INDLEDNING

En hammer er ikke kun en hammer, selv om ethvert børnehavebarn der får en i hånden vil kunne placere den i denne kategori. Selv blandt træsmede er der mange forskellige udformninger og deraf følgende benævnelser for dette nyttige værktøj, om end metalsmede plejer at kunne opvise en del flere.

Her er omtalt samtlige hamre, køller og andre værktøjer som træsmeden anvender til at slå med, samt nogle stykker der anvendes af andre håndværkere, blot for at der ikke skal opstå tvivl blandt læserne.

De allerældste hamre var formentlig lavet af sten (jvf. det etymologiske afsnit under opslaget hammer, men allerede fra gammelstenalderen (palæolitikum) - før istiden - kendes skæftede hamre fx af uroksens fingerknogler (Brøndsted I, p. 202) med gennemboring, eller af rensdyrtak (op. cit, p. 147).

Salaman (1989) - til hvilken der i øvrigt henvises generelt i denne specialartikel - nævner støbte hamre fra bronzealder, men mig bekendt har man ikke fundet sådanne her i landet, og vi skal helt ind i jernalderen før de næste former for hamre dukker op; de har til gengæld den form, eller nogenlunde de former, vi kender i dag, en af dem har stor lighed med snedkerhammeren, men er fundet sammen med smedeværktøj i Nydam Mose på Als.

Den kløftede hammer blev udviklet af romerne og brugt til at trække søm ud med, og den anvendelse er som bekendt ikke helt gået af mode.

Forstærkede skafter med skinner som de kendes fra fx lægtehammeren er afbildet allerede hos Dürer (Melancholia, 1514). Det betyder at knastskinner har været kendt i hvert fald fra den sene middelalder.

Amerikansk hammerøkse, se hammerøkse.

Amerikansk Tagpaphammer, se tagpaphammer.

Bane

Den runde eller firkantede, "tykke" blankpolerede del af et hammer- eller øksehoved, den der normalt bruges når fx søm skal slås i.

Banehammer br. Dahl 38

Vægt 2-15 kg, banen firkantet, hovedet forsynet med retpen. Anvendes til almindelig drivning af bl.a. sæthammer.

Beslaghammer hvorfra?

Er et andet navn for den amerikansk kløftehammer med rund bane og bagudrettet pen, helt udført i stål med gummibelægning på skaftet. Se osse Stanleyhammer.

Big, og Biggert, se bildehammer.

Bik, Bikke, Bikkel, og Bikkert, se bildehammer.

Bild, Bildehammer, Bildjern, Bildejern, Bilehammer, Bilhammer og Billejern

on. bildr, besl.m bil og bide

Osse benævnt big, biggert, bik, bikke(l), bikkert, pikkert samt øjebig(gert), og øjebikkert.

Stenhuggerhammer, forsynet med to spidse penne. Vægten varierer ml. 1 og 5 kg. Biggerten fås ligeledes i varierende slankhed. Ordet bild er fundet i Kerteminde Museum. De forskellige ord udtrykker egl. forskellige funktioner - eller brug, om man vil - af en og samme hammer. De anvendes til bildning (skærpende ophugning) og til udformning af hullet, øjet, i møllesten.

Blyhammer

1. Hammer, hvis hoved er støbt af bly. Bruges efter alt at dømme ikke at træsmede. Se dog dødslagshammer.

2. Efter oplysningerne i Teknisk Leksikon (1968ff) en spinkel hammer med symmetrisk hoved, der anvendes af glarmestre ved blyarbejde.

Bolchehammer og Bolsjehammer, se plasthammer.

Borehammer

Er ikke en hammer i egentlig forstand, snarere en slagboremaskine af større eller mindre art, se endv. Kap. Bor og Boreværktøj.

Bundstenshammer, se dux.

Bænkhammer

Kaldes den almindelige snedkerhammer med firkantet bane og ensidigt kileformet afrundet tværpen, der bruges i det mindste af snedkere og tømrere, både på værkstedet og på byggepladser.

Bænkhammeren, eller noget der ligner til forveksling, er blevet fundet i en (smede)grav fra Møllerup i Sønderjylland, dateret til jernalder - de første to århundreder e. Kr.f.

Den må ikke forveksles med smedens bænkhammer (håndhammer), (vægt 200 - 900 g), og som bruges ved skruestikarbejde sammen med den lettere nittehammer der lejlighedsvis ses blandt træsmede.

Bødkerhammer

I Fagordbog (1933) er afbildet en hammer med firkantede baner, let krummet hoved, og rundt lige skaft. Materiale, størrelse og tyngde ukendt til hvad og hvordan den anvendes er ikke omtalt.

Båndhammer (guit.)

Jvf. mundtlig oplysning fra guitarbygger Jesper J. Petersen en mindre hammer der bruges til nedlægning af sølvbånd i gribebrættet på guitarer og lignende.

