INDLEDNING

Bor og boreværktøj, der omfatter både selve borene i deres mangfoldige udformninger og det værktøj der fastholder dem under arbejdet, er meget omfattende, så meget at det i omfang kun overgås af høvlene.

Historisk fortaber opfindelsen sig på den anden side af istidens uigennemtrængelige tåger. Man kender bor fra vor ældste stenalder, og der udvikles til stadighed nye former, opstår nye navne mens gamle veltjente stykker værktøj hænges på en krog eller arkiveres i et hjørne af værkstedet.

A

Accu-, se akku-.

Akku-bore/skruemaskine, CFP 87

Kombineret bore-, og skruemaskine med akkumulator i det tilhørende pistolgreb.

Sådanne maskiner kaldes også for batteri- eller kabelfri maskiner, fordi den løse akkumulator er totalt indkapslet nikkel-kadmium batteri, der lader sig oplade ved hjælp af et ladeapparat, der medfølger købet. Batteriet lader sig genoplade i løbet af en timestid, og kan derefter arbejde i flere timer.

Det er yderst praktisk med en akkumaskine, da man slipper for afhængigheden af stikkontakter og lange kabler. Og med et 9,6 V batteri er man godt hjulpet i de fleste tilfælde.

Alligatorkæber

De todelte, evt. fjederbelastede, kæber i borsvingets patron.

Amerikansk skib(s)bor

Er egentlig en benævnelse for et stangsneglebor med bred sneglegang, men om der i vore dage skelnes mellem de forskellige arter er usikkert, idet der i dag ikke i videre høj grad anvendes så mange forskellige former, idet de fleste bruges i maskiner.

Netop derfor er det vigtigt af få registreret hvilke udtryk der har været anvendt. I øvrigt er denne type ved at være enerådende på markedet, da den styrer så fint, hvilket er nødvendigt når de anvendes i boremaskiner.

Typen er patenteret i 1809, og bygger på de forskelligartede sneglebor, der var fremme omkring år 1800. Hvilke former for bor man anvendte før da er usikkert, men en eller anden form for sneglegang har det sikkert været; amerikanske skibsbor findes i to typer: en med og en uden trækskrue.

Hvis ikke jeg tager fejl, er det den type, der almindeligvis bruges i både borsving og boremaskiner, netop fordi de styrer meget fint igennem træet

B

Balusterbor [balyster-], [baluster-]

Egentligt et sneglebor der er forsynet med en meget lang styrespids, men da håndboremaskinerne blev almindelige (og mens der endnu var forbud mod el-drevne maskiner på byggepladserne) udvikledes, så vidt jeg har fået oplyst fra gelændersnedker Tycho Pedersen, København, et tilslebet spiralbor med lang styrespids og passende til 3/8" jernbalustre.

Bor

Boret er en ældgammel opfindelse, ikke meget yngre end hammer og økse, for allerede i stenalderen har man formået at bore i både sten, træ, horn og ben, ligesom man var i stand til at give boret en vis hastighed, fx ved hjælp af en dril- eller en bueanordning.

Borsving, derimod, for ikke at tale om boremaskiner, som vi kender dem i dag, var derimod ukendt, og hører en langt senere tid til, nemlig det tidspunkt, hvor boret får et egentligt skær, hvad det altså ikke havde i den tidlige stenalder.

At det er muligt at bore uden at være i besiddelse af et skarpt bor skyldes den omstændighed, at det findes tre principper for boring: slidende, stødende og skærende. Det var den slidende, der først og fremmest blev udnyttet af stenalderens træsmed, og for øvrigt osse af både flint- og bensmed.

I den slidende boring udnytter man friktionen eventuelt sammen med et materiale, der forhøjer gnidningsmodstanden; det kan være smuld fra selve boringen, eller noget, der er tilført bevidst, fx. granitsmuld eller kvartssand (strandsand, der for en stor dels vedkommende består af knust flint, der i hårdhed nærmer sig diamant).

Ved slidende boring kan bruges en pind af passende tykkelse, der skaber et helt rørformet hul, eller en rørknogle, der arbejder i en cirkelring, omtrent som vore dages hulsavbor.

Selvsagt slides boret undervejs og må udskiftes med jævne mellemrum, og det tager en hulens tid at bore sig igennem fx. et øksehoved (en stridsøkse fx) (ill. af borehul i stridsøkse fra neolitikum i NM I), men der har ikke været andre muligheder på det tidspunkt, og mennesket har altid udnyttet den teknik der var til rådighed, og det er først i vore dage at tiden er blevet så kostbar at vi til stadighed må omgive os med flere og flere (elektriske eller mekaniske) hjælpemidler. - Det er ikke ment kritisk, og jeg sidder og skriver disse bemærkninger på et elektronisk anlæg efter at jeg har stillet min sidste, 4 - 5 år gamle el- skrivemaskine lidt i baggrunden. Den er ikke hurtig nok til mig længere, og jeg vil hellere skrive til en skærm, hvor jeg kan rette det jeg vil uden at være nødt til at skrive det hele om.

Hvorvidt man allerede i stenalderen har formået at udnytte den stødende boring står mig ikke ganske klart, da det normalt kræver en vis sejhed af værktøjet, sammen med en vis hårdhed, hvorfor vi nok skal helt til jernalderen eller senere før denne metode bliver udviklet.

Den skærende derimod, har stenalderens folk kendt, og udnyttet i de såkaldte flække- og kernebor, tilspidsede flintredskaber, som moderne arkæologer har navngivet. Sådanne bor har været til træ, ben, rav og andre bløde materialer, men uegnede til sten (hvad der heller ikke var behov for før i den sene stenalder, såkaldt stridsøksetid, hvor der blev fremstillet mange økser af bjergart, hvor man hidtil stort set havde klaret sig med den barberbladskarpe flint, der dog har den ulempe at den let springer i stykker, men osse nemt lader sig skærpe med ny tilhugning og eventuel slibning (se slibe og pudseværktøj).

Stødende boring har været anvendt længe; et stødbor kaldes for slagbor i vore dage (Opf. Bog.), men har tidligere været brugt i rawlplugboret (se det). Nutildags anvendes det bl.a. i slagboremaskinen, og i kangohammeren, og først og fremmest til hårde materialer, sten, murværk og lignende.

Boreknarre (hjm.) 3002

2. led muligvis onomatopoïetisk (lydefterlignende): knirke, knarke, knurre, m.fl., om knirken af hjul og hængsler og lign.

Borsving, knarre, til at vrikke med, hvordan det så end skal forstås, men en jyde kan måske forklare mig hvad der ligger i ordet.

Der er ikke megen hjælp at hente i bøgerne. Det er derfor usikkert hvorvidt det drejer sig om et ordinært vimmelskaft; snarere er det en form for vridbor eller stangbor, men beskrivelsen er mangelfuld og kræver nærmere efterforskning - helst på haderslevkanten, hvorfra det er hentet.

Boremaskine

En boremaskine er ikke og har aldrig været noget entydigt, men er en kasse, man kan putte en masse forskellige stykker værktøj i. De første egentlige boremaskiner var hånddrevne (søjle)boremaskiner, om man kan kalde dem så, der sad på et træstativ. - Den morsomme illustration er hentet fra C. Th. Roms "Priskourant" fra 1884.

Mekanisk drevne boremaskiner hører i praksis til de seneste 50 - 60 års udvikling inden for værktøjet, hvadenten det er el-drevet (elektrisk boremaskine) eller arbejder ved hjælp af komprimeret luft. Godt nok har jeg set elektriske boremaskiner i et katalog fra 1912, men som håndværktøj begynder de ikke at dukke op før omkring 1930-40 (der er nævnt og afbildet én i et Rom-katalog fra 1931), og selv da var der mennesker der foretrak rugbrødsmotor, dels fordi man oftest havde jævnstrøm på arbejdspladsen, dels fordi maskinerne - netop p.g.a. jævnstrømmen - var så uhåndterlige, at de var mere til besvær end til gavn. Boremaskiner bliver ikke almindelige før omkr. 1960 eller så. Dem der er omtalt i CFP-kataloget (1954) er enten til jævn- eller vekselstrøm. Største borediameter er 2".

