T
T-vinkel
Tag, se håndtag, greb.
Taghammer, se Kap. Hamre
Tagpaphammer, se Kap. Hamre
Tagspånhøvl, se Kap. Høvle
Taille, se talje.
Talgehest, se Kap. Arbejdsbænke
Talio, se høvl, Kap. Høvle
Talje
af ital. talia, skære, snitte, fra holl. talie; således besl. m. talio og tælle-
Undertiden skrevet taille. Hejseapparat, hejseværk, bestående af to (talje)blokke med en eller flere trisser (skiver), hvorigennem er skåret (ført) et tov eller lignende.
Blokkene kan være 1-, 2-, osv. -skårne, hvilket betyder at de har hver så mange skiver. Jo flere skiver, jo større udveksling, og jo mindre kraft skal der til at bevæge genstanden. Til gengæld bliver vejen længere: der skal hives mere tov ind jo flere skiver.
Der er flere former for taljer: tov- eller tandhjulstalje; i sidstnævnte foregår udvekslingen ved hjælp af et gear. Mere simple former, der knapnok er værdige til at bære betegnelsen er hejsehjul, og hejseværk. Se endv. fod- og tophjul, samt blok og smedejernsblok.
Talmeter og Talstok, se Kap. Mål og Måleværktøj
Tand,
1. se krøs, Kap. Høvle
2. se Kap. Save
Tandhjulstalje, se talje.
Tandhøvl, Tandhøvljern, Tandjern, og
Tandkrøs, se Kap. Høvle
Tandrække, se savklinge, Kap. Save
Tandspartel eller Tandpatel
(Sav)takket spartel af metal eller plast, der bruges til (ud)spartling af lim (limspartel), kit, beg eller lignende.
Tandspids, se savklinge Kap. Save
Tandstål (drej.)
Tandformet udskåret (dreje)stål, der navnlig egner sig til gevindskæring i endetræ.
Tang
1. værktøj af forskellig udformning til gribning eller fastholdelse af emner. I det følgende er opsummeret samtlige tænger nævnt i teksten:
Afbider, Afbidertang, Afbrækningstang, Antiktang = spejltang, Babytang, Bagtang = høvlebænktang, Bidetang, Bidtang, Bindetang = moniertang, Bolttang = boltudtrækker, Fiksertang, Fixertang, Fladtang, Fortang = høvlebænktang, Glastang, Hejltang (der ikke er en tang), Holdetang, Hovtang, Hulglastang, Høvlebænktang (se høvlebænk, Kap. Arbejdsbænke), Indspændingstang = høvlebænktang, Knibetang, Knibtang, Knivtang, Kombitang, Låseringstang = seegerringstang, Moniertang, Nibtang, Nippeltang, Nippetang, Niptang, Oppindetang, Papegøjenæb, Papegøjenæbstang, Papegøjetang, Planketang, Polygribtang, Rabitztang, Rundtang, Rørtang, Savlægger, Savudlægger, Savudlæggerjern, Savudlæggertang, Seegerringstang, Sideafbider, Sidebidetang, Sidelænds bidetang, Skævbider, Snabeltang, Spændetang = høvlebænktang? Tang, Trækruetang, Trådbidetang, Trådglastang, Udlæggertang = savudlægger, Udtrækstang, Vandpumpetang, Vidertang, Vinkeltang = høvlebænktang.
2. se høvlebænk, Kap. Arbejdsbænke
Tangbræt, se Kap. Arbejdsbænke
"Tangen", se planketang.
Tangstok og Tangstykke,
se høvlebænk, Kap. Arbejdsbænke
Tapbor, se Kap. Bor og Boreværktøj
Tapetserer, se Kap. Træsmede
Tapetsererhammer, se Kap. Hamre
Tapetserernål
Tapetserer anvender i arbejdet forskellige nåle, hvoraf de mest almindelige er dobbeltspids, en op til 40 cm lang nål med spids i begge ender og krumnål i længder 3,5-20 cm. Desuden bruges 13 - 21 cm lang madrasnål med enkelt spids, den sjældent anvendte pakkenål (længde 13-18 cm), samt sækkenål.
Tapfræser
En art omvendt, åben, kegleformet forsænker, med et indvendigt skær, der anvendes til affasning af dyvelender olgn.
Se kap. Bor og Boreværktøj
Taphulsjern
1. vist i grunden blot en almindelig lokbejl.
2. et mærkeligt krummet jern (låserenser?), se ms.1 (fra DgB?) svanehals?
Tapjern
1. Kraftigt stemmejern, især brugt af tømrere til udstemning af taphuller, afbindingsjern, tappejern.
2. Meget lange stemmejern, op til 60-70 cm eller mere, anvendt af møllebyggere til lange taphuller, bl.a. til den jerntap der sidder bagest i mølleakslen, som stemmes ud og afrenses med tapjern af forskellig bredde. Se osse hækstemmejern og stemmejern. (neg. 900823)
Tapmål
Tynd lineal til måling af hullers bredde, siger notatet fra Dialektforskningsinstituttet der har ordet fra Herning. Faglig tilknytning er uvis.
Tappejern, se tapjern.
Tarabiscot
fransk: grundjern.
Teaterbor eller med en gammel stavemåde
Teatherbor se Kap. Bor og Boreværktøj
Tegnebestik
Ordet anvendes både om etuiet, og om det der er i det: passere, tuschpen, gris og evt. andet tilbehør.
Tegnebord, Tegnebræt og Tegnerekvisit
Det er måske lidt af en tilsnigelse at medtage disse stykker, der vel ikke kan siges at være egentligt værktøj. Det bruges dog i tegnearbejdet af visse træsmede der laver arbejdstegninger, og alle der har stået i lære i dette århundrede har i det mindste mødt det på teknisk skole.
Tegnestub eller Tegnestup, se stup.
Tegnetrekant, se trekantlineal.
Teksle, se tengsel, Kap. Økser
Teleskopmålestok, se Kap. Mål og Måleværktøj
Telge-, se tælle- eller tolle-.
Tengsel, se Kap. Økser
Teodolit
Landmålerinstrument, en astronomisk kikkert der bruges til måling af vinkler, både i det horisontale og det vertikale plan; sammenlign nivellerinstrument.
Termometer eller
Thermometer, anvendes på værksteder, undertiden blot af bekvemmelighedshensyn, men i en del tilfælde fordi temperatur og luftfugtighed har betydning for arbejdet. I så fald gerne sammen med et hygrometer af en eller anden slags.
