Spade

Graveredskab i lighed med skovl.

Spalteklinge, se spaltekniv.

Spaltekniv

1. se rundsav, Kap. Save

2. se centrumsbor, Kap. Bor og Boreværktøj

3. se spalter, nedenfor.

Spalter (kurvem.) Rom 99

Kurvemagerværktøj, bestående af....., og som bruges af kurvemagere til kløvning af (pile)vidjer olgn. der anvendes til kurvefletning;

spaltekniv, kløver, kløveapparat eller kløvepind.

Span???

Spandske (mur.)

Den mindre trekantede murske, der anvendes (især) af murere, ikke at forveksle med den store egentlige murske, der bruges når der er et helt kar med mørtel til rådighed.

Spantfald (mar.)

2. led er i denne forbindelse (kun i både- og skibsbyggersprog) brugt om den vinkel spanterne danner i forhold til lodlinjen når et skib (en båd) ligger på beddingen (der har et fald udefter for at båden kan glide i vandet ved søsætningen)

Stor (spant)mal (vinkel) af træ, der anvendes ved opstilling af spanterne i en båd.

Spanthorn ???

Spantmal se spantfald.

Spantpind (mar.)

er (her citeret efter ODS) "En Stok, paa hvilken Spanternes Dimensioner ere afmærkede og som bruges under Arbejdet."

Men hvordan en sådan anvendes i praksis ved jeg ikke.

Sparkel, Spartel, eller Spatel

ordet stammer fra lat. spathula og er besl. m. bl.a. spade

Disse tre ord er i flæng anvendt om forskellige (mere eller mindre) spade- eller knivformede stykker værktøj, der anvendes til omrøring (af maling olgn.), til påføring af maling eller evt som skraber.

Spartler findes udført i diverse materialer og benævnes undertiden efter dette: gummi-, jern-, der jvf. Teknisk Leksikon (1943) er en billig udførelse hvor hæfte og blad kun er sikret med en jernring. De kan være navngivet efter oprindelse: japanspartel, der er tynd, bøjelig firkantet og forsynet med ryg - bruges især af malere, eller de kan have navn efter udseende eller funktion: tandspartel, limspartel m.fl.

Spejl, se spejlside.

Spejlbuk (mar.)

Stor buk, måske nærmere en kran, der ved skibsbygning bruges til at hejse agterspejlet på plads.

Spejlglasdiamant, (glarm.) Tl II

Spejlside, den blanke bagside af stemme-, høvljern og andre skærpede stykker værktøj. I NORM (opslaget stemmejern 1) kaldes den polérside.

Spejltang (glarm.) Tl II

Tang med T-formede kæber, der anvendes af glarmestre til afbrækning af smalle glaskanter efter skæring. Sammenlign babytang.

Spejr-, se spiger-.

Spidshage (drej.)

Spids drejehage.

Spidsjern se spidsmejsel.

Spidskniv (glarm.) Tl 2

tilspidset, symmetrisk kitkniv.

Spidskolbe, se loddekolbe.

Spidsmejsel

Rund eller ottekantet stenhuggermejsel med firsidet pyramideformet skær.

Spidsmukkert, se Kap. Hamre

Spidsnaver, se Kap. Bor og Boreværktøj

Spidsstål (drej.)

Drejestål med dobbelt fas (2 ægge) der mødes i en spids.

Spidstang

Tang med smalle spidse (evt. runde) kæber.

Spidstap, se snittap.

Spidstengsel, Spidstingsel, og Spidstængsel

se Kap. Økser

Spilbom

Håndspage, stang til at dreje et spil med. Det er uvist om ordet har været anvendt af træsmede; udtrykket er i denne forbindelse maritimt.

Spillemand og Spillepind

1. (mar.) høgenæb, se stiklod.

2. spændepind se u. armsav, Kap. Save

Spindel

grundbetydning ten, spinderedskab

Oftest synonym for skrue i høvlebænk eller lign.

Spindeldok,

se pinoldok, u. drejebænk, Kap. Arbejdsbænke

Spiralfjederskruetrækker, Rom 99

Spiralfjerskruetrækker, eller Spiralskruetrækker se patentskruetrækker.

Spjæld(arbejde)

on. spjald, egl. firkantet bræt eller tavle til at lukke noget med, opr. bet. noget frakløvet, spild; besl. m. spalte, spilde m.fl.

Reparationsarbejde, småt kortvarigt arbejde, spjældskraberi, som udføres af tømrere, bygningssnedkere eller andre håndværkere der især går på bygninger, vist sjældent eller aldrig om arbejde der udføres udelukkende på værksted. Se nedenfor.

Spjældskraber

Egl. håndværker der arbejder på spjæld, dårlig eller uorganiseret håndværker. Skruebrækker?

Spjældskraberi, se spjæld.

Splintudtrækker

Gengivet i Fagordbog uden nærmere beskrivelse. Det ligner hverken en pincet eller noget andet kendt instrument, og spørgsmålet er om ikke det er noget redaktøren af ordbogen har fundet på at kalde værktøjet. I de moderne førstehjælpskasser findes til samme brug en pincet.

Springgås, se Kap. Arbejdsbænke

Springmal og Springmål (mar.)

def. ønskes

Sprossejern, se gejsfus.

Sprossekasse (bsn.) Sn II

Hjemmelavet (?) kasse, model, hvori ramtræ til vinduer anbringes mens der stemmes ud for sprossehuller.

Sprossepensel (maler)

Rund pensel med (svine)børster der er længst i centrum af penslen og kortest mod periferien.

Sprøjtekande se tryksmørekande.

Sprøjtepistol

Pistol, der ved hjælp af (luft)tryk sender en væske ( lim, lak, imprægneringsvæske) igennem en dyse og eventuelt forstøver væsken.

Mest almindeligt er vist pistoler til sprøjtelakering, der på store anlæg sættes i forbindelse med en kompressor, og derfor falder uden for denne sammenhæng.

Om det er muligt i dag vides ikke, men førhen har man kunnet få mindre pistoler til fx. Nilfisk-støvsugere, som har været anvendt til mindre lakarbejder.

