INDLEDNING

Saven er ingen ny opfindelse, men mange træsmede har været længe om at tage den i brug - i hvert fald i større udstrækning. Der findes - eller fandtes indtil for få år siden - fx norske tømrere der ikke ville have med den at gøre, men i steden klarede sig med økse og skarøkse. I Hantverk i Sverige anføres (under opslaget Timmerman) at saven først kom i alment brug ved husbyggeri der i landet omkring 1870.

Det er ikke kun krukkeri, for træet har utvivlsomt bedre af at blive flækket på sine egne betingelser frem for at blive voldtaget med en sav, men håndværksmæssigt har en vis faglig stolthed sikkert ose gjort sig gældende. Det, at træet hellere vil flækkes med økse end saves kendte de gamle skibsbyggere til, men metoden med at spejlkløve store egekævler er besværlig - og frem for alt dyr - så den anvendes kun, så vidt jeg ved, hvor det drejer sig om rekonstruktion af gamle bådtyper.

Hvor gammel en opfindelse saven er nok endnu ikke helt klarlagt.

Klart nok peger Goodman på, at de svære savtakkede flintredskaber ikke er velegnede som egentlige save. Sådanne må simpelthen fremstilles i metal - i hvert fald hvis de skal skære igennem materialet. Det forhindrer imidlertid ikke at man har kunnet skære spor i fx ben og tak med en svær savtakket flintkniv. Det samme kan være tilfældet med bronzealdersaven.

Kobbersave kendes fra Ægypten (18. dynasti, ca 1480 f. Kr.) - bl.a. en henved 50 cm lang fukssvans dog kun tandet på den yderste halvdel (op. cit. fig. 113). Goodman nævner at det var den typiske håndsav i omkring 2000 år. Fordi kobber er et temmelig blødt materiale er savene træksave. Først med indførelsen af jern (stål) blev det muligt at vende tænderne fremefter. Med mindre savbladet er sat i en stilling, hvad der er et eksempel på fra Schweiz (fig. 115). Den i fig 117 gengivne sav fra Sibirien (6.-3. årh. f. Kr.) ligner i høj grad en moderne japansk sav.

Åbenbart gælder det for saven som for så meget andet værktøj: Allerede fra den første begyndelse er de nu kendte typer blevet udviklet. Fra bronzealderen kender man eksempler på stiksav, stillingssav, fukssvans, armsav, skovsav og gravsav. Ud fra disse få typer er vokset alle de andre, der blot er variationer over kendte temaer. Løvsav (dekupørsav) er vel et af de få eksempler på save der er blevet udviklet i den mellemliggende tid. Først med mekaniseringen, ja vel i grunden ikke før industrialiseringen satte ind, kom der nye typer til: båndsav og rundsav og i allernyeste tid de elektriske håndsave.

A

Afretter, se savafretter.

Angel, se armsav.

Arm

Om de to lodrette endestykker på en armsav.

Armsav

Bu(g)sav, buesav, (dial. Falster), Rammesav, stelsav, stillesav, stillingssav, gennemskæringssav, kapsav, håndsav, håndværkersav, slidssav, stødsav, snedkersav, sinksav, tømmersav, kapsav, fodsav, tømrersav, brændesav, håndsav, børnesav, drengesav, lærersav, sløjdsav, grindsag (n) og muligvis bomsav (fynsk dial.). Den smalle svejfsav er en armsav, men er her i modsætning til den almindelige bredsav.

Den "klassiske" stillingssav, der i forskellig størrelse og med forskelligt udformede tænder er blevet brugt - men som nu (desværre) kun til dels bruges - af træsmede. Tænderne kan være ret- eller krydsfilede, de kan være grove eller fine, lige som vinklen i forhold til savryggen kan variere efter formålet. Klingelængden kan variere fra ca 400 mm på børnesaven til omtrent det dobbelte på en grov brændesav.