Termorudeløfter, se ko, def. 3
Ters
fra holl. taar(t)s, teer(t)s; opr. uvis
Egl. blot stangformet eller konisk metal- eller træstykke.
1. (Mar.) Jvf. bådebygger Helge Askholm et tilfældigt træstykke, plankestump, der bruges som spændeklods til støtte for skruetvinger "på tossede steder".
2. (Mar.), mærlespir.
3. (Møll.) Trækile eller -klods, der anvendes til at løfte den øverste møllesten ved bilding.
Thermometer, se termometer.
Tilholder, se Kap. Høvle
Tillag, Tillæg og Tillægsbræt, se tulade.
Tilsimsningshøvl, se simshøvl, Kap. Høvle
Tingsel, se tengsel, Kap. Økser
Tinhøvl (VVS) Løwener 24
Nærmest noget der ligner en kort panserfil med et greb i den ene ende, og som bruges af blikkenslagere.
Tinsel, se tengsel, Kap. Økser
Tistiksoval (bdk.) jy
Buet oval der anvendes til fx kærner, men hvordan og hvorledes har jeg ingen anelse om, og Dialektforskningsinstituttet er ikke til megen hjælp skønt jeg har pikket ordet op der.
Tjenerpung, se sømpose.
Tolag, se tulade.
Toldekniv, se tollekniv.
Toledet tommestok, se Kap. Mål og Måleværktøj
Tollekniv
Formentlig fra no. tolekniv. 1. led fra on. tolgu-, telgja, der bl.a. genfindes i den urnordiske betegnelse for høvl: talio. Betydningen er snitte, skære
I grunden en stor bred dolk, men i daglig tale det samme som morakniv, sløjdkniv eller lignende. Bruges i forskellig faglig sammenhæng og vel fortrinsvis ved hobbyarbejde.
Tollestol, se skærebænk, Kap. Arbejdsbænke
Tomandshøvl, svinehans, se Kap. Høvle
Tombil, og Tomhakke, se tomøkse, Kap. Økser
Tomme, se Kap. Mål og Måleværktøj
Tommebor, se Kap. Bor og Boreværktøj
Tommestok, se Kap. Mål og Måleværktøj
Tommestok, toledet,
se toledet tommestok, Kap. Mål og Måleværktøj
Tomøkse, se Kap. Økser
Tophjul
Det øverste af hjulene i et hejseværk, spil eller lign. modsat fodhjul.
Topmål
def.???
Topnøgle
En fast nøgle, der består af et (løst) udvendigt cylindrisk, indvendigt med "stjerner" eller sekskant forsynet hoved (se stjernenøgle) på et skaft, et håndtag. Topnøgler har ingen specifik faglig tilknytning.
Topnøglen kan være en lednøgle, hvor hovedet er fast forbundet med skaftet ved hjælp af et hængsel, eller det kan være et løst hoved, der sættes på et skaft med en firkantet tap i dimensionerne 1/4 - 3/8 eller ̋" (forsynet med en låsemekanisme), der passer i et taphul i nøglehovedet.
Derudover kan skaffes forskellige mellemled, enten i form af forlængerled eller kardanled, der sættes ind mellem hovedet og skaftet.
Skaftet, hæftet, kan ligeledes være fast eller forsynet med skralde; en sådan kaldes skraldenøgle (i det mindste i CFP-kataloget fra 1987), eller det kan være udformet som momentnøgle, der viser hvor stor kraft der bruges til fastgøringen af møtrikken. De fleste topnøglesæt er udstyret med et håndtag i form af en krumtap.
I samme katalog er anført rørtopnøgler, der består af to krydslagte rør, i hver ende forsynet med topnøglehoveder af forskellig størrelse, samt topnøgler med vridhåndtag, der har skruetrækkerhåndtag.
Topnøglehoved, se topnøgle.
Torn, se dorn.
Torpedovaterpas Rom?
???
Torx®
Registreret navn på en særlig stjerneformet kærv med tilhørende skruebit, se bit.
Tovtalje
Almindelig talje, hvor et tov er skåret gennem et antal blokke, i modsætning til tandhjulstalje og kædetalje.
Tragt
bruges når en væske skal hældes fra en beholder over i en anden med mindre åbning. Tragte fremstilles i blik, glas eller plastic og er anvendelige til lak, bejdse, politur eller lignende. Desuden anvender bådebyggere den særlige begtragt.
Trappebor, se Kap. Bor og Boreværktøj
Trappefil TL43/Åv30
Fil med jerngreb, den yderste tredjedel stærkt nedbøjet. Anvendes ved fremstilling af trapper - formentlig af gelændersnedkere. Har filen grov hugning, kaldes den en trapperasp. Sammenlign gelænderrasp.
Trappegelænderhøvl, se Kap. Høvle
Trappegelænderjern
Trappehuljern. Krumt huljern, der anvendes af gelændersnedkere til fremstilling af håndlister og (især) sving i sådanne.
Trappehage (tøm.) ÅV18
Der er formentlig tale om et trappespænde.
Trappehuljern (tøm.) ÅV18
se trappegelænderjern.
Trappejern, eller med afdød stavemåde: Trappejærn
Et (kort) 4-5 cm bredt, facetteret stemmejern til udstemning af huller og noter i trappevanger. (Ill. FfS T. 18) Med trappejernet fjernes det meste overflødige træ i fugen til trinnene, resten tages med grundhøvlen. Tømrerværktøj.
Trapperasp, se trappefil.
Trappeskive, se drejebænk, Kap. Arbejdsbænke
Trappespænde(r)
10-12 cm lang afbindingshage, trappespænde?, der bruges til sammenspænding af emnerne til trapper. Tømrerværktøj.
Trappestige
En stige med flade (trappe)trin, enten en der støttes mod væggen eller lign., eller en fritstående, evt. i form som en wienerstige.
Trappestiger fås i letmetal eller træ og udføres i højder fra 2 - 3 op til 7 - 8 trin.
Trappetrekant, eller Trappevinkel
Trekantet ca 50 cm langt tømrerværktøj lavet af træ eller zink, der bruges til afsætning af grunde (den vandrette afstand mellem trinnenes forkant) og stigning (trinnenes lodrette afstand) på trappevanger og hovedstykker. To af kanterne er retvinklede, den tredje danner spidse vinkler. I de fleste tilfælde bruger tømreren to vinkler ved tilridsningen, idet de lægges skiftevis mod hverandre omkring den rette vinkel. Teknisk Leksikon bd I (1943).