Det er ikke nogen specielt udformet hammer, den skal blot have passende størrelse og tyngde for at kunne anvendes til formålet.

Dekorationshammer, se magnethammer.

Digtehammer (mar.)

Træhammer, de anvendes ved kalfatring, se kalfatrekølle.

Drivhammer Dahl73

1. Blikkenslagerhammer med langt, slankt hoved og to hvælvede, ulig store baner. Anvendes til hamring af stærkt buede emner. Vægt 0,25-1 kg.

2. se knippel og drivkølle.

Drivkølle

Stor kølle eller træhammer. Det er hvad der står i ODS, men det snerper måske hen ad det maritime.

Duks eller oftest: Dux

sikkert besl.m. ty. ducks, slag, huk

Bundstenshammer; egl. hammer der anvendes til afkantning af brosten (ODS), eller til "tugtning" (grov afhugning) af råkløvede flader (jvf. Teknisk Leksikon (1943). Derfor er det naturligt at den er nævnt under sten(hugger)værktøj i Dansk Sænksmederis katalog fra 1913.

Duxen har flad eller svagt konkav bane og kan være forsynet med to baner eller en bane pen.

Hovedets vægt er 1,5 - 8 kg, og skaftets længde 300 - 800 mm.

Dødslagshammer

I CFP-kataloget (1987) er dette værktøj benævnt som en hammer med hoved af slagfast kunststof, der fås i to størrelser: diameter 37 og 45 mm, vægt 400 og 700 g. Hammeren kan så vidt jeg ved lige så vel være en blyhammer, for fidusen er at den ikke "slår igen", at den ikke fjedrer, så at hovedet bliver, hvor det er landet efter slaget.

Elektrisk hammer HbBf

se borehammer Kap. Bor og Boreværktøj

Fikserhammer

???

Finerhammer

Er i grunden blot en hammer med en 2 - 3" bred pen. Det er pennen der anvendes, ikke banen, når fineren skal rives på.

Salaman (1989) nævner at finerhammeren undertiden ses lavet af træ (ill.p.496) og forsynet med en aluminiums- eller messingskinne. Finerhamre af træ er ikke almindelige, men jeg har dog set dem hos snedkermester Peder Moos, møbelkonserveringen på Frederiksborg slot. Her er de fremstillet med et hoved af egetræ, påsat en ½" dyvel. Ved brug varmes hovedet på en elektrisk varmeplade.

Fordelen ved en finerhammer i træ er at pennen meget nemt kan formes efter det emne der skal fineres.

Snedkerhammeren har den flade pen fordi den skal kunne anvendes til finering.

Arbejdsmetoden er den at fineren først forsynes med varmelim, lægges på plads, fugtes en smule med varmt vand og derefter stryges i zigzag med finerhammerens pen. Bliver limen i mellemtiden for kold, noget der meget nemt sker, kan den eventuelt genopvarmes med et varmt strygejern,der så virker som finerpressejern.

Så vidt jeg ved anvendes denne metode først og fremmest til finering af kanter eller i øvrigt til svært tilgængelige steder. Det var i hvert fald det vi gjorde i min læretid, og siden har jeg ikke været i nærheden af finering med hammer.

Fixerhammer, se fikserhammer.

Fixhammer, se krudthammer.

Fjederhammer (glarm.) Pol84

Flækhammer, se flækøkse Kap. Økser

Fløjtekølle, se kalfatrekølle.

Fransk snedkerhammer

Glarmesterhammer Ffs,t.23

Let spinkel hammer med rund eller firkantet bane og lang tilspidset pen. Banen kan være riflet eller glat. Skaftet, der er langt og slankt, har vist ofte en pæreformet udvidelse i enden modsat hovedet. Til tider er den helt af stål, eller skaftet har pånittet indlæg af træ (flere ill.). Salaman (89) nævner at kontinentale glarmesterhamre er helt af stål og har lige, ikke krummet kløft, men sådanne har jeg ikke kendskab til.

Pennen kan være flad tværpen, eller den kan, jvf. Teknisk Leksikon (1943) være fir- eller ottekantet.

Så vidt vides kaldes den osse glashammer. Se endv. magnethammer.

Glarmesterhammer bruges udelukkende til stiftning af ruder og til sømning af glaslister.

Glarmesterkølle

Let kølle, drejet af hårdt træ, beregnet til drivning på stemmejern eller mejsel.

Glashammer, se glarmesterhammer.

Gummihammer

Relativt tung hammer med hoved af fast gummi. Jvf. CFP-katalog (1987) fås de i to størrelser: banediameter 60 eller 70 mm, vægt af hoved 445 og 670 g.

Sådanne hamre bruges til overflader eller materialer der ikke godt tåler slag med træ- eller jernhamre. Exempelvis brugte vi den på værkstedet hvor jeg var i lære som møbel snedker, når vi skulle samle skrog til vore evindelige barskabe, og i min tid som bygningssnedker har jeg haft fat i den når vi skulle fastgøre hjørnebånd på gipsvægge og vi der brugte det værktøj der laver små hak i båndet, for at fixere det til pladerne.