I "Håndværk i Hjemmet" (Frem 1906) er omtalt én egentlig boremaskine, en hjemmelavet søjleboremaskine med to gear beregnet til metalarbejde, mens der til træarbejde udelukkende omtales hånddrevne bor (borsving, drilbor o.dsl.) af forskellig slags.

De tidligste boremaskiner - meget primitive, men på samme vis geniale - er drilboret og borebuen ("ildbor"). De er formentlig udviklet allerede i den tidlige oldtid. Jeg har i en fjernsynsudsendelse set en eskimo anvende et drilbor, og samme kendes af andre såkaldt "primitive" folk (Jordens folk, Frem ??).

I vort århundrede (eller tidligere?) er udviklet de såkaldte hånd- og brystboremaskiner. Håndboremaskinen holdes med den ene hånd og drejes med den anden, mens brystboremaskinen støttes mod bryst eller pande ved hjælp af en brystplade, og styres med en hånd mens den anden drejer svinget.

Senest er akkummulatormaskinerne dukket op. Akkumaskiner, som de almindeligvis kaldes har efterhånden en sådan kvalitet og styrke, at de kan bruges virkeligt professionelt, idet batteriet lader sig oplade på mindre end en timestid og er i stand til at klare flere timers hårdt arbejde derefter.

Borepatron

2. led fra mnt. patrone, patron, beskytter; fra fr. patron, mlat. patronus, eksempel; afledt af pater, fader

Muffe af træ eller metal, der fastholder et bor i en boremaskine eller i et vimmelskaft.

Tidligere tiders borepatroner var forskelligt udformet; nogle bestod af en konisk muffe, der (vistnok) i de ældste udgaver var rund, sidenhen firkantet. Den runde patron var af træ - som hele borsvinget, og fastholdt anglen alene ved friktionen, hvilket ikke synes at være særligt hensigtsmæssigt. Det er lidt af en tilsnigelse, for det er umådelig hurtigt at skifte bor - blot ved at give anglen et slag mod høvlebænken.

Den firkantede patron er på en måde bedre i stand til at fastholde kolben, og regnes for en forbedring - opfundet, formentlig engang i 1800-tallet - da man fandt på at sætte en vingemøtrik i siden af patronen; så faldt boret da ikke ud under arbejdet.

Helt godt blev det dog ikke før alligatorkæberne kom til, hvilket skete 1864, se borsving, nedenfor. Alligatorkæber er bedre i stand til at fastholde den firkantede angel, der følgelig ikke behøver at passe nøjagtigt i størrelsen. Vore dages borepatron har tre- eller firdelte kæber, og moderne borekolber er sekskantede og uden udvidelse af anglen. Moderne bor kan derfor ligeledes bruges i boremaskiner.

Et synonymt udtryk for patron er borholder.

Borestang (mar.) Tomm 62, HeA 88

Værktøj der anvendes til boring af lange huller med meget stor diameter, fx stævnrør og klyds.

En borestang består af et stykke akselstål af passende længde (op til flere meter!), hvorpå der kan sættes et antal boreknive. Før borestangen kan bruges skal der forbores et hul i stævnen, hvorefter den føres igennem hullet og centreres nøjagtigt og hænges op ved hjælp af mindst to lejebukke med tilhørende lejer, der fastgøres både udvendig og indvendig på stævnen. Hvis borstangen drives med håndkraft - ved hjælp af et håndsving - placeres indvendig et fremtræk i form af en spindel, der kobles til borestangen, eller borestangen er på de første par meter forsynet med skruegang, der hviler i en form for todelt møtrik som kan åbnes når stangen skal trækkes tilbage.

Efterhånden som hullet udvides, udskiftes stangen med en der har større diameter for at bevare stivheden i den.

De boreknive der anvendes kan have forskellig udformning, men fælles for dem alle er, at de stikkes gennem et hul i borestangen og fastgøres ved hjælp af en pinolskrue. (ill Tomm 62). Det er muligt at sætte flere boreknive på en borestang; i så fald sættes de mere og mere for bagtil, sådan at hullet bliver større og større efterhånden som borestangen når igennem stævnhullet. Det må dog lige indskydes, at boreknivene aldrig sættes mere end ca 1/16" for, da det ellers ikke er muligt at trække stangen rundt, ikke mindst da knivene skal arbejde både på langs af træets fibre og i endetræ.

Centreringen af borestangen foregår altid i samarbejde med en ingeniør fra motorfabrikken, der osse leverer og monterer skrueakselen.

Borforlænger

Jernstang med en angel (kolbe)i den ende der sættes i patronen, og en borholder i den modsatte, der kan bruges til at forlænge et bor der er for kort. (ill på stamkort, CFP)

Borsving

Er formet som en krumtap med en brystplade i den ene ende og en borholder i den anden. Krumtappen har været kendt i Kina i omtrent 2000 år, mens vimmelskaftet, som det alternativt kaldes først dukkede op i Europa engang i middelalderen. Det er at finde på gamle stik fra den tid, og er fundet under udgravning af borgen Halkær i Nørrejylland (Roussell, (1939), p 55 ff, (1947), p 73-79, samt NM II, inventar nr. D 1380/1977). Dateringen er ikke endeligt fastlagt - bortset fra at det er middelalderligt og ikke tidligere end slutningen af 1200-årene.

De første borsving blev muligvis fremstillet af naturgroede krøger. Men ret hurtigt fandt man ud af selv at forme dem i træ og forsyne dem med en brystplade der har et hul, passende til en tap i svingets øverste ende. Det er et sådant der er fundet i Halkær.

Hvornår borsvinget blev forsynet med en fastsiddende knap, den såkaldte drue, i stedet for den løse brystplade, er endnu uvist, men nøjere undersøgelser i danske og udenlandske museer kan måske afsløre det.

Det var i det mindste sådan blandt træsmede, at de længe fremstillede deres egne borsving - naturligvis i træ; men landsbysmeden kom hurtigt efter det og fremstillede borsving helt af jern, ikke kun til eget brug, osse til andre, der havde brug for et solidt stykke værktøj. Det ældste danske eksemplar jeg kender er gengivet på en "opmåling", en tegning udført på Orlogsværftet ca 1811⁰. Hovedet har "lanterneform", d.v.s. at den svagt krummede brystplade sidder på tre pinde. Se nedenfor.

Borholderens udformning er meget forskellig - en egentlig "patron" kan man næppe tale om før de moderne sving kommer på markedet - oftest består det vel af et rundt konisk hul, passende til er konisk tap på borskaftet, anglen. Det er således friktionen der fastholder boret, der i øvrigt er hurtigt udskiftet, blot ved at banke enden af tappen en gang mod høvlebænken.

Salaman nævner at de tidligste borsving afbildes sammen med små bor, og at de formentlig kun er blevet anvendt til forboring for større navere.

Tidligere tiders hjemmegjorte vimmelskafter kunne være særdeles kunstfærdigt udført. Der er som om træsmeden har lagt megen flid i at vise sin formåen, noget der i øvrigt er tilfældet med meget håndlavet værktøj. (Fig. )

Det moderne borsving blev patenteret i USA 1864 af Barber; det består af en krumtapformet jernbøjle, som på midten er forsynet med et drejeligt håndgreb, gerne udformet i træ, for neden med en patron og for oven med en drue, der sidder i et kugleleje.

Patronen er forsynet med 2-4 (alligator)kæber der klemmer om borets kolbe (angel) når patronen spændes. Endvidere er de fleste udstyret med en skralde (patenteret ca 1865!).