Armsavens bestanddele er en ramme, (sav)stillingen, (sav)ramme, -stel, gestel eller armstilling, bestående af to arme, og en bom (bjælke, midterstang), der sidder fastgjort midt mellem armene. Ifølge Håndbog for Snedkere kaldes den øverste del af armene snorstykke, og den nederste håndstykke. Nederst på armene er savbladet ved hjælp af to (sav)angler, fastgjort til et par krykker (der osse kaldes kryk, knibe, knag(e), horn, (sav)skrue, (sav)knap, eller savknap) Jvf. Kaj Bom (Dialektforskningsinstituttet), har ordet dølle samme betydning, hvis den sidder i en brændesav.

Savbladet spændes ved hjælp af en spændesnor, savsnor og en stillepind (spillemand, spænd(e)pind eller spænd(e)stok).

Sinksaven har en klingelængde på ca 500 mm og ca 10 tænder pr tomme.

Håndværkersav er hvad CFP (1987) kalder en armsav med klingelængde på 750-800 mm og 3½-5 tænder pr tomme.

Fordelen ved armsaven er at bladet kan drejes i forhold til bommen, så denne kan gå langs siden af arbejdsstykket, og således at den der saver har frit udsyn til snittet.

Armstilling

Stillingen, rammen på en armsav.

B

Bajonetsav

Form for stiksav men med længere og oftest mere grovtandet tilspidset klinge, der i modsætning til den almindelige stiksavs arbejder parallelt med motoren. Bajonetsav er især brugt til overskæring af karme og poste ved vinduesudskiftning.

Billedskærersav Rom 99

Omtalt, men ikke afbildet hos C. Th. Rom (1899). Uidentificeret sav.

Bjælke, se bom.

Bom

Midterstangen i en armsav. Bommen benævnes endvidere (sav)bjælke.

Bomsav

Dialektforskningsinstituttet har hentet ordet hos en hjulmand, men hvad det står for er ikke klart, muligvis en almindelig armsav der har en bom mellem armene.

Bovsav

Igen et ord Dialektforskningsinstituttet har fundet på Østfyn. Der må være tale om en eller anden form for buesav, stillingssav med en bue. Meddeleren siger at den er "til dagligt brug". Sammenlign buesav.

Bredsav

Der er 2 definitioner,

1. idet ODS siger "meget bredbladet sav forsynet m. haandtag i den ene ende; skibstømmersav, fukssvans"

2. armsav med klingelængde på 500-550 mm og tandspidsafstand ca 3 mm (Håndbog for Snedkere?), hvilket skal ses i modsætning til svejfsav.

Bryst, se lugsav.

Bræddesav, Brædesav

Ikke nærmere defineret sav, der anvendes til savning af brædder, tømmer, planker olgn. Rimeligvis en armsav.

Brændesav

Sav, der anvendes til at skære brænde med, oftest en krydsfilet armsav med grove og godt udlagte pyramidetænder.

Brændesavblad

Savbladet på en brændesav.

Buesav

Sav, hvis stilling er en bue eller bøjle (buestilling) af jern eller træ. Hos Grundtvig (1981) nævnes en busav, der er "oversat" (transskriberet) til rigsdansk som bugsav, hvilket må være en fejlfortolkning, da det ikke kan høres på udtalen hvilket ord der ligger til grund. Bug og bue udtales ens som [bu] på falstersk.

Buesave er almindeligvis noget der ligner løvsav, nedstryger, eller grensav. Endvidere er benævnelserne urmagerbue, juniorbue, eller bøjlesav.

Buesave er følgelig en række forskellige save, der kun har det til fælles at deres stel er bøjleformet.

ODS nævner at ordet er brugt, omend sjældent i rigssprog, om en almindelig snedkersav, armsav. Jeg har kun fået bekræftet det fra én side, nemlig H. P. Due fra Vestlolland, der ligeledes fortalte at en busav er en rammesav.

Buestilling, se ovenfor.

Bugsav, se buesav.

Bulsav

Stor sav, der angiveligt bruges til træstammer, muligt til afkortning.

Bygningssav, se rundsav.

Bænksav

Ifølge Dialektforskningsinstituttet er det en klovsav. Ordet noteret i Vendsyssel.

Bøjlesav

1. Sav med bøjle- eller bueformet stilling, se buesav.

2. Dekupørsav, siger Laurits Jensen i Billedskærerbogen (1986).

I Båndsav se håndbåndsav.

II Båndsav, se rygsav.