Hammer

on. hamarr; eng. og ty. hammer; grundbetydning, sten

Hammeren hører til en af de allerældste former for værktøj; næsten ældre end selve menneskeheden - ganske få dyrearter er i stand til at anvende værktøj, og de bruger først og fremmest sten til at slå med. Der er heller ingen tvivl om at de ældste hamre blot var tilfældige sten, samlet op og smidt igen hvor der var brug for dem, se indledningen.

Sprogligt har det afsat sig i at det er et gammelt ord for sten der anvendes, noget vi ikke umiddelbart tænker over når vi besøger Hammerknuden med Hammershus på Born holm.

Meget tidligt er det gået op for mennesker at slagets styrke forøges hvis hammeren skæftes, hvilket bl.a. fremgår af fund fra den ældre stenalder (8000-5000 f. Kr. f.), i form af en vinkelbøjet rensdyrtak, formentlig brugt af flintsmeden, eller af en gennemboret fingerknogle fra en urokse, der har været anvendt som en lille hammer.

I bronzealder blev hamre støbt i bronze, men mig bekendt er ingen fundet her i landet.

Ellers kendes hamre helt i jern fra romersk jernalder (de første 2 århundreder efter Kr.f.).

Arkæologerne kalder den en smedehammer, og den er fundet sammen med andet smedeværktøj, men den har en umiskendelig lighed med en moderne snedkerhammer.

En hammer består af et hoved af jern - i nutiden stål (evt. et andet metal, se blyhammer og messinghammer) eller træ (se træhammer, klaphammer og knippel). Hammerhovedet er forsynet med en bane, en blankpoleret slagflade og ofte med en pen eller et næb i modsatte ende af banen, i så fald er det en penhammer. Pennen kan være en retpen, der vender parallelt med skaftet, en tværpen, der sidder på tværs af skaftet eller kuglepen, udformet mere eller mindre halvkugleformet. Pennen kan være en spidspen, der ender i en kortere eller længere spids. Hammerens hoved er forsynet med et hul kaldt hammerhul, hammerøje, hvor skaftet er sat fast. Af hensyn til skaftets befæstning er hullet normalt dobbeltkonisk, således at man kan presse en kile ned i en slids i skaftenden. Visse hamre er forsynet med en krave der støtter skaftet (se kløfthammer), andre med knastskinner ("stropper") af jern, boltet eller nittet til skaftet.

Hammerskafter er fra helt gammel tid blevet fremstillet af træ, her i landet oftest ask, i USA gerne af hickory, der anses for mere velegnet end ask, især den hurtigtgroede. Derudover fremstilles hamre med skafter af stål (fx. Stanleys all steel hammer) eller kunststof (glasfiber). Jeg tror dog ikke hamre med kunststofskafter er til salg i Danmark, men jeg har set en enkelt i brug hos hjulmager John Hansen i Hedehusene mellem København og Roskilde. Han havde haft den med fra USA, hvor han købte den i 1950-erne.

Hammeren er blevet specialiseret - undertiden helt ud i ekstremerne - forsynet med klove, til tider med hele to (Salaman ) med forskelligt udformet pen, eller som bastard mellem hammer og økse, eller det der er endnu værre.

Hammeren er blevet kaldt "det glemte værktøj", og sandt at sige har den ført en noget overset tilværelse, al den stund at så længe den kan slå hovedet på sømmet, uden at man står med det bare skaft i hånden, skænker vi den få tanker. Det skyldes muligvis, at brugen af hammer i den grad sidder i rygmarven, så vi ikke behøver bruge vort eget hoved, men pr automatik vælger den mest velegnede til formålet.

Få mennesker - og det gælder både fagfolk som rene amatører - tænker over, hvilken udvikling der ligger bag fremstillingen af et hammerhoved, eller udvælgelsen af passende materiale til skaftet.

Ser vi på fremstillingen af en stanleyhammer, så smedes den af en stålstang, og hærdes, banen i vand og kløften i olie, mens den midterste del af hovedet ikke hærdes, men danner stødpude for slaget.

Skæftningen er ligeledes et kapitel for sig. Det er en kendt sag, at et hammerskaft skal kiles fast, og at kilen skal sidde diagonalt. Hos Stanley bruges hele tre kiler, en af hårdttræ (avnbøg), og to af smedejern, forsynet med modhager. Selve skaftet er heller ikke uvæsentligt. I Europa har man traditionelt anvendt ask, mens hickory har bedre egenskaber hvis hammeren skal anvendes til tungt arbejde, - især den hurtigvoksede, der har stået på god jord. Se på enden af skaftet og vælg den hammer med størst afstand mellem årringene.

Hammer, elektrisk, se borehammer, Kap. Bor og Boreværktøj

Hammerbane, se hammer.