Det var dog det mere strømlinjede borsving, Barber fik patent på. Førhen havde man - i det mindste her i landet - haft omslag helt i jern, bl.a. brugt på Orlogsværftet. Den præcise funktion kender jeg ikke, men de "naure" man brugte kunne meget nemt skiftes ud.

Borsving er et af mange betegnelser for et og samme stykke værktøj; de øvrige synonyme ord jeg har kendskab til er: Boresving, borestilling, drejebor, druebor, omslag, omslagsbor, skraldebor, skraldeborsving, spigerborskaft, svingbor, vimmel, vimmelbor og vimmelskaft.

Brystbor

Er enten et navbor, et svakkerbor eller et sneglebor med et stort nærmest pæreformet hoved af træ, et par håndtag på tværs af hovedet (til at dreje boret med), og i toppen af hovedet en tap til brystpladen, der evt. kan være fast monteret, men som oftest er af den firkantede type, der flyttes fra bor til bor.

Salaman (1989) nævner at typen har været anvendt siden 11. årh., fortrinsvis af nordeuropæiske bådebyggere, og at det ikke har været kendt i England siden 16. årh., mens det stadig anvendes i østersølandene; dog sikkert ikke længere i Danmark. (ill neg. 8905), og Salaman fig. 32.

Brystboremaskine

Hånddrevet boremaskine (se denne), med oftest to gear, et langsomt og et hurtigt, samt en brystplade, som brystet eller panden kan støtte imod for at lægge ekstra vægt i ved arbejdet.

Brystbræt, Brystplade

"Plade, der anbringes på eller mod brystet til støtte for en borestilling", siger ordbogen med sin meget knappe og generaliserende definition, men der findes en del forskellige udformninger.

Nogle har en fordybning til stillingens tap, mens andre er monteret fast på stillingen (neg 8905), således på brystboremaskinen. Ligeledes er der nogen der benævner druen på borsvinget, for en brystplade.

I grunden er det en plade der anvendes i forbindelse med det specielle brystbor, der er beskrevet ovenfor.

Af synonymer har jeg noteret mig borebræt, -skive, brystanlæg eller -bræt.

Brystsving

Borsving, der for oven er forsynet med en brystplade, en drue, som kan støtte mod panden eller brystet under boringen.

Det samme som borsving, druebor.

Buebor

Et drilbor (se det), der fungerer ved hjælp af en (træ)bue med en snor, der snos to eller tre gange rundt om borestangen. Bueboret er forsynet med en (løs) drue der både styrer boringen og presser boret ned igennem emnet. Det er en af de mest primitive former for bor, og da det med en passende spids kan bruges til at lave ild med, kaldes det osse ildbor.

Bøsningsbor FfS, t.88, Sn II?

Bor, beregnet til bøsningshuller.

1. I Fagordbog for Snedkere m.v. (1933), kaldes svakkerboret for bøsningsbor, hvad der i og for sig passer godt med funktionen, men en snedker vil straks komme til at tænke på et bor beregnet til hyldebærerbøsninger og så er det:

2. et ganske kort sneglebor.

C

Centrifugaldrilbor Rom 99

1. led sammensat af lat. centri (af centrum) af gr. kentron, spids, midtpunkt, samt en afledning af lat. fugere, flygte

Drilbor, der består af en borestang, i hvis øverste ende er fastgjort en snor, hvis ender er fastgjort i en pind eller en plade med et hul i midten. Borestangen går gennem hullet i pind eller plade og er forsynet med en vægt, nærmest i form af et svinghjul. Ved at dreje boret et par omgange, så snoren vrider sig omkring borestangen, kan det lade sig gøre at sætte boret i sving idet man trykker pind eller plade i bund og derefter slække indtil borestangen grundet sin hastighed har snoet snoren den anden vej, hvorefter der skal skubbes nedad igen og vice versa.

Centrum(s)bor

Bor med en spids styretap (eventuelt med skrue) i midten, et forskær der løsner fibrene langs hullets omkreds, og et (omtrent) vandret grundskær, der fjerner fibrene fra borehullet (grundskæret kaldes osse spaltekniv).

Det findes mange forskellige former for centrumsbor. Den mest primitive er den der blot består af borestang, kryds, centerspids og skær. (ill ms A5).

En variant er hjulboret, der har to forskær og intet grundskær. Alle sneglebor er i princippet centrumsbor, og det samme er det stilbare bor.

D

Drejerbor ps 89

Et op til meterlangt skebor, der om nødvendigt kan forlænges med en eller flere ekstra borestænger, og som bruges i forbindelse med en drejebænk til boring af lange huller i lampestandere eller lignende.

Dril, eller Drilbor

fra nt. drellen, drillen; beslægtet med dreje

ODS har formuleringen: "redskab, som bruges til at bore huller i metal, sten olgn., og som paa forskellig vis (fx ved hjælp af en snor) kan sættes i hurtig omdrejning" - hvilket er helt klart og indlysende, men som ikke siger meget om hvad en dril er eller hvordan den bruges | der er mindst tre forskellige måder at drille på, nemlig ved hjælp af:

1. En drilbue, eller et ildbor, der består af en bue (der kan være lavet af hvadsomhelst forhåndenværende materiale, fiskeben, spanskrør, træ eller metal..), en drejebue, som er det synonyme udtryk, der har en snor fæstet i den ene ende. Når boret er i brug vikles snoren et par gange rundt om borets skaft (spindel), og strammes mod buens anden ende, hvor det eventuelt, men ikke nødvendigvis, fastgøres med et par viklinger eller et knob. Til at styre boret har (træ)smeden en drue (en boreskive), der holdes mod borestangens øverste ende. Hvis træsmeden nødvendigvis må have begge hænder fri, kan han evt. tage druen i munden, eller tage fødderne til hjælp. Selv om det er en af de mest primitive former for boremaskine der overhovedet findes, så bruges den stadigvæk, og ikke kun hos "uciviliserede" folkeslag.

2. Et centrifugaldrilbor, der ligeledes er en ældgammel opfindelse, omtrent vel, så gammel som 1., og som består af en pind (borskaftet), med en borspids, evt. fastgjort i en patron, der sættes i rotation ved hjælp af en snor, der er fastgjort i hver ende af en tværpind med et hul i midten, hvorigennem borskaftet sættes, samt i toppen af borskaftet. En kontravægt, der kan være en sten eller en klump ler giver boret ekstra fart. Boret drejes på den måde at snoren vindes nogle gange om borskaftet, så den laver en dobbelt spiral samtidig med at tværpinden svinges opad, og ved at tvinge pinden nedad og slække når den når bundstillingen, kan boret med lidt øvelse holdes i passende rotation. Der bruges drue som beskrevet under 1.

Jeg har set et sådant bor anvendt af en eskimoisk maskemager i en TV-udsendelse (DR 1988). Her holdt manden druen i munden.

3. Drilborskaft forsynet med en eller to spiraler arbejder efter samme princip som beskrevet i 2.

Her er der et håndtag med et (kugle)leje foroven i stedet for en løs drue, og en glider der føres op og ned ad spiralen.

Har boret dobbelt spiral, drejer det samme vej hele tiden, mens det drejer begge veje hvis spiralen er enkel. Samme princip anvendes i patentskruetrækkeren, og er beskrevet af Leonardo da Vinci allerede i 15. årh. (ill).

4. Håndboremaskine.

Borspidsen behøver ikke være andet et passende stykke flint, en kantet stålstang eller andet materiale af passende form og hårdhed.

Til boring i fliser eller glas anvendes således et trekantet bor, der vel nærmest arbejder efter det slidende princip. Men i patronen kan naturligvis isættes et hvilket som helst form for bor.

Dril anvendes især til monteringsarbejde (Teknisk Leksikon I, 1943).