C

Cirkelsav

1. se rundsav.

2. se kronbor Kap. Bor og Boreværktøj

Cirkelskærer, se hulsav.

Cylindersav

1. Form for rundsav, hvor klingen er dannet som et rør, der anvendes til skæring af tøndestaver. Vist egl. en bødkerimaskine og som sådan udewn for denne bogs gebet.

2. se kronbor, Kap. Bor og Boreværktøj

D

Dekupørsav

1. led fra fr. decouper, af- (eller fra-)skære

Den egentlige dekupørsav består af et bord på et stativ og en meget tynd løvsavklinge placeret således at den ved maskin- eller fodkraft kan bevæges lodret op og ned. De ældste dekupørsave var foddrevne og for oven forsynet med en bue, enten lig en flitsbue, eller en lang fjedrende bjælke fastgjort i loftet. Den kaldes ligeledes marketterisav undertiden stavet marquetteri-, eller kontursav.

Derudover er der nogen der kalder løvsav og stiksav (kaninpik) for dekupørsav, mens Laurits Jensen (1986) kalder den bøjlesav.

Dobbelt notsav Sn II

Dølle se krykke under armsav.

E

Eclipse®-sav hvorfra?

gennem lat. eclipsis fra gr. ekleipsis; egl. udebliven, forsvinden; om sol- og måneformørkelse║ i grunden et ejendommeligt varemærke, i fald det er engelsk: en af bibetydningerne er "nedsynken i glemsel"; fransk her bl.a. bet. "formørke"

Eclipse er indregistreret varemærke og derfor ingen specifikt udformet sav. I min værktøjskasse ligger en lille bøjlesav med let udskiftelige klinger af løvsavtypen, men et eller andet sted (jeg har glemt hvor) har jeg set en fukssvans-lignende sav med en klinge uden tænder. I stedet bruges et udskifteligt (engangs-?) savblad. Det er derfor ikke utænkeligt at der er andre udformninger.

Engangssav

Sav der ikke er beregnet til opfiling men er til at smide væk når tænderne er slidt ned. Et typisk eksempel er den tandspidshærdede fukssvans, der kan købes for billige penge - 3-4 stk for en svendetimeløn, og som det derfor ikke kan betale sig at ofre en halv times filearbejde på.

F

Finerkantskærer, Finerkniv, Finersav eller Finerskærer

Osse kaldt hapser. Mindre sav med fine uudlagte men ensidigt affasede tænder; savbladet oftest udformet med to ovale tandede sider (således at bladet kan vendes) og lige afskårne ender. Skaftet forkrøppet. Fasen bevirker at saven skærer bedre i den tynde finer, og er velsagtens årsagen til at den osse kaldes finerkniv.

Der findes en udgave med ensidige tænder, bladet er derfor ikke vendbart. Der er en vis usikkerhed om navngivningen, idet nogen påstår at den vendbare type kaldes finerkniv og den ensidige finersav. CFP-katalog (1987) kalder den Finerskærer, mens deres finersav snarere er hvad jeg definerer som slidssav med buet tanding på næsen. Denne sav er uegnet til finer med velegnet til krydsfiner, se krydsfinersav samt rygsav.

Flækkesav (ark.)

Jvf. Brøndsted, bd I (1966) nærmest halvmåneformede flintflækker forsynet med "savtænder" på den konkave side. Redskabet tilhører yngre stenalder (ca 1800-1500 f. Kr.) og er muligvis blevet brugt som løvkniv eller kornsegl, sandsynligvis ikke som egl. sav til at skære i træ med, dertil kræves et metalblad der enten er tyndere mod ryggen eller at tænderne kan lægges ud for overhovedet at komme igennem materialet.

I Fodsav

Lang retfilet armsav, særligt beregnet til savning "for fod".

II Fodsav

Den definition jeg har her er bådebygger Helge Askholms. Han siger det er en fukssvans med fremadrettede tænder.

Forlængersav, se Kap. Traditioner

Friskæresav

Sav, hvis tænder er skærpet på d. udvendige side og kun lidt udlagt. Saven arbejder både i frem- som tilbagegående bevægelse.

Litt. Fagordbog.

Fuchssvans, Fuchssveif, Fuchssvejf og Fuchsswans se fukssvans.

