INDLEDNING

Det er lidt af et problem hvordan slibe- og pudseværktøj kan og skal defineres. Ikke alle træsmede har behov for egentlig slibning og pudsning af det færdige arbejde, fx med høvl, sandpapir eller ziehklinge, men lader det stå som høvlen eller øksen har efterladt det.

Slibning af værktøjet, derimod, er essentielt for enhver der arbejder med skærende instrumenter/redskaber/værktøj.

Der er for mig at se ingen grund til at skelne mellem fx slibning (af værktøj) og pudsning (af emner), idet begge ord bruges i flæng om det sidste. Jeg har dog aldrig været ude for at værktøj blev pudset (ved skærpning), men nok poleret på en strygesten.

Min definition af slibe- og pudseværktøj er derfor dels, at der værktøj der bruges senere end pudshøvl, dels det der anvendes til skærpning af skærende værktøj.

Afriver, se smergelstensafretter.

Afskrabningsjern, se ziehklinge.

Aftrækkersten,

Aftrækssten, se strygesten.

Amerikansk hindustansten

Arkansas slips, og Arkansassten

1. led efter Arkansas, stat i det sydlige USA

Hvættesten, strygesten af kalcedon, en hård varietet af kvarts der er et siliciumoxyd (hårdhed 7). Oprindeligt blev de fremstillet af natursten, men i dag er det mest almindeligt med keramiske udgaver, der er en hele del billigere end de ægte, men så vidt jeg kan bedømme ikke i samme kvalitet; de er blødere og ikke så slidstærke. Det er de såkaldte soft (bløde) arkansassten, og er fremstillet af slib fra den hårde. Arkansas slips, derimod er bl.a. i Århus Værktøjsmagasin (1925) defineret som sten med trekantet, kileformet, afrundet profil. Sammenlign slips. Ordet synes ikke at optræde i yngre kataloger. Arkansassten bruges vistnok frem for alt til maskinjern, men osse af billedskærere og skomagere der kræver særdeles skarpe jern, oftest som oliesten der vædes med olie eller petroleum.

Belgisk brok

Hvættesten (strygesten) af en forholdsvis blød lerstenart, oftest gullig i farven. Anvendes enten som vand- eller som oliesten. De egentlige brokker er skåret eller hugget ud af større sten og er kun afglattet på én side. Det er næsten ikke længere muligt at fremskaffe ægte belgiske brokker. I stedet laves keramiske udgaver, fremstillet af knust materiale.

Blød arkansassten, se arkansassten.

Broksten, se strygesten eller belgisk brok.

Brynesten, Brynsten

1. led on. og no. bryna; afl. af bryn; betydningen er hvæsse

se strygesten.

Bænkslibemaskine, Bænksliber

Mindre (oftest el-dreven) maskine forsynet med smergelsten, og som kan fastgøres på fx en høvlebænk.

Bøgesten

Norsk bøgesten, omtalt i flere ældre væktøjskataloger, men uden nærmere angivelse af hvad det er. Billedskærer Laurits Jensen, har skriftligt meddelt, at de efter sigende er fremstillet ved at man satte et knippe bøgegrene ind i et vandfald, hvorefter de forkalkede. Forklaringen synes dog at høre til anekdoterne.

Båndpudser, Båndslibemaskine og Båndsliber

Hos Carl F (katalog 1954) er omtalt og afbildet en 16 kg (!) tung maskine til 380 V, som er påsat greb til føring i hånden, men der kan i dag skaffes forholdsvis lette båndpudsere. De er forsynet med et endeløst bånd af sandpapir, dog en hel del kortere end de der anvendes i de stationære maskiner. Hans P. Due fra Lolland kalder den rempudser.

Carborundum

Siliciumkarbid; sorte krystaller med en hårdhed nær diamanters.

Siliciumkarbid er et silikat, der henregnes under gruppen af mineraler med fællesbetegnelsen feldspat, et at de mest udbredte mineraler på jorden, og i vore dage et af de mest anvendte. Se nedenfor.

Carborundumsten

En form for kunstig diamant, fremstillet ved ophedning af koks, salt og sand, hvorved der dannes siliciumkarbid og som anvendes til skuresten til skærpning af værktøj. Stenene fås i mange forskellige finheder. Et andet silikat med en lignende anvendelse er kvarts, siliciumoxyd, der findes i fx arkansassten.

Drejesten

Cylinderformet slibesten, rundsten der enten er en naturlig sandsten, en carborundum- eller smergelsten der drejes ved håndkraft, trædemekanisme eller elmotor. Stenen er monteret i et stativ og oftest forsynet med en vandfyldt beholder der holder stenen fugtig under brugen. Se osse det jyske udtryk hverre(l)sten.

Feldspat

en gruppe af mineraler, herunder silikater af forskellig beskaffenhed, silicium, se carborundum.

