.

Skærehøvl,

Snithøvl eller beskærehøvl = bogbinderværktøj.

Skærejern, se høvljern, Kap. Høvle Bang70

Skærekasse,

Skærekiste (vistnok), og Skærelad(e)

En (oftest hjemmelavet) åben, aflang, tresidet kasse med savsnit på (90 og) 45°, først og fremmest beregnet til geringssnit. Afhængt af dialektale forhold eller tradition bruges synonymerne gerkasse, gerlad, gerekasse, geringskasse, geringslad, eller geringsskærekasse.

Skærekisten er i grunden et landbrugsredskab, beregnet til at skære hakkelse i, men jeg mener det er brugt om skærekassen.

Skærelineal (glarm.) Åffa

??

Skærende værktøj

Betegnelse for værktøj med skarp æg: høvl og stemmejern, økse, bor o.s.v.

Skæreslæde (glarm.) Åffa

Skæretand, se savtand, Kap. Save

Skæretøj (†)

se skærebor eller snittøj.

Skævbider og Skævbide(r)tang

1. led måske besl.m. gr. skaiòs, venstre, lat. scævus, venstre, skæv; egl. "som afviger fra lodret/vandret", skrå

(Side)bidetang, hvor kæberne sidder forskudt i en vinkel i forhold til grebene. Sammenlign sideafbider.

Skævmåde jy

se smigvinkel.

Skævpasser (mods.) SvJ/StG89

se bastardpasser.

Skødeskind

Forklæde, der bruges af visse faggrupper. Bødkere går med skødeskind fordi de stedse støtter emnerne mellem briks og vom, og snedkere, specielt møbelsnedkere fordi de ofte arbejder med lim og lak. Forklædet er enten fremstillet af skind eller svært lærred og beskytter arbejdstøjet mod slid og smuds.

Skølp

ordet beslægtet med skulpe, ærtebælg

1. Betegnelse for et "hult redskab" (ODS), et huljern, skølp(e)jern; men anvendes nok så meget om drejerens rør eller hulmejsel. Af andre stave og udtalemåder er der skulp og skylp. Bådebyggere og skibstømrere har (i det mindste førhen) brugt stangskølp, et kort svært huljern, forsynet med et langt (jern)skaft. Dette ord er bl. a. steder nævnt hos Crumlin-Pedersen (1968).

2. Blikkenslagerens nittetrækker.

3. Tætningsmateriale, tørret siv, som bruges af bødkere til tætning af især (gamle) bunde. Værktøj hertil, se sjælerive og digtepind.

Skølpbor, se naver, Kap. Bor og Boreværktøj

Skølp(e)jern, se skølp.

Skørsav, se skovsav, Kap. Save

Skørsavfil

Ca. 20 cm lang fladfil, lettere tilspidset, forsynet med to runde eller en flad og en rund kant. Se savfil.

Skår

on. skarð, beskadiget, forringet; besl.m. skære

Især om hak i æggen på skærende værktøj.

Slagbor, se murbor, Kap. Bor og Boreværktøj

Slagboremaskine, se Kap. Bor og Boreværktøj

Slagbånd (bdk.) jy.

se overdriver.

Slaggehammer, se Kap. Hamre

Slagjern,

1. se sæthammer, Kap. Hamre 1778

2. se slagjern, do

Slagknap, se rubank, Kap. Høvle

Slagskruetrækker CFP87

Omtalt i CFP-katalog (1987), som en kraftig skruetrækker med bits, både ½" firkant og 5/16" sekskantet bitholder, til enten alm. lige kærv eller til philipskærv. Hvem og til hvad den bruges (af) fremgår ikke af kataloget.

Slagtræ, se Kap. Hamre

Slagøkse, se flækøkse, Kap. Økser

Slangebåndsskruetrækker CFP87

Skruetrækker beregnet til slangebånd; mere en topnøgle med 7 mm sekskanttop.

Slangefræser

Håndfræser, der drives af trykluft fra en centralt placeret kompressor.

Sleppert

Særdeles langhåret pensel, anvendt af malere til staffering olgn.

Sletbænk, se rubank, Kap. Høvle

Sletfil

Glatfil, med diverse tværsnit, der anvendes til sletning efter grovfilen. Behugningen er fin, hvilket vil sige 40-60 hug pr 25 mm.

Slethage (drej.)

Hageformet drejejern, der anvendes til sletdrejning, modsat skrubhage.