Treben Jess83
1. Stativ bestående af tre ben udført i træ eller jern, for oven samlet med en bolt og evt forsynet med en jernbøjle, beregnet til ophængning af forskellige genstande. Mange forskellige håndværkere anvender treben, fx. til at bære en taljeblok.
2. Vist osse kaldt rup(pe)? Let stativ, for oven endende i en tobenet "gaffel", hvori træstammer løftes op så de får passende arbejdshøjde for en skovarbejder under afgreningen. (ill p 52)
3. se hjulbuk, Kap. Arbejdsbænke
Trebenet passer OWG 89/NBrob
Sammenlign ellipsepasser. Dette er hvad Niels Broberg kalder en jomfrupasser.
Treflækker, se flækker.
Trekant, se trekantlineal.
Trekantfil
Fil med trekantet tværsnit, enten med parallelle kanter eller tilspidst oftest anvendt som savfil. Denne er i Kursusplan (1980) benævnt slimtapper.
Trekantjern
Vistnok visse billedskæreres benævnelse for en gejsfus; se osse billedskærerjern.
Trekantlineal
Trekant eller tegnetrekant, vel sjældent trekantvinkel. Den består af en trekantet plade, oftest ligesidet, der danner vinklerne 90E og 45E, eller uligesidet - 30E og 60E.
Trekanter fremstilles i træ, plast eller stål og anvendes fortrinsvis sammen med hovedlineal til tegnearbejde.
Trekantskraber
Trekantvinkel, se trekantlineal.
Tremandshøvl, se okshøvl, Kap. Høvle
Trensekølle, se klædekølle.
Tretrinsbor, se trinbor, Kap. Bor og Boreværktøj
Trillebør
Entreprenørbør, hjulbør, eller hvad vi på Fyn kalder hjulbar. Navnet på det ethjulede køretøj, der bruges til transport af værktøj, jord, beton og meget andet.
Trinbor, se Kap. Bor og Boreværktøj
Trisse
I forbindelse med værktøj har det vist kun betydningen skive i en taljeblok ell.lign.
Troknægt (hjm.)
se egerviser.
Trolduld og Trollull, se ståluld, Kap. Slibe- og Pudseværktøj
Tromlepudser, se Kap. Slibe- og Pudseværktøj
Trompebor, se naver, Kap. Bor og Boreværktøj
Trouseau
fr. egl. lille bundt, nøgleknippe, forsyning af tøj; besl. m. trousse, bylt, etui, (pludder)bukser
Den franske betegnelse for billedskærerens rullemappe, se endv. berliner.
Trudel, se Kap. Traditioner
Trumpbor og Trumpebor, se naver, Kap. Bor og Boreværktøj
Trunsel (mods.,former.) StG89
En form for spartel, egl. et formerværktøj som bruges af modelsnedkere se ms. 1.
Trykluftpistol
1. se kitsprøjte
2. se dykker-, eller sømpistol.
Trykluftsav, se Kap. Save
Tryksko, se skruetvinge.
Tryksmørekande
1. Smørekande, oliekande, hvor man ved et tryk på beholderen får olien til at løbe ud af tuden.
2. Smørekande, sprøjtekande, hvor en pumpe presser olien ud under tryk.
Tryktang (piano) KND89
Træbor, se Kap. Bor og Boreværktøj
Træbugthøvl se bugthøvl, Kap. Høvle
Træbuk, buk af træ, se Kap. Arbejdsbænke
Trædelad
Mekanisme der får en drejebænk eller en slibesten til at dreje rundt.
Trædrejebænk, se Kap. Arbejdsbænke
Trædrejer, se Kap. Træsmede
Trædriver (bdk.?) DgB 1200:50
Driver af træ. Vist i grunden en slæger. Men findes der et bødkerværktøj ved dette navn?
Træfil, se snedkerfil.
Træforsænker, se oprømmer, Kap. Bor og Boreværktøj
Trægnaver, se billedskærer, Kap. Træsmede
Træhammer, se Kap. Hamre
Træhøvl, se Kap. Høvle
Trækbræt
Pudsebræt, anvendt af murere, se osse amerikaner.
Trækgevind, se Kap. Bor og Borevrktøj
Trækhøvl, se Kap. Høvle
Trækkejern, Trækkeklinge, og Trækkekniv,
se ziehklinge, Kap. Slibe- og Pudseværktøj
Trækkevogn, se trækvogn.
Trækklinge, se ziehklinge, Kap. Slibe- og Pudseværktøj
Træknippel, se Kap. Hamre
Trækrudetang (glarm.) Tl2
def, please.
Træksav, se Kap. Save
Trækskrue
1. se Kap. Bor og Boreværktøj
2. gulvskrue.
Trækstok (mar.)
Liste af nogen stivhed, der anvendes til opmærkning af linjer efter fx en ri. Trækstokken er netop så fleksibel at den kan trækkes i den rigtige form. Trækstokke fremstilles til formålet af mere eller mindre vilkårlige lister, men funktionen skal jeg have demonstreret før den kan beskrives.
Trækvogn
eller trækkevogn. 2- eller 4-hjulet vogn med lad og rugbrødsmotor. Har førhen været alm på snedker- og tømrerværksteder.
Trærasp, se rasp.
Træskobænk, se Kap. Arbejdsbænke
Træskojern FrDahl90
Langt, i enden lettere ombøjet huljern, der kan minde lidt om et skebor; efter forlydende anvendt af træskomagere til udhuling af træsko. Møllebygger Frede Dahl bruger et sådant i forskellig sammenhæng, hvor et langt huljern er formålstjenligt end et kort. Hos snedker Poul Schmidt befinder sig et skæftet træskojern, længde ca cm.
Træskomager, se Kap. Træsmede
Træskomagerbænk, se Kap. Arbejdsbnke
Træskomagerværktøj, se Kap. Træsmede
Træskomand og Træskomandsværktøj,
se Kap. Træsmede
Træskonaver, se Kap. Bor og Boreværktøj
Træskonye og Træskonødde, se Kap. Hamre
Træskosav, se Kap. Save
Træskoøkse, se Kap. Økser
Træskruesnit, se snittøj.
Træskruetvinge, se skruetvinge.
Træskærerkniv
Jvf. Møbelsnedkeri knive med forskelligt formet spids, og som er bøjet i forskellige vinkler, men hvortil og hvordan de anvendes (på møbelværksteder) er uvist.
Træsløjd, se sløjd.
Træsmed, se begyndelsen af forordet. Side II.
Træspindel, se Kap. Arbejdsbænke
Træspiralbor, se Kap. Bor og Boreværktøj
Træstrækker
Ikke-eksisterende værktøj i lighed med forlængerhøvl og lignende; se Kap. Traditioner
Trætulade, se tulade.
