INDLEDNING

Mål og måltagning er elementært for enhver håndværker, men hvor grænsen for måleværktøjet går har jeg svære overvejelser om. I grunden er både passer og vinkel måleredskaber, mens her kun er taget under behandling dem, hvor tal kan aflæses direkte. Det der savnes her skal derfor søges i hovedafdelingen.

Kapitlet hører til de korte, og man kan diskutere betimeligheden i overhovedet at skille mål og måltagning ud fra hovedafdelingen. Grunden til at jeg gør det er imidlertid den vægtning som mål overhovedet har inden for ethvert håndværk.

Givetvis har måltagning været noget enhver håndværker har beskæftiget sig med så længe man har kunne tale om håndværkere.

I begyndelsen - d.v.s. de første mange tusinde år, for ikke at tale om hundredtusind - har det eksakte mål dog nok ikke været særligt afgørende, og man har sikkert kunnet klare sig med øjemål eller til lejligheden fastsatte måleenheder, hvori disse så end bestod.

Traditionelt er længdemål dog blevet fastsat ud fra menneskelige dimensioner, finger, hånd, arm, fod eller lignende. Det betyder at der lige indtil indførelsen af metersystemet har været anvendt mange forskellige systemer, bestående bl.a. af tommer, fod og alen, noget der endnu ikke helt er overstået, idet man især i engelsktalende lande stadig anvender fx feed og yard, mens store dele af verden er gået over til det metersystem der er baseret på decimalsystemet - hvor der før blev anvendt 12- (duodecimale), 16-talssystemer (hexagonale) eller noget der kan minde om disse.

Jeg kender ikke grunden til disse for os at se skæve deleligheder. Tidligere har man sikkert anset det for meget naturligt at dele og gange med 12 eller 16, mens vi nu har vænnet os i den grad til titalssystemet, at vi finder alt andet upraktisk. Det eneste upraktiske ved de "gamle" mål var imidlertid blot at de var lokale og ikke universelle som metersystemet.

Alen

on. alin; besl. m. lat. ulna, underarm, alen

1. Den oprindelige alen måltes fra albue til spidsen af langfinger. Den "naturlige" al. er derfor ca 47 cm. En dansk al. defineres som 2 fod eller 24 tommer. Længden er ca 60 cm. Der har været gentagne forsøg på at indføre én bestemt enhed gældende for hele det danske rige. Således fik Ole Rømer i 1683 til opgave at definere den, og han gav den længden 62,81 cm. Indtil 1835 brugtes imidlertid her i landet flere forskellige slags alen, men ved resolution af 3/6 dette år blev den officielle danske fastlagt til 62,77 cm der er lig længden af sjællandsk alen.

Det ser ud til at mange - især vest for Storebælt - indtil da har foretrukket en jysk eller en lybsk alen frem for den officielle sjællandske. Det er dog vanskeligt at afgøre hvor meget de forsk. mål afveg fra hverandre.

2. Alenstok.

Alenstok

Målestok af en alens længde eller et multiplum heraf. Jvf. tommestok.

Bænkstok,

Stiv bænkstok. Fast målestok der er blevet anvendt ved (høvle)bænken. Det kan være en alenstok eller en meterstok.

Båndmål

1. Målebånd, talmeter, lommebåndmål, selvoprullende båndmål, kryds-båndmål.

Bånd af metal eller andet materiale, hvorpå er afsat mål i cm, tommer eller begge dele, ofte anbragt i en kapsel eller et stel, et kryds med håndtag og forsynet med håndsving. Længden varierer stærkt efter formålet med måltagningen fra 1 til 20- 30 m. De korte båndmål - indtil 2-3 m i længden bruges så at sige at enhver håndværker, træsmed eller ikke, mens de lange er i brug ved afsætning af grunde, landmåling olgn.

2. se Båndmåler.

Båndmåler (bdk. /hjm.?, beslagsmed)

Målehjul, måleskive, løbehjul, Henry Sandahl siger rundkørsel der anvendes til måling af omkreds, i hvert fald af bødker, muligvis osse af hjulmager. Hvis der ikke i forvejen er et hak eller anden form på afmærkning afsættes en kridtstreg på hjulet, som så køres rundt om genstanden. Der tælles omgange og ekstra løb, hvorefter målet overføres til et tøndebånd, eller hvis det er et vognhjul, til hjulringen.

Ved hjulbandager er det er dog vist sjældent hjulmageren selv der afsætter dette mål, snarest smeden.