Flintpapir, se sandpapir.

Flis, se strygesten.

Glaslærred, og Glaspapir, se sandpapir.

Goldenberg ziehklinge, se ziehklinge.

Gotlandsk sandsten, eller Gullandsk Sten

Sandsten der anvendes til slibesten og som brydes på Gotland, der førhen blev kaldt Gulland. Det mest almindelige er vistnok at stenen hugges ud i cylinderform og tilpasses en aksel så den kan sættes i et trug som drejesten. I dag er den ikke videre almindelig, men jeg har dog set en i funktion hos snedker Frits Seiergaard, der selv hentede den for en billig penge i et stenbrud på øen og siden passede den til derhjemme.

Griseøre, se svanehals.

Hajskind, se sandpapir.

Hard arkansas, se arkansassten.

Hindustansten, amerikansk

???

Hverlsten, Hverrelsten, Hverresten, Hvirrelsten og Hværresten, se drejesten.

1. led afledt af on. hverfa, dreje, vende║ vist mest alm. i jysk

Hvæsseskifer, Hvæssesten, Hvætsten, og Hvættesten se strygesten.

Håndpudsemaskine, og Håndpudser

Håndslibemaskine, TL 43

se båndpudser, rystepudser her eller vinkelsliber.

Hård arkansassten, se arkansassten

India-, eller Indian(a)sten

Strygesten af amerikansk oprindelse.

Kansassten, strygesten.

Klods, se strygesten.

Knivpulver

består af støvfint smergel og er blevet anvendt som slibemiddel især til knive, lagt enten på en læderstrop eller på en skive.

Korkklods, se pudsekorkå.

Korund, se smergelå.

Kvarts

Siliciumoxyd (SiO2), et at de mest almindelige mineraler på jorden og indgår i mange andre mineraler: flint, bjergkrystal, granit, men frem for alt i sand og ler. Kvarts er ligeledes bestanddel i mange halv- og hel-ædelsten, bl.a. kalcedon, der brydes og bruges til arkansassten.

Levantinersten

Slibesten af ukendt kvalitet. Navnet tyder på at den stammer fra de østlige middelhavslande.

Ligkiste

Det er Laurits Jensen (1986) der omtaler denne i Billedskærerbogen. Det er blot en lille æske med låg, en minutiøs kopi af en ligkiste, indeholdende en slibemasse bestående af karborundumpulver eller lignende iblandet talg. - Bruges til skærpning af billedskærerjern.

Motorsander, se sanderforsats.

Mølle

Norsk bøgesten, se bøgesten.

Oliesandpapir, se sandpapir.

Olieslibesten og Oliesten

Strygesten der vædes med olie (evt. petroleum eller en blanding af petroleum og olie, evt. rapsolie) i stedet for vand. Fordelen ved oliesten er at værktøjet ikke ruster og at eventuelle rustpletter opløses og forsvinder under slibningen.

Oliestensskifer

vist blot en skifersten, der bruges som strygesten hvor der vædes med olie.

Parketskraber Tl 43

Særligt udformet ziehklinge, skrabehøvl, en henved 12 cm bred klinge på et omtrent lige så bredt håndtag, der anvendes til afpudsning og efterbehandling af bl.a. parketgulve.

Polérside, se spejlside.

Polerestål, se ziehklingestål.

Profilklods

Pudseklods der er kileformet afrundet eller på anden vis er udformet så den passer til forskellige profiler. Profilklodser fremstillede vi i min læretid af aflange træstykker, som vi forede med plys eller lignende. De var særligt brugbare til kanter, idet den aflange form gav et bedre anlæg end de korte korkklodser.

Pudseklods

Klods, oftest af kork, pudsekork, slibekork eller af træ, slibeklods, evt belagt med et kraftigt lag filt, hvorom sandpapir eller lignende materiale lægges. Pudseklodser bruges når plane flader af en eller anden art skal pudses.

Pudsekork, se -klods.

Pudseskive

Rund skive af kraftigt sandpapir til at sætte fast på en gummiskive der kan monteres på fx en boremaskine.

Rempudser

H. P. Dues ord for båndpudser.

Rondel, se sliberondel.

Rundsten, se drejesten og smergelsten.

Ruæg, se råæg.

Rystepudser

Vibrationspudsemaskine, hos Carl F (1954) kaldt håndpudsemaskine.

Elektrisk drevet pudser forsynet med en flad "fod" af skummateriale der ved hjælp af fire fjedrende led er i stand til at rotere i cirkler med 4-5 millimeters diameter. Et stykke sandpapir fæstnes under foden og maskinen holdes mod emnet der således slibes med små runde spor til følge. Rystepudser egner sig bedst til emner der skal males, evt til afrensning af gammel maling.