Trævægge, se vægge. Rask
Tråd, se kridtsnor.
Trådbidetang
Bidetang (til fx pianotråd).
Trådglastang (glarm.)
Tuerøkse, Waa-P,p 26
se skarøkse, Kap. Økser
Tulade
fra ty. zulage, tillæg
Tillag, tillæg, tillægsbræt, tolag, tullade, tulla, tullage, trætulade med flere, zinktulade, m.fl. eller zulage bet. 1.
Plade af træ eller zink, der ( i opvarmet stand) lægges under, mellem og ovenpå flader der skal fineres i en presse eller i bloktvinger.
For at tuladen ikke skal hænge i fineren lægges papir imellem og den opvarmede plade indsmøres evt med fedtstof. Skal buede flader fineres bruges enten formede massive tulader eller ribbeskabeloner, udskårne brædder forsynet med tætliggende lameller. Bræddernes afstand skal være ca 10 cm. Lamellerne kan enten sømmes på, eller -hvad der er billigere i længden - lægges løst i skabelonen, der i så fald blot er samlet med nogle lister.
Før det blev almindeligt at finere i en hydraulisk presse var det et dramatisk arbejde at få tullader og emner placeret rigtigt i bloktvingerne. Jeg husker nogle få gange fra min læretid som snedker, hvor jeg skulle sørge for at varme zinkpladerne på limovnen og holde dem klar lige i det øjeblik de skulle lægges ovenpå de skabsdøre vi fremstillede. Det var ikke let, og det lykkedes mig enkelte gange at brænde hul i de sarte tullader. Det gik lidt nemmere med trætuladerne, men osse de havde tendens til at blive svedne, og så var de ødelagt, eller kunne i bedste fald køres igennem tykkelsehøvlen før de igen blev funktionsdygtige. Zinktulader med huller i var lige til at smide ud eller afkorte; hullerne skabte blot tyskere i fineren.
Violinbyggere og dermed ligestillede bruger zulage i form af klodser, men til andet formål.
Tulage, Tulla og Tullage, se tulade.
Tumling
egl. lille dukke der er gjort så tung i den nederste ende, at den altid kan holde sig oprejst
Ganske kort skruetrækker.
Tunge
1. Retskeden på en anslagsvinkel, den slanke del af en sådan.
2. Stillepinden på en armsav, se Kap. Save
3. Metalliste i sålen på nothøvl, se Kap. Høvle
Tuschkop
En kop der jvf. oplysninger i Kerteminde Museums registrant er blevet anvendt til revet tusch, der opløst i vand er brugt til rentegning.
Tvinge
Kortform for skruetvinge, limtvinge, eller lignende; mest almindeligt formentlig for skruetvingen.
Nedenfor en oversigt over alle opslag med -tvinge som sidste led samt flere andre betegnelser for værktøj med en lignende funktion:
Bloktvinge, Båndskruetvinge, Båndtvinge, C-tvinge, Dørtvinge, Fast skruetvinge, Finerpresse, se bloktvinge, Fugelimstav = limstav, ikke egl. tvinge, men bruges sammen med en: Fugelimtvinge, G-tvinge, Ge-tvinge, Geringstvinge, Gulvtvinge, Høvletvinge, Kiletvinge, Kiltvinge, Klemhage?, Klemmetvinge, Limtvinge = listeklemme, Listeklemme, Løvsavklinge, Parallelskruetvinge, Samson, Skruetvinge, Skydetvinge = listeklemme, Træskruetvinge, Vinkeltvinge.
Obs: Til tvingerne hører strengt taget høvlebænkens tænger, men de er ikke medtaget i denne oversigt; de findes under høvlebænk i Kap. Arbejdsbænke.
Tværbil, se Kap. Økser
Tværhøvl, se tværskage, Kap. Høvle
Tværpen og Tværpenhammer, se Kap. Hamre
Tværsav, se Kap. Save
Tværskage, og Tværskarre,
se tværskage, Kap. Høvle
Tværsnider, se Kap. Bor og Boreværktøj
Tværøkse, se skarøkse, Kap. Økser
Tykkelseshøvl se Kap. Høvle
Tyr, se (okshøvl), Kap. Høvle
Tyskerfilet sav, se Kap. Save
Tæk(ke)hammer, se Kap. Hamre
Tælge-, se osse tælle.
Tælgebænk og Tælgehest, se Kap. Arbejdsbænke
Tælgekniv, se båndkniv, eller tællekniv (??) Ej38
Tælgelap (træsk.) GdH/Ej38
en form for skødeskind (?) anvendt af træskomænd under arbejdet med udformningen af træsko.
Tælgestol, se tællestol, Kap. Arbejdsbænke
Tælgeøkse, bredbil, se Kap. Økser
I Tælle (som verbum.)
on. telgja; besl.m. on. tjalga, kvist, gren, og med lat. dolare, tilhugge, samt urnord. talio, høvl
Skære, snitte, især med kniv. I smskr.: Tællebil, -bænk, tællekniv, -stol, -økse m.fl.
II Tælle (substantiv)
Talg, fast fedt fra drøvtyggere, brugt som smøremiddel eller til opblanding med slibemiddel, se fx ligkiste, Kap. Slibe- og Pudseværktøj
Tællebil, tælleøkse, se Kap. Økser
Tællekniv, se tollekniv.
Tællestol, tollestol, se Kap. Arbejdsbænke
Tælleøkse, se Kap. Økser
Tændstikhøvl, og Tændstikæskehøvl,
se Kap. Høvle
Tætgående simshøvl, se simshøvl, Kap. Høvle
Tøjramme
Værktøjsramme, eller -skab, der hænger på værkstedsvæggen over høvlebænken og hvori det oftest brugte bænkværktøj er placeret. Der er intet til hinder for at osse fællesværktøjet kan hænge i en ramme, men i så fald er den placeret et centralt sted i værkstedet. Udtrykket alm. bl. snedkere og tømrere, men muligvis osse i almindelig sprogbrug mellem træsmede.
Tømmer-
on. timbr; ordet beslægtet med lat. domus, hus, jvf. got. timrja, tømmermand, tømrer
Tømmerbil, se Kap. Økser
Tømmerblyant, se blyant.
Tømmerbuk, se buk, Kap. Arbejdsbænke
Tømmerbænk, se Kap. Arbejdsbænke
Tømmerhage
40-80 cm lang vinkelbøjet, i begge ender tilspidset slingehage, der anvendes bl.a. til fastholdelse at tømmeret under slingning. Tømrerværktøj.