Fugesav DgB

Fuksav eller Fukssvans

1. led fra ty. fuchs, eng. fox, ræv. 2. led fra mnt. swans ell. mht. schwanz, hale │ hele ordet betyder altså egentlig. rævehale

Håndsav, geringshåndsav, stødsav, bredsav, skibstømrer- eller skibstømmersav, fuchssvans, fuchsswans, fuchssav, -sveif, eller -fsvej. Endelig har jeg set ordet stavet fux-⁰. En stor fukssvans, evt. uden tænder, kaldes undertiden for en stradivarius, eller musikersav (CFP 1987), da det er den der anvendes til at spille savblad med. Gasbetonsaven, letbetonsaven, er ligeledes en stor grov fukssvans, der anvendes til skæring af bløde stenarter.

Fukssvansen er en ofte grovtandet, lang sav med en forholdsvis stiv klinge uden stilling; tandantallet varierer fra 2-15 pr tomme, ret- kryds- eller universalfilet. Bladet er bredest i den ende hvor håndtaget sidder. Håndtaget er udformet "håndvenligt", i ældre udgaver åbent, men det sidste hundrede år i lukket udformning.

Jvf. CFP-katalog (1987) er geringshåndsaven en form for fukssvans, men bredere især mod spidsen. 7-9 tænder pr tomme. Formen gør den velegnet til skæring i skærekasse. Se osse geringssav.

Den seneste udvikling inden for fukssvansen er at den fås tandspidshærdet, hvilket gør den umulig at file op og derfor bliver til en engangssav. Det er prisudviklingen der har bevirket dette. Tømrer Johs. Bruun har et exemplar han købte som ung i Norge for henved en ugeløn. I dag kan fukssvanse købes i pakninger af 10 til en stykpris af henved en kvart timeløn.

Fuxsvans, se fuks-.

Fældesav

se ms 1. Ligner tømrerens skørsav.

G

Gasbetonsav

Lang grovtandet fukssvans, letbetonsav (2 tænder pr tomme), fortrinsvis anvendt, især blandt murere, til skæring af blødere stenarter, eksempelvis gasbeton, limsten ell. lign.

Gennemskæringssav, se armsav.

Geringshåndsav, se fukssvans.

Geringsmaskine eller Geringssav

1. Består af et savbord af metal, påmonteret en sav, der styret af nogle kulisser kan fastlåses i bestemte vinkler. Saven er enten en form for rammesav eller en rygsav. Se endv. geringsmaskine i hovedafdelingen.

2. Afkortersav af rundsavtype, bygningssav, der kan indstilles til forskellige vinkler.

Gestel, se stilling under armsav.

Gipssav

Sav der bruges til skæring af gipsplader, oftest en gammel udtjent tandspidshærdet fukssvans.

Gradsav eller i dag oftest Gratsav

Indskudssav. Sav med en kort klinge der i hele sin længde er fastgjort i et træhåndtag. Snedkere foretrækker en gratsav med et opretstående håndgreb, mens tømrere undertiden bruger en med et langt greb omtrent parallelt med klingen.

Hjulmænd benævner den jvf. H. P. Due grundsav.

Der skulle endvidere findes en stilbar gratsav.

Gravsav, se kransav.

Grenkapningssav og Grensav

Buesav, eller savblad uden stilling hvor håndtaget er udformet som en dølle der kan påsættes et (langt) skaft. Tænderne udformet til universalskæring. Saven bruges til træfældning eller udtynding af grene.

Grindsag, (n) se armsav.

I Grundsav

Sav der er blevet brugt til afskæring af pæle under vandoverfladen. Saven er formentlig blevet brugt af pælebukkere såvel som af (bundgarns)fiskere og muligvis af bådebyggere.

II Grundsav (hjm.)

se gratsav.

Grøftesav, se kransav.

Gulvsav, se skørsav.

H

Hobbybue, se løvsav.

Horn, se krykke under armsav.

Hulsav(bor), se kronebor, Kap. Bor og Boreværktøj

Hurtigknepper, se stiksav.

Hængselsav Sn ii

Hægtangel, se savangel.

Høvletand, se savtand.