Så vidt jeg har kunnet opspore har udtrykkene sander, motorsander og sanderforsats været anvendt om rystepudsere, sidstnævnte om en forsats til boremaskiner, noget der var meget almindeligt i slutningen af 50-erne og begyndelsen af 60-erne, hvor små handy boremaskiner for alvor blev almindelige især til hobbybrug.

Rådæg, Råæg

Ruæg. Den grove vildæg der dannes ved slibning på en grov sten, hvadenten det er en skuresten eller en smergelsten og som fjernes ved strygning på en strygesten.

Sander, Sanderforsats

Motorsander.

Sandpapir

Kraftigt papir eller lærred med pålimet knust flint, flintpapir, glas glaspapir eller smergel, smergellærred af nogenlunde ensartet kornstørrelse, 25-150 (tallet er et udtryk for antallet af tråde pr måleenhed (cm eller tommer) i det raster der er blevet anvendt ved sorteringen), der bruges til pudsning af emner der skal opnå et glat udseende. Før sandpapir blev almindeligt brugtes ziehklinge eller evt hajskind, der er forsynet med hudtænder.

Sandplate

Moderne form for "sandpapir" fremstillet i stål af Sandvik®. I Oscar Meyers Katalog (1984) beskrives den som "en plade med tusindvis af små skarptslebne spidser", og at den med fordel kan klæbes fast til en slibeklods, evt en speciel klods fremstillet af plastic til formålet. Den fås angiveligt i to finheder, grov og fin. Hvorvidt sandplate, der endnu ikke mig bekendt har fået noget dansk navn, bruges i professionel sammenhæng er ukendt. Jeg har dog en formodning om at de fleste foretrækker det gammeldags sandpapir, der endvidere fås i mange flere finheder.

Sandsten

Naturligt forekommende eller kunstigt fremstillet sediment, fortrinsvis bestående af kvartssand, sammenkittet med forskellige mineraler. Anvendes til slibesten, først og fremmest til drejesten. Af de naturlige sandsten anvendes fx. gullandsk eller gotlandsk, der brydes og formes på stedet.

Sepiaskal

slibe eller pudsemiddel?

Sikling(e), se ziehklinge.

Siliciumkarbid, se carborundum.

Skavejern, Skaveklinge, Skavjern, og Skavklinge, se ziehklinge.

Skifersten, se strygesten.

Skivepudsemaskine, Skivepudser

Skrabehøvl, se ziehklinge

Skuresten

Firkantet eller kileformet klods af carborundum, finhed 50-140, der bruges til skærpning af værktøj, idet der på denne dannes den såkaldte ruæg der fjernes med strygesten.

Slibeklods og Slibekork, se pudse-.

Slibelad

Skråtstillet bræt med vandrette riller der danner den ene side i slibetruget på drejesten. De jern der skal slibes støtter bagenden mod en af rillerne, mens fasen holdes ned mod den roterende sten.

Slibelære

Hjælpemiddel, en form for tvinge eller skruestik, hvor skærende jern kan indsættes mens de skures mod en skuresten. Slibelæren bevirker at fasen bliver jævn.

Slibelærred og Slibepapir, se sandpapir.

Sliberondel

eller blot rondel.

Sliberulle, Slibeskive, Slibesten,

definitioner

Slibestensskifer

Skifer der bruges som strygesten.

Slibestål

Slibetrug

Trug eller kar med vand siddende under en drejesten.

Slibetøj

Værktøj der bruges i forbindelse med skærpning af værktøj: skuresten, strygesten m.v.; ikke brugt om sandpapir eller lignende, skønt det osse bruges til en form for slibning.

Smergel

Kornet blanding af korund (aluminiumoxyd) og magnetjernsten der anvendes som slibemiddel. Hårdheden omkr. 9 - altså i nærheden af diamants. Forekommer naturligt i visse middelhavslande, men fremstilles osse kunstigt. Anvendes i smergelskiver, se smergelsten.

Smergellærred, se sandpapir.

Smergelskive, se smergelsten.

Smergelslibemaskine

en lidt omstændelig betegnelse for bordslibemaskine eller lignende, der kører med en smergelsten.

Smergelsten

Skiveformet rund slibesten der bruges til skærpning af værktøj. Slibematerialet er korund, der på forskellig vis er bundet sammen, enten ad keramisk vej, eller ved hj. a. kunstharpiks. Smergelsten forhandles i adskillige kvaliteter og med kornstørrelse fra 8 (meget grov) til 600 (støvfin). Hårdhed og struktur varierer ligeledes.

Smergelsten er i dag ofte monteret på en motor og forsynet med anlæg for værktøjet der skal bearbejdes, og skærme der forhindrer gnister og slibestøv i at flyve rundt i rummet.