Til forskelligt arbejde føres i dag mindst en model (Wagner, jvf. CFP-katalog (1987) med indbygget motor til luftløs sprøjtning. I denne model suges væsken op fra en beholder og sprøjtes direkte gennem dysen.

Spund, se spuns.

Spundsbile, se syldøkse Kap. Økser Waa-p, p 49

Spuns

ordet er af latinsk oprindelse; vi har fået det gennem ty. ell. holl. spon, lånt fra ital. spunto; besl.m. punkt. Ordet kendes først i da. fra 18. årh.

1. egl. åbning i en tønde eller lignende, men osse om spånhullet i en høvl.

2. træprop, lus i høvlsål.

begge tilfælde se Kap. Høvle

Spunshæver, (bdk./brygger/kyper) Rom 99

osse kaldt spunsåbner.

1. Kraftig proptrækker forsynet med en omvendt u-formet bøjle der støtter på fadet mens proppen (spunsen) hæves. ill hos Salaman, set hos Ludvig Bjørn, (se nedenfor).

2. Jernstang forsynet med en tung kugle, og i enden en grov trækskrue der skrues ned i spunsen. Når kuglen slås tilbage mod en stopper ryger proppen af. Vinhandler M. Lauemøller, der viste mig den (hos Ludvig Bjørns Vinhandel i København), fortalte at han i Frankrig har set en autoopretter bruge den til udretning af buler, idet han svejsede spidsen fast i bunden af bulen og hamrede kuglen bagud hvorefter pladen rettede sig ud.

Spunsjern, se spunsbor, Kap. Bor og Boreværktøj

Spunsåbner, se spunshæver.

Spændblok, se Kap. Arbejdsbænke

Spændebakke

Om skruestikkens bakker, kæber.

Spændeblik

Et par stykker vinkelbøjet blik, der sættes uden på skruestikkens kæber, så disse ikke beskadiger arbejdsemnet. Sandsynligvis ikke videre udbredt blandt træsmede.

I Spændeblok, se Kap. Arbejdsbænke

II Spændeblok DgB 2281:50, pl 4737

Svær skruestik af træ.

Spændebræt

Bræt, klods eller liste der lægges mellem arbejdsemnet og skruetvingens  kæber når noget skal spændes sammen fx. ved fugelimning. Spændeklods, spændliste.

Spændebuk prax 44, p.475

Træstykke der er svejfet tyndt på midten så der opstår en bro, hvis to fødder spænder mod enderne når der sættes en skruetvinge på midten.

Det modsatte kan osse være tilfældet: at der lægges en klods under midten og spændes i siderne med tvinger.

Sådant kan være nyttigt på vanskeligt tilgængelige steder og anvendes formentligt fortrinsvis af møbelsnedkere.

Spændebånd CFP

Del af en båndtvinge.

Spændegrej

Værktøj, der anvendes til at spænde med.

Spændehage, se spændhage, Kap. Arbejdsbænke

Spændehank, se båndtvinge.

Spændejern, se jernhøvl, Kap. Høvle

Spændeklods, se spændebræt.

Spændeknægt, se skrueknægt.

Spændeliste, se spændebræt.

Spændepind,

1. på armsav, se Kap. Save

2. på høvlebænk, se Kap. Arbejdsbænk

3. på skruestik.

Spændeplade, se limstav.

Spændesnor, se armsav, Kap. Save

Spændestok, se spændepind.

Spændetang

Gad vide om det er det samme som en holdetang?

Spændetøj eller Spændeværktøj

Opspændingsværktøj til (op)spænding af arbejdsemner: skruetvinge, bloktvinge, knægte m.m. Se endv. limstaver.

Spændhage, se klemhage.

Spændingsprøver, se polsøger.

Spændklo, se klemhage, Kap. Arbejdsbænke

Spændklods, se spændebræt.

Spændpind,

1. se høvlebænk, Kap. Arbejdsbænke

2. se u. armsav, Kap. Save

Spændstok, se stillepind, Kap. Save

Spærhage

1. Undertiden, men ikke altid bødkerens betegnelse for ambolt. Udtrykket er hørt hos bødker E. Toft Jensen, Vendsyssel. Han bruger bl.a. sin til at bindte med, idet han med kanten af hammeren banker på den ene flade kant af metalbåndene.

2. se pal.

Spærhorn, se pal.

Spån

on. spánn, spónn; besl.m. bl.a. spade, der er af græsk oprindelse

Spånbryder, se klap, Kap. Høvle

Spånejern, se fyrjern. (bdk.)

Spånhul, se høvl (skematisk), Kap. Høvle

Spånhøvl, se båndkniv. StG/SvJ89

Spånjern, se fyrjern. (bdk.) jy

Spånkniv, se båndkniv.

Spånskider, se tømrer, Kap. Træsmede

Spånskraber

I sin mest primitive form en (krydsfinér)plade forsynet med et kosteskaft, eller i mere sofistikerede udgaver en fabriksfremstillet sneskraber, der anvendes til at skraber spåner sammen med på værkstedet.

Spånslev, se bugthøvl, Kap. Høvle

Spånsæk Msn 37

En spånfyldt sæk, der (vist i opvarmet tilstand) anvendes i lighed med en sandsæk til finering af hule eller krumme flader, fordi den er i stand til at følge emnets krumning. Bruges især af møbelsnedker.

Spånudtager (instr.)

Værktøj der anvendes af instrumentbyggere når de skal tømme rillen til indlægningen (belistning) langs kanten af dæk eller bund. Bruges efter at man med indlægningskniven har ridset hele vejen rundt og med kniv har uddybet skåret. (ill. hos Salaman: violin maker, se egne neg 8906).

Spånåbning, se spuns, Kap. Høvle

Stabelpind eller Stablepind

Pind der lægges mellem brædder i en stabel, under "oppinding", dels for at skabe luftadgang, så tørringen fremskyndes, dels for at støtte brædderne så de ikke slår sig under lagringen.

Stadie

Nivelerstang. 3-4 m lang stang af træ eller plastic med centimeterinddeling, markeret med sorte (røde) og hvide felter og nummerering af hver decimeter. Anvendes bl.a. ved landmåling.