Håndbåndsav

Set i Håndbogen for Byggefagene, men aldrig i praksis. Den er anvendelig især til tømmersamlinger, der heller ikke er almindelige længere. Hvorvidt den er i brug i dag vides derfor ikke.

Håndrundsav, se rundsav.

Håndsav

Brugen af dette ord er den rene babyloniske forvirring. Strengt taget må alle save der ikke er deciderede maskinsave falde ind under begrebet "håndsav", men almindeligvis er der tale om enten:

1. Armsav eller

2. Fukssvans,

hvor sidstnævnte, så vidt jeg har kunnet lytte mig til på arbejdspladser og blandt byggehåndværkere i det hele taget, synes at være langt det almindeligste.

Håndstykke, se armsav.

Håndværkersav, se armsav.

I

Indskudssav, se gratsav.

Issav

Ca 2 m lang retfilet langsav med tværstillet håndtag i den ene ende. Er blevet anvendt ved bådeværfter.

J

Jacksav®

Sav af fabrikatet Jack.

Jacksonsav®

rygsav af fabrikatet Jackson.

Junior nedstrygerbue og Juniorsav

Lille nedstryger, klingelængde typisk 150 mm.

K

Kabelsav, se rygsav.

Kaninpik, se stiksav.

Kapsav

Armsav, retfilet, beregnet til afkortning, afkortersav.

Klopsav, se klovsav.

Klovsav

Klopsav, kløvsav undertiden blot misvisende benævnt rammesav. Svært savblad udspændt i midten af en ramme og som bruges til kløvning af brædder, planker, finer m.v.

Kløvsav, se klovsav.

Knag(e), og Knibe, se krykke under armsav.

Kontursav, se dekupørsav.

Kransav (mar.)

1. led formentlig kran i betydningen trane; saven kan med nogen velvillighed sammenlignes med en tranehals

Skibstømrersav, kortere end en langsav, i begge ender forsynet med korte tværstillede håndtag. Brugt til afkortning af planker, brædder olgn.

Kron(e)sav, se kronbor, Kap. Bor og Boreværktøj

Krumsav, se svejfsav.

Krydsfilet sav, se osse savblad.

Tænderne på en krydsfilet sav er ligebenede trekanter der er filet skiftevis med kort fas på højre og venstre side af den enkelte tand. Saven skærer derfor lige godt i begge retninger og anvendes til afkortning i modsætning til den retfilede der bruges til langsskæring. I visse tilfælde kan klingen være forsynet med lidt kortere og slankere rømtænder.

Krydsfinersav HbS

Sav der er specielt beregnet til skæring i krydsfiner; velsagtens oftest en form for fukssvans.

Kryk, eller oftest Krykke

Horn, knag(e), knap, knibe, savknap.

1. Om de to drejelige tappe på savstillingen der holder anglerne i fast forbindelse med denne, se armsav.

2. Aftagelige håndgreb på skovsav, langsav ell. lign.

Kædesav

I dag forbindes ordet først og fremmest med den lille handy motordrevne kædesav osse kaldt sværdsav, der især bruges til fældning af træer og afkvistning. Denne type er fremkommet - vistnok - før 1950, og er siden blevet mindre men stærkere og mere sikker i anvendelsen.

Men i gamle kataloger (Rom, 1884) samt i Fagordbog omtales en "helt leddeløs art skovsav". Kæden er forsynet med et øsken i hver ende, men hvordan den har virket eller været brugt i praksis er uvist.

L

Ladsav

omtalt i en eller anden spørgeliste, 1932, p 301

Land, se i hovedafdelingen.

Langsav

Lang tomandssav, tømmersav, uden stilling med håndtag på tværs af længderetningen, plankesav, gravsav, og kransav, idet emnet lægges på et par bukke eller over en grav.

Typen udviklet i Ægypten allerede o. 1450 f. Kr.

Langtømmersav

Ordet hentet af Dialektforskningsinstituttet på Langeland, desværre efter god sædvane uden angivelse af udseende.

Lap, se savangel.

Letbetonsav, se gasbetonsav.

Listesav

Fintandet sav der anvendes til skæring af lister olgn. Der kan være tale om både en fintandet slidssav af fukssvanstype, om geringssav eller om rygsav.