Hammerholder, se i hovedafdelingen.

Hammerhoved, Hammerhul, Hammernæb, Hammerpen, Hammerskaft, og

Hammerøje, se hammer.

Hammerøkse, og Rom(99)

Hammerøkse, amerikansk

Hughammer

Hushammer, Rom 99

Hæftehammer,

Håndhammer prax44, p.627

Håndmukkert Tomm62

Kalfatrekølle (mar.)

Kølle af træ, diameter ca 6 cm, drejet af pokkenholt, forstærket med jernringe ved banerne og forsynet med rundt skaft (hvor langt?); anvendes af bådebyggere ved kalfatring.

R.A. Salaman nævner at kalfatrekøllens hoved ofte er forsynet med et par slidser, der strækker sig på begge sider af skafthullet. Dels skulle det bevirke en vis fjedring i slaget, der derfor ikke forplanter sig så hårdt til brugerens håndled, dels skulle det give en karakteristisk fløjtende lyd, der kan høres langt bort. Sådanne fløjtekøller med slidser synes at være ukendt i Danmark; men en tysk bådebygger, der engang arbej dede på Frederikssund Bådeværft (jeg tror hans navn var Lorenz) kendte denne udformning, muligvis fra Tyskland.

Klamajhammer og Klamajslag (mar.)

Stor tung tohåndsmukkert, der bruges til at klamaje med (se klamaj i hovedafdelingen).

Klaphammer (tøm.)

Er et andet ord for tømrerens knippel, som osse bærer betegnelsen klophammer.

ODS nævner at den endvidere kaldes klapper, men det fremgår ikke om osse tømrerne bruger dette ord.

Mens den almindelige knippel har et drejet hoved har klaphammeren et firkantet med ensartede baner i begge ender, oftest fremstillet af (avn)bøg og forsynet med et kort skaft.

Det fremgår ligeledes af ODS, at klaphammeren kaldes tømmerknippel eller tømrerknippel.

Jeg mener endvidere at bådebyggerens klamajslag er en form for klaphammer, men det kræver nøjere efterforskning. Se desuden kølle.

Klapper, se klaphammer.

Klinkhammer (mar.) HeA90

Specielt lille hammer, vægt af hoved 75 - 100 g, der bruges ved klinkning af småbåde. De kobbersøm, der holder bordene sammen tåler ikke nogen stor påvirkning, da de er meget bløde indtil de hærder op efter et årstid. Af samme årsag skal der bores godt for og forsænkes før sømmet sættes i. Se endvidere forholt og klinksætter i hovedafdelingen.

Klohammer, se kløfthammer. Rask 1938

Klophammer, se klaphammer.

Klovhammer, se kløfthammer.

Klædekølle eller Klækølle (rigger)

Kølle af træ, med en fordybning langs forsiden af hovedet, ikke til at slå med, men til at beklæde vanter med. Klækøllen kaldes fremdeles tensekølle eller klædespån.

Processen skal nærmere beskrives med assistance fra fagmand.

Kløftehammer, eller blot Kløfthammer

1. led til kløve

I hovedsagen et hammerhoved med kløvet, spaltet pen, beregnet til at trække søm ud med. Ifølge Salaman er det de gamle romere der har opfundet den.

Pennen kan være lige eller (vist oftest) krummet bagud, og klovene kan være lange eller korte. Lægtehammeren er en kløfthammer men den ene klo er forlænget og stærkt tilspidset, formentlig for at den kan fastgøres i et spær når den anvendes til tagarbejde. Jeg husker ikke længere hvor jeg har det fra, men en eller anden fortalte mig engang at det spidse horn var der for at tømreren kunne hugge det i en bjælke eller lignende hvis han var ved at styrte ned fra taget. Det lyder blot ikke videre sandsynligt.

Der er blevet fremstillet en raritet med dobbelt klov, patenteret i 1902 af en G. Voight fra San Francisco. Den skulle være velegnet til udtrækning af lange søm; men om den har været på lager her i landet er usikkert - se dog tidlige kataloger.

For at skaftet ikke skal lide skade bør en kløfthammer, hvis den anvendes til sømudtrækning, være forsynet med en forstærkning, der støtter både hoved og skaft. En sådan kan være en dølle eller en krave, smedet sammen med hovedet. Hvorvidt denne form er udbredt i Danmark har jeg desværre ikke nogen statistik på, men den skulle være meget almindelig i USA og England. Her i landet sælges for tiden en af mærket Micky, vægt af hoved 565 g (CFP 87). Den er udviklet af en grovsmed ved navn David Maydole i 1840.