Drejebue, drilebor, drillebor, driltøj og hånddril er synonymerne. Hånddrillen er noteret fra Kerteminde Museum.

Drue

fra mnt. druve; grundbetydning, klump, klase

Den bevægelige knap på et borsving, det såkaldte druebor (jvf. holl. druifboor, samt ty. draufbohrer); eller den løse knop, der bruges i forbindelse med drilbor.

Dybdestiller og Dybdestyr

En borstopper, der enten spændes på boret, eller kan være en gennemboret træklods af passende længde, en man altid kan lave til det enkelte tilfælde, og bruges til at stoppe boret ved den ønskede dybde, altså det samme som borstopper eller dybdestyr.

Dyvelspidser

Dylespidser. Hult, kegleformet bor, der i siden er spaltet og forsynet med et til tider stilbart skær.

E

Elektrikerbor

Langt sneglebor med et eller to forskær, der anvendes til gennemboring af vægge, bjælker m.v. Se osse klokkebor.

Flækkebor (ark.)

1. led on. flaka, besl. m. flage; vist introduceret af arkæologen Soph. Müller 1897; om flintredskaber der er fremstillet af flækker, dvs. lange, tynde, afspaltede stykker, der er slået af flintblokke

(ill Brøndsted, 65 eller lign)

Et bor fremstillet af en flintflække, og brugt i sten- og bronzealder til boring af huller i forskellige materialer.

Forborernaver, (især træsk.)

Skebor, naver, der anvendes til forboring af træsko, det vil sige, når der skal bores for til hulrummet, hvor foden skal være: forbor, forbore-, forborens-, eller forborsnaver.

Forskær

Skær der på bor sidder foran det egentlige skær, grundskæret, og som arbejder på tværs af fiberretningen, således at fibrene bliver skåret over og grundskæret kan fjerne spånerne. (ill. skem.)

Forstnerbor eller Forstners cylinderbor

1. led (formentlig) efter opfinderen, Forstner

Ganske kort bor med cylinderformet hoved, der i bunden og i et par snit i cylinderen er forsynet med skær. Forstnerboret har en ganske kort styrespids der gør det særdeles velegnet til udboring af knaster eller huller der skal proppes.

Af andre betegnelser for boret har jeg noteret: bundbor, kunstbor og knastbor.

Fritbor

1. led er en "germanisme" for vrid- eller vridt-, hvis det ikke er en fejludtale af fr. foret

Det samme som vridbor.

Grundskær

Det skær på et centrumsbor, der arbejder på tværs af forskæret og som skræller spånerne bort efter dette. Se centrumsbor, skematisk tegning.

HHS-bor eller hs-bor.

fra engelsk?

forkortelser for high-, resp. highhigh-speed, altså "høj, og extrahøj hastighed", se nedenfor

Highspeed-bor

1. led (fra) eng., got. hauhs, germ. *hauhaz; 2. led eng. fra oht. spouten

1. Bor, specielt beregnet til metal, der kan tåle høj hastighed uden at tabe skæret. Høj hastighed skal i denne sammenhæng opfattes absolut relativt.

2. Spadebor kaldes undertiden for highspeedbor.

Hjulbor

En form for centrumsbor, uden grundskær og med to forskær af forskellig længde. Det bruges til at udforme cirkelformede plader, der bl.a. kan bruges til hjul (på legetøj og deslige). Det er altså ikke hullet, som boret efterlader, der har interesse her, men den flade der efterlades i pladen der er boret i.

Hjulmagerbor

Hvad der menes med dette ord, ved jeg ikke klart, men der er formentlig tale om enten en naver, eller et svakkerbor.

Ordet er fundet i Dialektforskningsinstituttets seddelsamlinger over jyske karetmagerudtryk.

Formentlig en eller anden form for naver, men hvilken?

Hjørneborsving

Specielt borsving, der kan fås både med eller uden skralde, og som anvendes ved hjørner eller andre steder, hvor et almindeligt borsving ikke kan komme til.

Hjørneborsvinget er omtalt i Fagordbog (1933), og der beskrevet som et borsving hvor patronen sidder i en vinkel på ca 45° i forhold til svingretningen. Tilsyneladende overføres kraften ved hjælp af et lille spidshjul; og så er det forsynet med en ekstra bøjle, der gør det muligt at bore tæt ved hjørner (ill.). Det er et meget fantasifuldt arrangement, men hvordan det virker i praksis er usikkert, og tilsyneladende skulle det ikke være meget vanskeligere at anvende et ganske almindeligt skraldeborsving, evt. forsynet med et kardankryds (ill. hos Rom 1884). Udviklingen af de små el-drevne boremaskiner har bevirket at sådanne opfindelser har mistet deres betydning, og jeg er ikke sikker på de overhovedet kan købes længere. (ill)

Hyldebærerbor

Ganske kort sneglebor med stopper der bruges til boring af bøsningshuller for hyldebærere, se også bøsningsbor, def. 2.

Hælebor (træsk.)

Naver, der bruges af træskomanden når han skal bore ud i klodsen for træskoens hæl; hælebor(e)naver, hælenaver.

Håndbor

Er så vidt jeg har kunnet finde ud af et skebor (?), der er forsynet med øsken til et løst håndtag, men i og for sig kunne det vel lige så godt være et stangbor?

Håndboremaskine

Lille hånddrevet (eller elektrisk) boremaskine, undertiden kaldt piskeris, der holdes i den ene hånd, der fatter om et skaft, mens den anden drejer håndhjulet; samme princip der udnyttes i brystboremaskinen, der dog normalt er større og forsynet med en brystplade. Ligeledes er driv- og spidshjul frit tilgængelige i en håndboremaskine, mens de er indkaplslet i gearkassen i en brystboremaskine.

Ildbor

Er ikke et håndværktøj for træsmeden, men en metode til at skabe ild med uden tændstikker. Jeg har dog set gamle billeder af ildbor, der virker på samme måde som drilbuen.

Irvinbor, Irwinbor

Sneglebor af fabrikatet Irwin. Af en eller anden grund er det dobbelte w gledet ud og erstattet med et v i Folke Jacobsens, Fagordbog (1933). Jeg kan forestille mig at det er fordi ordet oftest udtales på dansk, hvor vi ikke skelner mellem w og v.

Hos Salaman (1989), er Irwinboret beskrevet som et sneglebor med enkelt, temmelig åben spiral, trækskrue og to forskær. Boret er patenteret af Charles Irwin i 1884, men bygger på ældre forlæg, bl.a. Jennings fra 1855 (med dobbelt spiral) og Ezra l'Hommedieus fra 1809.

Kangohammer®

1. led er handelsnavn, der stammer fra den japanske fabrik der fremstiller værktøjet

Kraftig, el-drevet, slagboremaskine af japansk oprindelse, der arbejder efter det stødende princip (se artiklen bor ), og som kan påmonteres forskelligt formede boremejsler. Kangahammeren kan nok bedst sammenlignes med et trykluftbor, idet den arbejder sig igennem materialet udelukkende ved hjælp af (de skarpe) mejsler, der hamres ned.

Kangohammer bruges når man skal gennembryde sten, murværk, asfalt eller andre hårde materialer.

Kardanled

1. led efter den italienske matematiker Cardano (1501 - 76), der opfandt det såkaldte kardanske ophæng, der bl.a. bruges i skibskompasser og i bilers kardanaksler

Et kardanled består i princippet af to gafler, indbyrdes forbundet med et kors, et kardankryds, og det bruges hvor en kraft skal overføres i en vinkel forskellig fra 180°.

I forbindelse med håndværktøj kender jeg kun brugen af kardanled i den såkaldte vinkelpatron, der hos Rom (1884) kaldes kuglebevægelse, og som kan sættes i et borsving (ill FfS, T 20, fig. 190). Undertiden staves det cardan-.

Karetmagerbor, se naver.