Tømmerhammer, se Kap. Hamre
Tømmerjern, se afbindingsjern og tømrerjern.
Tømmerknippel
se klaphammer, Kap. Hamre
Tømmerko PS89
Forstrygningsbræt, der bruges til afmærkning af taphuller på tømmer, og som består af et bræt på hvis længderetning midtpå er fastgjort et andet bræt ned et udstemt taphul. Koen lægges på det emne der skal bearbejdes, hullet mærkes op, og der udstemmes. Koen kan vendes og afmærkning foretages fra en vilkårlig ende (side) af arbejdsemnet. Se ms 1.
Tømmermandsskølp
Huljern fra E. A. Berg, Eskilstuna med radier ml. 25-50 mm og bredderne 1", samt 11/8". Fasen indvendig som på modelsnedkerskølp. Kender kun ordet fra denne ene publikation.
Tømmermandstalje (mar.)
Firskåret talje, der især er brugt af skibsbyggere. En så kraftig blok er beregnet til ret tunge genstande.
Tømmermandsøkse, se Kap. Økser
Tømmersav, se Kap. Save
Tømmersnor
Kridtsnor, brugt ved slingning (firkanthugning) af tømmer.
Tømmerudslæbningstang (forst)
Bruges af skovarbejdere ved udslæbning af kævler fra skoven - hestetrukket? hvad med traktor? Form...
Tømmervinkel
Stor vinkel af jern (stålvinkel) eller træ, der anvendes til vinkling af tømmer eller andre større emner. Det er en planvinkel, uden anslag modsat ansatsvinkel.
Fordelen ved jernvinklen er bl.a. at den ikke kaster sig i fugtigt vejr, hvad en trævinkel kan have tendens til at gøre. Endvidere er tungerne noget slankere udefter og sværere ved vinkelspidsen, hvorfor de kan bøjes efter emnet. Bladenes bredde er den samme som den mest anvendte taptykkelse, og kan derfor bruges til afsætning af sådanne. Ses ikke kun på tømrerværksteder.
Tømmerøkse, se Kap. Økser
Tømrer, se Kap. Træsmede
Tømrerblyant, se blyant.
Tømrerbænk, se Kap. Arbejdsbænke
Tømrerhammer,
se tømmerhammer, Kap. Hamre
Tømrerhæfte Langeskov37
Stemmejernshæfte med ringforstærkning i begge ender.
Tømrerjern
Svært facetslebet tømmerjern, stemmejern, noget sværere end et snedkerjern, muligvis det samme som afbindingsjern. Formentlig mest brugt blandt tømrere.
Tømrerknippel, se Kap. Hamre
Tømrerknægt, se bænkknægt.
Tømrerlod
Lod anvendt af tømrere.
Tømrernothøvl, se bjælkenothøvl, Kap. Høvle
Tømrersav, tømmersav, se Kap. Save
Tømrervinkel, se tømmervinkel, ovenfor.
Tømrerværktøj, se Kap. Træsmede
Tømrerøkse, bindøkse, se Kap. Økser
Tøndebinder, se bødker, Kap. Træsmede
Tøndelibelle Rom?
Se libelle.
Tøndeøje, se Kap. Bor og Boreværktøj
Tå
on. tá; sikkert besl.m. on. tjá, vise og lat. digitus, finger|| udviklingen hænger sammen med at det samme ord oprindeligt i indoeuropæisk blev anvendt om både finger og tå, jvf. lat. digitus pedis, "fodfinger", tå
1. forenden af en høvl, se Kap. Høvle
2. se koben.
Tåjern (træsk.) Ej38
Jvf. Jensen (1938) et jern der bruges til glatning, afpudsning af træskos indre. Hvordan det ser ud kan jeg p.t. kun gisne om.
Tånaver, se Kap. Bor og Boreværktøj
U
Ubehøvlet, se behøvling, Kap. Traditioner
Udarbejdningshøvl og Udarbejdningsjern, se
Udarbejdshøvl, Kap. Høvle
Uddrejerjern (drej.)
Indtil videre: se drejejern.
Uddrejningsjern (?)
se ms 1.
Uddrejningsstål
Udhugger, se hugpibe.
Udhugningskniv (glarm.) TL2
(Kødøkseformet) Kniv til afrensning af kit i noter.
Udhulingsjern, se huljern.
Udhøvler, se Kap. Høvle
Udkitning, se Kap. Traditioner
Udlægger, Udlæggermåler og Udlæggertang,
se savudlægger, Kap. Save
Udlægningsambolt, se ambolt.
Udlægningshammer, se Kap. Hamre
Udskæringsjern, se billedskærerjern.
Udskæringskniv, se billedskærerkniv.
Udsvejfningssav, se svejfsav, Kap. Save
Udtrækstang (glarm.) Åffa
Tang, der anvendes til udtrækning af tavler fra en kasse eller en reol. Glarmester. Se kopi.
Udvisningsøkse, se Kap. Økser
U-jern, se billedskærerjern.
Ulmerhøvl, se reformpudshøvl, Kap. Høvle topp39
Ulmiahøvl ®, se Kap. Høvle
Ulmiahøvlebænk®, se Kap. Arbejdsbænke
Ulvetand, se savtand, Kap. Save
Unbrakonøgle
Eller sekskantnøgle. Nøgle til unbrakoskruer. Den ordinære unbrakonøgle er gerne vinkelbøjet med en kort og en lang arm, men der kan fås skruebits til patentskruetrækker eller skruemaskine af denne form. Desuden nævner CFP- katalog (1987) en sekskantet stiftskruetrækker (stiftnøgle) til samme brug. Til trods for at der findes andre fabrikater (Samson og Krefting) bruges udtrykket Unbrako- med temmelig stor konsekvens, velsagtens fordi dette firma var først med udviklingen af sådanne skruer. Nøglerne findes i størrelserne 1/16" (1,5 mm) til 22 mm.
Understrygeske, se murske.
Undersænker, Undersænkerbor, og Undersænkningsbor,
se forsænker Kap. Bor og Boreværktøj
Undervandssav se pendulsav, Kap. Save
Universal-
fra lat. universalis, af universus, altomfattende, hel, fuldstændig. Om værktøj: noget der kan bruges i flere sammenhænge, som ikke er begrænset til et enkelt anvendelsesområde
Universalarbejdsbænk se Kap. Arbejdsbænke
Universalhøvl, se Kap. Høvle
Universalnøgle, se skiftenøgle.