Centimetermål

Udtrykket vist sjældent anvendt blandt træsmede, der foretrækker tommestok, bænkstok eller lignende.

Centumsøger (mods.)

Ret vinkel forsynet med en (forskydelig) lineal, der anvendes til afmærkning centrum, idet vinklen holdes mod emnets yderside og der afsættes en streg gennem det formodede midtpunkt. Søgeren drejes derefter ca 90° og centrum findes i skæringspunktet.

Contactmeter, se tommestok.

Decimaltomme, se tomme.

Dybdemåler (mods.)

se ms. 1

Egemål (hjm.)

se ms 1. Dialektforskningsinstituttet, 1259 (Brønderslev).

Fod

Er et af de "gamle" længdemål der er blevet brugt i store dele af verden. Det er egentlig længden af en voksen mands fod, og sættes normalt til 12". Foden er lige så lidt som alen og tommer nogen egentlig universel måleenhed. Den skifter fra land til land, ja undertiden fra landsdel til landsdel. Den danske fod har såvel som alen undergået forskellige forandringer gennem tiden. Ca 1690-1820 var den 31,4 cm, 1820-35 31,374 cm og fra 1835 blev den fastsat til den gamle rhinlandske fod (preußisher Fuß) = 31,385 cm. Andre lande har ligeledes opereret med hver sin fod, således fx Frankrig (pied) = 32,484 cm, Holland (voot): 28,32, Norge (fra 1824) 31,374, Polen (stopa) = 28,8 cm, Portugal (pé), 33 cm, Østrig 31,61 osv... (kilde Raunkjær). I vort århundrede har mange forskere - både amatører og professionelle - foranstaltet undersøgelser over foden. Tidligere var mange især interesseret i at sammenholde den romerske fod med de(n) der blev brugt her i landet. De mente at kunne genfinde romerfoden bl.a. i oldtidens gravhøje. Sådanne teorier har i dag kun akademisk interesse, al den stund foden - i betydningen "legemsdel" er universel og målet "fod" derfor gennem tiden er blevet defineret efter behov, indtil et vist tidspunkt hvor ønsket om en større grad af standardisering opstod.

Formål

Målepind, skydestok, anvendt af træsko- og skomagere til træsko, sko m.fl. som fremstilles individuelt efter købers fod. Egl. et tommemål, idet der går 4 (sko)numre på en tomme. Formålet er ofte fremstillet i træ og har en kort fast tunge, opstander, der kan drejes vinkelret op i den ene ende, og en ligeledes drejelig, men forskydelig opstander.

Gradmåler (mods.)

Hakmål Dahl 73

Metalplade med udstansede hak i forskellig bredde, til bestemmelse af brædders bredde. Er formentligt kun anvendt inden for handel med trævarer, sikkert aldrig i håndværk.

Hestehovedpasser

Hæfteri (mar.)

Langt smalt bræt, der anvendes i bådebyggeriet når der skal tages mål til en kantkrum planke. Se osse ri.

Karmvinkel Prax 44,677

Ledtommestok, se tommestok. Kurs 80

Lommebåndmål, se båndmål.

Lommeskydelære, se skydelære.

Lukkealen, se tommestok. Rask 1938

Lugmål, Lugpind, Lukmål eller

Lukpind (bdk.) jy

Bruges til at måle luggen med. De lugmål jeg har set er blot små vinkelformede klodser der holdes mod stavenes ender når luggen skal afsættes.

Længdemål

Måleredskab til måling af udstrækning; tommestok, meterstok m.fl.

Løbehjul, se Båndmåler.

Mahl, Mal og Malbræt

vist fra holl. mal, vinkel(mål), smig │ se i øvrigt mål

Bræt som bådebyggere bruger til afmærkning af maler (smige) for hvert enkelt bord, passende til hvert enkelt spant.

Når et kravelbygget skib skal bordklædes sker det både fra neden og fra oven, forstået således at man starter med bordet nærmest kølen, og som nr. 2 tager det øverste af skanseklædningen, sådan at der til sidst mangler ét bord et sted på midten. På dettes plads gøres malbrættet fast, og der afsættes vinkler og mål på det for hvert spant.

Se Fagtegning 44.

Efter brugen høvles malen ren for blyantsstreger og genbruges.

Mensurlineal (instr.) JesP

1. led fra ty. mensur, af lat. mensura, mål║ mensur er fremdeles inden for guitarbyggeri benævnelse for afstanden mellem stol og sadel på guitar

Lineal der bruges af guitarbyggere olgn. til af fastsætte stolens placering mellem bro og sadel. Se skizze ms 1.