Slethøvl, se Kap. Høvle

Sletnaver, se Kap. Bor og Boreværktøj

Sletrasp

Rasp med mange tætsiddende tænder.

Sletsav, se Kap. Save

Slettenaver, se sletnaver, Kap. Bor og Boreværktøj

Sletøkse, se Kap. Økser

Slevbor, og Slevnavre, se naver, Kap. Bor og Boreværktøj

Slibebælte, Slibeklods, Slibekork, Slibelad, Slibelære, Slibelærred, Slibepapir, Sliberondel, Sliberulle, Slibeskive, Slibesten, Slibestensskifer, Slibestål, Slibetrug, samt Slibetøj,

se alle Kap. Slibe og Pudseværktøj

Slids(e)sav, se Kap. Save

Slim tapper, eller kurs80

Slimtapper, se trekantfil.

Slingebil, se bredbil, Kap. Økser

Slingebuk, se buk, Kap. Arbejdsbænke

Slingehage

Holdehage, tømmerhage; en 40-80 cm lang, vinkelbøjet, i begge ender tilspidset hage, der anvendes i forbindelse med slingning (kanthugning) af tømmer, idet kævlen lægges på slingebukken og fastgøres med slingehagen mens det bearbejdes med slingeøkse.

Slingeøkse, se bredbil, Kap. Økser

Slintøkse, se Kap. Økser

Slips, se Kap. Slibe- og Pudseværktøj

Slug, se borslug, Kap. Bor og Boreværktøj

Slumpøkse, se håndøkse, Kap. Økser

Slæde (forst)

Jessen (1983) siger at det ikke er et egl. stykke værktøj, men en "passende stok på 3 - 4 meters længde", der anbringes mellem stub og stamme på et fældet træ der hænger fast i et andet (hænger), hvorefter hængeren ved hjælp af en passende vægtstang trækkes bagud mens det glider på slæden. (ill. naturligvis.)

Slæge og Slægel, se Kap. Hamre

Slæger (bdk.)

Drivholt. Bødkerværktøj. Et træstykke, for oven formet som et rundt greb med en jernring, for neden bredt, på den ene side ofte mere eller mindre konkavt, forsynet med en slæg(g)ering, de anvendes til neddrivning at tøndebånd.

Slægering, se slæggering.

Slægge, se Kap. Hamre

Slæggehammer, se Kap. Hamre

Slæggering (hjm.? bdk.?) Rom99

1. led on. slegja, besl. med slå, se i øvrigt Kap. Hamre

Der er vistnok forbindelse med ordet slæger?

Efter megen eftersøgning af ordet lykkedes det at få en rimelig forklaring: det er en (jern)ring, der lægges om hovedet på træ-køller, for at undgå flækning (meddelt af Niels Broberg), eller omkring begge ender af et drivholt, en slæger. I sidstnævnte tilfælde har ringen form efter slægeren, der skal passe til den aktuelle diameter.

Sløjd

on. slægð, snuhed, list; ellers fra sv. slöjd, (kunst)færdighed, (duelighed i) håndværk

Ordet bruges i dag (vistnok) kun om skolefag, træsløjd, metal eller småsløjd, hvor eleverne fremstiller mere eller mindre brugbare genstande af diverse materialer. I denne forbindelse er det især det der vedrører træsløjd, der er af interesse, og som blev grundlagt af Axel Mikkelsen omkr. 1880.

Sløjdværktøj behandles på lige fod med andet træsmedeværktøj, men jeg vil ikke på dette sted undlade at gøre opmærksom på at sløjdfolk ofte anvender mere eller mindre hjemmegjorte ord, muligvis ud fra en puristisk betragtning, men måske osse fordi de ikke har været (be)kendt med fagfolks ordbrug, noget de har i fællig med fx. en del museumsfolk.

Sløjdbænk, se Kap. Arbejdsbænke

Sløjdfil

Fil til sløjdbrug.

Sløjdhøvl, se Kap. Høvle

Sløjdkniv

Mora-, tolde-, eller tællekniv, der anvendes til sløjdbrug, men så sandelig osse af professionelle træsmede i en del sammenhænge, i så fald oftest benævnt anderledes.

Sløjdlanghøvl og Sløjdrubank, se Kap. Høvle

Sløvbor, se naver, Kap. Bor og Boreværktøj

Smalhøvl, se Kap. Høvle

Smaljern, se lokbejtel.

Smalkniv (træsk.?) Ej38

smal båndkniv.