Universalpasser
En passer med mange funktioner, ill i Fagordbog T 27, fig 268.
Universalpatron FfS
se drejebænk, Kap. Arbejdsbænke
Universalskraber Tomm83
se skraber
Universalsav se Kap. Save
Universalskruenøgle, se skiftenøgle.
Universalskruestik, se skruestik. Løwener24
Universalstiksav, se Kap. Save
Universaltang
Tang, der kan bruges på forskellig vis til forskelligt arbejde, fx. kan den være både bidetang, og nippeltang, eller være en fladtang med bidefunktion.
Så vidt jeg er orienteret kaldes papegøjetangen eller polygribtangen osse for universaltang.
Universalværktøj
Værktøj med flere funktioner på en gang. Møllebyggerjernet osse kaldet spejderøkse er et eksempel på et sådant værktøj.
U-rør og U-stål (drej.)
U-formede drejerør. Jvf. Miltersen, (1989) er der ingen tradition for at anvende sådanne rør her i landet, men han finder dem praktiske. Dansk producerede u-rør er bukket af fladjern, mens de hos ham omtalte engelske er fræset af rundjern. Miltersen anvender dem som bundstål.
V
Vagebræt, se vaterpas.
Valnød, amerikansk, se hickory.
Valsevogn, se (rulle)buk, Kap. Arbejdsbænke
Vandmål HbBf p 57 f
I princippet et vaterpas bestående af en vandfyldt slange, evt. forsynet med et måleglas i hver ende. Som følge af loven om forbundne kar vil vandstanden stille sig lige højt i hver ende af slangen, og højden kan derefter aflæses på måleglassets skala.
Hvor stor udbredelse vandmålet har ved jeg ikke, men selv har jeg været med til at bruge det ved loftsmontering når jeg har arbejdet som bygningssnedker.
Hvor længe vandmålet har været kendt og brugt ved jeg ikke, men i Håndbogen for Byggefagene er omtalt to typer, begge monteret på et stativ, der kan anvendes i forbindelse med modulstang. ill.
Vandpumpetang, se polygribtang.
Vandslibepapir, se Kap. Slibe- og Pudseværktøj
Vandslibesten og Vandsten, Kap. Slibe- og Pudseværktøj
Vange
fra ty. (mnt.) wange; egl. kind, jvf. on. vangi, tinding
(Fladt) sidestykke på trappe, stige eller høvl.
Vangehøvl se Kap. Høvle
Vanriskniv (forst)
Kniv, som skovarbejdere bruger når der skal hugges grene og kviste af i skoven. Sammenlign skovsabel og rask.
Varmebord, se limbord. prax44, p.473
Varmekasse (glarm.) TL2
Varmekniv
Spatelformet tynd kniv til brug for instrumentmager ved adskillelse af instrumenter, der altid er samlet med varmelim.
Varmekolbe Jepsen, fig 100 ff
Egl. en almindelig elektrisk loddekolbe på max 15 w, der v.hj.a. forskellige (gerne hjemmelavede) specialsko af messing eller kobber kan anvendes til finérrestaurering, idet konservatoren med varmekolben smelter den gamle lim under fineren, der derefter kan trykkes fast igen.
Vasjettasten,
Lig washitasten, se Kap. Slibe- og Pudseværktøj
Vaskekedel (bdk.) jy
se kedel.
Vaskepensel
Stor pensel af hestehår eller fiber, der benyttes af malere ved ludafvaskning.
Vaterpas, til tider stavet Vatterpas
fra nt. waterpass
1. Lodbræt, lodstok, loddestok, vagebræt, vatterpas, waterpas, eller watterpas. Af slangudtryk har jeg noteret mig boblepind. Ud over de nævnte findes torpedo-, flise-, billiard-vaterpas m. fl. Se endv. dåselibelle.
Bræt med en libelle placeret i kanten af den ene langside, og oftest en eller to i nærheden af enden, så det osse kan bruges som loddebræt. I dag fremstilles vaterpas ofte af letmetal eller af lamineret træ, der ikke slår sig.
Der er utallige former for vaterpas, lige fra små lommevaterpas, der kan være magnetiske (jeg har set et par stilladsarbejdere bruge et sådant) til stokke af mere end 1,5-2 meters længde. Se derudover snorvaterpas.
2. Se vandmål.
Vekselsav, se Kap. Save
Vendbar bit, se bit.
Vendehage (mar.)
En ca 2 m lang træstang påmonteret en bevægelig bøjle med en modhage i spidsen, der anvendes til at vende kævler med. ill ms. 1.
Venstremand, se bødker, Kap. Træsmede
Venstreringstål, se ringstål.
Vernierstok, se skydelære, Kap. Mål og Måleværktøj
Vibrationspudsemaskine,
se rystepudser, Kap. Slibe- og Pudseværktøj
Vidertang Åffa
se kopi
Vidiastål
Værktøjsstål. Bør undersøges nærmere.
Vidjehøvl, se Kap. Høvle
Vidjenavar, se Kap. Bor og Boreværktøj
Vildæg, se ruæg, Kap. Slibe- og Pudseværktøj
Vimmel, Vimmelbor, Vimmelskaft, Vimmelstøj, Vimmelsving, og Vimmeltøj se
Kap. Bor og Boreværktøj
I Vinde (bdk.) jy
Det samme som drejer, vinder, eller håndvinde, og muligvis brætvinde, knebelvinde.
II Vinde, se radstok, Kap. Arbejdsbænke
Vindebom, se bødkervinde.
Vindebuk
Gangspil, hejseværk, der bruges til ophejsning af tunge genstande, fx. på et stillads.
Vindejern
Egl. blot en tværpind af jern (eller træ), håndtag, der sættes i øjet på et stangbor eller et snittøj.
Vinder, se I vinde.
Vindespil, se hejsespil.
Vindkedel
Trykbeholderen på en kompressor.
Vindueshøvl, se Kap. Høvle
Vinkel
fra mnt., mht. winkel, opr. bet. krumning
I matematikken "den figur, som dannes af to rette linjer, der udgaar fra samme punkt" (ODS), men blandt håndværkere det værktøj af forskellig beskaffenhed, hvormed vinkler afsættes, oftest 90°, 45° eller 60°. Vinkel benævntes tidligere angel, og sjældent vinkeljern.
Den mest almindelige er anslagsvinklen, der har et tykkere kort hoved og en tyndere lang tunge.
Afhængigt af størrelse benævnes den hobby-, snedker- eller tømrervinkel. Her udover findes smigvinkler af forskelligt udseende.