Meter

fra fr. métre, af gr. métron, vist besl. m. mål

Meteren og dermed metersystemet er et barn af den franske revolution i 1789, men sikkert nok forårsaget af oplysningstidens bestræbelser på at sætte verden på anskuelige og enkle former. En konference vedtog 1790 at definere en meter som 1/10.000.000 (en timilliontedel) af afstanden fra jordens ækvator til en af polerne.

Derefter blev der fremstillet en normalmeter, en stang af en platinlegering, hvorpå blev afsat to mærker med en afstand på 443.276 gl. parisiske linjer. Efter denne kunne der så kopieres andre "normalmetre", fx. den danske, der opbevares et eller andet sikkert sted her i landet.

Senere beregninger viste at afstanden mellem pol og ækvator ikke er nøjagtigt 10 mio. meter, men man forandrede ikke af den grund prototypen eller "arkivmeteren" som den kaldes fordi den opbevares i republikkens arkiv. Arkivmeteren er efter "meterkonventionen" - en international vedtægt af 1875 - afløst af en international prototype, der er en nøjagtig kopi af arkivmeteren udført i platiniridium.

I vort århundrede har man justeret definitionen af både længde og tid ud fra svingningerne i nogle krystaller. 1960 vedtog en konference således at 1 m = 1 650 763,77 bølgelængder af grundstoffet krypton 86's lysstråling.

Kilde: Sigurd Eskildsen, Værktøjslære, Gd 1967.

Metersystemet blev indført i Frankrig 1837, i Tyskland 1872 (og dermed osse syd for Kongeåen) og i Danmark 1907. Kun England (og indtil for nylig USA) har fastholdt de gamle enheder yard, feet (foot) og tommer (inches) på det officielle plan, mens danske håndværkere i det daglige lige så gerne taler om tommer og alen som om cm og mm. Om det skyldes indgroet konservatisme eller det forhold at træ indtil for få år siden blev solgt i alenmål - baseret på engelske tommer - vides ikke. Måske spiller begge forhold ind.

Meteren er ikke kun et længdemål. Den bruges desuden til arealer og rumfang, kvadratmeter og kubikmeter, og til vægt såvel som literen er en afledning af den, nemlig 1/1000 kubikmeter eller 10 x 10 x 10 cm.

Et kilogram er vægten af 1 l +4° Celsius vand.

Metermål

1. længdemål = 1 meter.

2. se meterstok.

Meterstok

1. Målestok af 1 meters længde.

2. Målestok inddelt i m, (dm), cm og mm.

Metersystemet, se meter.

Millimeter, se meter.

Mikrometer

Mikrometerskrue

Modulstang

En målestang sammensat af længder på ½ etagehøjde (jvf. Dansk Standard DS 1000 fra 1953 fastsat til 1,4 m) med 20 cm inddeling, svarende til 3 murstensskifter. Hveranden stang er forsynet med en omvendt keglestub (grundfladen vender opad), der således kan danne grundlag for målinger.

Modulstangen fastgøres til et stykke U-jern, hvis kote er blevet fastlagt ved nivellement og indstøbt i fundamentet ca ½ etagehøjde under stuegulvet, og justeres med passtykker (1, 3, 7, 10, 20, 30, 70 og 100 mm) således at den første keglestub kommer til at ligge et passende stykke over det rå betongulv.

Modulstangen sammenskrues op gennem etagerne og afstives nøjagtigt i lod v.hj.a. bøsninger. Efter brugen adskilles stangen og genbruges.

Værktøjet er beskrevet i Håndbogen for Byggefagene og er formentlig udviklet efter fremkomsten af DS 1000. Hvorvidt det endnu er i anvendelse er uvist. Rimeligvis er det fortrængt fra murerfaget efter elementbyggeriets indførelse.

Mærkelære

"Talmeter". Et båndmål forsynet med låsemekanisme og som kan afsætte mærker på emner ved hjælp af små skarpe hak.

Mål

on. mál, (mht. mal, gang m.fl., mahl, måltid), oeng. mæl (eng. meal, måltid), got. mel, tid; vist besl.m. lat. metiri, måle og gr. métron, mål │ sammenlign meter og mal

Opr. blot et mærke, en streg eller lign. der betegner en grænse, afslutning, men senere osse det redskab eller den enhed der anvendes.

Målebånd, se båndmål.

Målehjul, se båndmåler. (hjm.)

Måleklup (forst)

synonymer!

Ligner mest af alt en overdimensioneret skydelære af træ, der af forstfolk bruges til måling af stammers tykkelse.