Historien er fortalt hos H. R. Bradley Smith, her gengivet efter Salaman:

"Seks tømrere var kommet til Nordwich for at bygge et hus. En af dem mistede sin hammer. Han gik til Maydole som tilbød ham sin seneste opfindelse. Manden faldt øjeblikkelig for sit nye værktøj hvor "hoved og håndtag var forenet på en sådan måde at en adskillelse aldrig syntes at skulle forekomme". Alle hans makkere måtte have en. Bygmesteren bestilte andre to, og den lokale isenkræmmer to dusin; dernæst købte en forhandler i New York en stor mængde. Denne ordre bevirkede at David Maydole mod forventning blev hammermager og hans smedeforretning udviklede sig til en fabrik."

Det er altså én måde at gøre det på. En anden er at forstærke skaftet med stropper, lasker, - i grunden kaldet - knastskinner, der dels er fæstet til hovedet, dels til skaftet, som det er nittet eller boltet til - som det kendes fra fx. lægtehammeren.

En tredje mulighed er at smede hammeren helt i stål, se stanleyhammer.

Knastskinne, se lægtehammer.

Knippel

fra mnt. knuppel; jvf. ty. knüppel; vist til knop og egl. knortekæp; muligvis besl.m. knebel

Almindeligvis en afdrejet (bøgetræs)klods med et kort skaft, der anvendes til at drive på stemmejern olgn. med træhæfte.

Knipler findes i adskillige størrelser og tyngder. De bruges ikke mindst af billedskærere og snedkere, samt i nogen grad af tømrere, der dog ofte benævner den klaphammer.

Billedskærere bruger undertiden små tunge knipler af hårdt træ, af messing eller bly. Deres knipler er ofte hjemmefremstillede (mange har en drejebænk på værkstedet), og kan i fx pokkenholt være lavet ud i et stykke, hvor der almindeligvis er tale om at hoved og skaft er fremstillet separat og fæstet med en kile som det normalt er tilfældet ved hamre.

Kronhammer (forst.)

se udvisningshammer.

Krudthammer

I lange tider har det været kendt at man kan slå en knappenål gennem en jernplade, blot nålen bliver styret af en korkprop eller lignende.

Man har ligeledes vidst at det er muligt skyde søm eller bolte ind i hårde materialer, såsom beton eller jern ved hjælp af en krudtladning; men ikke før ca 1950 lykkedes det at fremstille sikre og effektive pistoler til det brug. I Håndbogen for Byggefagene, (der udkom ca 1953) er omtalt en sådan, der her benævnes krudthammer, eller Fixhammer, et nærmest rørformet værktøj, uden ydre lighed med den boltpistol der anvendes i dag.

Fixhammeren kunne fås til boltdimensioner 6 mm og 8 - 12 mm. Hver enkelt bolt var forsynet med et styrestykke, som det osse er tilfældet i dag.

Se endvidere boltpistol i hovedafdelingen.

Kuglehammer

Hammer med halvkugleformet pen og rund bane. Anvendes ikke særlig meget af træsmede, der foretrækker hamre med en flad tværpen. Den er helt afgjort mest anvendelig til metalarbejde, hvor den er velegnet til opdrivning og er vistnok smedens foretrukne bænkhammer. Kaldes osse Kuglepenhammer, se nedenfor.

Kuglepenhammer Bang 70

se kuglehammer.

Kurvemagerhammer CFP 54

Kølle

Er men oprindeligt et våben. Den er i sin grundform en "svær, mod enden tykkere ... stang" siger ODS; og bogen angiver endvidere eksempler: tøjrekølle, stridskølle m.fl.

Ordet bruges dog lejlighedsvis om klaphammer, knippel, eller mukkert, samt om klædekølle og sætkølle.

Langpen, se retpen.

Lask, se knastskinne under lægtehammer.

Lughammer eller Lukhammer (bdk.)

er en træknippel der anvendes til at slå på lukøksen med.

Udseende og andre data ønskes.

Lægtehammer (tøm.)

Der osse kaldes tømmer- eller tømrerhammer er først af alt tømrerens værktøj, en tung hammer, 800 - 1000 g, med forholdsvis kort skaft og så den karakteristiske kløft med det forlængede spidse horn. Salaman kalder den "kontinental", hvilket vil sige at den ikke fremstilles i England (og ejheller i USA?). Dem der kan fås her i landet nutildags er af dansk (DSI vel i grunden nu Zinck) eller svensk fabrikat, fra Sandvik.

Forbindelsen mellem lægtehammerens hoved og skaft er forstærket med to pånittede skinner, såkaldte knastskinner (nævnt hos Meyer, 84) eller lasker. Navnet knastskinne kommer af at et par ophøjede knaster klemmes ind i skaftet.

I et katalog fra Dansk Stålindustri (1924?) omtales en sjællandsk type, der går igen i senere kataloger fra andre firmaer, hvor en jysk ligeledes er nævnt (Meyer, 84).

Møllebygger Frede Dahl har nævnt for mig, at den sjællandske ("Det er den der bliver brugt overalt på Sjælland") har affasede hjørner fra skaftøjet ned mod banen, mens den jyske har skarpe kanter. - se ill 900801

Magnethammer (tapet. m. fl.?)