Kernebor (ark.)

Flintredskab fremstillet af en kerne (altså hugget ud af en større klods, modsat en flække, eller en skive), brugt i sten- og bronzealder og fremstillet af flintsmeden, hvadenten han (?) var fuldtids eller amatør. (Brøndsted. do i).

Klokkebor

Et (meget) langt vridbor, der er blevet brugt til huller for klokkestrenge, ledninger o.dsl.; elektrikerbor.

Knarre, og

Knarrebor, se boreknarre.

Knastbor

Bor, der bruges til at bore knaster ud med, se i øvrigt: Forstnerbor.

Knivskær

Kolbe

Her er det hovedafdelingens 2. def. af kolbe, det drejer sig om; den stanglignende forlængelse (af et bor); angel, borkolbe. Oprindeligt hed det en kolv.

Kombiforbor

1. led se kombinations- i hovedafdelingen

Bor med oprømmer. Boredybden er regulerbar ved hjælp af en påmonteret borstopper. Kombiforbor bruges til at bore for, for skruer og lignende.

Kopbor, se naver.

Kronbor, eller Kronebor

Er både et bor og en sav på en gang; det består af et centralt placeret spiralbor omgivet af en cylinderformet savklinge.

Oftest er kronboret udformet som en skål, der er fremstillet af en udstanset plade, men jeg har set (billige - hobbymodeller), der består af et stykke rund, udskiftelig, savklinge, sat i en holder, således af det er muligt med den samme holdet at bore forskellige hulstørrelser.

Sådan et bor er særdeles velegnet til at gennembryde gipsvægge når der skal anbringes el-kontakter, og anvendes derfor meget af elektrikere.

Opfindelsen er ikke ny, men den har aldrig fået nogen rigtig mundret betegnelse, dog findes følgende: cirkelsavbor, cylinderbor, samt hulsavbor, men hvad med kronesav?

Lejebuk (mar.) Kurs 80?

Arrangement der bruges til justering og centrering af borestænger.

Maskinbor

Bor til at sætte i en boremaskine. I de fleste tilfælde betyder det spiralbor, fordi sådanne netop traditionelt har været anvendt i maskinerne, men nu, hvor boremaskiner kan reguleres trinløst, anvendes der lige så ofte sneglebor.

Mejselbor, se stødbor.

Metalbor

Spiralbor, beregnet til boring i metal. Et metalbor er slebet i en stumpere vinkel end et bor beregnet til træ, men kan udmærket bruges i et sådant blødt materiale, hvorimod det er uklogt at anvende et træbor til metal, da det i fald hurtigt vil blive ødelagt. Metalbor er ofte af typen HS eller HHS, high-speed, eller high-high-speed, der er et udtryk for borets hårdhed.

Metalforsænker, se oprømmer.

Murbor

Bor beregnet til arbejde i sten og murværk. Tidligere blev udelukkende anvendt håndkraft til sådanne opgaver, idet man anvendte stødende boring, og nærmest mejslede sig igennem muren; det samme princip anvendes i dag i slagboremaskine og borehammer.

Førhen var murboret rørformet med en stjerneformet afslutning, og når det blev brugt, drev man det ind med en hammer og gav det et drej med hånden mellem slagene. Samme princip blev anvendt i rawlplugboret, der har kunnet fås i mange forskellige størrelser, passende til propstørrelse af vekslende kaliber.

I vore dage anvendes spiralbor, med påloddede hårdmetalskær, som kan sættes i almindelige (slag)boremaskiner eller bruges sammen med andre patronsystemer, deriblandt "system 6" eller "SDSplus".

(ill. FfS "murbor", samt rawlplugbor - helst et helt sæt)

Murbor fås i mange forskellige størrelser og længder, lige fra 3 - 4 mm tykke og 8 - 10 cm lange til 20 - 25 mm svære og op mod en meter eller mere i længden.

Af andre ord har jeg noteret diamantbor, hammerbor, installationsbor og stenbor.

Naglebor

Bruges til forboring for søm, nagler, skruer eller lignende, sømbor; se endvidere spigerbor.

Nav, Navar (n), Navbor, Naver, eller Naverbor

on. nafarr, | ordet sammensat af nav (i betydningen hjul-, der er beslægtet med bla. navle) og ger grundbetydning: bor til hjulnav

Den "klassiske" naver består af en borestang med et håndtag, og et skeformet skær, der er formet som en hul halvcylinder, der i enden er krummet til et stykke af en kugleflade.

Naveren var førhen meget udbredt, hvilket osse ses på dens mange alternative betegnelser, og et af de nemmeste at fremstille, da det er yderst sjældent den forefindes med trækskrue. Enhver landsbysmed har derfor været i stand til at fremstille en naver på ganske kort tid, og at der har været gods i dem viser det faktum at de osse har kunnet bore i sten (se stennaver).

Der er mange forskellige stavemåder, navr, naur, navre, naure, nager m.fl, som jeg ikke vil komme ind på (se evt videre i ODS).

Efter funktion har boret fået navne som grovhuler, (træskomand), svakker- eller opsvakningsbor (hjulmand), samt ryddenaver og hælenaver (træskomand), efter udseende: ske- og slev- eller sløvbor, endvidere stang- eller skølpbor; og så har jeg sluttelig noteret kopbor og kopnav(er).

Norsk bor

Betegnelse for en art spiralbor med stejl enkelt snoning, ingen trækskrue og uden egl. centrumsspids - modsat svejtserbor. Om typen stammer fra Norge, ved jeg ikke. ill. FfS Tav. 21. Anvendes som sømbor.

Nøglehulsbor

Slankt (snegle)bor, beregnet til cylinderformede nøglehuller.

Oprømmer, osse benævnt Oprømmerbor

Kegleformet bor, der ved hjælp af nogle (stjerneformede) skær kan rømme plads for et skruehoved eller lignende. Oprømmere er vist ikke videre almindeligt brugt i dag, hvor der findes skruemaskiner og monteringsskruer ("fuboer"), der med lethed lader sig forsænke.

Oprømmeren til træ er normalt stjerneformet og monteret med en ganske kort kolbe, eller et kombiforbor, med et bor monteret igennem oprømmerdelen, og det kan være udformet som trinbor. Metalforsænkeren har fladt hoved og v-formet skær.

Boret kan osse være benævnt forsænkbor, forsænker, forsænkningsbor, oprømmerbor, undersænker eller stjernebor.

Piskeris, se håndboremaskine.

Platbor, eller (slang): Plathans

Består af et skæfte, hvorpå der er fastgjort en tynd stang der i enden har en dobbeltfaset æg; bruges når der skal bores småhuller til søm, skruer og lignende, og hvor der blot skal være en smule åbning for at træet ikke skal flække. Boret kaldes osse fladbor, eller - jvf. skriftlig meddelelse fra Frits Seiergaard, plathans, (der skulle være et sjællandsk (slang) udtryk).

Propbor

1. Bor der er beregnet til at fremstille propper, der bla. kan anvendes til at lukke huller med, eventuelt efter nedsænkede skruehoveder.

Boret er rørformet, således at der dannes en kerne, der kan udtages og puttes i passende huller.

2. Bor, der bruges til udboring af huller i skibssider, hvor der skal isættes træpropper oven på naglehovederne. Se osse proppejern. Boret har lighed med kroneboret, men har intet centralt spiralebor. Det isættes en søjleboremaskine eller anden form for boremsakine.

Proppejern, eller Propjern, se propbor, ovenfor.

Pumpebor, se rørbor.

Pælebor

1. En form for stangsneglebor med meget grov spindel, der drives i jorden ved hjælp af en tværstang på enden af borstangen. ill.

2. Værktøj, der ikke har megen lighed med et bor, hvor et par parallelle skær i en saks kan skabe huller til pæle, rør olgn., se osse:

Pælejern CFP 87, 97,06

Spids jernstang, hvormed man kan lave pælehuller i hård jordbund.