Målelægte

Lægte, hvorpå visse grundlæggende mål afsættes ved grundens udstikning eller når en bygning begynder at tage form. Lægten er udgangspunkt for alle mål i en nybygning; derfor skal samtlige involverede i projektet være enige om afsætningen, der foregår ikke kun blandt de forskellige byggehåndværkere i fællesskab men i samarbejde med arkitekt og ingeniør. Lægten placeres et for alle tilgængeligt sted på byggepladsen.

Målepind

1. Stangmål, stokkemål, der anvendes til måltagning af vilkårlige længder.

2. Stålpind, stik(ke), der anvendes ved landmåling.

Måleridser (forst.)

Stangpasser, der i den ene ende er forsynet med en spids, i den anden et ridsejern i form af en kroget kniv (som på udvisningskniv), der skærer et mærke i træets bark. Bruges til afsætning af længder før afkortning.

Måleskive, se båndmåler.

Målesnor

Snor til at måle længder med.

Målestok

1. Stok af træ eller metal med inddeling for m, cm osv, eller alen, tommer og fod mv.

Der findes utallige former for målestokke. Den mest anvendte blandt træsmede er sikkert tommestok, der dog ikke altid svarer til sit navn, da den efterhånden ikke altid har tommer anført. Navnet hænger dog ved til trods for enkelte forsøg på at omdøbe den. (per ahrentzen, ingeniøren)

Andre målestokke er exempelvis bænkstok, lineal og stadie.

2. Angivelse af målestoksforhold.

Måleværktøj

Ganske simpelt betegnelse for forskelligt værktøj til måling, især af længder: alenstok, meter-, og tommestok, båndmål, talmeter m.m.

Nonius

En opfindelse gjort (eller muligvis kun forbedret) af franskmanden Pierre Vernier (d. 1637) og opkaldt efter den portugisiske matematiker Pedro Nuñez' (d. 1577) latiniserede navn.

Forskydelig hjælpemålestok til nøjagtig aflæsning af de mindste inddelinger (normalt tiendedele mm) på skydelære eller andre fintmærkende instrumenter.

Norsk tomme, se tomme.

Ri(e) (mar.)

fornsvensk (gutnisk) ri, stolpe, ænyd. ds., målestok, passer │ sv. dial. har desuden bet. tegnelineal

Kisteri, hæfteri. ODS har 3 definitioner der gælder værktøj:

1. "lang bøjelig stage, der bruges til kurvemaal",

2. "(dial.) passer" og

3. "(dial.) stregmaal."

Men efter alt at dømme har ordet kun overlevet i maritim sammenhæng.

Langt, ret tyndt bræt eller bred liste der sømmes på de nummererede spanter (ved kravelbygning), og som anvendes til afsætning af bordbredde og -facon.

Selvoprullende båndmål, se båndmål.

Skalastok Kurs 80

Skrupelmåler

1. led fra lat. scrupulus, egl. lille spids generende sten (der gnaver, hvis den kommer i en sko); gl. længdemål, 1/12 linje (linje 1/12")

Se i øvrigt skydelære.

Skydelære(r),

Skydemål, Skrupelmåler, nonius, vernierstok. Måleværktøj bestående af en (jern)stang med en fast kæbe og et modsat rettet tilspidset "horn", samt en skyder, tunge, en lineal der ligeledes er forsynet med kæbe og horn, der anvendes til nøjagtig måling af ud- og indvendige afstande.

Skydelæren er forsynet med målestok samt nonius hvor længden kan aflæses med meget stor nøjagtighed.

Skydemal,

Vinkel større end 90°.

Skydemål, se skydelære.

Skyder

Tungen, på en skydelære.

Stangmål

Specielt fremstillet målestok, stokkemål, der enten har den aktuelle længde, eller hvorpå forskellige længder er afsat, enten med streger eller indhak. Modulstangen er et stangmål. Almindeligvis anvendes dog tilfældige lægte(stumpe)r eller passende småpinde.

Stokkemålet er et lignende stangmål, der bruges til overføring af bestemte faste mål til flere emner. Til indvendige mål kan der evt. anvendes to stokke (lister) af passende længde, som så lægges i forlængelse med et relevant overlæg. Det kan evt. bruges til måling af diagonaler, hvor man vil sikre sig at vinklerne er nøjagtigt rette. Har man ikke et Talmeter® til sin rådighed, eller en tommestok med forskydelig tunge er stokkemålet en udmærket og præcis løsning.