Smergelstensafretter

Afretter, afriver. Den aktive del af afretteren er et antal bølgeformede stålskiver monteret på en aksel og forsynet med et skaft. Ved afretning af smergelsten holdes rullerne (skiverne) mod stenen mens denne roterer, og der dannes en plan overflade fri for belægninger.

Smergelstensdiamant

Formentlig navn på slibeskiver med diamant som slibemiddel.

Småkork

Hos Laurits Jensen (1986) betegnelse for små pudseklodser fremstillet af vinpropper eller lignende til brug for billedskærerarbejde.

Soft arkansassten se arkansassten.

Spejlside

Den blankpolerede rygside på skarpe jern, den side der sidder modsat fasen og som i NORM under opslaget stemmejern 1 kaldes polérside.

Sten

Kort for en eller anden form for slibesten, hvadenten det er smergel-, skure- eller strygesten.

Strygelap

Stykke af skind mættet med et slibemiddel, fx. karborundumpulver, bundet i oksetalg. (Jensen, 1986).

Strygerem

Læderrem, formentlig mættet med slibemiddel, se strygelap, der fortrinsvis bruges til aftrækning af knive, eksempelvis barberknive.

Strygesten

(H)vættesten, Broksten, firkantet eller kileformet, belgisk brok, skifer- eller anden art af velegnet materiale der bruges til fjernelse af ruæggen på skærende værktøj, således at denne bliver tilpas skarp. Traditionelt siger man at jernet skal kunne barbere, hvilket gerne kan afprøves på en arm, naturligvis helst en godt lodden mandearm.

Strygestål

1. glat eller riflet, rund eller oval stålstang forsynet med håndtag og parerplade. Anvendes til skærpning af knive.

2. ziehklingestål.

Stålhund, se ståluld.

Stålspån, se ståluld.

Ståluld

er fremstillet af jern- eller stålspåner oftest i lange længder og i forskellig finhed. De groveste kvaliteter kaldes stålspån og er blevet anvendt til slibning af bl.a. parketgulve. De finere kvaliteter bruges til (mat)polering af lakarbejde. Et slangudtryk der blev brugt i min læretid var stålhund. Det var på samme tid - i 50-erne at det mest almindelige varemærke var Trollull® af svensk fabrikat. Den danske betegnelse blev følgelig trolduld.

Svanehals, Svanehals-ziehklinge og Svineøre

Betegnelse for en svunget ziehklinge, griseøre, uden nogen ret kant.

Trolduld, og Trolluld, se ståluld.

Tromlepudser

definition

Trækkejern, Trækkeklinge, og Trækklinge, se ziehklinge.

Vandslibepapir, se sandpapir.

Vandslibesten og Vandsten, se drejesten.

Vasjettasten, se washita-.

Vibrationspudsemaskine, se rystepudser.

Vildæg, se råæg.

Vinkelpoleremaskine

Vinkelsliber

Vinprop

Vugge

Vættesten, se strygesten.

Washita slips, Washitasten

Ziehklinge

1. led fra ty. ziehen, trække

Officielt stavet siklinge, men osse benævnt afskrabningsjern, skavejern, skavjern, skavklinge, trækklinge eller trækkejern. Eller efter sin form svanehals-(ziehklinge), grise- og svineøre.

Tynd stålplade, i de fleste tilfælde af rektangulær form, dog osse i svanehals- eller svineøre-form, svunget i forskellige buer, især anvendelige til forskellige hulkele, eller som den særlige violinbyggerskraber med en lige og en konveks kant.

Ziehklinger anvendes egl. til afpudsning i steden for sandpapir, hajskind eller lign., eller til afskrabning af celluloselak, skønt metoden mig bekendt er noget uddateret.

Af en skibssnedker, hvis navn jeg ikke fik fat i har jeg fået fortalt, at griseøret er en svanehals(ziehklinge). Ordet har været i levende brug på B&W 's skibsværft i København i 1970-erne og 80-erne; der er desuden litterært belæg for ordet i Teknisk Leksikon bd. I (1943). Det nærliggende synonym svineøre er derimod ikke set eller hørt anvendt.

Ziehklingeopsætter eller normalt: Ziehklingestål

Rundt eller trekantet, skæftet værktøj bestående af hærdet blankpoleret stål, velsagtens ofte hjemmelavet af en gammel trekantfil der har fået fjernet alle spor af behugning og blevet poleret op. Stålet bruges til opsætning af ziehklinger, idet graten i første omgang "lægges ned", d.v.s. presses ud parallelt med fladen og siden "sættes op", idet man med en kant af stålet trækker den omtrent vinkelret på zieklingens flader. Til pudsning af træ kræves en grov grat, mens der til lakarbejder kræves en fin. Ved træarbejde kan man således nøjes med at file ziehklingen, mens den ved lakarbejde må have en tur på skure- og strygesten.

Æg

er betegnelsen for den skarpe, skærende kant på værktøjet.