Se i øvrigt pælebor.

Rawlbor, eller Rawlplugbor

1. led rimeligvis efter opfinderen, der i så fald hedder noget i retning af Rawl, eller Rawling

2. led eng., pløk; af uvis oprindelse

Murbor, betonbor, stenbor, der tidligere kunne fås i sæt af forskellig kaliber, afhængigt af prop- og skruestørrelse.

Rawlplugboret består af en trekantet, tilspidset borspids, længde 6-8 cm, og et (løst) 6-kantet skaft, alt i stål; det anvendes ved at man med en hammer påvirker skaftet, samtidig med at boret drejes en smule, indtil passende dybde er nået.

Rendebor, se rørbor.

Ridsbor eller Ridsebor

Ifølge ODS en "lang spids syl på et skaft, der bruges ved tilridsning af træ" til sinker olgn. - eller til forboring, hvis man ikke lige har et platbor for hånden.

Ridsboret kaldes ridsepind, -stift, eller stikbor, foruden ridsepig, -pind, -pren (næppe brugt), -spids, -syl eller blot syl (men vistnok kun blandt amatører, eller skomagere).

Ryddenaver (træsk., hjm.) Ej 38

1. Navbor, der anvendes til at udbore hjulnav med, se svakkerbor.

2. Skebor, der anvendes til rydning "for tæer" i træsko.

Rørbor

Langt bor, der anvendes af pumpemagere til boring af pumpetræ og, vandledninger (der fordum blev fremstillet af træ eller bly), postebor, pumpebor, eller rendebor.

Pumpemagerens bor er af forskellig kaliber, idet hullet blev boret i flere omgange, startende med et langt halvcylindrisk skebor, siden blev skiftet til et større, konisk, bor og de sidste boringer blev foretaget med et enormt, svært bor, omtrent af form som en kulskovl, og med et justerbart skær. Ellen Raae spørger i spørgelisten til karetmageren hvilke navne der er til dette løse skær og foreslår ske, skinne, og sko.

Boringen fandt sted ved at en stamme blev spændt op på et par bukke i vandret stilling, og boret støttedes af et buk i passende afstand. Boringen fandt jvf. Salaman (1989) sted fra begge ender mod midten.

Der er ikke mange professionelle pumpemagere tilbage, men Frede Dahl, der er både tømrer og møllebygger har været med til at udbore poster i træ i de år han var ansat på Nationalmuseet.

Sidestyr

Sneglegangen på et sneglebor, se det.

Skaft

1. Den del af et bor der bærer spiralsnoningen samt kolben.

2. Det samme som borskaft, borsving.

3. Håndtagene på et stang- eller navbor.

Skebor

Bor med skeformet skær, det samme som naver.

Skibbor, eller

Skibsbor, amerikansk se amerikansk skibsbor.

Skivebor (ark.)

Bor dannet af en flintskive og brugt af sten- og bronzealderens træsmede og sikkert osse af andet godtfolk. (ill DO I). Ordet er naturligvis hittet på af moderne arkæologer.

Skralde

vistnok et lydefterlignende ord, der udtrykker den skraldende, skrattende lyd, som frembringes under brugen; sammenlign knarre

1. Generelt: et tandhjul, mod hvis tænder et antal lameller (paler) af træ eller metal gnider og derved frembringer en skraldende, skrattende lyd.

2. Mekanisme i borsving (skruenøgle, donkraft eller spil), hvor en pal falder i hak i et tandhjul, således at svinget kun kan dreje den ene vej, såfremt mekanismen er aktiveret.

Skraldebor eller Skraldeborsving

Borsving forsynet med skralde. Barber fik i året 1864 patent på det moderne borsving i jern med håndgreb og brystplade i træ og med patron forsynet med alligatorkæber, og ganske kort tid efter blev skraldemekanismen udviklet (ca 1865); den er i princippet ikke blevet forbedret siden.

Skruenaver

Jvf. ODS en forældet betegnelse for et større skruebor. Men hvorvidt det holder helt igennem får stå hen i det uvisse, for Salaman (1989) har fig 46a noget der kunne ligne et sådant stykke værktøj.

Desuden nævner ODS under opslaget tapbor at det er et "hulbor, der ender i en trækskrue (skruetap)" - min fremhævelse - ", hvormed det selv trækker sig ned i træet."

Skræbor (drej.)

Slagbor

Stødbor, mejselbor, der i modsætning til drejeboret arbejder, fordi der bliver slået på det, enten med en hammer (se rawlplugbor), fordi det sidder i en slagboremaskine, virker ved hjælp af trykluft (trykluftbor), eller ved el-kraft, se kangohammer.

Slagboremaskine

Boremaskine, som har en hammeranordning, der får boret til at vibrere på langs ad sin akse. De fleste moderne boremaskiner kan indstilles til denne funktion, men der fremstilles særlige maskiner, der kun har denne arbejdsmåde, og som kan være særdeles effektive.

Sletnaver, eller ej 38

Slettenaver

Navbor, naver, brugt til sletboring?

Slevbor

1. led, ænyd. slev, sløv, egl. (af)kløvet træstykke; jvf. sammenlign i øvrigt ske- i hovedafdelingen

Se naver.

Slug

mht. ordets oprindelse, så er det ikke helt nemt at få rede på. Der er dog ingen tvivl om at ordet kommer af sluge, nedsvælge, der har tyske aner, mens det tilsyneladende ikke har med ordet slugt, fordybning at gøre, selv om det betydningsmæssigt ligger dette ord nærmest |egentlig betydning: gab, hulning, slugt, svælg

Den hule del (laffet) af en naver, siger Rasmus Rask (1787-1832) i sin lille ordbog De fynske Bønders Sprog, (1938) som han gik på sin hjemegn omkring Odense og samlede stof sammen til omkr. år 1800, men som først blev besørget i trykken 150 år efter hans fødsel, da den stort set forelå udelukkende som løse notater og kladdeagtige optegnelser.

Snedkerbor

Muligvis forvanskning af snekkebor/sneglebor. Der er ikke langt fra udtalen [sneð'ker] til [sne'ker] og derfra til at sige [snægge] = snække; men det må stå for forfatterens regning og risiko. Nu har jeg fremsat teorien, og det må vise sig om den holder

se sneglebor.

Snegl

on. snigil, besl m. snekke (se -bor ) og snog

1. Den snoede spiral der snegler sig op ad et borskaft.

2. trækskrue.

Sneglebor

Bor, der består af et skaft med enkel eller dobbelt spiral, og som oftest (vistnok altid her i landet) forsynet med trækskrue, forskær og grundskær.

En fortrinlig oversigt over sneglebor er givet i Salamans uforlignelige "A Dictionary of Woodworking Tools", (1989), hvis lige jeg ikke har set.

Der er selvfølgelig nogen forvirring omkring brugen af snegle-, spiral- og snekke-, der sprogligt og betydningsmæssigt ligger så tæt op ad hinanden, men hos fagfolk synes forvirringen at være mindre end hos menigmand, idet sneglebor, i hvert fald i vore dage, altid er brugt til huller af en vis størrelse og kvalitet, mens spiralboret - anvendt til træ - er et forbor, hvor det ikke betyder så meget hvordan hullet ser ud. Hos Rom (1884) omtales et sneglebor for jern, der er et spiralbor, mens kataloget fra 1899 kun omtaler metalspiralbor. Det er dog usikkert om man på dette løse grundlag kan afgøre om der i de mellemliggende år er indtrådt nogen skelnen m.h.t. afgrænsning; min umiddelbare fornemmelse er dog at der på et eller andet tidspunkt er foretaget en eller anden definition af hvad der er hvad.

Sneglebor findes i mange former og mange størrelser, fra 8-10 mm op til 25 - 30 mm. Skal der bores større huller bruges ekspansionsbor eller anden form.