Til mere specielt brug anvendes undertiden en bjælkevinkel, der især er anvendelig til afkantede bjælker og lignende.
Vinkelbagtang, se Kap. Arbejdsbænke
Vinkelhøvl, se Kap. Høvle
Vinkeljern
1. se gejsfus.
2. jernvinkel, vinkel af jern.
3. et træskomandsværktøj (Jørgensen (1973, p. 10, afbill. p. 15); vinkelbøjet tveægget kniv på et temmelig langt skaft, anvendt til udhuling af træsko.
Vinkelmål, se vinkel.
Vinkelpatron, se Kap. Bor og Boreværktøj
Vinkelpensel, se kutnik
Vinkelpoleremaskine se Kap. Slibe- og Pudseværktøj
Vinkelrival Rom99
???
Vinkelsav og Vinkelsavblad, se Kap. Save
Vinkelskruetrækker Bang70
Skruetrækker der danner en eller flere vinkler, og som kan anvendes hvor almindelige lange skruetrækkere ikke kan komme til, og hvor det måske heller ikke er formålstjenligt at anvende tumlingskruetrækker.
Vinkelsliber, se Kap. Slibe- og Pudseværktøj
Vinkelstemmejern, se gejsfus.
Vinkelstikøkse, se Kap. Økser
Vinkelsøger ÅV1918
se kopi
Vinkeltand, se Kap. Save
Vinkeltang, se fortang på høvlebænk, Kap. Arbejdsbænke Rom17
Vinkeltvinge hvorfra?
Vistnok det samme som kanttvinge.
Vinkelvaterpas, se geringsvaterpas.
Vinprop
Korkprop, der bruges som pudsekork ved fx billedskærerarbejde, eller til afsætning af knaster i malerarbejde (ved ådring). Det sidste er ikke almindeligt længere, men nogle malere kender endnu teknikken.
Violinbygger, se Kap. Træsmede
Violinbyggerkniv
Kniven er et meget anvendt værktøj blandt instrumentmagere, der ofte sidder "og skærer" når de er på arbejde. Knivene er ofte hjemmefremstillede og kan minde lidt om skomagerknive, men jeg har set japanske knive i brug hos nogen af dem.
Violinbyggerskraber, se ziehklinge.
Violinbyggerværktøj, se Kap. Træsmede
Violinhøvl, se fingerhøvl Kap. Høvle
Vippelad, se Kap. Arbejdsbænke
Visér (bdk.) jy
se Kap. Mål og Måleværktøj
V-jern, se billedskærerjern.
Vrangbue (mar.)
Form for smigvinkel, udført i træ eller metal, bestående af en række kortere eller længere men ensartede led formet omtrent som en cykelkæde og som anvendes af bådebyggere ved tilpasning af bundstokke olgn. i klinkbyggede fartøjer. Hvor gammelt værktøjet er, vides ikke, men jeg formoder det har været i brug i vikingetiden, skønt der ikke findes belæg for det. Vrangbuen er i sin opbygning så simpel at den kan fremstilles til bestemte formål på få minutter, hvis bådebyggeren ikke lige har en for hånden der passer. Er der tid til at kæle for den er hverandet led dobbelt, altså lagt "to på en".
Vridbor, se Kap. Bor og Boreværktøj
Vrider, se bordvrider.
Vridt og Vridtbor, se Kap. Bor og Boreværktøj
Vrikbor, se brystbor, Kap. Bor og Boreværktøj
Vugge, se Kap. Slibe- og Pudseværktøj
Vægge Rask/Hpd/FLG
on. veggr, egl. (vistnok) kileformet brød
Eller vække. KILE af jern eller træ.
Rasmus Rask (1936) og H.P.Due (fra Vestlolland) nævner at væggen kan være af det ene eller det andet materiale, mens Lars Rasmussen (Grundtvig 1961) nævner at den er af jern, mens kilen er af træ.
I Tryggelev på Langeland er det en skovningskile der bliver slået med en nødde. (Kilde: Dialektforskningsinstituttet). På Sjælland (Bregentved) bruges ordet ligeledes, så det er antageligt anvendt over store dele af landet.
Vægtstang, se løftestang.
Vække, se vægge.
Værkbræt
Værkstedsblyant, se blyant.
Værktøj
(se osse - behandling af nedenfor)
Er almindeligvis håndværkeres betegnelse for de "redskaber" og hjælpemidler de anvender i deres virke. Ordet er åbenbart ikke nemt at definere, og det forekommer mig at selv ODS kryber nedenom idet ordet her forklares med ordene: "Værktøj er redskab(er) til alm. haandværksmæssig brug, mens Instrument er redskab ell. værktøj til finere arbejder...” og senere: "genstand, der er formet, indrettet saaledes, at den er formaalstjenlig til brug ved udførelsen af et bestemt arbejde.... oftest om saadanne redskaber til at slaa, hugge, skrue, spænde ell. tildanne... med;"
Når jeg sætter ordet redskaber i anførelsestegn er det fordi min opfattelse er at ingen eller få håndværkere vil finde på at anvende netop dette ord om sit værktøj, skønt der rent sprogligt kan være belæg for at anvende førstnævnte. Derimod bruges redskab(er) i almindeligt sprogbrug (vel især blandt skovfolk - der har nærmere tilknytning til landbrug, samt ikke-håndværkere, ikke mindst i museumssammenhæng) osse om håndværkerens værktøj, og inden for visse fag, fx land- og skovbrug, om deres specielle hjælpemidler.
Se endvidere Håndværktøj.
Værktøj, behandling af
Det gælder inden for alle håndværk at det værktøj man er afhængig af i sit arbejde, skal behandles ordentligt og forsvarligt. Dels bliver det nemt ødelagt ved uhensigtsmæssig behandling, dels kan andre gå og falde over det hvis det er på steder hvor det ikke hører hjemme, og sluttelig er enhver svend ansvarlig for sit, hvadenten det er hans eget eller noget mester har udleveret til låns.
Sker det at en svend eller en lærling lader en høvl stå natten over på bænken, kan det hænde de andre hamrer jernet så forsvarligt fast i den at det er meget vanskelig at få det løsnet igen - og i alle tilfælde kan den kun løsgøres ved at blive smurt med øl. Noget lignende er tilfældet med stemmejern eller kalfatrejern der bliver siddende i et emne mens brugeren vender sig bort, bare et øjeblik. Da kan kollegerne finde på at give det et par slag. Det koster ligeledes øl. I kapitlet traditioner har jeg skrevet mere udførligt om dette.