Staff, se osse staf-.

Stafferingspensel, se sleppert.

Stafjern, se stavjern under billedskærerjern.

Stage Hpd 89

Ordet skulle efter H. P. Dues formening være synonymt med skæfte.

Stallbandsnavar, og Stallbending,

se Kap. Bor og Boreværktøj

Standseklods

Ifølge Fagordbog det samme som en "stæmmeklods"; men hvad det så er fremgår ingen steder i bogen. Desværre kender jeg heller ikke ordet andre steder fra, så definitionen må afvente bedre tider.

Stangcirkel, se stangpasser.

Stangkrøs, se Kap. Høvle Henry Sand 90

Stangmål, se Kap. Mål og Måleværktøj

Stangpasser

Passer, fremstillet af en lang træliste forsynet med to ridsespidser, hvoraf den ene kan forskydes langs listen. Vistnok mest almindelig blandt hjul- og karetmagere, som osse benævner den rids, stangcirkel, stikmål, strikmål (H. P. Due) eller fælgcirkel.

Ellen Raae spørger om "der kendes" betegnelser som kranscirkel, pignæse, rejs, rejsmål, fælgrev, centreringslineal, stikma, opstående hestegang, hjulpasser, benpasser, træpasser og stikpasser.

Stangpatron, se drejebænk, Kap. Arbejdsbænke

Stangskruestik, se skruestik.

Stangskølp (mar.) Cr-P68,p 11

Stort huljern sat på et langt (jern)skaft, brugt af skibsbyggere, så vidt jeg ved især til store træskibe. Det er Ole Crumlin-Pedersen der har nævnt den i Fra Langskib til Fregat (1968).

Stanley A-buk, se buk, Kap. Arbejdsbænke

Stanley Universalarbejdsbænk,

se Universalarbejdsbænk, Kap. Arbejdsbænke

Stanleykniv®

1. led er firmanavnet Stanley, der opr. er amerikansk, men nu med mange filialer spredt over store dele af verden

Navnet er efterhånden blevet synonymt med det kendte knivhåndtag til udskiftelige blade, hvor bladene har depot i skaftet.

I et Carl F-katalog fra 1954 kaldes den finerkniv. Skaftet er af aluminium og kniven forsynet med 5 løse klinger.

Der findes to typer:

a: bladet sidder fast monteret i skaftet v.hj.a. en skrue.

b: bladet kan skydes ind i skaftet og fikseres i 8 skærestillinger.

Løse engangsblade til disse knive findes i forskellig form, beregnet til flere forskellige materialer.

Endelig findes der knive med "brækaf"-blade, men disse har så vidt bekendt ikke endnu fået nogen typebetegnelse hæftet på sig. De fremstilles osse af bl.a. Stanley.

Stavjern, se billedskærerjern.

Stavkrøs, se stangkrøs, Kap. Høvle

Steg, se bom, Kap. Save

I Stel, se savstilling, Kap. Save

II Stel, se høvlebænk, Kap. Arbejdsbænke

Stemmebånd, se stemmeknægt.

Stemmehammer, se stemmenøgle.

Stemmehæfte Langeskov 37

Hæfte til stemmejern.

Stemmejern

Er et af de mest elementære stykker værktøj, kendt siden stenalder (lavet af flint; arkæologerne kalder dem oftest mejsler), fremstillet af bronze i bronzealder, både med angel, og med dølle (men er sådanne fundet i DK?), siden jernalderen af jern eller stål.

Stemmejernet består af et stålblad, klingen⁰ oftest med parallelle sider, affaset langs kanterne, sjældent med fiskehaleform (som dog er set på kinesiske eksemplarer, der rimeligvis ikke er almindelige her i landet). Forsiden af klingen kaldes i NORM (stemmejern 1) (1990) for ægside, bagsiden polérside, hvor Tommerup (ibid.) taler om spejl(side). Stemmejern er monteret på et skæfte⁰ (hæfte) af træ eller plastic ved hjælp af en angel eller et skaftrør (dølle). Mellem angel og klinge sidder halsen, der gerne er forsynet med en krone, eller bryst⁰, en lille krave der støder an mod skæftet.

Særligt kraftige stemmejern kan være fremstillet i pålagt stål, mens snedkerstemmejern normalt er helt af stål.

Bredden varierer fra 4 mm til ca 40; længden på klingen varierer fra 5 - 6 til 25 - 30 cm.

Skæftet bestod førhen af træ, eventuelt forstærket med en messingring⁰ både ved anglens bryst og i topenden, hvor det er mest udsat for beskadigelse når der drives på det.

I dag fremstilles (vistnok) alle stemmejern - dog undtaget nogle billige kinesiske - med plastichæfte, der langt bedre modstår behandling med hammer. I min læretid forlød det at kun tømrere havde tilladelse til at slå på stemmejernet med hammer; vi andre skulle bruge knippel.

Stemmejernet - indtil for ikke mange år siden stavet stæmmejærn - er i nogen grad specialiseret; enkelte synonyme udtryk er det lykkedes at finde: hækstemmejern og tapjern, der er møllebyggerværktøj; huggejern, der nu gerne betegner et ganske almindeligt stemmejern, men som (i hvert fald førhen) blev brugt om afbindingsjern (fordi afbinding var huggearbejde), og stokkejern, nævnt hos F. L. Grundtvig; muligvis falstersk dialekt.

Tømrerens tapjern, afbindingsjern, tømrerstemmejern, det brede trappejern samt rygjern er alle stemmejern af forskellig art, udført i pålagt (lamineret) stål.

Snedkerstemmejern er fremstillet helt i stål, er klejne og knækker let. Ligeledes det på siderne stærkt affasede franske jern, der bruges hvor pladsforholdene er problematiske.

Japanske jern er udformet på særlig måde i "lamineret", d.v.s. pålagt stål.

Andre særlige former har helt andre navne, se lokbejl, huljern, billedskærerjern, samt drejejern.

Stemmekile

Strengt taget et værktøj for en klaverstemmer. En kile af træ eller gummi til at sætte mellem klaverstrenge under stemningen.