Når sneglebor kommer på tale tænker de fleste vel nok på det klassiske til borsving, eller i dag til boremaskine (med 6-kantet kolbe); men kan ligervis være et stangbor.

Synonymerne er snedkerbor, snekke-, snit-, eller skruebor.

Snekkebor

1. led fra ty. schnecke; til stammen i snegl

Egl. sneglebor, men jeg har set ordet anvendt om andre former for bor, der ikke umiddelbart vil kunne kaldes sneglebor, nemlig skebor, (naver) med trækskrue, og spiralbor (sømbor).

Snirkelbor

Langt stangbor, der især anvendes af tømrere, står der i Fagordbog for Snedkere (1933), og det har jeg ingen kommentar til.

Snoet kopbor hvorfra?

Det ligner en misforståelse, idet et kopbor er en naver, der normalt ingen snoning har, højst (og sjældent) en trækskrue; men så vidt jeg har kunnet finde ud af er en slank (tynd) naver, der bruges som sømbor, hvor man normalt ville foretrække et egentligt spiralbor, et svejtserbor eller et norsk ditto.

Spadebor

1. led. fra gr. spathe, spån, sværd, spade m.fl. gennem lat. spatha; besl. m. spatel. Om det er graveredskabet, der har lagt navn til dette bor er uvist, men det kan i udseende minde om en spade. Jeg har en mistanke om at det kan være den engelske betegnelse, speed-, der ligger til grund, især taget i betragtning, hvordan ikke-engelsk kyndige udtaler ordet: [spe'ð], jvf. udtalen af speedometer [speðome'der]. Boret kaldes på engelsk "flatbit" så det er ikke nogen direkte oversættelse der har foranlediget den danske betegnelse

Spadeboret er først blevet almindeligt til temmelig sent, i forbindelse med udviklingen af den elektriske boremaskine.

Det består af en kolbe, med en flad plade for enden, og har i midten en kantet styrespids; den flade "spade" ender i et par modsat affasede skær, som jeg dårligt tør kalde grundskær.

Spadebor egner sig ikke for borsving, da det skal have en vis fart på for at være effektivt. Så er det til gengæld hurtigt, men efterlader ikke noget smukt hul. Hastigheden er uden tvivl grunden til at det osse kaldes speedbor.

Spidsbor

1. Bødkerbor, der bruges til spunshuller i øltræer (optegnet af Dialektforskningsinstituttet i Århus amt), se spunsbor, også kaldt spidsnaver.

2. Spiralbor til brug i borsving.

3. Bastard mellem ske- og vridbor.

4. Stikbor, se ridsebor.

Spidsnaver, se spidsbor 1.

Spigerbor

1. fra mnt. spiker; besl. m. spir (på kirketårn); egl. stort søm, mindst 5" langt

Bor eller borsving, (spigerborskaft) beregnet til at bore for med til sådanne søm, men det fremgår ikke nogetsteds om det er et spiralbor eller hvad. Dog er det efter alt at dømme af norsk eller svejtsisk type.

Der er som sædvanlig forskellige stave- og udtalemåder: spege- eller spegerbor, spej-, speje-, eller spejrbor, samt spir- og sømbor.

Spiralbor

Sprogligt synes der at have hersket nogen forvirring omkring betegnelserne spiral- og sneglebor; men det er tilsyneladende et overstået kapitel.

Der findes mange former for spiralbor. Mest mangfoldige er de ældste former, beregnet for borsving. De har typisk en svagt tøndeformet krop og er undertiden forsynet med trækskrue. Ill.

(evt hjælp hos Salaman)

Sådanne bor benævnes til tider norske eller svejtsiske bor. Af moderne former findes dem vi alle kender til isætning i en boremaskine, gerne benævnt HS- eller HHS-bor, altså highspeedbor.

Spiralbor styrer ikke videre nøjagtigt, og efterlader ikke særlig pæne kanter i hullet, hvorfor de traditionelt er blevet anvendt til forboring for søm og skruer (spiger- eller sømbor), det kan de bruges til osse i de moderne udgaver, men det er først og fremmest som metalbor, de finder anvendelse i størrelserne fra under 1 til 10 - 20 mm.

Spirbor, se spigerbor.

Spundsbor, Spunsbor

Bødkerbor, der findes i forskellige udgaver, enten i form af en lidt skæv naver med et skær langs den ene side, eller af form som en rival (se i hovedafdelingen), som jeg har set det i Den gamle By i Århus (dgb 943:50, pl 4443, ell. 4451). Hovedsagen er at et Spunsbor laver et konisk hul.

Boret benævnes osse spidsnaver eller svikbor.

Stallbandsnavar, eller Stallbending (n)

stallband er en norsk betegnelse for de nagler der holder slædemeder på plads. Visted og Stigum (1971)

Bor der anvendtes til fastgøring af slædemeder. Slæde var (tidligere) et meget anvendt transportmiddel i Norge, både sommer og vinter. Vogne på hjul blev mange steder først indført i løbet af 19. årh. Mederne kunne være af jern eller træ. Træmeder regnes for bedst til græs, jern mest velegnet på sne.

Stangbor

1. Sneglebor hvis angel er stærkt forlænget og øverst har et øje til isætning af en stang, en svingel. Osse kaldt stangsneglebor.

2. Naver med stærkt forlænget angel og øje til et tværhåndtag.

Så vidt jeg er orienteret kaldes begge svingelbor.

Stenbor Rom 99

se murbor eller rawlplugbor.

Stennaver FLG

Navbor, beregnet til sten, der skal flækkes eller slås i mindre stykker. Det er dog et spørgsmål om det er en egentlig naver, eller det er det sædvanlige stenbor, rørbor med stjerneformet krone. Det fremgår ikke at hverken tekst eller illustrationer i Livet i Klokkergården (Grundtvig, 1981).

Stikbor

Langt, tyndt, sylformet bor på et skaft. Det anvendes ved tilridsning af sinker eller lignende, eller i nødsfald i stedet for platbor til forboring for skruer olgn.

Alternativerne er rids(e)bor, ridsespids eller spidsbor.

Stilbart bor

Bor, der kan indstilles til forskellig huldiameter (ill), ofte med en skala, så radius kan aflæses direkte.

Amerikansk indstilleligt centrumsbor, indstilleligt bor og stillebor er andre betegnelser.

Hvornår denne form er indført i håndværket er usikkert, men de er nævnt hos Rom så tidligt som 1884.

Stillebor, se ovenfor.

Stjernebor

1. stjerneformet forsænker.

2. murbor.

Stolebor,

Egl. et langhulsbor med enkelt eller dobb. skær, diameter 5-14 mm. (Teknisk Leksikon 1943).

Stolemagerbor

Stopper, se borstopper.

Stødbor og

Stødebor, se slagbor.

Svakkerbor, (hjm.)

1. led svak(?), fordybning, lavning, sænkning; besl. m. svang, eller med tilknytning til svik-?, se nedenfor

Svakkerboret er en meget gammel opfindelse, der bl.a. er illustreret hos Diderot i hans store Encyclopædie (1763 ff) og fundet i klassiske romerske værksteder.

Der er naturligvis forskellige udførelser af dette bor, der kan være formet som brystbor, hvor en plade med et hul støtter skaftet og man kan lægge vægt i arbejdet, eller som en form for stangbor med svingel, som jeg så det hos H.P. Due på Lolland.

Svakkerboret er i familie med naveren, og med spunsboret, idet selve boret er en (stor) konisk ske med et skær i den ene side, og eventuelt forsynet med en krog i enden; i så fald er det en krognaver. Funktionen af krogen er omstridt, idet nogen mener den er til at hænge en vægt på, for derved at give boret tilstrækkelig tyngde til at arbejde sig nedefter, mens H.P.Due fortalte mig, at den er der for at man lettere kan få spånerne op af hullet.