Spinkel hammer med magnetisk pen, hvorpå (især) kamsøm kan fastholdes, så brugeren har en hånd fri til at holde på emnet indtil sømmet er på plads. I Carl F-kataloget (1954) benævnt dekorationshammer. Jvf. Teknisk Leksikon I (1943) fremstilles magnethamre osse med kløftet bane og næb, eller med en rund og en firkantet bane. Sammenlign glarmesterhammer.

Mejerihammer Sandahl 90

eller smørhammer er en afart af hamre med firkantet bane og langt tilspidset næb med eller uden klov. Nær spidsen af næbbet (pennen) har mejerihammeren en lille bukning. Bruges af mejerister og købmænd især når der skal udtages prøver af smør i dritler. Det lange næb slås ned mellem side og bund, der løftes tilstrækkeligt ved at hammeren tvinges nedad, mens bukningen hviler på kanten af en staver. Så kan en prøve udtages. Ved at gentage operationen kan hele låget aftages.

Man skal altså ikke forvente at finde mejerihammeren hos træsmede, skønt i det mindste bødkerne godt kender den.

Mekanisk rawlplughammer, se rawlplughammer. prax44,425

Muggert (yderst sjældent) Mukkert

fra holl. moker, vist besl.m. ty. dial. mocken, klump

Tung, firkantet hammer, hvis hoved er af jern (eller træ), med to ensartede, fir-, seks- eller ottekantede baner og (vist oftest) temmelig kort skaft.

Jvf. ODS bruges undertiden betegnelsen kølle om mukkerten.

Murerhammer, sjældent Murhammer

def.

Mærkehammer (handel/forst)

Jvf. ODS skulle ordet være sjældent, men hvad bruges så i stedet? Revolver eller kronhammer (egl. en hammer hvormed en (konge)krone stemples i de udviste træer), revolverhammer, eller måske udvisningsøkse, til udvisning af træer der skal fældes, eller til stempling af træ der er solgt til en bestemt køber.

Nittehammer

Smedehammer med rund bane og halvkugleformet eller kileformet, sædvanligvis afrundet tværpen, der bruges ved skruestikken sammen med den større, tungere bænkhammer.

Skønt det er en smedehammer, så findes den dog hos træsmede, både på værkstedet og i værktøjskassen, sikkert fordi den ligger tæt op ad de hamre der sædvanligvis anvendes, snedkerhammeren først og fremmest, både i vægt og udseende.

Nydje, og Nye, se nødde. 3232

Næb

Pennen på en hammer.

Nødde

til on. hnjoðja, slå, støde; besl.m. nitte

Svær (træ)hammer, kølle, nydje, nye eller træsko-nye (Jørgensen 1973) eventuelt jernbeslået med langt skaft, der anvendes til inddrivning af kiler, i det mindste ved træflædning, kløvning af stammer og nedramning af pæle. Jvf. Birte Stig Jørgensens artikel bruges træskonødden netop til at flække "ruller" med. Ruller eller "triller" er afsavede bøgestammer af en træskos længde.

ODS nævner, at ordet nu næsten kun er dialektisk, men hvordan bruges det blandt skovens folk? Eller i landbruget?

Nådhammer (mar.)

En form for sæthammer uden skaft, med flad firkantet bane og bred, tynd pen, der bruges når nådderne skal udvides eller det gamle værk drives længere ind før kalfatring. Se endv. nådjern i hovedafdelingen.

Pen

vistnok samme ord som pind

Den smalle kileformede, eller halvkugleformede afslutning af et hammerhoved, modsat banen, osse kaldet næb. Se hammerhoved.

Almindeligvis sidder pennen på tværs af skaftets længderetning; tværpen, kaldes den så, sjældent på langs, som retpen eller langpen. Er den kugleformet kaldes den kuglepen.

Snedkerhammerens pen har ret bagside og skråt afrundet forside. Den har denne udformning fordi den osse skal kunne anvendes til finering.

Det er vel tvivlsomt om man kan kalde lægtehammerens lange spidse horn for en pen, men på en eller anden måde er den vel vokset ud af den ene gren af kloven på en kløfthammer.

Finerhammerens er meget bredere end selve hovedet, op til 2 - 3".

Penhammer

Hammer, der har pen.

Pikkert, se bildehammer.

Plastichammer, eller almindeligvis Plasthammer CFP 87

Hammer fremstillet af kunststof. Oftest små hamre, der anvendes når emnet ikke tåler bearbejdning med hårde hamre. Af en eller anden grund - fordi de er gennemsigtige? - kaldes den osse bolsjehammer.

Porehammer, Porhammer eller Porkhammer(mar.) Tomm 62

Nærmest en overdimensioneret dyknagle forsynet med et hammerskaft, og som anvendes til dykning af nagler og spiger. Fås i størrelserne 7-8 mm - 30-35 mm. Drives med en stor mukkert.

Rawlplughammer

Ret0pen

Pen på hammer, der sidder parallelt med skaftet, langpen, modsat tværpen.