Smaller [små∙lr], eller Smalrer

Kurvemagerværktøj (smalhøvl?) der anvendes til at bearbejde "schenerne" (strimler af vidjer, skinner) på siden så de bliver lige brede.

Smalsav, se svejfsav Kap. Save

Smaløkse, se bindøkse Kap. Økser

Smedejernsblok, se taljeblok.

Smergel, Smergellærred, Smergelskive, Smergelsten, Smergelstensafretter og Smergelstensdiamant, se Kap. Slibe og Pudseværktøj

Smievinkel, se smigvinkel.

Smig

Inden for visse faggrupper betegnelsen for smigstok, smigvinkel.

Smigbræt (møll.) Ejlersen 84

Et bræt hvorpå møllebyggeren afsætter smigene til møllevingers hækskeder for at hækkeriet kan få den rette svingning. Der fremstilles et smigbræt til hver mølle, efter øjemål og "gamle erfaringer".

Smige, se smigvinkel.

Smigknægt, se stemmeknægt.

Smigkæp (hjm.) Raae

Smigmål (hjm.) Raae

Smigsimshøvl, se simshøvl, Kap. Høvle

Smigstok, og Smigvinkel

Smig, smige, smievinkel, enkeltsmig, dobbeltsmig, skråmål, skævmåde, og svejhage.

Vinkel af træ eller metal og hvis anlæg er spaltet, sådan at tungen kan rummes i den, og som stilles i forskellige positioner i forhold til hovedet, og som kan fastholdes i denne position (oftest) ved hjælp af en vingemøtrik. Der findes (blandt bådebyggerværktøjet) en dobbeltsmig med en lang og en kort tunge. Stavemåden smie- er vist en særlig fynsk stavemåde, som jeg har truffet på under et besøg på Kerteminde Museum.

Smilehul, se Kap. Økser

Smuthøvl, se Kap. Høvle

Smutstål, se Kap. Hamre

Smutteanders, se (skave?) Kap. Høvle 2071

Smørekande

beholder til olie, oliekande, sprøjtekande, eller tryksmørekande, der anvendes ved smøring af maskiner, værktøj, hængsler, låse eller lignende.

Smørhammer, se Kap. Hamre

Småkork, se Kap. Slibe og Pudseværktøj

Snabelstafhøvl, se Kap. Høvle

Snabeltang (piano.)

Paralleltang med meget lange, flade kæber.

Snedker, se Kap. Træsmede

Snedkerblyant TLII

Værkstedsblyant, se blyant.

Snedkerbor, se Kap. Bor og Boreværktøj

Snedkerbænk, se Kap. Arbejdsbænke

Snedkerdrev (bdk.)

Synonym for båndhage, står der i ODS.

Snedkerfidus, se Kap. Traditioner

Snedkerfil

Angiveligt en fil velegnet til træ. En sådan fil anvendes rimeligvis af stolemagere, gelændersnedkere og billedskærere.

Snedkerfusker, se Kap. Træsmede

Snedkerhammer, se Kap. Hamre

Snedkerhøvl, se Kap. Høvle Bang70

Snedkerhøvlebænk, se Kap. Arbejdsbænke

Snedkerprofil

Benævnelse for forskellige profiler, staf, kel, vulst eller karnis, anvendt af bl.a. snedkere til udsmykning af lister, indfatninger olgn.

Illustreret i Byhuset.

Snedkersav, se Kap. Save

Snedkerskruestik

Særlig parallelskruestik. Kæberne er brede og plane. Skruestikken kan nemt monteres på en høvlebænk.

Snedkertang

Bagtangen på en snedkerhøvlebænk, se Kap. Arbejdsbænke

Snedkervinkel CFP87

Anslagsvinkel, med eller uden geringsvinkel, nævnt i CFP-katalog (1987). Længden på tungen er 200-350 mm. Efter alt at dømme skal denne vinkel ses i modsætning til den betydeligt større tømrervinkel eller måske til den lille hobbyvinkel.

Snegl og Sneglebor, se Kap. Bor og Boreværktøj

Snegleborfil Tomm62

Fil der anvendes til skærpning af sneglebor, en fin smal fil, der kan komme ind mellem borets skær.

Sneglenavre, se Kap. Bor og Boreværktøj

Snekkebor, og Snirkelbor, se Kap. Bor og Boreværktøj

Snirkeljern, se billedskærerjern.

Snidser, se snitser.