Ellen Raae spørger om ordet kan bruges om en fireknægt (blandt hjulmagere), men jeg har ikke set nogen positiv besvarelse af dette spørgsmål.

Stemmeknægt

Stemmespån, gestemspån, stemmeskriver, stemmeske, egekrog, egemål, (stemme)model(?), og muligvis stemmeknægt, stemmebånd, smigknægt og stemmeliste, samt endelig hestehovedpasser; et hjulmandsværktøj, der bruges til at sætte streger eller mærker på fælgens indvendige side, hvor egerhullerne skal bores.

Den eneste stemmeknægt (hestehovedpasser) jeg har set er blevet fremstillet af Peter Dues far - der står 1898 på den, hvilket sikkert er produktionsåret.

Den er en ca 22 cm lang og knap 5 cm bred liste, formet som noget der kan sammenlignes med en udfoldet gravid søhest, i hovedenden forsynet med et ganske kort øre og et udskåret øje.

Definitionen, især m.h.t. brug og funktion er ikke sikker, da jeg endnu ikke har fået verificeret brugen hos nogen hjulmand.

Stemmeliste og Stemmemodel, se fireknægt eller stemmeknægt. Raae

Stemmenagle-bestrengerdorn (piano)

Stemmenaglerenser (piano)

Stemmenagleudtrækker og Stemmenagleudtrækkermaskine

Stemmenøgle, (piano.) KnD 89

eller stemmehammer.

En form for topnøgle (stjerneform), hvor hovedet er bøjet i en stump vinkel i forhold til skaftet. Anvendes til stramning af klaverstrenge. Se endv. cembalostemmenøgle.

Stemmepindeopsætter, se støvleknægt.

Stemmeske og Stemmeskriver, se stemmeknægt.

Stemmeskruemaskine (instr.) Sloane73

ordet oversat fra engelsk (amerikansk) Peg shaping machine

Apparat der anvendes til fremstilling af stemmeskruer til strengeinstrumenter. Ordet er oversat fra engelsk "" (nævnt hos Sloane 1973). Den minder lidt om og virker på samme måde som en almindelig blyantspidser.

Hos violinbygger Jørgen Nielsen, København har jeg set et lignende værktøj, som her kaldes skrueafdrejer.

Stemmespån, se fireknægt.

Stemmestokkeopsætter, se støvleknægt.

Stemmeværktøj, se stemmejern, og lokbejl.

Stemp (bdk.) 3232

se dorn.

Stempel

se talstempel, metalstempel og brændemærkejern.

Stemstudser, se studser.

Stenblyant,

Hård blyant, især anvendelig til sten; har megen lighed med en almindelig tømrerblyant, men anvendes af bl.a. stenhuggere.

Stenhuggerblyant, se blyant.

Stenkile

Anvendes især af stenhuggere til kløvning.

Stenkrukke, se stentøjskrukke.

Stennaver, se Kap. Bor og Boreværktøj

Stentøjskrukke

eller blot stenkrukke. Krukke af hårdtbrændt lertøj; bruges bl.a. til opbevaring af flydende bejdse. Egl. har de vel været anvendt i husholdningen som sylte- eller saltekrukker, men er blevet degraderet til værkstedsbrug.

Stift(e)bræt (dekupør)

Et bræt hvorpå de enkelte dele af intarsiaarbejdet samles og fastholdes ved hjælp af små (finer)stifter.

Stiftfil

Lille smal ansatsfil.

Stiftnøgle til overfræser, se overfræser.

Stiftnøgle, sekskantet, se unbrakonøgle.

Stiftpatron, se drejebænk, Kap. Arbejdsbænke

Stiftpistol

Trykluftpistol beregnet til tynde stifter (med lille eller uden hoved) - anvendes jvf. CFP -kataloget i "køkken- og møbelindustrien, samt ved fint listearbejde."

Stiftskruetrækker, sekskantet, se unbrakonøgle.

Stige

Anvendes både som værktøj - til at aflægge bl.a. malede eller lakerede genstande på - og som hjælpemiddel til at stå (op) på. Materialet var førhen udelukkende træ, i dag nok så ofte af letmetal.

Se endv. wienerstige og trappestige.

Stikbejtel, der vistnok er det samme som

Stikbil

1. Er efter den forklaring der står at læse i ODS et bredt stemmejern til afstikning af spåner olgn.

2. Et (i hvert fald af bådebyggere tidligere anvendt) værktøj, bredt jern forsynet med et langt jernskaft, afbildet hos Crumlin-Pedersen (1968). Sammenlign stangskølp.

Stikblik, se stiklod.

Stikjern, se stikkejern.

Stikke

En ca 30 cm lang, ca 5 mm tyk stålpind formet som et øsken i den ene ende og tilspidset i den anden, der anvendes ved udstikning af arealer, landmåling og lignende arbejder.

Stikkejern

1. Svagt udformet stemmejern, der ikke er beregnet til at blive slået på, men udelukkende ført med hånden. Klingens sider er ofte affasede for lettere at kunne komme ind i hjørner og kroge, og for at give mindre modstand - men sådan ser de fleste moderne stemmejern osse ud.

2. Drejerens stikstål kaldes vistnok osse for stikjern.

3. Stikøkse, se Kap. Økser

4. Ordet nævnt hos Jensen (1938) som et træskomandsværktøj (se efter ved lejlighed.) og endelig

5. Gejsfus, trekantjern.

Stikkel

1. se gravstik.

2. Hos urmagere betegnelse for et stikstål, blot uvist om ordet osse anvendes af træsmede, se stikjern.

Stikkeværktøj

Skærende værktøj der er til at stikke med, ikke til at slå på, men bruges ordet overhovedet blandt træsmede?

Stiklod (mar.)

Bådebyggerværktøj, der i princippet består af en trekantet metalplade påmonteret en drejelig libelle, der anvendes når bordklædningen skal afmærkes på spanterne i klinkbyggede både. Der findes adskillige udformninger af stikloddet, der kan have mere eller mindre krummet spids, ligesom der findes mange forskellige navne til værktøjet.