Rettehammer

Rundbanet hammer der anvendes til opretning af rundsavklinger i forbindelse med en retteambolt. Maskinsnedkeri, fileværksted.

Revolverhammer (forst) Vallø

def!

Skiferdækkerhammer, eller Rom 93

Skiferhammer

Vist ikke meget anvendt af træsmede, men netop af skiferdækkere, der egentlig er en aflægger af blikkenslagerfaget. En forholdsvis spinkel hammer med en lang, rund, spids i stedet for pen; banen rund. Spidshammer.

Skovhammer (forst)

1. Hammer der anvendes til inddrivning af kiler i træer der skal fældes eller flækkes; se osse nødde.

I et katalog fra Dansk Sænksmederi (1913) er den afbildede skovhammer forsynet med firkantet bane ned affasede kanter og kileformet retpen, der formentlig er beregnet til kløvning.

Hovedets vægt er angivet til 4 - 9 kg.

2. Udvisningshammer.

Slagjern

1. En form for sæthammer.

2. Bødkerværktøj, et ret tyndt og svært fladt, lettere krummet jern med et kort (jern)håndtag der bruges til påsætning af de yderste bånd, der holdes nede med båndhagen, mens en anden hamrer med slagjernet.

Slagtræ (kyper) Mlauem 90

En form for hammer, brugt af kypere. Det eksempel jeg har set blev forevist af vinhandler (og kyper) Michael Lauemøller hos Vinhandler Ludvig Bjørn i København havde et fladt hoved af ask, ca 15 x 10 x 3 cm og et ca 60 cm langt skaft af spanskrør; - det skal være fjedrende.

Slagtræet anvendes til at slå spunsen løs i fyldte fade, idet kyperen slår et par gange på hver side af spunsen, hvilket bevirker at trykket i fadet stiger og proppen løsnes. Hvis fadet ikke er fyldt bliver (luft)trykket ikke stort nok til at proppen kan løsnes og der må anvendes andre metoder, se spunshæver.

Slagtræet anvendes ligeledes til at lytte efter hvorvidt fadet er fyldt eller ikke, idet det kan høres på resonansen hvorvidt der er meget eller lidt i fadet, men det kræver (vist) nogen erfaring, skal man tro Salaman, der omtaler værktøjet under opslaget "cellarman".

Smutstål gori

Det siges om en rammer der rammer skævt, at den er lavet af smutstål. Det kan nu lige så godt skyldes at banen ikke er helt glat og blank. Det hjælper at slibe den på et stykke fint sandpapir.

Smørhammer se mejerihammer.

Snedkerhammer CFP

eller bænkhammer, har firkantet bane og ensidigt kileformet tværpen, der i givet fald kan bruges ved finering i stedet for finerhammer. En anden anvendelse af pennen er at slå små søm i med den, søm så små, at banen ikke kan bruges. Vægten af hovedet er ca 300 g.

Spidshammer

1.Hammer med centralt placeret spids pen, brugt af skiferdækkere til at hugge hul i pladerne med. Se skiferhammer.

2. Lægtehammer, hvor den ene gren af kloven er stærkt forlænget og tilspidset.

3. Min navngivning af en hammer jeg har set hos tømreren i Ramsømagle ved Roskilde. Tømrermester Henning Andersen viste mig den og fortalte at det var en hans far, Axel P. Andersen havde ladet den stedlige smed fremstille. Hammeren har størrelse som en lægtehammer - vægt 5-600 g. Pennen er centralt placeret og helt ret. Den lange pen er beregnet til at kradse murfuger ud med ved propning af karme. Henning A. er 5. generation af tømrere og/eller landsbyhåndværkere på egnen. (neg. 91--)

Spidsmukkert (mar.) HeA 90

6- eller 8-kantet mukkert med lang spids pen, der vistnok er blevet brugt mest af jernskibstømrere. Min meddeler, Helge Askholm har fortalt at han har set den i brug på Helsingør Værft i 40-ne, og at den skulle styre bedre end den almindelige firkantede, mens den til gengæld lægger sig helt ned når den slippes, hvad en ordinær mukkert ikke gør. Den er blevet anvendt til spiger og bolte.

Spigerhammer Cr-P 68

Er omtalt hos Ole Crumlin-Pedersen (1968); om hammer der anvendes til at banke spigre, mens ODS nævner at den bl.a. anvendes ved lægning at jernbaneskinner, der førhen blev fastgjort med søm.

Splejsehammer

Hammer der bruges ved splejsning.

Spunshammer (bdk.)

Fagordbog nævner denne (tavle 83) under bødkerværktøj som en åbenbart firkantet hammer med ret rundt skaft og et langt spidst krummet næb, men beskriver den ikke nærmere. Spunshammeren er forsynet med stropper.

Sp³ntække(r)hammer Dahl 73

ill p 22.