Snit, Snitbakke og Snitblik DgB 1101:66

Det samme som klup til gevindskæring.

Snitbor, se sneglebor, Kap. Bor og Boreværktøj

Snitbænk og Snithest, se skærebænk, Kap. Arbejdsbænke

Snithøvl

Er ikke noget træsmedeværktøj, men en beskærehøvl, der anvendes af bogbindere.

Snitjern

1. Generelt, se snittejern.

2. (Bsk.), det samme som snittejern, se billedskærerjern.

3. Snitblik, se klup.

Snitkniv, se snittekniv.

Snitlad, se skærebænk, Kap. Arbejdsbænke

Snitser eller snidser.

Kniv med et langt (træ)skaft, der støttes mod skulderen og som efter beskrivelsen i Wagners "Lærebog i Teknologi" (1885, ill. D 19) bruges til opridsning på tværs af træets årer. På tysk kaldes snitseren for akselkniv eller skulderkniv.

Den gamle By i Århus er i besiddelse af en snitser (561:48), som jvf. provinienskortet er blevet anvendt til karvsnitarbejde.

(Pl. 5505 og 3807)

Snitskammel se skærebænk, Kap. Arbejdsbænke

Snittap

Bolt, prøvebolt, skruebolt, snittedup eller snittøj, er et "skrueskåret stål til skæring af (indvendigt) gevind i møtrikker olgn."

Førhen anvendtes snittappe af træ med påsatte skær i form af en gejsfus, sådanne blev udelukkende brugt til skæring af gevind i træ.

Snittebænk, se skærebænk, Kap. Arbejdsbænke

Snittedup, se snittap.

Snittehest, se skærebænk, Kap. Arbejdsbænke

Snittejern se snittekniv.

Snitteklinge (bdk.) Rom99

???

Snittekniv

1. ODS betegner den som en "større kniv til udskæring, afskæring olgn." Forskellige former er afbildet i Fagordbog, hvor et par af dem har betænkelig lighed med en morakniv, osse kaldet sløjdkniv, tollekniv, se tællekniv.

2. Udskæringskniv, der vistnok er en ikke-faglig betegnelse for billedskærerens snitjern, se osse billedskærerjern.

Snittelad, Snitteskammel, og Snittestol,

se skærebænk, Kap. Arbejdsbænke

Snittøj

der bl.a. kaldes klup, skruesnit, -blik, bolt, eller træskruesnit er de skrueskårne snittappe eller bakker, gevindsnit, der anvendes til gevindskæring, og som består af en (træ)skruegænge forsynet med et eller flere gejsfusjern, og et par håndtag der anvendes ved drejningen. Jvf. ODS er det uden betydning om værktøjet anvendes til han eller hungevind.

Skrueblik, snitblik bruges til smågevind, indtil 5 mm ø. Til patentklubbe hører forskellige faste bakker der forskydes hen over et hul i vindejernet, således at hullet styrer bakken. Til gevindskæring af rør findes særlige rørkluppe.

Gevindskæremøtrik er en bakke med udvendig sekskant, der drejes med en skruenøgle og anvendes til beskadigede gevind.

Snittappe anvendes til møtrikker (hungevind). Der er tre typer: Spidstap, mellemtap og grundtap med hver sin form.

Snoet kopbor, se spiralbor Kap. Bor og Boreværktøj

Snor, se savsnor, lodsnor, eller snorslag.

Snor(e)slag

Kridtsnor, kridttråd eller blot snøre. Snor der er farvet med kridt, kønrøg eller lignende, og som stramt udspændt mellem to punkter svirpes ned mod emnet, hvorefter der afsættes lidt farve på dette. Snoreslaget er almindeligt brugt af tømrere (og bygningssnedkere), da det rigtigt anvendt er en meget pålidelig opmærkningsmetode.

Snorestrammer, eller Snorstrammer,

se spændepind, under armsav, Kap. Save

Snorstykke, se armsav, Kap. Save

Snorvaterpas CFP 87

Snushøvl, se Kap. Høvle

Snydeprop

Et - efter gældende reglement ulovligt - mellemstykke, der kan anbringes i en fatning til en el-pære for samtidig tilslutning af en eller flere stikpropper, hvorfra der kan hentes strøm til lys eller elektriske maskiner.

Snøre

betegnelse for

1. Snoreslag eller

2. Savsnor, se Kap. Save

Soft Arkansassten, Lj 86

se arkansassten, Kap. Slibe- og Pudseværktøj