Jeg er indtil videre i besiddelse af: drillepind, høgenæb, stikblik (Fiskeri i 100 år - kopi fra FrS) og spillemand.

Efter hvad snedker F. Seiergaard fortalte, så er betegnelserne så lokale at man skal kunne stedfæste en bådebygger alene på det navn han har for stikloddet; men det vil jeg gerne have verificeret.

Stikma og Stikmål, se stangpasser.

Stikpasser

1. Passer med to stikben, hvoraf det ene bruges til opridsning af omkredsen eller til afsætning af mål. Ridsepasser.

2. Hans Peter Dues udtryk for et streg- eller ridsmål.

3. Ellen Raae spørger om udtrykket osse bruges om stangpasser.

Stikplade, se limstav.

Stikstål

Smalt drejestål, beregnet til stikning, hvor drejeren på det nærmeste saver sig igennem emnet, eller til brug hvor ingen andre jern kan komme til.

Stiletpistol, se fugepistol.

Stilladsbuk, se Kap. Arbejdsbænke

Stilladsråd, se Kap. Træsmede (ods)

Stillepind

1. se armsav, Kap. Save

2. se jernhøvl, Kap. Høvle

3. se egerviser.

I Stilling,

se savstilling, eller armsav, Kap. Save

II Stilling, se Kap. Bor og Boreværktøj

Stilpind, se egerviser.

Stiv bænkstok, og Stivmål, se Kap. Mål og Måleværktøj

Stjerne (træsk.) Ej38

Et hjul med spidse takker der anvendes til mønstring af (træ?)sko. Jeg har fundet ordet i Ella Jensen's spørgeliste om træsko og træskofremstilling (1938), men jeg stiller mig tvivlende overfor om den anvendes af træskomænd, hvorimod den med sikkerhed er blevet brugt af skomagere.

Stjernenøgle

Fast skiftenøgle, ringnøgle med 12 indvendige takker til sekskantede møtrikker. Se endvidere topnøgle.

Stjerneskruetrækker

Skruetrækker til skruer med krydskærv, oftest en ordinær håndskruetrækker til enten Philipskærv®,supadriv® eller Pozidriv-kærv®. Se endv. Torx.

I Stok

on. stokkr, træstamme, tømmerstok m.fl

1. Almindeligvis betegnelse for kæp, bjælke, tømmerstykke osv., se nedenfor.

2. høvlstok, se Kap. Høvle

II Stok (mar.)

Kvadratisk ca ̋" tykt, 8 - 10 m langt tømmerstykke, der anvendes til stokning af spanter på kravelbyggede både. Fremgangsmåden er den at stokken fastgøres langs spanterne (hvordan?), hvorefter disse afmærkes med lodrette eller vandrette streger, der markerer hvor meget der skal hugges af før spanterne flugter.

En vandret streg betyder "et slik", under 1/8", én lodret, 1/4", to ̋" og så fremdeles.

Stokcirkel, se stangcirkel.

Stokkejern, se stemmejern.

Stokkemål, se Kap. Mål og Måleværktøj

Stokpasser, se stangpasser.

Stokpresse, se bloktvinge. DgB

Stoktand, se Kap. Save

Stol, se Kap. Arbejdsbænke

Stolemager, se Kap. Træsmede

Stolemagerklemme

Stolemagerens skruetvinge.

Stolemagerrasp

Fintandet rasp beregnet til møbelfabrikation.

Stolpe, = bom, se armsav, Kap. Save (Bom, 2,p 21,Sj)

Stoppeklodsmodel Sn ii

Model der anvendes til at fastsætte stopklodsers placering i fx. skuffemøbler. Snedkerudtryk.

Stopper

1. se borstopper, Kap. Bor og Boreværktøj

2. Høvlebænkstopper, se Kap. Arbejdsbænke

Storeklaus, se svinehans, Kap. Høvle

Storkenæb Tl 43/DgB 147:50

Synonym for pantograf. Ordet er fundet i Den gamle Bys arkiver, og siden i Teknisk Leksikon (1943).

Storslægge, se Kap. Hamre

Stradivarius, se musikersav, Kap. Save

Stregemål eller Stregmål

Der findes to (i grunden tre) hovedtyper af stregmål. Sammenlign i øvrigt strikmål og strækmål.

1. Et forholdsvis fladt stregmål oprindeligt af træ, der anvendes af tømrere, snedkere og dermed ligestillede, og hvor de to pinde (af Århus Værktøjsmagasin (1930) kaldt stilleskinne, der bærer ridsespidserne sidder parallelt fastkilet i klodsen eller er fastgjort med en fløjmøtrik. Hertil kommer forskelligt udformede stregmål med centimeter- eller millimeterinddeling, centimeterstregmål, der kan have trinvis indstilling, modelsnedkerens svindstregmål samt det særlige hængselstregmål (ÅV 1930, nr 450).

Husk tømrerens portstregmål.

Et stykke værktøj der kan sammenlignes med stregmålet er violinbyggerens indlægningskniv.

2. En firkantet træklods med vinkelret isatte ridsepinde, den ene kort, den anden lidt længere. Vistnok benyttet mest af karetmagere.

3. Se meddrag.

Stregspån FfS/HbS

Fagordbog siger det er et sløjdværktøj der anvendes ved afstregning af fx en fas, hvor en professionel træsmed normalt blot vil anvende blyanten. Undersøg dernæst HbS.

Strengedorn (piano)

Strengemager, se pianosnedker, Kap. Træsmede

Strikmål, se stangcirkel.

Strikpasser, se ridsmål.

Strop, se knastskinne, på lægtehammer Kap. Hamre

Stryg(e)bænk, og Strygehøvl,

se stryghøvl, Kap. Høvle

Strygejern

Oprindeligt et stykke skrædderværktøj, beregnet til glatning af stof; anvendes undertiden på snedkerværksteder til finering, se finerpressejern, eller til fastgøring af emner der limes med kontaktlim eller lignende.

Strygeklods Tl 47/OveA

En flad klods med et påsømmet håndtag, ligeledes en klods og polstret med plys eller tilsvarende stof; bruges til påstrygning af bejdse eller politur på store plane arealer.