Lokkeapparat

Eller savbladshuller er jvf. Fagordbog (1933) et apparat, som bruges til at slå huller i savblade med. Der er en illustration hos Carl F. Petersen (1954). Denne består af et håndtag forsynet med en dorn der betjenes med en spindel. Så vidt jeg kan se må en sådan være anvendt til lokning af savblade til bl.a. armsave, noget som træsmede ikke længere giver sig af med. (ill T 12, fig 86)

Lommesav, se nedstryger.

Lugsav og Luksav (bdk)

1. led 1) rende eller rille i tøndestaver, hvor bunden (låget) sættes fast; 2) randen på tønder eller kar, der rager ud over bunden

En (oftest) krummet sav, forsynet med et land, der forhindrer saven i at gå dybere end ønsket og som bruges til at skære luggen i tønder og kar med.

Læggetang og Læghage, se savudlægger.

Lærersav

Sav til brug for sløjdlærer, armsav, større end dem eleverne anvender (sløjdsav, drengesav).

Løvsav herunder Løvsavbue

Buesav, i princippet en kontursav, bestående af en temmelig dyb bue i den ene ende forsynet med en tynd savklinge og et lodret stående håndtag. Løvsav bruges især i forbindelse ned husflids- og sløjdarbejde eller til mindre intarsiaarbejde i stedet for dekupørsav.

M

Marketteri- eller Marquetteriesav

1. led af fr. marquetter, indlægge; d.s.s.

dekupørsav

Metalsav, Metalsavbue, og Metalstiksav, se nedstryger.

Midterstang

Bom, eller bjælke på armsav.

Motorkædesav og Motorsav

Egl. blot en sav, drevet af en (eksplosions)motor, men oftest betegnelse for en kædesav.

Musikersav, se stradivarius.

Nedstryger, Nedstrygerbue, Nedstrygerhåndtag, og Nedstrygersav

betydningsudviklingen af 1. led er uklar

Buefil, metalsav, typisk udformet som buesav forsynet med et vandret eller lodret greb i den ene ende af buen. Tænderne er ganske små og kun en ganske smal stribe langs tandsiden er hærdet for at klingen ikke skal springe. Førhen brugte man klinger der var tykkest i tandsiden og smallest i ryggen, hvorved man undgik at lægge de små tænder ud. Problemet kan klares ved at ondulere klingen, gøre den lidt bølget i tandsiden.

Der findes nedstrygerhåndtag, hvori kan monteres en ordinær nedstrygerklinge eller en stiksavformet klinge. De håndtag jeg kender har to muligheder for montering af klingen, enten i "revolverform" eller parallelt med klingen. Det er muligvis denne der bærer navnet lommesav.

Notsav Sn II

Nøgle, se savudlægger.

Nøglehulssav

Stiksav forsynet med smalt tyndt blad og som bruges til udskæring af nøglehuller i dørblade i de tilfælde hvor der skal være nøglehul i begge sider. I stedet for en egl. nøglehulssav kan der anvendes et nedstrygerhåndtag med en fin stiksavklinge

O

Overhæng

P

Patentangel, og Patenthægte, se savangel.

Pendulsav

Pind, se spændepind.

Plankesav, se langsav.

Pyramidetænder, se savtand.

Jvf. Goriplakat "Sagt på godt Træsprog" er det krydsfilede tænder med bagudhældende forside. Eksempelvis findes sådanne tænder på en ordinær brændesav.

R

Rammesav

1. se armsav.

2. se klovsav.

Ramsav

Vistnok fejlagtig benævnelse af rammesav. En Ramsav er i grunden en maskine med vandret liggende klinge - til udskæring af planker olgn.

Retteambolt

Vist egl. en ambolt, beregnet til at rette skæve rundsavklinger på. Hvordan retningen er foregået ved jeg ikke præcis, og ejheller hvor almindeligt anvendt værktøjet har været. Det har dog været brugt på Teknologisk Institut, hvor bl.a. Frits Seiergaard har set den anvendt på kurser.

Rottehale??, og Rotterumpe, se svejfsav.