Stemmeskriver

se raae

Stiv bænkstok

Lineal eller målestok (bænkstok) fremstillet af træ eller metal til brug ved høvlebænk.

Stålmeterstok

1. meterstok af stål, fast eller sammenklappelig.

2. målestok af stål, længde 1 m, se meterstok.

Svindmålestok (mods.)

Målestok der er afpasset det beregnede svind og derfor er større end normalmålestokken.

Talmeter®

Båndmål, osse kaldt mærkelære, af svensk fabrikat, længden enten 2 eller 3 m, forsynet med 3 ridsespidser, den ene i endekrogen ved 0, den anden ved husets forkant og den tredje i enden af en 10 cm lang tunge, der kan foldes ud og forlænge båndet med præcis 10 cm. Måleskalaen er indrettet med afmærkning for udvendige mål (fra 0 til forkant af hus) - sorte tal, og for indvendige (fra 0 - bagende af tunge) - røde tal. Derudover er talmeteret indrettet til beregning af diameter ved hjælp af en simpel omregning af omkredsen.

Talmeter er særdeles velegnet til indvendige mål, da båndet er låst fast i den valgte position. Hvorfor er det muligt at overføre et og samme mål til mange forskellige emner.

Talstok M Zenius, se ms 1.

se tommestok.

Teleskopmålestok

1. led teleskop, egl. lang kikkert, bestående af flere rør, der kan skydes ind i hinanden (for at fylde mindre når den ikke er i brug)

Ifølge Carl F-katalog (1987) en firkantet målestok med forskydelige led, længde 3 eller 5 m. (91.75)

Toledet tommestok (mar.)

Tommestok med kun to led, der i bådebyggeriet bruges til afsætning af ottekanter.

Tomme

egl. (bredden af en) tommelfinger

Det gælder tommen, som fod og alen, at det er et af de gamle mål der har taget det menneskelige legeme som udgangspunkt, hvorfor der da osse er en mængde definitioner på dem.

I Skandinavien opererer man med mindst tre forskellige, nemlig Svensk = 24,7 mm, engelsk = 25,4 mm, og som oftest anvendes i handelsmæssig sammenhæng, samt dansk og norsk = 26,2 mm. Den norske har før været defineret som værende 31,4 mm lang.

Sædvanligvis er 1" lig 1/24 alen, men man har opereret med "jordtommer" = 1/20 sjællandsk alen, samt "skovtommer" = 1/22 skovalen. (Rasmussen, 1967, Kulturhistorisk Leksikon, bd 18, opsl. Tomme.)

Tommen er oftest inddelt i 1/16, ja til tider helt ned i /64 eller i 10 eller 12 linjer. Den ti-linjede kaldes decimaltomme.

Nutildags arbejdes der her i landet ikke meget med tommer, men osse andre end konservativt indstillede træsmede kan finde på at forlange 5/4 (femkvart) tomme brædder eller søm, og enhver kender begrebet syvtommersøm, skønt de ikke altid kan definere hvad det er.

Tommestok

Lukkealen (†). Nok den almindeligste betegnelse for den målestok de fleste håndværkere går rundt med i tommestoklommen. Ordet hænger ved skønt der i vore dage ikke altid er tommer angivet på den. Forsøg på at kalde den noget andet er slået fejl og vil utvivlsomt gøre det lang tid fremover.

Tommestok er ikke noget videre præcist måleinstrument. Længden varierer på helt fabriksnye eksemplarer, og med alderen bliver de endnu mere unøjagtige; men til mål af ikke afgørende betydning - hvor tolerancen spænder fra få mm til flere cm er den god og gavnlig.

En enkelt fabrik (Hultafors®) fremstiller en tommestok med cm-mål på "forsiden", hvilket betyder at stokkens andet og følgende led hviler helt udstrakt tæt på underlaget og cm-angivelserne læses retvendt, hvor der på traditionelle tommestokke gælder det samme forhold når tommerne vender opad.

Denne contact meter er vist ikke særlig udbredt - slet ikke blandt professionelle håndværkere, men kan måske være til hjælp for mindre fingersnilde hobbyfolk.

Træskos længde

Et meget omtrentligt mål, vistnok mest brugt af smede. Så vidt jeg husker var det min far, gartner Kaj Askholm, der engang i min barndom nævnte ordet for mig.

Visér (bdk.) jy

Mål til kontrol af en tøndes rumfang. Ordet hentet i Jylland af Dialektforskningsinstituttet ved Københavns Universitet.

Øjemål

Se 1. i hovedafdelingen, og 2. Kap. Traditioner.