Strygelap, og Strygerem, se Kap. Slibe- og Pudseværktøj

Strygeskammel (bdk.)

I grunden blot et langt bræt i den ene ende nogenlunde vinkelret påsat et bræt af passende længde, der anvendes til støtte for bødkerens store stryghøvl. Strygeskammel er set i anvendelse hos Erik Toft Jensen i Dybvad, Vendsyssel.

Strygetål, se ziehklingestål.

Strækmål, se stregmål.

Stråfil

Spids fladfil, der tidligere blev forhandlet indpakket i strå.

Stub, se stup.

Studseklods, se stødklods.

Studsekniv, se studser.

Studselad, se stødklods.

Studser (bdk.)

Krumstudser, stemstudser, studsekniv eller stødkniv.

En art båndkniv, hvor det ene håndtag er bøjet nedad i en vinkel og det andet sidder parallelt med bladet. Studsere findes i både højre- og venstreudgaver, til "højremænd" eller "venstremænd", der ikke er afhængigt af om svenden er højre- eller venstrehåndet, men af oplæring.

Studseren er angiveligt blevet brugt til afpudsning af den indvendige (skrå) rand på stavene.

Studsfil

Drejerværktøj. En temmelig grov fil med tværstillet hugning. Drejermester Ernst Brandt, Roskilde har et antal til sin rådighed som han selv har "hugget", d.v.s. at han har tilfilet dem.

Stukkatørjern og Stukkatørske

En form for spatel, forkrøppet i begge ender. Den midterste del danner greb, bladene er udformet forskelligt: det ene rektangulært, det andet lancetformet. Bruges af stukkatører ved udformning og afpudsning. Som et kuriosum kan nævnes at osse arkæologer har taget dette værktøj til sig og bruger det som graveske hvor skælskeen er for grov.

Stup

Tegnestup, elle blotr stub; cylinder lavet af sammenrullet tøj, skind, papir eller lign., spids mod begge ender, og som bruges til at udviske blyantskonturer, så de står mindre skarpt, fx. ved skyggelægning af fagtegninger.

Stuvejern, se kalfatrejern.

Styr

Anslag, bryst, eller land på sav eller høvl.

Styreliste, se høvlebænk, Kap. Arbejdsbænke

Stæm(me)-, se stem(me)-.

Støbning, se Kap. Traditioner

Stødeklods, se stødklods.

Stødelad, se stødlad.

Støder DgB 1200:50

Stødestang 969:50

Rund stang, ø 35 mm, l. 1250 mm med rektangulær afslutning i den ene ende. Stødestangen er angiveligt blevet brugt i steden for slæger til store fade, hvor bødkeren gik inde i fadet og hamrede båndene ned med den rektangulære del af stangen.

Stødklods

Klodselad, studseklods, geringsblok, eller geringsklods.

En trekantet klods der kan spændes i høvlebænkens bagtang og forsynet med en tvinge, hvori kan spændes (især tynde) lister der skal stødes på gering. Efterhånden som geringssaksen er blevet almindelig har stødklodsen mistet sin betydning, men jeg husker at vi havde - og brugte - den i slutningen af halvtredserne. Der hersker nogen forvirring omkring forskellen mellem stødklods og stødlad, flere steder bruges betegnelserne i flæng.

Stødkniv, se studser.

Stødlad, Stødlade

Stødslæde, studselad, sammenlign med ovenfor nævnte stødklods, der ofte bruges i flæng med stødlad.

En planke med fals og to i 45° vinkel fastgjorte modsat rettede klodser der anvendes ved geringsstød af rammelister olgn. Stødhøvlen glider i falsen. Det gælder ligeledes her, at værktøjet er udkonkurreret af andre arbejdsmetoder.

Stødslæde, se stødlad.

Støttejern, se klap Kap. Høvle

Støtteklods

1. Klods der skrues på høvlebænkens bagende, og som kan drejes op og støtte emner der skal afkortes; vist det samme som høvlebænkstopper. (prax44 p.171)

2. Håndskåner på pudshøvl, se Kap. Høvle (prax44, p 175/Tl47)

Støvekost eller Støvkost

Mindre håndkost med lange børster der bruges til oprydning og rengøring af værktøj eller arbejdsemner. Den er især uundværlig ved lak- og malerarbejde og bruges ikke mindst af malere.

Støvle, se krøs, Kap. Høvle jy

Støvleknægt (instr.) JesP88

se lydpindejern.

Stål

1. Jern med højt kulstofindhold, der anvendes til værktøj der skal kunne hærdes.

2. Synonym for "jern" i skærende værktøj.

Stålbørste

Filebørste, kradsbørste med "børster" af rimeligt hårdt stål; bruges af alle træsmede til rensning, bl.a. af file og raspe; se osse messingbørste.

Bagere har kunnet finde på at have stive stålbørster ved bordet; de er blevet brugt i de tilfælde hvor skorpen er brændt sort - især på undersiden - der så har fået en omgang.

Ståldup, se bænkdup, Kap. Arbejdsbænke

Stålhjul (glarm.) Tl 2

se glasskærer.

Stålhund OveA<1959

Spøgende om ståluld, i hvert fald brugt af daværende snedkersvend Ove Andersen på Fyn, hvor jeg hørte det i min læretid.

Stålkam

Malerværktøj, i forskellig bredde og med forskellige tandstørrelser, der anvendes ved imitation af egetræ.

Stållineal

lineal af stål.

Stålmeterstok, se Kap. Mål og Måleværktøj

Stålpudsebræt, se amerikaner.

Stålriver OV1811

(til kobberpladers aflining)

Stålspartel, se spartel.

Stålspån, se ståluld, Kap. Slibe- og Pudseværktøj

Stålstang, se brækjern.

Ståluld, se Kap. Slibe- og Pudseværktøj

Stålvinkel, se planvinkel.

Supadriv-, se krydskærv.

Surform, Surform-blokhøvl, Surform-fil, Surform-klinger, Surform-kombihøvl og Surform-miniskraber, se surform-værktøj nedenfor.