Stifthammer

har lang tynd pen og lille bane; anvendes til små søm (dykker) eller til stifter.

Strop

Oversættelse fra engelsk strap (nævnt hos Salaman ), som betegnelse for de(t) jernb³nd (lasker, knastskinner) der danner forstærkning mellem hoved og skaft på visse hamre, bl.a. lægtehammeren. Da jeg ikke før har haft kendskab til nogen anden betegnelse, vil jeg foreslå denne, med mindre den anden gode oversættelse af ordet "laske" vil kunne gøre fyldest.

Svensk skruetrækker

Spøgende betegnelse for en hammer. Det hænger sammen med at man (i det mindste førhen) af muligvis antisvedistiske årsager har set ned på alt fra Sverige kommende, på svenske forhold olgn. Svensk lim er en lignende betegnelse for søm, mens jeg ikke mener det svenske øjem³l (med eller uden messinggevind) bør henføres under denne kategori, men slet og ret til afdelingen for spøgefuldheder.

En anden mulighed er den som min islandske meddeler Haraldur Ágústsson er kommet med i et brev (af 25.3.91), nemlig "at svenskerne slog skruer i med en hammer i stedet for at benytte "skrúfjárn"..."

Men ikke kun svenskere benyttede denne metode. Da jeg var i lære blev jeg gjort opmærksom på at lærlingen kun lige måtte fæstne skruer med hammeren, svendene havde ret til at slå dem halvt ned mens mester var berettiget til at hamre dem helt i bund.

Sæthammer

Betegnelse for forskellige hammer- eller mejsellignende stykker værktøj uden skaft, hvis bane (evt. næb ) mod arbejdsstykket og slås med en forhammer, en mukkert eller anden form for hammer.

Fagordbog afbilder under bødkerværktøj en sæthammer, men beskriver den ikke yderligere, medens ODS nævner at den bruges dels ved skibsbyggeri, dels af bødkere ved inddrivning af bolte eller sættejern.

Ordet slagjern forekommer i ODS i betydningen sæthammer.

Sætkølle (mar.)

Kølle der anvendes af bådebyggere eller riggere, dels

1. forældet om trensekølle, osse kaldet klæ(de)kølle, dels om

2. kølle til inddrivning af sætjern ved kalfatring.

Sættehammer, se sæthammer.

Sættekølle, se sætkølle.

Sømhammer

Udtryk der anvendes specielt om kløfthammer, der er anvendelig til udtrækning af søm.

Tagpaphammer, (Amerikansk)

Den amerikanske tagpaphammer er nævnt i Opfindelsernes Bog (bd. 4, 1925, og ikke omtalt i 3. udg. 1913) som en hammer med magnetisk hoved og sømmagasin i skaftet, samt aftrækker til fremtræk af sømmene. Det er muligt den hører til i raritetskabinettet på linje med den dobbeltkløftede hammer, men den har uden tvivl været serieproduceret, om end den forlængst er blevet udkonkurreret af hurtigere sømpistoler og til håndbrug den lette tækhammer.

Trensekølle, se sætkølle eller klækølle.

Træhammer

Hammer med hoved af træ, klaphammer.

Træknippel

Knippel hvis hoved er af træ, sikkert den mest almindelige form for knippel. Den er normalt fremstillet af hårdt træ, bøg, pokkenholt eller lignende, og med uddrejet hoved. Tømrere kalder den undertiden for klaphammer, selv om denne vist oftest har firkantet hoved.

Knipler anvendes til drivning af stemmejern, lokbejtel og deslige, især med træskæfte, der ikke tåler slag med jernværktøj.

Træskonye og Træskonødde, se nødde.

Tværpen

Er betegnelsen for en pen der sidder på tværs af hammerhovedet, modsat lang- eller retpen, der er parallelt med skaftet.

Tværpenhammer Kurs 80

Hammer med tværpen.

Tæk(ke)hammer

Lettere hammer - ca 200 g - med ret kløft og keglestupformet, rund bane, brugt af tagdækkere til papsøm. Med sømmene mellem to fingre og bagsiden af hånden nedad skulle det være let for en erfaren tagdækker at smække nogle hundrede meter tagpap fast. Sammenlign amerikansk tagpaphammer.

Tømmerhammer eller Tømrerhammer

Det samme som lægtehammer.

Tømmerknippel eller Tømrerknippel, se klaphammer.

Udvisningshammer (forst)

Hammer der anvendes til udvisning af træer der skal fældes. Det er skovfogedens opgave at udvælge, mens han vel oftest har en menig skovarbejder til at hjælpe sig med at føre hammeren.

Udvisningen kan desuden foregå på anden vis, uden brug af hammer eller økse, bl.a. v. hj. a. en kniv, der ridser et mærke i træets bark.

I tidligere tider brugtes en kronehammer til at udvise de træer der skulle bruges af staten, dvs. kongen.

Øjebig, og Øjebik, se bildehammer.

Øksehammer, se Kap. Økser