Borets koniske form skyldes naturligvis, at akselhullet er konisk og bliver smallere udefter, hvorfor boringen foregår fra indersiden af hjulet.

Andre navne er akselbor, hjulnaver, krognaver, navbor, opsvækningsbor, ryddenaver (?) eller schwacherbor, swakker-, samt sweckerbor?

Svejtserbor

1. led efter republikken Schweiz(t)z, indbygger i Svejts, af svejtsisk oprindelse

Spiralbor med lille trækskrue til indsættelse i borsving. Det er opefter skeformet. Størrelse 2-14 mm. Anvendes i lighed med norsk bor som sømbor.

Svikbor

1. led fra nt. swick, pløk, prop; dødike, spuns; vi har ordet fra ty. zwickbohrer, spunsbor

Se spunsbor.

Svingbor, se borsving.

Svingelbor

1. led (fra) ty. schwengel; om noget der kan svinge, dreje

Det samme som stangbor.

Swakkerbor og

Sweckerbor, se svakker-.

Syl Træsl 40.

Stikbor. Ordet syl bruges vist ikke om værktøj der anvendes af professionelle træsmede, men af skomagere bl.a., og så af sløjdfolk, der ikke altid er inde i terminologien hos dem der bruger værktøjet til daglig og som derfor undertiden vælger mere generelle betegnelser eller laver deres hele egne. Derudover er der vistnok en tendens til at sløjdfolket er mere puristisk indstillet (de søger i højere grad at anvende danske ord fremfor importerede) end håndværkerne, der jo i stort tal har hentet faglige udtryk i udlandet.

System 6 CFP87

Et af de patronsystemer der er udviklet inden for de sidste år, specielt til brug i borehamre, og som betyder en hurtigere udskiftning af borene, fordi patronen ikke skal drejes mere end nogle få grader, hvorefter en pal sørger for at låse kolben fast i patronen.

Alle borangler til system 6 (og SDS) har samme diameter, i modsætning til klassiske maskinbor, der har borets tykkelse hele vejen op.

Sænkebor og Sænkekolbe, se forsænker.

Søgebor

Vist i grunden noget i retning af klokkebor, telefonbor eller elektrikerbor; et vridbor, henved 50 cm langt og 6,5 mm svært bor der blev brugt i første omgang til gennemboring af bjælker eller murværk når der skulle trækkes kabler til el-installationer eller telefon. Ramte man rigtigt, kunne hullet altid gøres større.

Søjleboremaskine

Osse kaldt standboremaskine.

Oprindeligt vistnok en stor kraftig boremaskine beregnet for metalarbejde. Men efter at der er kommet elektriske håndboremaskiner på markedet er der fremkommet stativer monteret på søjler til disse. Jeg har bl.a. steder set et ældre eksemplar hos snedkermester Bengt Sørensen, i København.

Sømbor

1. Vridbor.

2. Spiralbor med enkelt spiral (jvf. Håndbog for Snedkere).

3. Kopbor, eller naver, eller som det er udtrykt i Fagordbog for Snedkere: "Naglebor hvis Forside er skålformet"

4. Naglebor, spiralbor, hvis sider ikke er parallelle, men nedefter løber sammen i en spids; der må være tale om norsk eller svejtsisk bor. Se osse spigerbor.

Tapbor (bdk) FfS fig 882

1. Konisk bødkerbor, tappebor, der bruges til udvidelse og tilpasning af taphuller (spunshuller), sammenlign spunsbor, samt: taphulsbor.

2. skruenaver.

3. I følge ODS et centrumsbor med cylinderformet styretap til boring i metal.

Taphulsbor (bdk) Rom99

Indtil videre har jeg kun set et enkelt exemplar, hos firmaet Ludvig Bjørns Vinhandel i København, hvor man hæger om nogle stykker gammelt bødkerværktøj. Boret har lighed med en proptrækker, med en konisk grov spiralsnoning og et stop i form af en ring mellem spiral og angel. Boret er forsynet med et tværhåndtag af træ.

Tappebor, se tapbor.

Teaterbor, i dag sjældent (arkaisk) stavet Teatherbor Rom 99

Ikke et bor i gængs forstand, men en skrue til fastgøring af sætstykker i et scenegulv. Det kan nemt forveksles med et stangbor, eller med et overdimensioneret vridbor.

Telefonbor

Jvf. Århus Værktøjsmagasin (1930) et 600 mm langt, 7,5 mm svært vridbor. Sammenlign søgebor.

Tommebor

Bor af en tommes bredde.

Trappebor Rom 99

Bor der anvendes i forbindelse med fremstilling af trapper, balusterbor?

Trinbor CFP87,95,06

"Kombineret forsænker og bor, til boring af huller for skruer så skruehovedet placeres under overfladen,..." siger kataloget fra Carl F. Petersen, 1987.

Træbor (forst) Vallø

Stangbor, der anvendes til boring af huller i stød der skal bortsprænges med dynamit eller lignende.

Trækgevind, eller Trækskrue

Den skrueformede styretap, skruetap, der sidder i enden af fx sneglebor, eller tap(pe)bor og som trækker boret nedefter i emnet.

Træskonaver ej38

Navbor, der er brugt til udhuling (rydning) af træsko, ryddenaver.

Tværsnider Wagn.tekn

Hvordan dette gamle og sikkert forældede udtryk skal forstås er ikke nemt at få klarhed over, da jeg kun kender udtrykket fra F. Wagner (1840-1923): Lærebog i Teknologi (1885), der siger "bor, der arbejder i begge retninger... (og som) støttes mod brystet af (en) brystplade". Noget kunne tyde på det er en gammeldags naver med en stor pæreformet knop, se brystbor.

Tøndeøje

1. led måske fra eng. ton, eller fra fris. tunna; fr. tonne, (sammenlign tonnage); mlat. tunna, vinfad; besl. m. tunnel og muligvis med dunk; opr. omstridt.

2. led on. auga, got. augo; besl m. lat. oculus, øje

Øsken på stangbor og lignende, hvor svinglen isættes.

Tånaver (træsk)

Sløvbor, navbor, til rydning for tæerne i træsko.

Undersænker, og

Undersænkningsbor, se oprømmer.

Vidjenavar (n)

Jvf. Visted og Stigum (1971) et af de tre større bor der fandtes på enhver norsk bondegård. Vidjenaveren har en sådan størrelse at man kan trække en vidje igennem hullet efter den. Det fremgår ikke af bogen hvor stor den skulle være. Et bud er 5-10 mm.

Vimmelbor

1. Borsving.

2. Jvf. mundtlig meddelelse fra snedkermester Poul Sørensen, Søborg, et bor til et vimmelskaft.

Vimmelskaft, se borsving.

Vimmelstøj

Alt det værktøj der bruges i forbindelse med et vimmelskaft: borsving og bor tilsammen.

Vimmelsving, se borsving.

Vimmeltøj

Værktøj, der bruges i forbindelse med vimmel(borsving), se osse vimmelstøj.

Vinkelpatron, se borsving. FfS T 20, fig 190

Vridbor(e)

1. led on. riða; grundbetydning, dreje, vende||måske egentlig fra fr. foret (jvf. lat. forare), gennembore, men omdannet til dansk, vride; jvf. fritbor

(Oftest) mindre spiralbor smedet ud i et stykke med stang og et øsken som greb, eller blot et lille bor (af norsk eller schweizertype) med et T-formet håndtag.

Borskaftet har oftest tiltagende diameter opefter, så borediameteren bliver ikke den samme hele vejen ned - derfor er boret bedst egnet til forboring for søm og skruer.

Fritbor, vridt, eller vridtbor er de øvrige synonymer i min samling. Se dog osse søgebor.

Vridt, og Rask1938

Vridtbor, se vridbor.