Surformværktøj

Er et registreret varemærke for en række forskelligt værktøj, udviklet (af Stanley Tools ?) i Sheffield, England, i midten af 1950-erne.

Opfindelsen består i at en stålplade, flad eller halvrund, er forsynet med en slags åben rasphugning, sat på en holder, der blot kan være et håndtag, eller som er udformet mere eller mindre i høvlfaçon. Surform fås som blokhøvl (42 x 155 mm), som fil (42 x 255 mm), som en form for pudshøvl, i CFP-kataloget kaldt kombihøvl (42 x 184 mm), forsynet med næse og håndgreb, der fremstår som en kombination mellem høvl og fil, og som miniskraber, (klinge 42 x 63 mm), forsynet med skaft. Endvidere findes den som rundfil.

Løse klinger fås som flade eller halvrunde standardklinger i størrelserne 42 x 63 mm, 42 x 140 mm (med fint skær) og 42 x 255 mm.

Sutteskammel, se skærebænk, Kap. Arbejdsbænke

Svamp

on. svoprr, got. swamms; vistnok besl.m. gr. somphós, porøs, svampet

Egl. om den lette, porøse vaskesvamp, med i dag nok så ofte om kunstigt fremstillet af opskummet gummi eller plastic.

Svampe anvendes til påsmøring af fx. bejdse, til "vanding" mellem to slibninger for at få porerne til at rejse sig eller til vask.

Svane0hals

1. se ziehklinge Kap. Slibe- og Pudseværktøj.

2. speciel tapmejsel til oprensning af taphullers bund ???

Svanehalsziehklinge,

se ziehklinge, Kap. Slibe- og Pudseværktøj.

Svans, se fuchssvans, Kap. Save Hpd89/BentJ90

Svarrebænk, Svarrerbænk, Svarrelad, samt Svarvebænk,

se drejebænk, Kap. Arbejdsbænke

Svarvejern, se drejejern.

Svarve(r)lad, se drejebænk, Kap. Arbejdsbænke

Svedekasse og Svedekiste

Dampskab, dampkasse, der anvendes til at gøre træ bøjeligt.

Det har været kendt i århundreder, muligvis i årtusinder at gennemfugtigt træ, evt. osse opvarmet, lettere lader sig bøje, og bagefter holder formen, end tørt træ. Denne viden har været udnyttet af flere træsmede, ikke mindst bådebyggere, bødkere og (møbel)snedkere.

Man kan diskutere om svedekisten hører til håndværktøjet, men jeg har taget den med af samme grund som høvlebænk, drejelad, og andre større stykker værktøj.

Svedekisten virker på samme måde som bødkerens fyrjern. Se osse damphætte.

Svej og Svejhage

Er ord der vistnok kun bruges af bådebyggere og dermed ligestillede i betydningen svejhage, smigvinkel.

Svendeprøve, se Kap. Traditioner

Svensk lim

Søm. Se svensk skruetrækker, Kap. Hamre

Svensk nøgle, se svensknøgle.

Svensk rørtang, se rørtang.

Svensk skruetrækker, se Kap. Hamre

Svensk tomme, se Kap. Mål og Måleværktøj

Svensk øjemål, se øjemål.

Svensknøgle

Skruenøgle, skiftenøgle med regulerbare kæber der (vistnok) sidder i en vinkel på 15° i forhold til skaftet; elektriker Niels Broberg har meddelt at han har nøgler med både 30° og 45° vinkel i forhold til skaftet. Nøglen er udviklet i Sverige, og patenteret af landsbysmeden J. P. Johansson i 1893. Osse han var en af de dovne håndværkere (se bellahøjjern), der blev træt af altid at skulle slæbe rundt med et stort sortiment af faste nøgler. Langt den mest populære skiftenøgle her i landet, hvor den fuldstændigt har fortrængt den engelske type. Hvor udbredt den er blevet ses af at man ofte benævner den bachonøgle, der egl. er et handelsnavn.

Svensknøgler fås i størrelser fra ca 100 - 750 mm, men mest anvendt blandt træsmede i størrelserne 150 - ca 300 mm. Visse fabrikater har et "krokodillegab", en trekantet åbning med en glat og en tandet side i enden af håndtaget (CFP87 91.30).

Svindmålestok, se Kap. Mål og Måleværktøj

Svindstregmål (mods.)

Stregmål med svindmålestok, der anvendes af modelsnedkere, der må tage hensyn til at materialet svinder lidt under afkølingen (efter støbningen), afhængigt af hvilket metal (legering) der anvendes.

Svinehans, se Kap. Høvle

Svineøre, se ziehklinge Kap. Slibe- og Pudseværktøj.

Svingspil

1. Oprindeligt et spil med håndsving, anvendt til ophejsning af værktøj og materialer i forbindelse med et stillads.

2. Spil med el-motor fastgjort til et stillads i en galge forsynet med hængsler, sådan at hele spillet kan svinge ud over stilladskanten eller ind over platformen.

Svinhans, se svinehans, Kap. Høvle

Svirrel, se Kap. Bor og Boreværktøj

Sværd, se kædesav, Kap. Save

Sværdfil, eller Sværdsavfil

Fil med parallelle kanter og svagt rhombeformet tværsnit, især brugt til (krydsfilede) savklinger.

Svøbelægte

Eller populært, hund, en lægte forsynet med en "åben" løkke, en tovende der lægges rundt om tagtømmer der skal rejses. Tovenden lægges om spæret, svøbes omkring lægten, der drejes indtil den spænder nogenlunde fast. Tømmerstykket kan nu styres og føres på plads, og lægten frigøres ved at den drejes den modsatte vej. Helt klart et tømrerværktøj.

Syl

osax., oht. siula; til sy (svarende til lat. suere, sy; sanskrit sìvyati (han) syr; besl.m. suder og søm

Egentlig et skomagerværktøj, brugt til at lave huller med i læder olgn., men af sløjdfolk (Træsløjd 1940) brugt om stikbor. Mig bekendt bruges ordet syl ikke i faglig sammenhæng af træsmede om noget stikkeværktøj. Se dog Hegltand.