Rundsav

Består i hovedsagen af en cirkelformet savklinge med forskelligt udformede tænder. Drivmidlet er en eller anden form for motor. Nutildags anvendes en fastsiddende elmotor, både til de små håndrundsave, der kan betjenes med en enkelt hånd, og til de flytbare bordrundsave, bygningssave, som med lethed kan skilles og samles og som derfor i stor stil anvendes rundt om på byggepladserne. Et af varemærkerne er Elu®, der kan anvendes som ordinær bordrundsav eller vendes om og bruges som afkortersav.

Rundsavlæggeapparat ÅV 1918

se i hovedafdelingen.

Rygsav

båndsav, geringssav, kabelsav, listesav (og finersav), er de navne der knytter sig til rygsaven i dens forskellige udformninger. Det der har givet den navn er rygskinnen der løber i hele dens længde og som i mange tilfælde danner basis for grebet. Den kan fås med forkrøppet håndtag, de evt. kan være vendbart.

Båndsaven er en ganske smal rygsav; dette er meddelt mig af guitarbygger Jesper Petersen, der har brugt den til sølvbånd i gribebrætterne. Så vidt jeg har forstået kan man visse steder i verden (USA?) få saven i forskellige tykkelser, svarende til tykkelsen af de bånd der anvendes. Samme sav kaldes - vist af elektrikere - kabelsav. Den plejer at være forsynet med en lille krog i forenden af ryggen. Gerings- eller listesav kaldes den fordi den med sit fine snit (12-14 tænder pr tomme) og gode styring er god netop til småting.

Rævehalesav, se fukssvans.

Rømtand, se savtand.

S

Sav

on sog, ordet besl. m lat. secare, skære, jvf. saks

Se i øvrigt forordet til dette kapitel.

Savafretter

Den mest anvendte måde at afrette savblade på er at stryge en flad fil hen over den udspændte klinge mens den sidder i en fileklo. Eventuelt kan filen spændes i en afretter, en bøjle der holder filen på plads. En anden - mere sofistikeret - måde at gøre det på er at lave en passende lang fileklo med en støtte til filens hæfte, således at filen hele tiden gnaver ens af tænderne. Filehæftet skal være kantet så det hele tiden støtter på samme måde mod anlægget.

Savangel, se armsav.

Savarm, og Savbjælke, se armsav.

Savblad

Savbue, se buesav.

Savklinge, se savblad.

Savknage, og Savknap, se under armsav.

Savlægger, se savudlægger.

Savryg, se savblad.

Savskrue, se krykke, under armsav.

Savsnor, Savstel og Savstilling, se armsav.

Savtand

Savudlægger eller Savudlæggerjern

Savlægger, -jern, savødelægger, skrænkklinge, og udlægger(tang).

Sinksav, se armsav.

Skibstømrersav, se fukssvans.

Skiversav, og Skivertsav, se skørsav.

Skotsav (træsk.) Ej 38

Skovsav og Skørsav,

skyrsav (Jvf. Grundtvig, 1981 er det falstersk dial.), skyrtsav, skyversav (Jensen, 1938, anv. af træskomænd). Rask (1938) har formerne skiver- og skivert(e)sav. Op til 3-4 m lang, ofte buet sav med aftagelige håndtag i begge ender. Saven er beregnet til brug for to mand til fældning af træer og overskæring af kævler. I visse tilfælde anvendes saven af én mand og en savkammerat, en fjeder der trækker saven den ene vej. I dag er denne sav næsten ikke i brug mere blandt forstfolk, de er for længst gået over til at bruge den langt hurtigere kædesav.

Visse steder skelnes mellem skov- og skørsav, idet det siges at skørsaven har faste beslag til håndtag.

Gulvsaven er en form for skørsav. Den er ca 1 m lang og har en meget udpræget bue nedefter, således at det er muligt at skære gulvbrædder op med den, idet en mand trækker den i hvert håndtag. Den har været brugt i det mindste ved Københavns Brandvæsen indtil håndrundsaven kom på markedet omkring 1950 (mdl. meddelelse fra brandmand, bådebygger Helge Askholm).

Skrivetand, se savtand.

Skrænkklinge, se savudlægger.

Skyrsav, Skyrtsav, Skyversav, og Skyvertsav, se skovsav.