Værktøjsbog
Bog der indeholder en fortegnelse over et værksteds, en virksomheds værktøj.
Værktøjsbræt Rom99
Vel i grunden en primitiv tøjramme, blot bestående af et bræt der slås op på væggen.
Værktøjsetui
Fagordbog har to definitioner, men ingen af dem anvendes med rimelighed af træsmede:
1. Rullemappe.
2. Værktøjskrukke, se det.
Det er så spørgsmålet om ikke osse naverens berliner, hans rygsæk eller vadsæk kan betegnes som værktøjsetui. I ingen af tilfældene tror jeg ordet vil kunne anvendes af træsmede.
Værktøjskasse
Kasse, oftest af træ, til opbevaring af værktøj, først og fremmest i brug på skiftende arbejdspladser, og oftest fremstillet af træsmeden selv. Det er ikke alle der har en egentlig værktøjskasse. Ofte har jeg set tømrere og bygningssnedkere komme rundt på byggepladser og lignende steder med deres aflåste ørtebænk fyldt med det mest nødvendige grej. Bådebyggere tager deres kabyskasse på nakken efter at de har fyldt op fra skibstømrerkisten på værkstedet, og jeg selv og andre har brugt en mindre pudsekasse i plastic til opbevaring af småværktøj, skruetrækkere, rygsav, svensknøgle og lign. Se i øvrigt værktæøjskiste og -krukke.
Værktøjskiste
Større trækasse (med hængelås eller lignende) der står et centralt sted på en byggeplads eller lignende, fortrinsvis brugt af snedker og tømrer; se osse skibstømrerkiste.
Værktøjskrukke
Nævnt i Fagordbog, men synes at være noget til opbevaring af tegneredskaber olgn., ikke noget en træsmed kan finde på at anvende til sit værktøj.
Værktøjspose
er blevet brugt af omvandrende svende, navere, se berliner definition 1.
Værktøjsramme, se tøjramme.
Værktøjsrulle, se rullemappe.
Værktøjsskab, se tøjramme.
Værktøjsstål
Særligt fremstillet stål, velegnet til fremstilling af værktøj.
Vættesten, se hvættesten, Kap. Slibe- og Pudseværktøj
W
Washita slips og
Washita sten, se Kap. Slibe- og Pudseværktøj
Waterpas, Watervinkel og jpbo56
Watterpas, se vaterpas.
Wienerstige
Dobbelt stige, for oven hængslet, mod toppen smallere og mod grunden bredere. Sådan en stige kan stå uden støtte mod en væg eller lign.; benyttes af mange håndværkere.
Wienertang (glarm.) Tl2
X
Xylograf, se Kap. Træsmede.
Y
Yachtskraber, se skraber.
Yngstepisser, se lærling.
Yankee skruetrækker
Patentskruetrækker af amerikansk oprindelse. Foruden at være en fællesbetegnelse for amerikansk værktøj, har det været (er) firma-navne eller varebetegnelser for bestemte grupper af værktøj. Navnet er bl.a. blevet brugt af firmaet Stanley.
Z
Ziehklinge, se Kap. Slibe- og Pudseværktøj
Ziehklingehøvl, se Kap. Høvle
Ziehklingeopsætter, se
Ziehklingestål, Kap. Slibe- og Pudseværktøj
Zinkplade, se tulade.
Zinkskærer (VVS.) Løwener24
Skarp indstillelig kniv, forsynet med et træskaft; anvendes til skæring af zinkplader. Fortrinsvis af blikkenslager.
Må ikke forveksles med glarmesterens blykniv, skabelonkniv.
Zinktulade, se tulade.
Zirjern, se billedskærerjern.
Zulage,
ty., tillæg
1. Klodser af form som sidestykket på en violin eller lignende, der anvendes af instrumentmagere til formning og opretning af stykkerne enten ved nybygning eller ved reparation. Ordet er i denne form hørt hos violinbygger Jørgen Nielsen, København.
2. se tulade.
Zweispitz, se Kap. Hamre
Zünft og Zünftig, se Kap. Traditioner
Æ
Æg
on. egg, osax. eggia, eng. edge, kant, ty. ecke; besl.m. lat. acies, æg, od, og m. gr. akís, spids. Grundbetydning, noget spidst, skarpt; kant, rand olgn.
Skærende kant på værktøj. Skær, stød.
Ægoval (bdk.) jy
Vist nærmest en skabelon til badekar eller andre mere eller mindre rundede kar.
Ø
Øje, se bor, hammer eller økse.
Øjebig, Øjebigge(l), Øjebik(ke), Øjebikkel, og
Øjebikkert, se bildehammer Kap. Hamre
Øjekniv hvorfra? hvad?
Øjemål
1. Omtrentligt skøn over afstand, størrelse eller udstrækning.
2. herunder amerikansk, forkromet, forniklet og svensk øjemål.
Ofte anvendt (i spøg) om ikke eksisterende værktøj, enten som "generel" morsomhed, eller i forbindelse med lærlingeindvielse, se Kap. Traditioner.
Økse, Øksebag, Øksebiel, Økseblad, Øksehammer, og
Øksetaske, se Kap. Økser
Øl, se Kap. Traditioner
Ølhøvl og Øljern
Samfundshjælper, ølåbner, bruges i lighed med ølhøvl til at åbne en bajer eller en sodavand med, hvis man ikke lige har et stykke brugbart værktøj i nærheden, hvad der normalt er tilfældet. Stemmejern, en spartel, skruetrækker, mejsel eller tommestok kan bruges, ligeledes en lægtestump eller et tilfældigt stykke træ. Murere bruger en murske. Blandt arkæologer har jeg set graveskeen taget i anvendelse, hvis ikke de havde en skovl ved hånden.
Ølskjuler, se sømpose.
Ølåbner, se øljern.
Øltræsstudser, se studser og (ms1 ill) DgB 886:50, pl 4423
Øre, se skarøkse, Kap. Økser
Ørnbænk, og Ørtebænk, se Kap. Arbejdsbænke
Ørtesav, se Kap. Save
Øx, se økse, Kap. Økser
Å
Ådringsrulle
def. mangler
Ålejern, se hængselbejtel.
Åreknudehøvl
Ikke eksisterende høvl, angiveligt brugt til høvling af åreknuder hos gamle snedkere. Udtrykket meddelt af snedker Hardy Gronemann, der brugte det om en karnishøvl jeg en dag havde medbragt på byggepladsen.
Årekradser, se Kap. Høvle
Årelægger
Flad pensel med få lange børstehår samlet i bundter, brugt af malere til ådring. Sammenlign modler.