System 6, se Kap. Bor og Boreværktøj

Syvtal

Egentlig betegnelse for en stok med et skråt isat søm, en bøjet jernstang - evt fra en gammel cykelpumpe - anvendt af klunsere og andre "naturforskere" der roder i skraldespande efter brugbare ting; ligeledes er det brugt om et redskab til at trække slagger og lignende ud af et fyr. Men her forelægges det som nyt forslag til benævnelse for pladebærejern.

Forslaget bygger på at jeg i marts 89 var med til at løfte nogle spånplader over på pladesaven på værkstedet sammen med maskinsnedker Knud Petersen og i den forbindelse spurgte ham hvad han kaldte de krogformede jern med et stort øsken i enden, som vi bar pladerne med. Efter et øjebliks betænkningstid spurgte han: "Hvad er det de kalder det, dem der går og kigger i affaldskasserne?" - Omtrent samtidig sagde vi begge: "syvtal".

Sænkebly, se lod (def. 1).

Sænkekolbe, se forsænker, Kap. Bor og Boreværktøj

Sænkelod, og Sænklod, se lod (def. 1).

Sæthage, se læghage.

Sætjern, se kalfatrejern.

Sætkølle, se Kap. Hamre

Sættejern, se kalfatrejern.

Sættekølle, se sætkølle, Kap. Hamre

Søjleorden

Søjlen var i gammel (græsk) bygningskunst på mere end én måde bærende, idet den kom til at indtage symbolsk, ja næsten hellig betydning. Siden klassisk romersk oldtid har man haft de fem søjleordener: den doriske og den joniske, der er de ædste, siden den korintiske, alle udviklet i Hellas. Etruskerne på den italienske halvø omformede den doriske til det romerne kaldte den toskanske, og endelig skabte romerske arkitekter den sidste orden, composita, der som navnet siger er en blanding mellem flere ordener. Det gælder for alle fem ordener, at diameter (eller radius) danner basis (modul) for alle mål i bygningsværket.

Da behøvling af snedkerlærlinge blev almindeligt, skulle korumpen påhøre en lang belæring om de fem søjlers betydning, såvel som han osse selv skulle formes fra at være en rå trunte til at blive en smuk, bærende søjle inden for snedkerfaget. Se osse behøvling i kapitlet traditioner.

Sømapparat

Vel i grunden det samme som sømpistol, boltpistol.

Sømbælte, se sømpose.

Sømdorn, se dyknagle.

Sømhugger, se tømrer, Kap. Træsmede

Sømjern TL43/Rom1915

Eller Sømtrækker. Et ca 50 cm eller længere, fladt i forenden skarpkantet jern forsynet med 1 - 3 bagudrettede indhak i hver side. Bagenden danner et vinkelbøjet greb, helt smedet i jern. Sømjernet bruges således at det stikkes ind under en skiferplade der skal løsnes, og sømmene forsøges hugget over ved at jernet stødes imod dem. Lykkes det ikke, fanges et søm i et af hakkene og skiferdækkeren slår sømmet over ved slag med hammeren på grebets anslag; herefter kan pladen fjernes.

Sømkasse

En (oftest ruminddelt) kasse af træ eller jernblik, brugt til opbevaring og transport af søm, skruer, beslag eller andre smådele. Se også skruekasse og sømkiste.

Sømkiste

Stor sømkasse.

Sømmagasin

1. Indretning på tagpaphammer, se Kap. Hamre.

2. Det spor på en søm- eller dykkerpistol, hvor søm (eller dykker) sidder klar indtil de bliver skudt ud.

Sømoptrækker, se sømudtrækker.

Sømpistol

Pistol der ved hj. af trykluft, elkraft eller fjederkraft skyder søm i træ, beton eller lignende. Der er flere typer på markedet, anvendelige til mange forskellige formål. Store sømpistoler bruges fx til gulve og andet svært træværk og de såkaldte beslagsømpistoler til sømbeslag. Små benævnes ofte dykkerpistoler, stift- eller klammepistoler, afhængigt af hvilket middel der anvendes i dem. Søm, dykker eller klammer opbevares i et magasin i pistolen og føres frem ved hjælp af en fjeder. Magasinet er oftest lineært, mens tapetserere undertiden bruger pistoler med et nærmest cirkulært magasin, der bevirker at pistolen lettere kan bruges på ellers svært tilgængelige steder.

Sømpose

En ruminddelt pose af svært stof, læder eller lignende, monteret på et bælte, en rem, der (vist især af tømrere) hænges om maven og bruges til opbevaring af søm, skruer eller lignende under arbejdet. De fleste tømrere og en del andre byggehåndværkere går rundt med sømposen som en naturlig del af arbejdstøjet; selv har jeg aldrig kunnet vænne mig til den, skønt jeg har et par stykker liggende.

Blandt de kolleger og andre håndværkere jeg har snakket med har jeg hørt udtrykkene kojsæk eller koddesæk i betydningen nossepose, nossegynge, mulepose, mavebælte, eller -skind, samt sømbælte og ølskjuler.

Skulle der være flere, så hører jeg naturligvis gerne derom.

Sømtrækker, eller Sømudtrækker

1. Består af en (støbe)jern(s)stang, forsynet med et bevægeligt håndtag og et par små kraftige kæber, hvoraf den ene er forlænget til siden med en vægtstang, der støtter mod underlaget mens sømmet trækkes ud. Et tredje synonym er sømoptrækker.

Sømudtrækkeren arbejder sådan at kæberne placeres uden om sømhovedet, hvorefter det bevægelige håndtag bankes en eller flere gange i bund, hvilket får kæberne til at stramme om sømmet, som så kan trækkes op ved at vippe værktøjet omkring vægtstangen. Udtrækkeren kan bruges hvor en knivtang ikke kan komme til, idet kæberne er langt smallere og med lethed bider sig fast.

2. se kløfthammer, Kap. Hamre

3. se sømjern.

Sål, se Kap. Høvle

Sålekrummer?? og Sålkrumhøvl,

se skibshøvl, Kap. Høvle