Skæretand, se savtand.

Skørsav, se skovsav.

Sletsav

Egl. blot sav med fine tænder.

Slids(e)sav

Anvendes til fine snit. I grunden ikke nogen klart defineret sav, idet den kan være både en armsav og en form for fukssvans.

Smalsav, se svejfsav.

Snedkersav, se armsav.

Snor(e)strammer, se under armsav.

Snorstykke, se under armsav.

Spalteklinge, se rundsav.

Spillemand, og Spillepind, se stillepind under armsav.

Spunssav (bdk.)

Sav hvormed spunshuller udskæres.

Spændepind, Spændesnor, Spændestok, Spændpind, Spændstok, Steg, Stel, og Stelsav se under armsav.

Stiksav

1. Den oprindelige stiksav

2. hurtigknepper eller kaninpik, den motoriserede stiksav, udviklet vist engang i 50-erne, og omtalt hos Carl F i kataloget fra 1954.

Stilbar gratsav, se gratsav. CFP 54

Stillepind, se armsav.

Stillesav, stillingssav, se armsav.

Stilling, se armsav.

Stillingssav, snedkersav, se armsav, Dahl 73

Stoktand, se savtand.

Stolpe i armsav Bom p 21

se bom.

Stormsav og Storsav

oprindelsen til 1. led er usikkert. Børge Dahl mener (DR 1989) at den kan være udviklet af en skovfoged Storm, hvilket ikke lyder helt usandsynligt, idet mange forstfolk har opfundet og navngivet forskellige værktøj(er) og redskaber

af nogle kaldt skørsav

Stradivarius

musikersav. Større fukssvans, undertiden tandløs, der strøget med en violinbue kan bruges til at "spille savblad".

Stødsav

Svans

H.P. Dues ord for fukssvans.

Svejfsav

1. led fra ty. schweif, slæb, hale; egl. slyngning

500-550 mm lang armsav, undertiden fejlagtigt tillagt betegnelsen svejsav, med ganske smal klinge (3-5 mm). Da det ikke er muligt at lokke huller i så smal en klinge må der anvendes specielle angler til svejfsave.

Svejsav, se svejf-.

Sværd, se kædesav.

Sænksav, se sinksav.

Sætsav (hobby)

Sæt af savklinger uden stel, men med fælles håndgreb, bestående af fukssvans, stiksav, rygsav, nedstryger m.fl. Omtalt hos Bang (1970).

T

Tand, se savtand.

Tandrække, se savklinge.

Tandspids, se savklinge.

Trykluftsav

Træksav

1. Lille håndsav med bagudrettede tænder, der arbejder i tilbagetrækket (CFP (1954))

2. se gratsav.

3. form for skovsav der trækkes af 2 eller 4 mand.

Træskosav Jensen 38

Uidentificeret sav brugt til opskæring af træskotræ.

Tunge, se stillepind under armsav.

Tværsav Rom 99

Sav til skæring på tværs af træfibre, krydsfilet sav.

Tyskerfilet sav, se savtand.

Tømmersav, eller Tømrersav

Jvf. Grundtvig (1981) en tømrersav, afkorter-, kap- eller skørsav, der har et fast håndtag i den ene ende og et løst i den anden, forstået på den måde at det løse kan placeres efter behag.

U

Udlægger, Udlæggermåler, og Udlæggertang, se savudlægger.

Udsvejfningssav, se svejfsav.

Ulvetand, se savtand.

Undervandssav

Universalsav eller Universalstiksav

Urmagersav, se nedstryger.

V

Vekselsav

Sav der arbejder lige godt i begge retninger.

Vinkelsav

Særligt udformet svejfsavblad, der i den ene ende er bøjet i en vinkel på 90°. Den "lodrette" del af bladet er uden tænder og tæt ved vinklen smalner bladet til i en trekant, således at det er muligt at føre klingen ned i fx. en sinke og skære den over i stedet for at udstemme den.

Vinkeltand, se savtand.

Ø

Ørtesav

1. led efter ty. örtersäge, til örter, flt. af ort, hjørne, ende

Egl. sav til gennemskæring af træstykker, men specielt anvendt om fodsav eller fukssvans.